Det Ægte Par II: Blafferen


En novelle af Darker

Afsnit 1

    Dagene efter Trines død var meget intense. Lise og jeg snakkede meget om hendes død og hver gang emnet ble taget op, endte det altid med at vi dyrkede sex, mens vi rollespillede den unge piges dødskamp, med Lise i rollen som Trine. Det tændte hende at forestille sig at hun var i Trines situation og det tændte også mig. Ikke fordi jeg på nogen måde havde lyst til at gøre Lise fortræd, men fordi det mindede mig om hvad der var sket.

    Det er mange år siden vi havde dyrket sex så ofte. Nogle dage blev det til både tre og fire gange, en gang om morgenen, en gang når vi kom hjem fra arbejde, og så et par gange i løbet af aftenen.. Vores sexliv havde fået en ny dimension, et nyt liv og ny energi. Hvad vi måtte have af dårlig samvittighed over at have myrdet en ung kvinde, smeltede væk under den brændende liderlighed mindet om hendes død fremkaldte.

    Jeg skaffede mig af med Trines lig ved først at lægge det i en plastic kasse og overhælde det med maddiker. I løbet af få dage var der kun et skelet tilbage. Jeg hev tænderne ud og knuste dem med en hammer. Så savede jeg skelettet i mindre stykker og kørte dem gennem en kalkkværn, som vi brugte til at knuse kalkblokke til vores rosenhave. De fintmalede stumper gravede jeg ned da vi plantede en ny busk, et par uger efter Trines død. Jeg brændte hendes tøj og smed hendes 'redskaber' i en sø. Trine var nu fuldstændigt væk, men erindringen om hende – og ikke mindst om hendes død - levede videre mellem Lise og mig, i vores sexlege og vores fantasier.

    Vi troede begge på det tidspunkt at vores oplevelser med Trine var både første og sidste gang i vores liv vi skulle slå ihjel. Hun var dumpet ind i vores liv ved et fantastisk tilfælde, og mordet på hende var sket i en helt speciel, unik atmosfære. Jeg troede ikke vi havde det i os at slå ihjel under nogen som helst andre forhold. Men jeg tog fejl.

    Den næste episode jeg vi fortælle om fandt sted omkring et halvt år efter Trines død. Det var imellemtiden blevet sommer. Lise og jeg havde været i København, til Lises nieces konfirmation. Vi var nu på vej hjem til Århus, da vi, kort efter at have krydset den nye bro, så en ung kvinde stående i vejkanten med en rygsæk og et papskilt. 'Århus', stod der. Hun var køn og smilende, og da vi nu alligevel var på vej til Århus, besluttede vi os for at tage hende med. Det ville jo være hyggeligt at have nogen at snakke med på turen.

    Det viste sig at hun hed Sofie og at hun var på vej hjem fra en festival – hun havde brugt alle hendes penge på øl, så hun var nødt til at blaffe hjem. Hun var 18 år gammel, var lige blevet færdig med hendes studentereksamen og skulle til at læse på universitetet, på biologi, som hun altid havde drømt om at læse, efter sommerferien. Hun var flyttet til Århus fra en lille flække ude i Vestjylland, og boede nu i et kollektiv sammen med tre andre universitetsstuderende. Jeg erindrede mig min egen universitetstid, det at flytte til byen, starte på et nyt studie, møde nye mennesker, så vi havde ingen problemer med at holde snakken kørende hele vejen til Århus.

    'Har du nogen planer for i aften?' Spurgte Lise, da vi drejede af fra motorvejen.

    'Nej, jeg skal bare hjem og varme lidt lasagne.' Sagde Sofie. Lise smilede.

    'Men du kan da tage med os hjem og spise, hvis du har lyst?' Tilbød hun. 'Det har været en hyggelig tur og vi snakker godt sammen, syntes jeg. Så hvis du ikke har andre planer?'

    'Det vil jeg da mægtigt gerne.' Sagde Sofie og smilede glad. 'Jeg kender ikke så mange mennesker her i byen, ud over dem jeg bor sammen med, så det kunne da være hyggeligt.'

    'Bestemt. Du skal være velkommen.' Sagde jeg og smilede. Jeg syntes utroligt godt om Sofie. Hun var en køn pige, med hendes lange lyse hår, hendes store blå øjne og varme smil. Hun virkede også intelligent og interessant at snakke med, og da hun nu skulle til at starte på universitetet havde vi masser at snakke om. På det tidspunkt var det ren selskabelighed. Der var ingen andre motiver fra min side. Jeg forestillede mig det ville blive en hyggelig middag med en god snak, hvorefter jeg så ville køre Sofie hjem til hendes lejlighed.

    Jeg anede ikke at det var begyndelsen på et nyt, fantastisk eventyr, et eventyr der skulle vise sig at blive endnu mere interessant og intenst end det vi havde oplevet med Trine. Jeg anede ikke – og det gjorde Sofie tydeligvis heller ikke – at hun aldrig skulle komme hjem til hendes samboer, og at hun aldrig skulle begynde på hendes drømmestudie. Det skulle nemlig vise sig at blive den sidste aften i denne smukke, unge kvindes liv.

Afsnit 2

    Aftenen forløb, til at begynde med, helt normalt, hyggeligt og afslappet. Vi gik alle tre ud i køkkenet, hvor vi hjalp hinanden med at lave mad, mens vi delte en god flaske rødvin. Jeg elsker at lave mad sammen med nogen, specielt hvis man har et lille glas til at gå og nippe af imens.

    Sofie snakkede meget biologi. Det var hendes barndomsdrøm at læse biologi på universitetet, og lige siden hun havde været en lille pige havde hun gået lange ture i naturen, og studeret både planeter og dyr. Hun var også vegetar, så vi lavede en stor skål salat og noget lækkert dressing. Da vi var færdige smuttede Sofie ud på badeværelset for at friske sig lidt op, og det samme gjorde Lise, da Sofie kom tilbage. Jeg var derfor alene med Sofie ude i køkkenet.

    'Nå, hvad laver I så til dagligt?' Spurgte Sofie og satte sig på en stol ved køkkenbordet. Jeg stod og piskede dressingen, for at gøre den jævn.

    'Jeg arbejder med computere. Lise er souschef i en børnehave.' Forklarede jeg og smagte dressingen til med lidt salt og peber.

    'Har I været gift længe?' Spurgte hun. Hun havde en dejlig stemme, lys og venlig, næsten syngende.

    'Ja, snart fem år.' Svarede jeg og vendte mig om mod hende. Jeg spærrede øjnene op. Sofie havde trukket stolen ud fra bordet og sat sig omvendt på, så hun nu sad med benene spredt om ryglænet. Hendes korte sommerkjole var gledet op til midt på lårene, så jeg tydeligt kunne se hendes lyserøde trusser. Der var en lille, blød bule der hvor hendes fisse måtte være. Måske var hun bare bygget sådan, men jeg kunne ikke lade være med at tænke at hun måske var ophidset. Hun havde også taget godt for sig af rødvinen.

    'Mmmm.' Sagde hun, lagde ansigtet på skrå og smilede. Lidt frækt, syntes jeg. 'Jeg syntes det er flot at man kan være sammen med den samme kvinde så længe. Jeg mener, med alle de kønne, unge piger som farer rundt i deres stramme sommertøj. Er det ikke svært?'

    Nu flirtede hun helt sikkert med mig, det var der ingen tvivl om. Jeg vendte mig om og rodede videre med dressingen – den var færdig, men jeg blev nødt til at vende mig for at skjule den voksende bule i mine bukser.

    'Man bliver selvfølgeligt fristet.' Sagde jeg. 'Men hvis man elsker hinanden, og forstår at holde ilden i live, så er det nu ganske vidunderligt. Det ville jeg ikke bytte for noget her i verden.'

    'Ikke det? Så du har aldrig været sammen med en anden kvinde, altså efter du blev gift?' Spurgte Sofie. Hun anede ikke hvilke tanker hun satte i gang i mit hoved. Jo, tænkte jeg, jeg har været sammen med en anden kvinde. Trine. Det var nok der jeg først overvejede muligheden – muligheden af et nyt mord.

    'Nej, det har jeg ikke.' Løj jeg. Jeg kunne ikke forklare hende det og tanken om Trine gjorde det ikke lettere at slippe af med bulen i mine bukser. Heldigvis kom Lise ud i køkkenet i det øjeblik. Sofie rejste sig straks fra stolen, så Lise ikke skulle se den udfordrende måde hun sad på.

    'Så er vi vel også ved at være klar?' Spurgte Sofie uskyldigt, tog skålen med salat g gik ind i stuen.

    'Tager du tallerknerne og bestikket, så tager jeg dressingen og en ny flaske vin?' Spurgte Lise. Jeg nikkede. Lidt efter sad vi ved spisebordet inde i stuen. Jeg åbnede vinen og skænkede op for de to pragtfulde kvinder.

    'Skål for et langt og lykkeligt liv.' Sagde Sofie og hævede glasset. Vi skålede og drak. Det var en god vin.

    'For en god sommer og et spændende studie.' Tilføjede jeg.

    'Ja, held og lykke med det.' Sagde Lise og så skålede vi igen. Vinen virkede hurtigt på vore tomme maver, så snart var stemningen høj, næsten festlig.

    'Nå, jeg må hellere tage en bus hjem.' Sagde Sofie, da vi havde spist op, og tilføjede med et smil. 'Der er vidst ikke nogen her som skal ud og køre lige nu.'

    'Nej, det har du vidst ret i.' Svarede jeg. 'Men hvis du har lyst kan du godt blive lidt længere, så kunne vi måske lige dele en sidste flaske?'

    'Ja, lad os det. Hvad siger du?' Sagde Lise og puffede venskabeligt til Sofies skulder. 'Vi har det jo lige så hyggeligt.'

    'OK så lad gå da, lige et glas mere.' Grinede Sofie. 'Men jeg er nu så træt efter festivalen at jeg er bange for jeg hurtigt bliver lidt snaldret.'

    'Det gør skam ingenting. Jeg er heller ikke helt ædru.' Sagde Lise og fnisede. 'Men lad os få åbnet en flaske mere. Skat, er du frisk?'

    'Gider du ikke tage et glas vand med til mig?' Spurgte Sofie.

    'Jo, selvfølgeligt.' Sagde jeg, rejste mig og gik ud i køkkenet.

    Jeg åbnede en flaske vin til og tog et af de almindelige glas fra skabet. Da jeg tog glasset fik jeg øje på et lille glas med piller. Sovepiller. Jeg tog glasset ud af skabet, åbnede det og snusede. Det duftede ikke af noget. Jeg tog en pille i hånden. Den var porøs. Jeg knuste den mellem fingrene og snusede til pulveret. Det lugtede stadig ikke af noget som helst. Jeg tog tre piller mere, malede dem alle i en lille morter og hældte det fine pulver i glasset, før jeg fyldte det med koldt vand. Det så ud til at de blev opløst. Jeg tog et lille nip af glasset. Det smagte af rent vand. Jeg gik ind i stuen igen.

    'Vær så god' Sagde jeg og gav glasset til Sofie. Hende og Lise havde sat sig over i sofaen.

    'Tusind tak. Det trænger jeg vidst til!' Sagde hun og drak. Glasset var tomt da hun satte det på bordet igen. 'Ah, det var dejligt.'

Afsnit 3

    'Puha, jeg er godt nok træt. Jeg må hellere se at komme hjemad, før jeg falder helt i søvn.' Sagde Sofie, efter vi havde siddet og hyggesnakket en halv times tid. Pillerne var ved at tage effekt, for hun sad og gabte hele tiden. Hendes tale var også blevet lidt sløret, sikkert den kombinerede effekt af pillerne og vinen, og hendes øjne var svømmede.

    'Jeg skal lige låne toilettet, så smutter jeg.' Sagde Sofie og rejste sig. Hun svajede lidt, hun kom på benene.

    'OK, Sofie. Det var ellers en hyggelig aften.' Sagde Lise med et smil. 'Vi kommer lige ud og siger pænt farvel, når du er færdig.'

    'Ja.' Mumlede Sofie og tog et par vaklende skridt hen mod døren, som førte ud til gangen. Hun måtte støtte sig til dørkarmen og trække vejret dybt, før hun kunne gå videre.

    'Hun er godt nok medtaget, den stakkels pige.' Sagde Lise med et smil. 'Jeg troede ellers ungdommen var vant til at drikke tæt?.'

    'Ja, men det er ikke kun alkohol, skat.' Sagde jeg, tog fat om hende og klemte hende ind til mig.

    'Hvad mener du?' Spurgte Lise og kiggede mig ind i øjnene.

    'Jeg puttede noget i hendes glas.' Hviskede jeg og kyssede hendes pande. 'Et par sovepiller.'

    'Hvad gjorde du?' Hun lød overrasket og lidt vred. 'Hvorfor i al verden gjorde du det? Hun er jo på vej hjem og var rigeligt træt i forvejen.'

    'Ja, men jeg vil ikke have at hun tager hjem. Jeg vil have at hun bliver her i nat.' Hviskede jeg. 'Syntes du ikke hun er smuk? Har du ikke lyst til hende?'

    'Ja, men hun virker ikke interesseret.' Sagde Lise, og tilføjede tøvende. 'Vi kan jo ikke tvinge hende...'

    'Hvorfor ikke? Der er ingen der ved hun er her. Vi kunne gøre lige hvad det passede os med hende.' Sagde jeg og kyssede Lise på halsen.

    'Men hvis hun ikke vil?' Hviskede Lise. Jeg kunne høre på hende at hun var ved at blive ophidset, men hun lød også lidt nervøs, som om hun vidste – men frygtede – hvad jeg ville sige.

    'Vi kan jo bare bruge hende. Ligesom Trine.' Sagde jeg og kiggede hende alvorligt ind i øjnene. Hun så tvivlende ud.

    'Men herre gud, hun er jo en sød, ung pige. Trine brød ind i vores hus og havde nær slået dig ihjel. Trine havde sku fortjent det, men Sofie har jo ikke været andet end sød og rar!'

    'Lise, skat, kan du ikke se hvilken fantastisk mulighed vi har her? Vi har en ung kvinde i huset, og der er ikke en sjæl i verden som ved hun er her. Vi kan gøre det, hvis vi vil. Jeg vil gerne, og jeg vil gerne gøre det sammen med dig. Syntes du ikke det var vidunderligt at dræbe Trine?'

    'Jo men Sofie er jo uskyldig!' Lise blev ved med at protestere, men hun lød ikke vred. Jeg tror mere hun gjorde det for hendes egen samvittigheds skyld. Jeg tror hun var lige så tændt på tanken som jeg var.

    'Sofie er en lille sød studerende, som tusinde andre her i byen. Hvis vi ikke gør noget, så tager hun hjem om lidt, og så ser vi hende aldrig igen.' Jeg tog hendes hænder mens jeg talte og holdt dem i mine egne. 'Men hvis vi beslutter os for at gøre det her, så kan vi få en helt fantastisk, unik oplevelse. Kan du huske Trines små klynk, kan du huske det udtryk hun havde i ansigtet, da du stødte kniven i hendes hjerte? Var det ikke fabelagtigt? Var det ikke en helt vidunderlig intens oplevelse?'

    'Åh, jo, det var det, skat. Men at slå en uskyldig kvinde ihjel? Hvordan kan vi?' Hviskede hun. Jeg kunne mærke hun var ved at give efter. Hun åndede i små ryk, et tegn på at hun var ophidset.

    'Jeg kunne godt tænke mig at kvæle hende.' Sagde jeg. Sofie havde en smuk, lang hals. Lige siden det faldt mig ind at vi kunne myrde hende havde jeg haft lyst til at snøre den dejlige hals sammen, og se hende hvæse og sprutte mens hun langsomt blev kvalt ihjel.

    'Kvæle? Åh Gud, det må være... en forfærdelig måde at dø på.' Hviskede Lise og kyssede mig på munden. 'Hvordan kan hun fortjene det, den søde pige?'

    'Det kan hun heller ikke, men det er jo heller ikke det vi snakker om, er det? Vi snakker om hvorvidt vi har lyst til at dræbe hende. Alt andet kan vel være ligegyldigt.'

    'Ja, det kan det vel. OK, lad os gøre det. Lad os gøre det, skat!' Sagde hun med tung, varm stemme. 'Jeg troede aldrig vi skulle gøre det igen, men jeg har lyst. Jeg har lyst, ligesom du har.'

    'Jeg elsker dig, Lise.' Sagde jeg og smilede bredt. Jeg var lettet, ophidset, spændt. Jeg kyssede hende dybt og længe.

    'Nå men så smutter jeg.' Sagde Sofie, idet hun stak hovedet gennem døren ude fra gangen.

    'Øjeblik, så skal vi være der.' Sagde jeg. Lise smilede indforstået, da vi begge rejste os og gik ud til Sofie, som var ved at tage sin rygsæk på. Hun bevægede sig langsomt, sløvt. Hun nåede slet ikke at reagere da jeg greb hendes højre håndled.

    'Du går desværre ingen steder, Sofie.'

Afsnit 4

    'Hvad?' Sagde Sofie med søvnig stemme. Hun kiggede op på mig, overrasket, men ikke bange. Jeg besluttede mig for at være sød, bare for at se hvordan hun ville reagere. Jeg havde ikke glemt hendes flirten i køkkenet.

    'Har du ikke lyst til at bliver her og sove?' Spurgte jeg. 'Du er vidst for træt og beruset til at tage bussen.'

    'Må jeg? Det ville være dejligt. Nu er jeg vel ikke til besvær?' Sagde hun med et smil Jeg gav slip på hendes håndled. Lise sendte mig et hurtigt smil. Hun var med på legen.

    'Nej, overhovedet ikke.' Lise var lutter smil og hjertelighed. 'Faktisk havde vi håbet du ville blive. Så kan vi jo også lige få et enkelt glas mere, før vi reder op til dig på sofaen. Hvad siger du til det, Sofie?'

    'OK, så skidt da.' Grinede hun, satte rygsækken fra sig og sparkede skoene af. Sofie og Lise gik ind i stuen og satte sig, mens jeg hentede endnu en flaske vin. Da jeg kom tilbage til stuen igen sad Sofie og Lise i sofaen. Jeg skænkede op og satte mig i lænestolen.

    'Vi sad lige og snakkede om fyre.' Grinede Lise. 'Det viser sig at Sofie er single. Er det ikke synd at sådan en smuk pige ikke har nogen kæreste?'

    'Jo da. Det er da ikke til at forstå.' Sagde jeg og smilede. 'Har du ikke mødt nogle søde fyre her i Århus?'

    'Nej. Jo. Jeg ved det ikke. Det er ikke så ligetil.' Sofie tog en stor slurk af sit glas. 'Der er en af de fyre jeg bor sammen med som er rigtigt sød, men jeg tror han har en anden kæreste.'

    'Hvor trist, Sofie. Sådan en smuk kvinde som dig fortjener at blive elsket.' Sagde Lise og lagde venskabeligt hånden på Sofies skulder. 'Du er helt sikkert en speciel kvinde, ven. Det syntes jeg i hver tilfald.'

    'Nu bliver jeg jo helt forlegen' Grinede Sofie.

    'Skal vi ikke skåle på det?' Spurgte jeg og hævede glasset. De to kvinder skålede med. Sofies øjne var begyndt at svømme igen og hun lænede sig tungt tilbage i sofaen.

    'Men man behøver jo ikke at have en kæreste for at blive elsket.' Lise lænede sig over mod Sofie og talte med lav, fortrolig stemme. Hun lod den hånd hun havde haft på Sofies skulder glide hen over hendes ryg, så hun nu sad med armen om den unge kvinde. 'Det ar bare et spørgsmål om at være åben.'

    'Hvad mener du?' Sofie talte med et genert grin på læberne – påtaget? Det lød sådan.

    'Jeg syntes du er en fantastisk pige. Det gør min mand også.' Fortsatte Lise. Hun klemte Sofies skulder og lagde den anden hånd på hendes lår. 'Hvis du vil, hvis du har lys, så kan vi...'

    'Jeg burde ikke... jeg ved ikke...' Startede Sofie, men Lise lænede sig nærmere og stoppede hendes ord med et kys.

    'Glem ved og burde. Bare gør hvad du har lyst til, sødeste.' Sagde Lise og kyssede Sofie igen. 'Gud hvor er du skøn at kysse på. Du er dejlig. Jeg har lyst til dig.'

    'Skidt...' Fnisede Sofie og tog imod Lises kys. De to kvinder begravede sig i hendes andens arme, kyssende, hviskende, kælende. Jeg tømte langsomt mit glas mens jeg kiggede på deres ophidsende leg.

    'Jeg har aldrig...' Begyndte Sofie, men blev afbrudt af et kys. '... været sammen med en pige før.'

    'Jeg er ikke en pige, jeg er en kvinde.' Grinede Lise. 'Jeg kan nok lære dig nogle ting. Slap bare af og nyd det.' Lise skubbede Sofie ned på sofaen, så hun lu lå på langs af det. Lise tog Sofies ben, trak dem op på sofaen og satte sig mellem dem. Så greb hun bæltespændet som sad løst om Sofies sommerkjole, åbnede det og smed bæltet over til mig.

    'Jeg ville nok ikke gøre det her hvis jeg ikke var så træt og fuld.' Sagde Sofie undskyldende, lagde hovedet mod armlænet på sofaen og lukkede øjnene. Lise skubbede hendes kjole op over hendes lår og afslørede to lange, smukke, velformede ben.

    'Sikke nogle ben.' Hviskede Lise og kyssede Sofies højre knæ. Sofie gav et lille gisp fra sig, men åbnede ikke øjnene. Lise greb den unge kvindes læg og kyssede hendes skinneben flere gange, mens hun arbejdede sig ned mod Sofies fod. Sofie slappede af og brummede sagte af nydelse. Hendes læber var blot en smule åbne, hendes øjne lukkede. Hun lignede en ung gudinde, som hun lå der på sofaen, med det nydelsesfyldte udtryk i ansigtet og hendes lange lyse hår bølgende ned over armlænet.

    'Mere...' Stønnede Sofie da Lises kys stoppede. Lise spredte forsigtigt Sofies ben og begyndte at kysse indersiden af hendes lår. Sofie stønnede mere og mere højlydt, efterhånden som Lises læber nærmede sig hendes skød.

    Da Lise ikke kunne komme længere tog hun fat i kanten på Sofies trusser. Sofie greb Lises hånd, som om hun ville stoppe hende, men hun gav den blot et klem og gav slip. Lise trak hendes trusser af og en skøn, velformet, barberet fisse kom til syne.

    'Ah, åååååååhhh, Gud!' Musklerne spændtes i Sofies hals da Lise skød tungen frem og pressede den mod hendes skamlæber. Hendes stønnen sted til et lystent skrig, da Lise pressede sin tunge op i hendes fisse og begravede hele ansigtet i Sofies skød. Jeg blev øjeblikkeligt hård, så hård at jeg blev nødt til at løsne mit bælte og knappe bukserne op, for at det ikke skulle gør ondt. Nu ville jeg også snart være med!

Afsnit 5

    Jeg satte mig på knæ ved siden af sofaen, med mit strittende lem pegende mod Sofie. Hun fik øje på mig, drejede hovedet og tog det ganske forsigtigt i munden. Jeg stønnede af fryd da hendes varme læber og våde tunge kærtegnede mit pikhoved. Sofie bevægede hovedet langsomt frem mod mig på armlænet, så mit lem skød dybere ind i hendes mund. Jeg mærkede hendes varme drøbel mod mit pikhoved, så trak hun sig tilbage igen. Således lå hun og slikkede mig, varmt, vådt og dybt, mens hun klynkede af fryd, idet Lise arbejdede med både tunge og fingre i hendes unge fisse.

    'Åh Gud, jeg kommer!' Stønnede Sofie pludseligt, med min pik halvvejs nede i hendes hals. Hun trak hovedet op, så min pik gled ud af hendes mund, mens hun stønnede højlydt. Lise blev ved med at bearbejde den unge kvindes underliv, og snart skreg Sofie højt. Jeg greb fat om hendes krop og lagde mine hænder over hendes bryster, så jeg kunne mærke hendes krop vride sig og skælve af orgastisk nydelse.

    'Åh, åh, ååårh, aaaargh!' Skreg Sofie. Hendes krop kastedes tilbage mod mig og hendes ben spjættede på sofaen, så Lise måtte klamre sig til hendes lår for at holde fast i hende. Lise blev ved med at slikke og Sofies skrig blev højere og højere, så vi snart ikke kunne høre andet i stuen. Pludseligt skælvede hendes krop igen. Hun stønnede, slog hovedet bagover og prustede anstrengt ug mellem tænderne. Lise blev ved med at slikke. Det var nu næsten for meget for Sofie, for hun vred sig, skreg, stønnede og hulkede af fryd, men Lise holdt godt fast i hendes lår.

    'Åh Gud, jeg kan ikke mere! Åh Gud, ja, åh!' Klynkede Sofie, greb Lises hoved med begge hænder og begravede sine fingre i hendes hår. 'Åh, stop, aaaarh!' Hylede hun og prøvede at skubbe Lise væk fra sig. Jeg greb Sofies arme, så hun ikke kunne stritte imod. Lise blev ved med at slikke i et par minutter endnu, mens Sofie prustede og stønnede. Hendes øjne løb i vand og svede piblede frem på hendes pande. Da Lise endeligt rejste hovedet fra den unge kvindes skød, kollapsede hun med et dybt suk på sofaen og blev liggende, mens hun gispede efter vejret.

    'Puha! Det var fantastisk!' Udbrød Sofie, da hun havde fået vejret igen. 'Tusind tak, Lise, jeg tror aldrig jeg i mit liv har fået sådan en vidunderlig orgasme!'

    'Hvad siger du til at gøre gengæld, skat?' Sagde Lise med en smil. Hendes hage og kinder var fugtige af Sofies safter og der var en stor, våd plet på sofaen mellem Sofies ben. Hun var vidst kommet ganske grundigt!

    'Det vil jeg gerne – jeg har dog aldrig slikket en kvinde før, så du må være lidt overbærende med mig.' Sofie talte med en kælen stemme og smilede bredt. Hun var smuk som hun sad der, svedig, smilende og med orgasmens glød i hendes kinder.

    'Læg dig ned Lise, så kan Sofie sidde på alle fire på sofaen med måsen op mod mig.' Sagde jeg. Mit lem dunkede af ophidselse. Det var ved at sprænges af længsel efter at blive begravet i Sofies unge fisse. Lise satte sig op i den fjerne ende af sofaen og Sofie kravlede op mod hende. Sammen fik de bukserne og trusserne af Lise og Sofie begyndte – lidt tøvende og nervøst – at slikke min kone.

    Jeg greb Sofie om hofterne og løftede op i hendes sommerkjole. Hendes unge, glatte skamlæber svulmede af ophidselse og safterne løb fra hendes lyserøde åbning og ned over hendes perfekte lår. Jeg prustede af ophidselse da jeg pressede mit pikhoved mod hendes skamlæber og mærkede varmen og fugten fra hendes åbning. Langsomt, og med uendelig nydelse, pressede jeg mit lem ind i hende. Sofie stønnede højlydt da jeg pressede mig helt i bund i hende, og min kone sendte mig et frækt smil hen over den klynkende tøs.

    'Hov, lille pige, koncentrer dig nu lidt.' Fnisede Lise, greb fat i Sofies hår og tvang hendes mund ned mod sin fisse. Alt imens begyndte jeg, stadig med et fast tag om Sofies hofter, at pumpe frem og tilbage i hende. Hendes fisse var stram, våd, varm og ganske vidunderlig. Hendes safter duftede friskt og varmt, som duggen der fordamper en varm sommermorgen.

    Sofies dejlige, vellystne klynk tog til i intensitet, mens jeg kneppede hende. Det samme gjorde de smaskende lyde fra Sofies læber mod min kones fisse. Lise begyndte også snart at stønne højlydt, og snart var det svært at høre hvem der stønnede højest. Luften i stuen var tyk af liderlighed, ophidselse, nydelse og duften af vores sved og safter.

    Alt imens vi kneppede sendte Lise mig frække blikke hen over ryggen på Sofie, som derfor intet opfattede af hvad der foregik imellem os. Lise pegede på Sofies hals og lavede ansigter som om hun ikke kunne trække vejret, hvorefter hun brød ud i grin. Jeg grinede tilbage og flyttede hænderne, som om jeg skulle til at tage kvælertag på Sofie. Sofie var travlt optaget af at slikke Lises fisse, så hun opdagede ikke at vi var ved at gejle hinanden op til at slå hende ihjel.

    Jeg kunne næsten ikke vente med at høre Sofies vellystne skrig blive til skrig af smerte, og se det liderlige blik i hendes øjne forvandles til ultimativ og altfortærende dødsangst. Men det måtte vente, for denne trekant nød vi alle tre, og jeg syntes lige så godt vi kunne få alt det ud af Sofie som hun havde at byde på, før vi dræbte hende. Jeg kunne se på det lystne blik i min kones øjne at hun var helt enig i den prioritering!

Afsnit 6

    Det varede ikke længe før jeg sprøjtede min sæd dybt inde i Sofies varme fisse. Jeg prustede og stønnede de jeg endeligt måtte give efter, og lod mine safter sprøjte ud i hendes villige krop. Hun stønnede også højlydt, ligesom min Lise, mens hun slikkede hende.

    Jeg havde brug for en pause, men jeg kunne høre at min kone ikke var færdig med at nyde Sofies tunge. Jeg trak mig ud af den unge pige og gik ud i køkkenet. Jeg nød lydene af min kones liderlige stønnen og orgastiske skrig, mens jeg kogte lidt vand og lavede en kande stærk stempelkaffe.

    Er par minutter efter kom jeg ind i stuen igen med kaffen og fandt Sofie og Lise liggende på sofaen, arm i arm, kyssende og kælende. Begge kvinders kinder var røde, deres dejlige kroppe glinsende af an tynd film af sved. De var begge tilfredsstillede.

    'Sofie, vi må snakke sammen.' Sagde jeg og satte mig ned i lænestolen, ved siden af dem. Jeg satte kaffekanden og en kop på sofabordet. Sofie kiggede op og smilede.

    'Jeg drikker ikke kaffe.' Sagde hun.

    'Jo, i aften gør du.' Sagde jeg. Lise satte sig op og smilede til mig, som om hun forstod, og var enig i, hvad jeg gjorde. Hun lagde en arm om Sofies skulder.

    'Kom nu, smag på det. Du er er træt, er du ikke? Hvis du drikker det, så bliver du helt sikkert kvikket op.' Sagde Lise i et fortroligt tonefald. 'Vi vil gene dele en utroligt spændende oplevelse med dig, men du bliver nødt til at være frisk, så du får det hele med.'

    'Nemlig. Tag en slurk.' Sagde jeg og fyldte koppen.

    'Det lyder spændende.' Fnisede Sofie og tog koppen. ' Jeg kan normalt ikke fordrage kaffe, men for jeres skyld snupper jeg gerne en kop.'

    Sofie anede ikke uråd. Lise klemte venskabeligt den unge kvindes skulder, alt imens hun bed ubehaget i sig og drak koppen med kaffe.

    'Tag en kop til.' Sagde jeg og fyldte den nu tomme kop. 'Det er meget vigtigt at du er vågen, så du oplever hvert eneste sekund af det vi har planlagt for dig. Jeg er sikker på at det bliver det mest intense du nogensinde har oplevet i dit liv.'

    'Det lyder godt nok spændende.' Grinede Sofie og begyndte på kop nummer to. 'I er et specielt par, ved I det? Jeg har godt nok aldrig mødt nogen som jer før. Det er skønt at I kan være sammen om det her, jeg mener, at der ikke er nogen jalousi imellem jer.'

    'Jalousi?' Udbrød Lise. 'Nej du, det er ikke noget vi lider af. Min dejlige mand er god til at sørge for at jalousi aldrig bliver noget problem. Jeg kan garantere at det heller ikke bliver noget problem med dig, søde Sofie.'

    'Øh, nej, OK.' Sagde Sofie og grinede, lidt fjoget. Måske var hun skuffet over at Lise ikke var jalous på at jeg lige havde kneppet hende. Hun var jo også ganske lækker, den unge pige. Det lød nok mærkeligt på hende at Lise ikke havde det mindste imod det – men hun anede jo heller ikke hvad vi havde for med hende.

    'Sofie, vil du lige have os undskyldt et øjeblik?' Spurgte jeg, henvendt til Sofie, men med øjnene på min konen varme smil. 'Der er lige noget Lise og jeg bliver nødt til at snakke om. Drik kaffen og hvil dig lidt, så kommer vi straks tilbage.'

    Sofie mumlede hendes samtykke, og Lise og jeg forlod stuen. Jeg førte an op til soveværelset. Da jeg lukkede døren bag Lise så hun undrende på mig.

    'Hvad er der skat?' Spurgte hun og pressede sig ind mod mig. Hun smilede frækt da hun mærkede bulen i mine bukser mod hendes mave.

    'Jeg vil bare være helt sikker på at vi er enige om det her, Lise. Altså, det vi nu gør.' Startede jeg. Jeg lagde armene om hende og fortsatte. 'Hvis vi dræber Sofie er det noget andet, det er du vel klar over. Altså noget andet end med Trine. Dengang havde vi en grund til at gøre det v gjorde. Hun angreb mig. Vi hævnede det. Med Sofie er det noget andet. Hun er uskyldig. Hvis vi dræber hende er vi mordere, slet og ret. Er vi klar til det?'

    'Hvad syntes du, skat?' Sagde hun og kiggede mig i øjnene, stadig med et smil, men dog alvorlig.

    'Nej, jeg vil høre din mening først, Lise. Du ved jeg elsker dig over alt på jorden og jeg vil ikke presse dig til noget som du ikke har lyst til. Hvis du gør det her for min skyld, uden at du selv har lyst, så lad os hellere lade være.' Hviskede jeg. 'Det er farligt det vi leger med her. Det kan ødelægge vores liv, hvis vi ikke er meget forsigtige. Jeg ville aldrig kunne bære hvis der skete os noget, altså så vi ikke kunne være sammen.'

    'Heller ikke jeg. Jeg elsker dig.' Hviskede hun tilbage og kyssede mig. 'Det jeg gør her i aften, og det jeg gjorde ved Trine, gør jeg af egen fri vilje. Jeg gør det fordi det er noget jeg gerne vil opleve, og det er en oplevelse jeg gerne vil dele med dig. Bare du lover mig altid at være forsigtig og aldrig gøre noget vi ikke er enige om. Vil du love mig det?'

    'Det lovede jeg dig den dag vi blev gift, og det har jeg tænkt mig at holde. Altid.'

    'Så er vi enige.'

    Jeg gik over til skabet og tog et par af de håndjern min kone og jeg brugte til vores lege, mens Lise fandt et kraftigt, sort slips frem fra klædeskabet. Jeg tog Lise om livet og pressede hende ind mod mig. Vi forlod sammen soveværelset og gik ned af trappen, ned mod stuen hvor Sofie ventede.

Afsnit 7

    'Nå der er I. Jeg kan se at I har taget noget legetøj med!' Fnisede Sofie med et stort smil, da Lise g jeg atter trådte ind i stuen. Jeg konstaterede med tilfredshed at hun havde drukket den sidste kaffe og at hun virkede noget friskere end tidligere.

    'Ja, det er legetøj, men kun for os.' Sagde Lise kryptisk og satte sig på sofaen ved siden af Sofie.

    'Kun for jer? Hvad mener du?' Spurgte Sofie og lagde udfordrende en hånd på Lises lår. 'Må jeg ikke være med?'

    'Jo, lille skat, det må du bestemt. Sagen er bare den at det vi nu vil gøre er en leg for os, men for dig vil det være dødsens alvor.' Forklarede Lise drilsk. 'Du vil bestemt ikke se det som en leg. Du vil bestemt ikke finde det spor morsomt.'

    'Nej, helt ærligt, hvad skal der ske?' Spurgte Sofie, nu tydeligt forvirret. Mens hun og Lise havde snakket, var jeg gået over til sofaen, hvor jeg satte mig på hug ved siden af Sofie med håndjernene.

    'Læg dine hænder om på ryggen, så skal jeg nok forklare det hele.' Sagde jeg og holdt håndjernene klar. Sofie kiggede op på mig. Hun så forvirret ud, men da jeg smilede varmt til hende slappede hun af.

    'Det er sku for mystisk det her, men skidt.' Fnisede Sofie og trak armene tilbage. Jeg satte hurtigt håndjernene om hendes håndled og klemte dem sammen, så de sad stramt mod hendes hud. Jeg greb fat om kæden mellem hendes hænder og pegede over mod Lise.

    'Uha, det bliver vidst hedt det her.' Fnisede Sofie, spredte benene og kiggede forventningsfuldt op på Lise. Lise smilede stadigt, men hendes smil ændrede sig langsomt, næsten umærkeligt. Jeg så noget i hendes ansigt, noget i hendes øjne. Det var sult. Den samme sult jeg havde følt i alle de uger, siden vi havde dræbt Trine. Det var et udtryk som fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen, men samtidig fik jeg jern på igen, for jeg vidste hvad det betød.

    'Hvad?' Udbrød Sofie da nervøsiteten vendte tilbage med fuld styrke. Hun havde også lagt mærke til ændringen i Lises smil – det var ikke længere et hjerteligt, varmt smil. Det var et hårdt, sadistisk smil, smilet som kun en morder kan sende sit tiltænkte offer.

    'Sofie, din stakkels, stakkels pige.' Sagde Lise. Hendes stemme var tyk af medynk, men hendes smil var det samme. 'Du ved slet ikke hvad du har rodet dig ud i. Du ved ikke hvad du har indladt dig på, gør du, din naive lille pige?'

    'Åh nej!' Gispede Sofie og stirrede på slipset, som Lise nu holdt frem for sig i strakte arme. 'Hvad gør I? hvad sker der her?'

    'Du er ved at regne det ud, lille pige. Mon ikke du fatter det hvis du får et lille hint?' Grinede Lise og lagde hurtigt slipset om Sofies hals. De unge kvinde prøvede at skubbe sig væk fra Lise, men jeg holdt hende bagfra. Lise trak slipset stramt om Sofies hals.

    'Slip mig! Jeg vil ikke være med til det her. Jeg vil hjem nu!' Råbte Sofie. Hendes unge krop skælvede, ligesom hendes stemme, og gåsehuden spredte sig over hendes skuldre og ryg.

    'Du kommer aldrig hjem igen, Sofie.' Sagde jeg og kyssede hendes venstre skulder. Hvor hendes unge, sarte, svedige hud dog smagte vidunderligt! Jeg kunne næsten mærke hendes angst gennem mine læber. 'Du skal aldrig forlade denne sofa, forstår du det?'

    'Hvad? Hvad taler I om? Slip mig nu fri! Jeg vil ikke være med mere!' Det starte som et råb, men gråden brød igennem hendes vrede og de sidste ord var ikke andet end grødede klynk.

    'Jeg kan høre at du selv kender svaret, Sofie.' Grinede Lise og satte sig ned foran den hulkende pige. 'Du har regnet ud hvad der skal ske, har du ikke? Du kan sikkert ikke forstå det, eller acceptere det, du fornægter det, men inderst inde ved du det godt, ikke?'

    'Nej... nej! Jeg skal hjem nu!' Snøftede Sofie, mens hun rystede benægtende på hovedet. Hendes øjne var store og blanke. Tårene truede i hendes øjenkroge – snart ville de bryde fri og løbe ned over hendes unge, sarte kinder.

    'Jamen Sofie dog. Nu lyver du jo både over for os og overfor dig selv.' Sagde jeg og kyssede hendes højre skulder. Den var ligeså sart, lige så velsmagende, lige så vidunderlig som den venstre – smagen af angst var blot endnu stærkere. 'Gråden i din stemme, tårene i dine øjne, angsten der står malet i dit unge, smukke ansigt afslører dig. Hvorfor denne angst og gråd hvis du skulle hjem? Nej, det ved du godt du ikke skal, lille skat. Sig ordet, Sofie. Sig det ord som spøger i din hjerne. Sig det!'

    'Nej!' Hylede Sofie og sparkede ud efter Lise. Jeg rev i kæden så hun faldt om på ryggen. Lise rejste sig fra sofaen og kiggede overbærende ned på Sofie, som nu lå og sparkede som en bille der var tippet om på ryggen.

    'Tåbelige lille kælling!' Hvæsede Lise. 'Kan du ikke se at det er håbløst? Og så vover du at sparke ud efter MIG!? Jeg havde tænkt mig at være god ved dig, fordi du er uskyldig, men nu skal jeg sørge for at du kommer til at lide en langsom og meget, meget smertefuld død!'

    'Nej, åh Gud, nej!' Hylede Sofie af sine lungers fulde kraft. Hun var hysterisk. Jeg havde fuldstændig kontrol over hende. Hun var hjælpeløs og hun vidste det.

    'Jo, lille sødeste skat, jo, jo!' Grinede Lise tilbage. 'Nu skal jeg fortælle dig noget Sofie. Dit liv er snart forbi. Kan du se uret derovre? Klokken er snart halv tolv. Klokken tolv strammer vi det slips helt til, og vi giver ikke slip før du er død! Forstår du det? DØD! Sådan er det, dumme lille pige! Du har kun en sølle halv time tilbage at leve i! Og det bliver den mest smertefulde, mest forfærdelige halve time i dit liv!'

    'Ja!' Grinede jeg, henrykt over Lises ophidsende brutalitet, ekstatisk af Sofies bævende, hulkende angst. 'Sådan bliver det, Sofie, sådan bliver det!'

Afsnit 8

    'Hvad fanden snakker I om? I tager pis på mig, gør I ikke? I kan sku ikke mene det her!' Klynkede Sofie. Hun holdt op med at sparke, som for at signalere at hun alligevel ikke rigtigt troede på at hun var i fare. 'Undskyld jeg sparkede, Lise. Slip mig nu bare fri, så gemmer vi alt om det her, ikke?'

    Lise udnyttede Sofies passivitet til at sætte sig oven på den unge kvindes ben. Nu var hun færdig med at sparke. Jeg holdt stadig hendes arme i et jerngreb, hjulpet af de kraftige håndjern. Sofie var nu fuldstændigt hjælpeløs. Lise smilede og så op på mig.

    'Skal vi lade hende gå? Hvad siger du, skat?' Spurgte hun drillende. Jeg gav slip på Sofie med den ene hånd – hun kunne alligevel ikke flytte sig når Lise sad på hendes lår – og lagde den på Sofies skulder. Den unge piges krop skælvede let under min håndflade, og jeg kunne mærke en fugtig film af sved over hendes sarte hud.

    'Hun er jo godt nok ung.' Sagde jeg, mens jeg kælede for Sofies hals. 'Så ung og uskyldig. Det er næsten synd at hun skal dø, er det ikke?'

    'Jo, måske har du ret.' Lise spillede spillet perfekt. Hun kiggede på Sofie med store, medlidende øjne. Så lænede hun sig frem mod den unge pige og kyssede blidt hendes læber. Sofie turde ikke sige et ord. Lise holdt ansigtet få centimeter fra Sofies og stirrede dybt ind i den unge piges øjne.

    'Åh Sofie, din dejlige, unge pige. Hvad tænker vi dog på, at vi vil tage livet fra sådan et dejligt, smukt, uskyldigt menneske?' Hviskede Lise med en sukkersød og kælen stemme. 'Det ville da være forfærdeligt, forfærdeligt at skulle sige farvel til livet i så ung en alder. Det kan vi ikke byde hende, kan vi?'

    Jeg var tavs. Sofies krop rystede under min hånd. Jeg legede med slipset, som stadig lå om hendes hals. Lise smilede videre. Kun Sofies tunge åndedrag forstyrrede den anspændte tavshed som nu fyldte stuen, som en tyk, tung masse. Efter næsten et minuts tavshed var det endeligt Sofie som brød tavsheden.

    'Så lader I mig gå?' Spurgte hun med svag, skælvende stemme. Lises smil stivnede igen, på den uhyggelige måde som tidligere havde fået det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Den tavshed der fulgte Sofies ord var endnu mere anspændt end før.

    'Lader vi dig gå?' Sagde jeg endeligt og lod hånden løbe op over Sofies hals. Jeg nussede hende kærligt i håret og fortsatte. 'Ja, du er ung og smuk, og du har så meget af livet foran dig. Du vil gerne hjem, i gang med din uddannelse, din karriere, dit liv. Der er så mange ting du gerne vil opleve, er der ikke? Så mange ting du ikke har prøvet, mennesker du ikke har mødt, steder du ikke har set. Hvis vi dræbte dig ville du gå glip af alt det. Det har du ikke lyst til, vel Sofie?'

    'Na.. nej!' Stammede Sofie. Hendes stemme var tyk af angst og hun var igen på grådens rand.

    'Lise, det kan vi da ikke gøre mod hende, kan vi?' Sagde jeg, henvendt til Lise. Lise havde ubemærket taget fat i de to løse ender af slipset, som hun nu holdt i sine hænder. Hun trak sit ansigt tilbage og løftede dem op så Sofie kunne se dem.

    'Så du bliver ked af det hvis jeg trækker i dem her?' Sagde hun og kiggede uskyldigt på Sofie.

    'Hvad gør I? I leger jo bare med mig! Jeg vil ikke dø!' Skreg Sofie pludseligt med en hjerteskærende stemme og begyndte igen at vride sig helt vild. Denne gang hjalp det dog intet. Lise holdt hende nede med sin vægt, og jeg greb hårdt fat om hendes skuldre og pressede mig op mod hende.

    'Klog pige.' Grinede jeg. 'Men det var nu sjovt så længe det varede, var det ikke? Du må da indrømme at du var lige ved at tro på det, bare et øjeblik. Er det ikke sandt? Et kort øjeblik troede du at du skulle overleve det her.'

    'Hvad vil I have jeg skal sige? Hvad vil I have jeg skal gøre?' Hylede Sofie.

    'Det behøver du slet ikke tænke på, Sofie.' Forklarede jeg overbærende. 'Ligegyldigt hvad du gør, så ophidser det os. Vi skal nok få al den fornøjelse af dig som vi har lyst til. Men hvis du med dit spørgsmål mener hvad du kan gøre for at vi ikke slår dig ihjel, så må jeg desværre skuffe dig. Der er intet at stille op. Vi har allerede besluttet os, ikke Lise?'

    Lise nikkede.

    'Vil du vise vores lille veninde her at vi mener det?' Sagde jeg og strammede mit greb om Sofie, idet hun nu vred sig med fornyet styrke. Lise grinede og trak langsomt i slipseenderne. Sofie stivnede.

    'Rolig Sofie. Du har stadig tyve minutter. Det her er kun en lille lærestreg, så du kan få den fjollede tanke at du kan overleve det her ud af hovedet. Jeg dræber dig ikke. Endnu.' Lise fnisede mens hun talte. Musklerne spændtes i hendes arme. Slipset dirrede da det nu blev helt spændt. Sofie skreg da hun mærkede slipset stramme sammen om sin hals. Hun skreg som et vildt dyr. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Det kriblede i min mave og helt ned i pikken.

    'Så kører vi!' Klukkede Lise og trak til af alle kræfter.

Afsnit 9

    Det der nu skete med Sofie var helt fantastisk. Jeg bliver nødt til at beskrive det i stor detalje, selv om det kun varede få minutter, for det var virkeligt helt utroligt intenst. Lise havde som sagt trukket slipset stramt om Sofies hals, så den unge pige ikke længere kunne trække vejret. Sofie, som for kun få sekunder siden havde kæmpet en næsten eksplosiv kamp for at komme fri, da det var gået op for hende at vi trods vores lille spil havde tænkt os at slå hende ihjel, reagerede nu stik modsat.

    I stedet for at kæmpe lagde kun hovedet tilbage, så det hvilede mod mit bryst. Hun sparkede ikke, hendes hænder sled ikke mod håndjernene, men i stedet lå hun der og stirrede op på mig, med hendes store, dejlige blå øjne. Lise rykkede længere op på Sofies lår, uden at give slip på slipset, så hun også kunne se hvad Sofie havde gang i.

    Sofies øjne var store, opspilede og helt blanke af tåre. Hendes øjenbryn var trukket op i en skarp vinkel, som ville hun trygle hun om at stoppe. Hendes mund åbnedes og hendes tunge stak ud, som ville hun bruge den til at smage på den luft hendes lunger var fornægtet. Den anstrengte grimasse på hendes ansigt blev skarpere og skarpere, jo længere Lise holdt slipset stramt. Smerten måtte have været uudholdelig!

    Jeg kunne næsten forestille mig hvordan hendes lunger måtte have brændt, hvordan hver eneste celle i hendes krop måtte skrige efter ilt. Alligevel kæmpede hun ikke, hun så blot op på os med hendes store, bedende øjne, som om hun håbede at hendes passivitet og tydelige angst og smerte ville få os til at forbarme os over hende.

    'Åh Gud, se engang!' Sagde jeg forbavset. Jeg var virkeligt overrasket over Sofies tapperhed og hendes selvkontrol. De fleste mennesker ville nok være gået i total panik i hendes situation, men hun holdt masken. Jeg kunne dog mærke at hun skule kæmpe hårdt for det, for hendes krop skælvede og alle musklerne i hendes krop var spændt, som om hun brugte alle kræfter for at kontrollere sig selv.

    'Ja, det er fantastisk. Sofie, du er vidunderlig.' Sagde Lise og kyssede den unge kvindes pande. 'Gider du tage slipset lidt, jeg skal sku lige have mine hænder frie her.' Fnisede Lise. Jeg tog slipset fra hende. Sofie gav et hæst gisp fra sig og slugte en mundfuld luft, før jeg igen strammede slipset omkring hendes hals.

    'Det mest spændende er at vi ikke aner hvad hun tænker. Fantasien har frit spil. Vi kan kun se på hendes ansigt og gætte på hvad for nogle tanker de flyver gennem hovedet på hende.' Sagde jeg. Jeg stirrede ned i Sofies skønne øjne. Hun var begyndt at røre lidt på sig – hun var ved at give efter for smerten, troede jeg, indtil jeg tog øjnede fra hendes ansigt og kiggede ned på hendes bryster. Lises hænde legede med Sofies ene bryst, mens hendes anden hånd berørte den unge kvindes skød.

    'Hun er smask våd.' Sagde Lise og smilede til Sofie. 'Tænder det dig? Tænder det dig lidt at være vores lille slave, Sofie?' Sofie rystede på hovedet og sparkede et par gange med benene. Selv om Lise havde flyttet sig lidt for bedre at kunne udforske Sofies fisse med sine fingre, så havde hun dog stadig det meste af sin vægt på den unge kvinde. Sparkene havde ingen effekt.

    'Spar dog på kræfterne, skat. Du ved jo ikke hvornår vi lader dig ånde igen.' Fnisede Lise, uden at se op fra den unge kvindes skød. Hun havde det meste af hånden inden i Sofies fisse. Sofie vred sig igen og stirrede endnu mere intenst på mig, som ville hun have mig til at stoppe Lises grådige hånd.

    'Desværre, Sofie. Du tilhører os nu.' Hviskede jeg ømt i hendes højre øre. 'Dine bryster, din fisse, din angst, din smerte, din krop, dit live, alt hvad du er og kunne være blevet – det tilhører alt sammen os og vi gør med det som vi vil.'

    Mens Lise fortsatte sine undersøgelser blev Sofies ansigt langsomt rødere og rødere. Sveden haglede af hendes pande og hendes tunge strittede nu ud fra hendes mund som en stiv pind. Blå striber krøb ud under slipset og optegnede blodårene på hendes hals og bryst. Hendes krop dirrede af smerte.

    'Wow, hendes fisse strammer sammen!' Udbrød Lise. 'Musklerne i hendes fisse strammer sammen om min hånd. Hov, jeg kan sku ikke få den ud af hende.'

    'Skal jeg give slip? Hun er også helt rød i hovedet. Jeg tror snart ikke hun kan klare mere.'

    'Ja, gør hellere det, ellers får jeg ikke hånden ud. Av, hun strammer sku godt til!'

    Jeg gav slip på slipset. Sofie åbnede munden på vid gab, strakte halsen ud og trak hvæsende luften dybt ned i sine lunger. Så sad hun nogle sekunder og stønnede og hev efter vejret, som om hun havde løbet en martathon. Hun gav et lille smertefuldt klynk fra sig da Lise hev hånden ud af hendes fisse.

    Da Sofie endeligt havde fået vejret igen kiggede hun på mig, så på Lise, og så på mig igen. Tårene strømmede ned af hendes kinder og hendes læber skælvede mens hun græd. 'Jeg kan ikke dø sådan her!' Hylede hun. 'Jeg kan ikke dø sådan her, kan I ikke forstå det, jeg kan ikke dø sådan her!'

    'Jo du kan, Sofie, hvad enten du vil eller ej.' Konstaterede jeg. 'Og du må hellere vænne dig til tanken, for om et kvarter begynder vi at kvæle dig for sidste gang. Forstår du det? Så vil du ikke igen føle slipset blive løsnet fra din hals, og du vil ikke igen mærke den dejlige, livgivende luft i dine lunger, for da giver vi ikke slip før den sidste smule liv i din dejlige, unge krop er uigenkaldeligt slukket!'

Afsnit 10

    'Jeg fatter simpelthen ikke I gør det her.' Hulkede Sofie. 'I var så søde og dejlige tidligere på aftenen. I var så søde at samle mig op og jeg nød vores aften sammen. Jeg har aldrig været sammen med nogen på den måde jeg var sammen med jer og det var skønt! Jeg syntes om jer. Jeg stolede på jer. Hvorfor gør I det her mod mig?'

    'Ja, vi syntes også du er en dejlig pige, Sofie, og vi er faktisk kede af at du skal lide så forfærdeligt.' Startede jeg, i et kærligt tonefald. Det var ikke en spøg. Det jeg sagde var sandt, og jeg havde faktisk ondt af hende. Desuden var en spændende idé var ved at tage form i mit hoved. 'Men ser du, vi gør ikke det her MOD dig, vi gør det FOR os. Forstår du det?'

    'Nej, hvordan kan du sige det? Det er sku mig I vil slå ihjel.' Snøftede hun, nu knapt så højlydt. Hun regnede nok med at hun havde en chance, så længe vi snakkede.

    'Vi gør det ikke fordi vi har noget imod dig, Sofie. Jeg syntes du er en dejlig ung kvinde, og jeg er sikker på at Lise har det på samme måde.' Forklarede jeg.

    'Lige bortset fra at du sparkede efter mig.' Afbrød Lise. 'Men det er da forståeligt at du er bange.'

    'Vi dræber dig altså ikke fordi vi har noget imod dig.' Fortsatte jeg. 'Men simpelthen fordi vi nyder at se og føle og høre en ung kvinde dø. Forstår du det?'

    'Jamen jeg vil ikke dø.' Klynkede Sofie. 'Desuden er det da sygt at slå nogen ihjel for jeres egen tilfredsstillelses skyld!'

    'Jeg ville ønske vi kunne forklare dig det hele, Sofie, for det fortjener du.' Sagde jeg og kyssede hendes fugtige pande. Nu skulle den idé jeg havde brygget på ud. 'Men det vil tage for lang tid. Det må være nok at vide at det betyder meget for mig og min dejlige kone at du dør, og at vi dræber dig om ti minutter, uanset hvad du siger og gør. Men for at vise at vi holder af dig vil vi give dig et valg. Jeg vil gerne havde at du tænker meget grundigt over det, før du svare.'

    'Et valg? Så vil jeg ikke dø!' Snøftede Sofie og kiggede op på mig. 'For Guds skyld, lad mig nu bare gå!'

    'Nu ikke det pjat igen, Sofie. Vil du høre efter, eller vil du ikke?' Sagde jeg alvorligt. Hendes angst var forståelig, men alligevel var det ved at irritere mig en smule. Jeg tog fat i hendes hår og stirrede hende ind i øjnene. 'Hør efter, Sofie! Det her er den sidste beslutning du kommer til at træffe i dit liv, og hvis du ikke hører efter vil jeg love dig at du kommer til at fortryde det!'

    'Gør det nu!' Skyndede Lise. Hun var tydeligt nysgerrig efter at høre hvad jeg nu havde fundet på. Hun smilede frækt til mig. Så stirrede hun indtrængende på Sofie. 'Der er ingen af os tre der er interesseret i at høre dig tude mere. Du spilder vores tid og du ydmyger kun dig selv. Gør os og dig selv en tjeneste og hør efter!'

    'Jamen.. jeg.. Gud...' Stammede Sofie. Så tog hun nogle dybe åndedrag, bed sig selv i læben og tvang gråden i sig. 'OK... hvad?'

    'Du har mærket hvor dejligt det var at jeg bollede dig og at min kone slikkede din fisse, ikke?' Spurgte jeg.

    'Jo.' Svarede Sofie, med et forvirret udtryk i ansigtet. Lise smilede.

    'Og du har mærket hvor forfærdeligt det er et blive kvalt, ikke?' Spurgte jeg. Sofie nikkede. Jeg fortsatte. 'Når vi dræber dig bliver det meget værre. Ikke bare fordi du vil være uden luft lige indtil du dør, men også fordi du vil vide at du skal dø. Angsten vil være mindste lige så stor som smerten. Men vi kan gøre det lettere for dig at dø, Sofie. Vi kan gøre det mindre smertefuldt og vi kan give dig noget andet at tænke på end din dødsangst. Ville det ikke være dejligt?'

    'Jamen jeg vil slet ikke dø! Jeg vil leve! Jeg vil leve.' Begyndte Sofie, men både Lise og jeg rystede opgivende på hovedet. Sofie begyndte at græde igen. Da Sofie talte igen var det med en svag, skælvende stemme. 'Men hvis det ikke kan være anderledes, så vil jeg selvfølgeligt helst dø så smertefrit som muligt.'

    'Godt. Her er hvad vi kan gøre for dig.' Sagde jeg og smilede til hende. 'Vi kan vende dig om på sofaen, så jeg sidder bag ved dig, med pikken oppe i dig. Du spreder benene, lægger dine fødder op på sofabordet og Lise vil så sidde på gulvet foran sofaen og slikke din fisse. På den måde kan vi stimulere dig maksimalt mens jeg kvæler dig,'

    'I vil kneppe mig mens jeg dør?' Udbrød Sofie vredt. 'Hvad fanden tror I jeg er? Et stykke legetøj? En lille luder? Jeg vil ikke dø på den måde, åh Gud, jeg vil slet ikke dø!'

    'Lad nu være med at tænke på os, Sofie. Det her handler om dig, forstår du det?' Prøvede jeg igen. Hun var ikke nem at nå igennem til, stakkels pige. 'Du skal tænke på dig selv. Det er dig som skal dø, det er dig som skal opleve smerten og angsten. Hvis det kan gøre det nemmere for dig, er det så ikke værd at prøve? Er det ikke værd at prøve hvad som helst?'

    Sofie lukkede øjnene, bøjede hovedet ned mod sit bryst og hulkede opgivende. Jeg tog fat om slipset igen og trak forsigtigt i det, for at minde hende om hvad der ventede hende.

    'Fem minutter, skat.' Lise havde lænet sig frem mod Sofie og hviskede hende i øret. 'Fem minutter, så går vi i gang. Træf nu det rette valg. Vil du have at din død kun skal være angst og smerte? Hvis du siger ja til tilbuddet, så lover jeg at du for orgasme. Jeg lover at du får en dyb, vidunderlig orgasme før du dør. Jeg tror det vil dulme smerten. Tror du ikke det?'

    'Jo... jo.' Snøftede Sofie. Jeg trak i slipset igen, denne gang lidt hårdere. Hun kiggede op på mig med hendes store, blå, tårevædede øjne. 'Jeg ville inderligt ønske jeg ikke skulle dø, men hvis det ikke kan være anderledes, så... så... er det vel bedst sådan. Jeg gør det. Jeg går med på det I siger.'

Afsnit 11

    Tiden for aftenens finale nærmede sig hastigt og min pik var hård som stål i forventning. Jeg var glad for at Sofie havde accepteret mit forslag, og jeg var specielt glad for at min kone tilsyneladende syntes det var en fantastisk idé.

    'Kom, Sofie. Der er kun få minutter endnu.' Sagde jeg og drejede hende om på sofaen. 'Læg benene op på bordet. Sådan ja. Stræk armene bagud. Ja, godt.'

    Sofie strakte armene bagud, jeg løftede dem op stak hovedet ind under dem. Jeg satte mig bag hende og lod hendes hænder, som stadig blev holdt sammen af håndjernene, glide ned bag min ryg. Hendes arme pressede mig nu op mod hende, så hun ikke kunne slippe væk, og jeg kunne mærke hendes unge krop. Hun åndede hurtigt og nervøst.

    'Rolig, skat. Jeg tror ikke det bliver så slemt.' Sagde jeg og kyssede hendes skuldre og hals.

    'Det er jo heller ikke dig som skal dø!' Snøftede hun.

    'Løft måsen lidt.' Sagde jeg. Sofie pressede sig lidt op, så jeg kunne skyde mit underliv ind under hende. Jeg stønnede af glæde da hun slappede af og gled ned over min pik. Hendes fisse var virkeligt både varm og våd og ganske vidunderlig.

    'Lad mig komme til her.' Sagde Lise og satte sig mellem sofaen og sofabordet, midt mellem Sofies ben. Hun kiggede op på Sofie og smilede. 'Er du klar over hvilken fantastisk død der venter dig? Tænk på det, Sofie. De fleste mennesker dør under stor smerte, eller mens de sover eller er bedøvede af stoffer, men du skal dø mens du får orgasme. Det bliver en utrolig oplevelse, ikke?'

    'Ja, I nyder det tydeligvis.' Snøftede Sofie. 'Men jeg er kun 18 år og jeg er slet ikke klar til at dø. Har I tænkt på det? Jeg har hele mit liv foran mig, hvis det ikke var for jer to perverse svin!'

    'Jeg ved sku godt at det ikke er normalt at slå ihjel for morskabens skyld, men det gør vi altså.' Grinede Lise. 'Og du er ikke den første, Sofie. For et halvt år siden dræbte vi en anden ung kvinde, som vi stak flere gange med en kniv. Hun skreg som en stukken gris da hun døde, så ondt gjorde det. Jeg tror din død vil blive meget anderledes. Jeg tror den bliver meget lettere.'

    'Og det retfærdiggøre det?!' Råbte Sofie, både vred og chokeret.

    'Nej, det gør det ikke, lille skat.' Sagde jeg og slikkede hendes hals mens mine hænder udforskede hendes mave, lår og bryster. Sikken en krop. En lille, lækker, fast krop. Jeg kiggede op på uret. 'Men lad være med at tænke på det, Sofie, for du vil aldrig finde et svar som kan berolige dig. Prøv hellere at være åben for nydelsen, gå ind i den, brug den til at komme igennem smerten.'

    'Vil I ikke nok lade være med at fortælle nogen om det her?' Sagde Sofie med skælvende stemme. Hun kiggede også på uret. Begge visere pegede mod 12. Der var under et minut til det ville slå midnat. 'Jeg mener, hvis I bliver afsløret – og det håber jeg ved Gud I gør – vil I så ikke nok lade være med at sige til nogen at jeg gik med til at vi gør det her imens?'

    'Er det ikke ligegyldigt?' Sagde Lise, tydeligt overrasket over Sofies ønske.

    'Jeg vil bare ikke huskes.. at folk skal tro..' Stammede Sofie.

    *Bim*

    Uret slog det første slag. Sofies krop stivnede. Jeg greb fat i slipseenderne og viklede dem en gang rundt om hver hånd mens uret slog.

    'Så er det tid, Sofie.' Sagde jeg da det sidste slag klingede af.

    'Åh Gud, vil I ikke nok lade mig leve?' Snøftede Sofie.

    'Nej. Farvel, sødeste, dejlige kvinde.' Sagde jeg og trak, langsomt men fast, i slipset. Det strammede sig langsomt om Sofies hals. 'Vær tapper, skat. Det er snart overstået!'

    'Nej, stop, vil I ikke nok? Stop, stop! Jeg er ikke klar!' Hylede Sofie. Hver muskel i hendes krop spændtes i angst. Hun sparkede lidt med fødderne men Lise havde styr på det. Hun pressede sig hårdt tilbage mod mig, så jeg kunne mærke hendes krop skælve og ryste under hendes hurtige, paniske åndedræt. Hendes krop var levende, vibrerende, fyldt af angst.

    'Nu sker det, Sofie! Tag din sidste indånding!' Sagde jeg og mærkede en bølge af ophidselse skylle gennem min krop, mens jeg strammede slipset om Sofies hals. Hun åbnede munden for at skrige, men hun kunne kun præstere en svag hvæsen og gurglen.

    'Sådan. Nu trækker hun ikke vejret mere.' Konstaterede jeg. Lise kiggede ind i Sofies opspærrede, skræmte øjne med et stort, varmt smil. Hun kyssede Sofies åbne mund og lod sine hænder glide gennem den unge kvindes hår.

    'Så er det ved at ske, Sofie. Nu går jeg i skridtet på dig igen. Det var dejligt at møde dig.' Grinede Lise. Så bøjede hun sig ned, lagde hovedet mellem Sofies ben og begyndte at slikkede den unge kvindes fisse.

    Lige gyldigt hvordan jeg beskriver det, så vil ingen ord nogen sinde kunne udtrykke den ophidselse og intensitet jeg oplevede i de følgende minutter. Det var som om alting gik i slowmotion. Hver bevægelse af den døende kvindes krop, hver smaskelyd fra Lises mund og Sofies fisse, duften af kvindernes safter og Sofies hår, smagen af Sofies salte sved, hvert indtryk brændte sig ind i min bevidsthed med en intensitet jeg sjældent før havde oplevet.

    Sofies krop, som før havde bevæget sig i små ryk mens hun hulkede lydløst, begyndte langsomt at dirre, efterhånden som smerten bredte sig i hendes krop og hendes muskler spændtes. Hun hoppede op og ned på mig, bevægede hendes lille røv frem og tilbage, masserende min pik, alt imens Lise gjorde hvad hun kunne for at stimulere hendes fisse.

    Sofie blev langsomt strammere, efterhånden som smertekramperne fik hendes fissemuskler til at trække sig sammen. Samtidig blev hun vådere, som en reaktion på Lises stimulans. Hendes røvs små ryk sændte bølger af nydelse gennem min stive pik, som efterhånden føltes som om den fyldte hele hendes unge krop.

    Jeg tvang hendes hoved tilbage, så jeg kunne se udtrykket i hendes øjne. De var store af angst og våde af tåre. Hendes mund var åben og tungen hang ud, mens hun kæmpende snappede efter en smule luft – luft jeg var fast besluttet på hun aldrig skulle få ned i sine lunger. Et forstukket smil blev langsomt synligt på hendes læber, hendes smertesgrimasse blødtes langsomt op, hendes krop vred sig og safterne fossede fra hendes fisse og ned over mit lem, som om orgasmen overtog smertens kontrol over hendes krop.

    'Hun kommer!' Stønnede jeg. Sofies unge krop - som nu vred sig som aldrig før, vred sig i en voldsom blanding af orgastisk fryd og spastiske dødskramper – masserede min pik så jeg ikke længere kunne holde igen. Jeg brølede af fryd da jeg sprøjtede min sæd op i Sofies døende krop! Lise slikkede videre og Sofie vred sig stadig, som om hendes hærgede krop insisterede på at holde sig i live længe nok til at nyde den sidste orgasme. Jeg kom og kom, som malkede Sofies dødskramper min pik som en sulten kalv malker et yver. Jeg måtte skrige, skrige i en blanding af fryd og smerte af en orgasme hvsi lige jeg aldrig før havde oplevet!

    Sofies ben spjættede på sofabordet. Hendes krop bøjede tilbage som en spændt bue. Hendes øjne stirrede panisk op i loftet, men hendes ansigts røde farve blev dybere, næsten lille. Hendes udstrakte tunge dirrede. Hendes krop skælvede voldsomt, spruttende, orgastisk, døende! Pludseligt var det forbi – hendes krop kollapsede over mig, som var det en maskine der pludseligt blev slukket – lige så spændt og sprælsk som hendes krop var, lige så afslappet og livløs var den det næste øjeblik.

    Jeg hold slipset stramt lidt endnu. Lise kiggede op på Sofies livløse ansigt. Jeg blev ved med at stramme slipset, mens jeg pumpede min pik ind i den døde fisse. Jeg sprøjtede de sidste sæddråber i hendes døde krop, mens mit sidste skrig lød i stuen. Så kunne jeg ikke mere og stønnende lænede jeg mig tilbage i sofaen, mens jeg forsigtigt lagde Sofies livløse krop ved siden af mig.

    'Hun er død!' Gispede Lise og kyssede Sofies blå læber. Så kravlede hun op i sofaen til mig.

    'Åh Gud, sikke en oplevelse!' Stønnede jeg, lagde den ene arm om Lise og greb fat om Sofies ene bryst med den anden hånd. Lise løftede Sofies hoved op og kiggede ind i de livløse øjne.

    'Ja, det var godt nok noget særligt – så smuk, så ung... så død.' Hviskede hun ophidset. Hun lod Sofies hoved rulle tilbage på sofaen og puttede sig ind til mig. 'Tror du hun fik orgasme?'

    'Ja, det er jeg sikker på.' Sagde jeg og kyssede Lise på håret. 'Du gjorde det godt, Lise. Jeg tror hun døde som en lykkelig kvinde, takket være dig.'

Tilbage til Historier