Ungt talent En novelle af Darker |
| Jack arbejdede som caster for et større filmproduktionsselskab i Los Angeles. Det var ikke et arbejde som gjorde ham hverken rig eller berømt, men til gengæld var der andre frynsegoder. Han var kendt i nattelivet, og alle bartendere i byen vidste hvad han lavede – og det fortalte de glædeligt videre til alle unge, smukke piger, som kom til Los Angeles med drømmen om at blive skuespillerinder. Som for eksempel Anna – en unge pige, som netop var flyttet ind til byen, fra et eller andet sted ude fra landet. Jack havde mødt hende udenfor et diskotek, hvor hun stod og røg alene. Han havde snakket med hende, og da hun hørte om hvad han lavede, og han spurgte om hun ikke ville med ham hjem, havde hun straks øjnet chancen. "Det er en sød lejlighed." Grinede hun, en smule genert, da de gik ind i hans dagligstue. "Takker." Sagde han og smilede til hende. Hun var en flot, høj blondine, tænkte han, en rigtig dejlig pige – men kun en pige. Så naiv og fuld af store forventninger til livet. Han glædede sig til at vise hende, hvilken brutal verden hun levede i. "Du er også ret sød, Anna." "Tusind tak, Jack." Sagde hun og smilede, mens hun kælent lod en hånd glide gennem sit lange, lyse hår. "Så du drømmer om at blive skuespillerinde?" Spurgte han, idet han greb hendes hænder og spandt hende rund, som dansede de. Hun var med på legen, for hun foldede armene ud, sparkede sine sorte sko af og dansede med. "Ja, det gør jeg. Jeg har været vild med skuespil, lige siden jeg var en lille pige." Spandt hun. Han var lige ved at grine. Ja, du er sku stadig en lille pige, tænkte han. "Jeg tror nok du har et talent. " Sagde han – det var ikke en løgn – det var bare ikke den slags talent, hun troede han snakkede om. "Tror du?" Spurgte hun håbefuldt. Han lagde armene om hende, og nød at mærke hendes faste, unge krop, gennem hendes stramme dragt. "Bestemt." Grinede han og kyssede hendes hals. Han lod hænderne glide op over hendes små, faste ungpigebryster, op mod hendes hals. "Kan du få mig med til en casting?" Spurgte hun, tilsyneladende upåvirket af hans 'kærtegn'. "Jeg skal bare have en chance, så lover jeg, at jeg ikke vil skuffe dig." "Det tror jeg på, lille skat." Grinede han, mens han nussede hendes hals. Hun havde en dejlig, lang, slank hals. Helt perfekt, tænkte han. Helt perfekt. "Men jeg må nok desværre skuffe dig, Anna." "Hvordan?" Spurgte hun overrasket. "Jeg ved at du kom her i aften, i det håb at du kunne bolle dig til et nyt, glamourøst liv i filmbranchen." Sagde han og lod langsomt hans fingre smyge sig om hendes hals. "Men det kommer ikke til at ske, Anna. Faktisk bliver denne aften ikke begyndelsen på noget som helst – den bliver enden på alt!" "Nej, hvad gør du? Åh!" Hylede hun, da han strammede sit greb om hendes hals. Han klemte til – og snart blev hendes skræmte hyl til en ynkelig rallen. Anne var som lammet, da hun mærkede Jacks hænder gribe hård om sin hals, og hørte hans grusomme ord. Han havde vel ikke tænkt sig at kvæle hende?, tænkte hun – men det føltes sådan! Hun ville skrige, men kunne ikke. Han havde klemt hendes hals helt sammen. Adrenalinet ramte hendes som en hammer, da det gik op for hende, at hun ikke kunne trække vejret! "Ja, lille, sødeste Anna!" Grinede Jack, da han så panikken i hendes øjne. Hun begyndte at vride sig, som det skræmte pigebarn hun nu pludseligt var. "Jeg her tænkt mig at kvæle dig, indtil du dør. Tænk, så ung, så smuk og fuld af drømme - og så er det alt sammen pludseligt forbi! Men bare roligt, sødeste Anna – det tager nogle minutter, før du dør, så du får god tid til at tænke over det, og føle hvad der sker med dig!" Nej, nej, nej, ville hun skrige, men hun kunne ikke få et ord frem! Hun kunne heller ikke få luft, og hendes lunger begyndte at gøre ondt! Hun måtte trække vejret, men hvordan? Han var for stræk for hende, alt, alt for stræk! Hun mærkede en isnede klump i maven, da det gik op for hende at han kunne slå hende ihjel, hvis han ville – og det havde han lige sagt! "Ser du, lille skat, da jeg sagde at du havde talent, mente jeg ikke skuespillertalent." Grinede han, mens han nød hendes desperate kamp – han elskede at mærke deres bevægelser, når de prøvede at komme væk fra ham. Han nød at mærke deres panik vokse, efterhånden som det gik op for dem, at flugt var en umulighed. "Din næse er for bred, din stemme er for skinger og du har slet, slet ikke karakter nok. Nej, du var aldrig blevet skuespillerinde, Anna – heller ikke selv om jeg havde ladet dig leve!" Nu var hun ved at blive rigtigt bange! Hendes lunger føltes som om de brændte indeni, og hun kunne stadig ikke få luft! Hvis hun ikke snart fik luft, så, så, så – nej, hun kunne ikke tænke tanken! Det var for forfærdeligt, for rædselsfuldt, til at hun kunne klare det! Det var ikke hendes tid endnu – hun ville slippe levende herfra, det vidste hun. Hun skulle ikke dø – ikke nu! "Nej, da jeg snakkede om dit talent, Anna, så mente jeg din stramme, slanke ungpigekrop og dit lyse, naive sind!" Grinede han – Gud, hvor han morede sig! Han kunne mærke panikken tage den unge pige i sin vold. Hun var skræmt fra vid og sans, og hen kunne se angsten og smerten vokse og vokse, bag hendes smukke, blå øjne. "Ser du, jeg nyder at dræbe smukke, unge piger, og det er du perfekt til. Det er dit talent. Det er derfor jeg tog dig med hjem, i aften – så jeg kunne mærke dig dø! Jeg er lystmorder og du er mit offer. Forstår du det, Anna? Du skal dø for min fornøjelses skyld!" "Nej!" Hylede Anna, da det pludseligt lykkedes hende, at flå sig fri af Jacks grusomme greb. Hun kastede sig væk fra ham – der var håb! Hun havde en chance! Det skulle være nu! Hun så en gammel telefon – hun kunne ringe efter politiet! Så kunne de komme og hjælpe hende – og stoppe det vanvid som Jack udsatte hende for! "Jeg vil leve!" Brølede hun og rakte ud efter telefonrøret. "Jamen lille skat, da – du troede vel ikke at jeg bare ville lade dig ringe?" Lykkedes det Jack at sige, gennem en tyk skralderlatter. Han havde stadig fat om Annas hals og rykkede til. Den unge pige faldt til gulvet med et hyl. Han bukkede sig ned over hende. "Din skøre, unge tøs – men du har dog, trods alt, fået en god idé i dit liv, Anna. Jeg var sku ved at blive træt i hænderne, af at kvæle dig, men du har jo ret – jeg kan da bruge telefonen!" "Nej, nej!" Brølede hun, da hun ramte gulvet – og det gik op for hende, at hun ikke var sluppet væk. "Du må ikke gøre det, jeg beder dig, lad mig leve, lad mig leve, lad mig leve!" "Hvorfor skulle jeg dog det?" Grinede Jack, idet han greb telefonrøret med den ene hånd, og skubbede Anna hårdt ned mod gulvet med den anden. "Jeg er kun 18 år gammel! Jeg har hele livet foran mig! Jeg er for ung til at dø, hører du, for ung!" Skreg hun, i håb om at han enten ville få ondt af hende, eller at nogen ville høre hendes skrig. "18 år er en helt perfekt alder til at dø." Klukkede Jack og lagde telefonledningen om Annas lange, smukke hals. "Desuden vil jeg se dig dø. Det tænder mig – og du bør også nyde det, Anna, for det er den sidste optræden du kommer til at give i dit liv! Og sikke en forestilling det bliver!" Hun skreg, da hun mærkede ledningen borer sig ind i sin hals – men snart døde skriget i hendes lunger. Nu kunne hun igen ikke trække vejret! Åh Gud, han havde gjort det igen! Han var ved at kvæle hende! Hvor kunne han gøre det, det gamle svin! Hun havde sådan håbet, hun havde sådan troet, at han kunne hjælpe hende, give hende et skub i den rigtige retning – og så gjorde han det her ved hende! Hun fattede det ikke. Hvordan kunne et menneske være så grusomt? "Ha, ha, ha!" Grinede han, da han så den fornyede – og denne gang endnu mere intense – angst i hendes øjne. "Ja, der er så meget man ikke forstår, når man kun er 18 år gammel. Men du ved hvad man siger; man lærer så længe man lever! Så er det sku bare trist, at du kun har et par minutter tilbage at leve i, min unge, naive tøs!" Nej, du kan ikke gøre det her ved mig, tænkte hun, det er mit liv, det er mit liv! Hvis hun dog bare kunne skrige, hvis hun dog bare kunne komme fri! Men du kunne hun ikke! Hun kæmpede af alle kræfter, men det eneste hu n opnåede, var at ledningen borerede sig endnu længere ind i hendes hals! Hendes lunger brændte – hendes hals var øm – hendes hjerte hamrede, som ville det sprænge hendes bryst. For Guds skyld, tænkte hun, så lad mig dog leve! "Jeg kan godt lide, at du kigger sådan op på mig – det er næsten som om du har noget at fortælle mig, kære Anna." Grinede han. "Er det mon en tårevædet historie om, hvordan du elsker livet, og ikke har fortjent at dø? Eller er det noget om, at jeg ikke har ret til det, og kommer til at fortryde det en dag? Hvis jeg var dig, ville jeg ikke spilde min sidste, dyrebare tid med den slags pjat. Nej, tænk hellere på alt det du aldrig kommer til at opleve. Tænk på alle de steder i verden, du gerne vil se, men nu aldrig skal besøge. Tænk på dine venner og familie, som du nu aldrig skal se igen. Tænk på alle de ting du gerne ville gøre, som nu allerede er forspildte. Du er så ung – der er så meget du aldrig skal opleve. Tænk på det, unge, dejlige tøs!" Hun ville have grædt, hvis bare hun kunne. Hvor var han dog forfærdelig! Hvordan kunne han gøre det her mod hende? For blot et par minutter siden, havde hun faktisk syntes rigtigt god om ham – og så viste det sig at han var totalt psykopat! Hvorfor havde hun ikke fornemmet det? Hvorfor var hun gået i så let en fælde? Var det hendes egen skyld? Åh Gud, var det hendes egen skyld at hun nu skulle dø? Nej, ikke dø, tænkte hun, jeg skal ikke dø – men hendes krop ville noget andet! Hun kunne mærke at hun blev svagere. Hun kunne mærke smerten eksploderer i sit bryst, hun kunne se mørke pletter danse for sine øjne. Er det sådan her det hele skal ende? - tænkte hun - er det virkeligt alt jeg skal få ud af mit liv? "Men der er jo ligegyldigt, ikke skat? Der er ligegyldig hvad du tænker, og hvad du gør, for snart er det hele forbi! Snart vil alle dine tanker og håb og drømme slutte. De vil ikke bare slutte, de vil forsvinde, de vil slettes fra denne verden, som havde de aldrig eksisteret." Hviskede han, nu så ophidset at han knapt kunne tale. Hans pik var så stiv, at det næsten gjorde ondt. "Men bare rolig skat, jeg vil altid huske dig – jeg vil altid huske din ynkelige, desperate og nyttesløse kamp! Jeg vil altid huske din unge, smukke, døende krop! Farvel, skat. Farvel, dit dejlige, unge væsen!" Mens han havde talt, havde Anna gennemlevet de sidste, smertefulde sekunder af sit korte liv. Hun hang nu slapt ned foran ham. Udslukt. Afsjælet. Det var gjort! Han havde taget endnu et ungt liv – og belønningen var, som altid, en dejlig, blød, varm og villig ungpigekrop. "Tak for kampen, lille skat." Grinede han og satte sig ned på sofaen. Han trak det unge lig ind til dig. "Du var sku ikke noget særlig, da du var i live – men nu du er død, er du smuk. Nu er du ikke længere en naiv, ung tøs – nu er du en verden af skønhed, som jeg skal gå på opdagelse i. Ja, jeg skal nyde dig, lille skat, jeg skal nyde din unge, døde krop!" "Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte." Sagde han, og lagde hende over hans ben, så hendes unge, smukke krop lå udstrakt foran ham. Han elskede at tale til hans ofre – og hvem ved, måske kunne de høre ham? Han havde engang læst noget om, at hvis et menneske ikke ville dø, så blev sjælen i nærheden af liget i lang tid. Ikke at han troede på den slags åndemager pjat, men det var da en meget sjov tanke, at hans ofre både skulle se og høre hvor meget han nød deres døde kroppe. Han lagde hånden på hendes lår ben, og nød følelsen af den bløde, glatte hud. Hun havde barberet benene for nyligt, kunne han mærke. "Ja, du er sku et dejlig lig." Klukkede han. "Så er der da i det mindste en ting du er god til!" Han havde gjort det – han havde slukket et ungt kvindeliv. Han nød det. Det gav ham en fed kriblen i maven – som når man ved at man har gjort noget galt, og man ikke ved om man kan slippe afsted med det, men bare nyder det så længe det vare. "Ja, sødeste Anna. Jeg er en rigtig slem dreng." Grinede han, mens han lod hænderne glide ned over benene på des skønne, afsjælede ungpigelegeme, som lå over hans ben. "Men det bliver meget værre, lille skat, for ikke nok med at jeg dræber dig, jeg skal også kneppe din døde krop!" Han elskede at lege med en død krop. Det var som at gå på opdagelse på jomfruelig jord – han var jo den første som berørte hende, efter hendes liv var forbi. Han var den første som brugte hende, uden at spørge om lov – den første som brugte hende, uden hun kunne gøre noget som helst. Hendes krop var nu hans legetøj. Han kunne gøre hvad som helst med den. Hvad som helst! "Så er det af med trusserne, lille tøs!" Grinede han. "Hvad siger du? Du vil ikke? Nå nej, du er jo død Anna, så nu er det mig der bestemmer. Af med dem! Sådan, ja!" Det fyldte ham med fryd, da han flåede hendes røde silketrusser af, og så hendes blege, tyndt behårede ungpigefisse. Den var smuk. Den så så glat og bleg ud, som var den lavet af det fineste marcipan. Han kunne næsten ikke vente med at tvinge de stramme læber fra hinanden, og borer sig ind i dens varme! Men der var andre dele af hendes krop, han først måtte udforske. "Lad os se dine faste ungpigepatter, lille Anna." Grinede han og flåede hendes top op. "Sådan, ja, afslør alle dine hemmeligheder for mig, dit dejlige væsen!" Han flåede hendes top af og smed den på gulvet. Nu var hun nøgen! Han lod sine hænder glide over hendes mave, over hendes bryster, over hendes skuldre og hals. Han kunne slet ikke få nok af hendes unge, glatte hud! Hun var så blød, så eftergivende, så fuldstændig vidunderlig at røre ved! "Hvor er du dog skøn, lille skat." Stønnede han, nu så ophidset at han ikke længere kunne grine. "Ja, da du var i live ville du nok kneppe mig, Anna, men kun fordi du regnede med at få noget igen. Sådan skulle det ikke gå. Nej, du skulle miste alt for min fornøjelses skyld – og alligevel skal jeg nyde din dejlige, unge krop!" Han skubbede hendes overkrop ud over sofaen, så hun lå med hovedet på gulvet og maven over hans ene lår. Hendes blege, velformede røv struttede indbydende op mod ham. Han lagde begge ænder på den, og masserede grådigt de to faste, silkebløde balder. "Ja, nu er du kun kød, Anna." Hviskede han. "Tænk at du, for kun få minutter siden, var en spillevende ung kvinde. Tænk at du led så grusomt og alligevel efterlod så dejlig en gave til mig, nemlig din skønne, varme, silkebløde krop!" Han trak hendes venstre ben over hans skridt, så hun nu lå med et ben på hver side af ham. Han lynede sine bukser ned, og smilede bredt, da han så sit jernhårde lem stå ret. Så tog han et fast greb om Annas hofter og trak hende ind mod sig. "Sådan, ja, nu trænger jeg ind i din ungpigefisse, lille Anna!" Stønnede han, da hans pik pressede sig mod hendes bløde skamlæber. "Nu sker det! Nu skal jeg kneppe din døde krop, Anna! Nu skal jeg gennemtrænge dit varme lig!" Han brølede af fryd, da han pressede hendes lig ind til sig. Hans pikhoved pressede hårdere og hårdere mod hendes skamlæber, indtil de til sidst gled til side, og han glad ind i hendes varme, stramme åbning. "Åh Gud, ja! Åh ja, ja!" Nærmest klynkede han, da han mærkede hendes stramhed, hendes varme, hendes fugtighed og eftergivenhed. Han var inde i hendes døde krop - og det føltes vidunderligt! Han lukkede øjnene og pumpede hårdt og rytmisk. Han nød hendes døde, stramme fisse – det vidunderlige, hemmelighedsfulde mørke, som nu fuldstændigt tilhørte ham. Han kunne gøre alt med hende. Alt. Der var ingen grænser. Hun kunne ikke sige nej. Han skulle kende alle hendes kropsåbninger, og hver en tomme af hendes bløde, glatte hud, før han var færdig med hende. "Synd at du skulle miste alt, lille Anna!" Gryntede han. "Synd at du skulle lide så meget, og miste så mange år af dit liv – men det var det værd! Hvis du kunne føle hvad jeg føler lige nu, så ville du vide at det er der hele værd, min unge, dejlige, døde tøs!" |