One Night Stand En novelle af Darker |
| Nikolaj elskede kvinder. Han elskede deres forførende duft. Han elskede deres vidunderlige udseende. Han elskede deres dejlige kroppe. Han gik i byen hver weekend, og nogle gange også på hverdage, for at se på kvinder, snakke med kvinder og – forhåbentligt - score en dejlig kvinde. Denne fredag aften var ingen undtagelse. Han havde været på Vega, var faldet i snak med en sød, ung blondine, og inden længe var de hjemme ved ham, nøgne, og i gang med det han nød aller mest - nemlig at dyrke sex. "Gud hvor er du skøn at røre ved!" Hviskede han, idet han trak Dorte ned til sig på sengen, og lagde armene om hende. Hun føltes helt vidunderligt, tænkte han. Varm. Blød. Slank. Det kriblede i hele kroppen på ham, ved tanken om at han skulle kneppe denne skønne ungpigekrop. "Jeg vil ha' dig, Dorte! Fuck, jeg vil ha' dig!" "I lige måde, frækkert!" Grinede Dorte, lagde armene om Nikolaj og kyssede ham i øret. Hun nød at mærke hans stærke arme om sig. Han var virkeligt en flot fyr. Det var også derfor hun var gået hjem med ham – hun gjorde ellers aldrig den slags. De havde kun lige mødt hinanden, delt en øl, snakket lidt og så afsted. Hun var lidt nervøs, men det føltes rigtigt. Nok var hun var småfuld og liderlig, men hun var ret sikker på, at hun godt kunne falde for Nikolaj, hvis han var interesseret i andet og mere end et one-night-stand. "Kom, lad mig trænge ind i dig!" Stønnede han, og greb fat om sin jernhårde pik. Han elskede dette øjeblik – penetrationen – det øjeblik, hvor han trængte ind i fissen, det øjeblik hvor den intense forventning blev tilfredsstillet med varmt, stramt kød. "Langsomt, Dorte. Kom, sæt dig op på mig, og sænk dig langsomt ned over mig! Sådan ja. Ja!" "Ja! Åh Gud ja!" Stønnede hun, da hun mærkede hans store, stive pik, glide ind i sig. Hun lukkede øjnene, og klynkede frydefuldt. Hun var så våd, at hans pik trængte ind i hende uden problemer. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde været så liderlig. Gud, hvor var det vidunderligt, tænkte hun. Hvor var det dog skønt, at møde en fyr som gik lige til sagen, som kunne kneppe hende, uden en masse snak og ævl! "Knep mig! Knep mig hårdt!" "Hvor er du dog skøn, Dorte!" Hviskede han, lagde armen om hendes røv, og trak hende ind mod sig, så hans pik trængte dybt, dybt op i hende. Han kyssede hendes skuldre, hendes hals og hendes bryster, Hun smagte vidunderligt. Hun føltes vidunderligt. Det skulle være hende, tænkte han, det skulle være hende han gik hele vejen med! "Åh Gud, åh Gud, åh Gud!" Klynkede Dorte, da hun mærkede hans pik presse sig op i hende, i hele dens vidunderlige længde. Hvor var han dog stor. Vidunderligt stor! Hun følte det, som fyldte han hende fuldstændigt op – som gennemtrængte han hele hendes væsen. Hun begyndte at vugge frem og tilbage, imens hun nød hans piks stød inde i sig, som sendte bølger af nydelse gennem hendes krop. "Åh ja, ja! JA!" "Du er vidunderlig, Dorte! Du er simpelthen fantastisk!" Stønnede han, mens han nød hendes unge, stramme, våde fisse om sit lem. Selv om han nød det, tænkte han så det knagede – var der mon nogen, som havde lagt specielt mærke til ham på Vega? Var der mon nogen, som havde lagt mærke til, at han snakkede med Dorte? Var der nogen der havde set dem gå sammen? Han troede det ikke. Nej, han var næste sikker – men han kunne jo ikke vide det 100%. Det var også lige meget, for han havde besluttet sig. Dorte var så vidunderlig, at han mente det var risikoen værd. Han ville opleve noget med hende, som han kun havde oplevet med ganske få kvinder – han ville dele den mest ultimative, mest intense oplevelse med hende, som han overhovedet kunne forestille sig. Da han havde besluttet sig, mærkede han en utrolig liderlighed gennemtrænge hele hans krop, og han kneppede hende hårdt, med den ene hånd rundt om hendes dejlige røv, mens han kyssede hendes dejlige slanke mave, og lod den anden hånd finde kanten af puden – og den kniv, som han havde gemt der, før han var taget i byen. "ÅH!" Stønnede Dorte, da hun mærkede, at Nikolaj pludseligt blev helt vild i varmen. Hun lænede sig tilbage, så han kunne trænge helt op i hende. Han flåede i hende med den ene arm, og hun gjorde hvad hun kunne for at vippe med røven, så hans pik dunkede og dunkede dybt inde i hende. Hun var smask våd. Hun var smask liderlig. Hun kunne allerede mærke orgasmen nærme sig! Hun var aldrig nogensinde blevet så hurtigt tændt! "Fuck du er skøn Nikolaj! Ja! JA! JAAAAAHHH!" Han tog fat om skaftet på kniven, og nød følelsen af det kolde træ i hans hånd. Lidt træ og stål, tænkte han, mere skulle der ikke til for at slukke et ungt liv. Ja, det var det han ville – han ville slukke hendes liv. Han havde ikke travlt, for hun vred sig på ham som et liderligt vilddyr. Han holdt om kniven, mens han kneppede hende. Han blev endnu mere liderlig. Det var fantastisk, at kneppe hende - vel vidende, at hun snart skulle dø! Det var vidunderligt, at høre hende stønne af glæde - vel vidende, at hun snart skulle hyle af smerte. Det var herligt, at nyde hendes unge krop – og den magte det var, at kunne bestemme hvornår hun skulle dø! Han holdt kniven ude af syne, mens han nød Dortes levende krop. Han kiggede ned på den. Hvor skulle han lade kniven glide ind? Hun havde en dejlig, flad mave. Den ville være det perfekte sted. Ja, han ville stikke kniven i maven på hende, så han kunne kneppe hende, mens hun forblødte. Det ville give ham god tid til at nyde hendes smerte og dødsangst. "Åh Gud, jeg kommer, ja, åh ja!" Hylede Dorte. Hun lå hen af Nikolajs ben, mens hun vred sit underliv, og han bankede pikken op i hende – dybt, hårdt! Det var fantastisk. Hun kunne mærke, at han blev mere og mere liderlig – det var som om hans pik voksede inde i hende. Åh ja, nu skete der noget! Hun mærkede en brandende fornemmelse i sin skede, som bredte sig ud i hele kroppen. Hun lænede sig bagover og skød ryg, mens hun mærkede spændingen bygge sig op i hele kroppe. Det var tæt på! "Hårde, knep mig hårdere jeg kommer, åh Gud ja, jeg kommer! Ja.... ja... JA.... JAAAAAAAAAAA! ÅH! ÅH! JA! ÅH GUD JA! JAHHHHH!" "Jeg er glad for, at du nyder det, Dorte, for det gør jeg virkeligt også." Sagde han, da Dorte havde skreget færdigt. Han hævede kniven, så hun kunne se den. "Men jeg er bange for, at du ikke kommer til at nyde det næste der skal ske, helt så meget. Desværre." "Hvad?" Udbrød hun, da hun så kniven i Nikolajs hånd. Hun forstod ikke rigtigt hvad han sagde, men hun gik ud fra, at han tog pis på hende. "Kan du ikke lægge den kniv fra dig, Nikolaj? Jeg tænder ikke på den slags." "Nej, men det gør jeg, lille skat." Grinede han, idet han holdt kniven hen over Dortes mave. "Du er en vidunderlig kvinde, Dorte. Jeg vil dele en helt speciel oplevelse med dig." "Hvad mener du? Jeg sagde jo, at jeg ikke tænder på den slags." Sagde hun, nu ret irriteret. Hvorfor forstod han ikke, at hun ikke ville lege med den kniv? Han havde vel ikke tænkt sig at.... pludseligt mærkede hun en enorm tvivl og angst, som en hård kugle i maven. Hvad vidste hun om ham? Intet! Måske var han er pervers sadist – nej, det kunne ikke være sandt! Han havde været så flink og dejlig ved hende. "Skal vi ikke bare kæle lidt? Jeg fik en vidunderlig orgasme, Nikolaj. Lad mig slikke dig, til du kommer." "Du forstår ikke hvad jeg siger, Dorte." Sagde Nikolaj, idet han langsomt drejede kniven. "Det jeg siger til dig er, at du skal dø, Dorte. Jeg dræber dig. Nu." "Nej, gør det ikke!" Hylede Dorte, da hun så Nikolaj dreje kniven, så den nu pege ned mod hendes mave. Hun var bange. Hun vidste ikke hvad han ville. De havde lige hygget sig sådan, og nu var han pludseligt helt anderledes. "Hvad har du gang i? Det er jo sindssygt det her! Stop, vil du ikke nok?" "Du kan jo prøve, om du kan stoppe mig!" Grinede Nikolaj, og pressede kniven ned mod Dortes mave. "Nej!" Brølede Dorte, da hendes hånd instinktivt fløj op for at stoppe kniven. "Hvad fanden laver du! Hvad fanden gør du, din sindssyge stodder!" "Dorte, min stakkels lille pige, du forstår åbenbart ikke hvad jeg siger til dig?" Sagde Nikolaj, og smilede overbærende. Han kunne mærke Dortes hånd mod sin egen, i hendes forsøg på at stoppe ham, men han kunne også mærke, at hun ikke havde en chance. Hun var slet ikke så stærk som ham. Alligevel pressede han kun kniven langsomt ned – hvorfor skynde sig? "Jeg har jo allerede fortalt dig, at du skal dø. Hvad vil du ellers vide?" "Dø? Hvad helvede snakker du om!" Råbte Dorte, nu rigtigt bange. Et øjeblik havde hun troet, at han bare lavede fis med hende – men hun kunne mærke styrken i hans arm, og se et glødende, ophidset skær i hans øjne, som hun ikke før havde set. Ville han virkeligt gøre hende fortrød? Efter at han lige havde givet hende en vidunderlig orgasme? Det gav ikke mening! "Hvorfor gør du det her? Stop nu, vil du ikke nok?" "For nu at tage det sidste først, så nej, jeg vil ikke stoppe." Forklarede Nikolaj tålmodigt, mens han langsomt pressede kniven ned mod Dortes mave. Den var nu kun få centimeter fra hendes sarte hud! Han var ved at blive ophidset igen. Hans pik dunkede voldsomt. Han kunne mærke nydelsen i den, når Dorte vred sig på ham, i et ynkeligt forsøg på at kravle væk. "Du smutter ingen steder, Dorte. Jeg er ked af, at du nu skal opleve den største angst og den største smerte i dit liv, men det kan ikke være anderledes. Jeg syntes du er en vidunderlig pige, Dorte. Jeg vil opleve dig, på en måde som ingen mand før har oplevet dig. Jeg vil dele den mest intense, og mest intime, oplevelse i dit liv med dig!" Pludseligt mærkede Dorte noget, som fik hendes blod til at fryse til is! Spidsen af kniven pressede mod hendes navle! Åh Gud nej, det kan ikke være sandt, tænkte hun, det kan ikke være sandt! Hun mærkede det kolde stål flå sin hud si stykker. Hun mærkede den kolde klinge bore sig ind i maven på sig! Hun skreg! Nikolaj nød Dortes forpinte skrig. Det var i gang! Hun vred sig i smerte oven på ham, og han pressede sig fremad, så han trængte dybt, dybt ind i hendes lidende krop. "Ja, det er en fantastisk følelse, ikke sandt? Det er noget helt specielt, sådan ar mærke stålklingen glide gennem sine indvolde. Det har du nok aldrig prøvet før, Dorte. Du kan vel knapt nok fatte, at det sker. Men det gør det. Klingen flår dine indvolde i stykker. Ja, den er langsomt ved at tage livet fra dig – kan du mærke det? Kan du mærke det?!" Dorte hørte, at Nikolaj talte, men hun registrerede ikke hans ord. Hun havde lukket øjnene. Hele hendes verden var fuld af smerte – glødende, brændende, flængende smerte, som bredte sig fra kniven i hendes mave, til hele hendes krop. Hun havde aldrig troet, at hun kunne føle så voldsom en smerte. Hun havde aldrig troet, at hun skulle føle en kniv gennembore sig! Smerten var ulidelig, men endnu mere ulidelig var angsten – for hun vidste, at kniven ødelagde hende. Ville hun overleve? Hun anede det ikke! Åh kære Gud, lad mig ikke dø i aften, bad hun, lad mig ikke dø sådan her! "Du skal ikke kæmpe imod, lille skat. Du gør det bare værre for dig selv!" Grinede Nikolaj. Kniven var nu halvvejs inde i Dorte, og hun vred sig helt hysterisk og vanvittigt oven på ham. Han var lige ved at komme, så han måtte trække sig lidt tilbage – han ville ikke komme, før hun døde. "Giv slip, kære skar, giv slip, så bliver din død hurtigere! Du opnår intet ved at kæmpe imod – du trækker kun smerten ud!" "Jeg vil ikke dø! Jeg vil ikke dø! Hjælp mig! Hjælp!" Brølede Dorte, nu helt ude af sig selv af angst og smerte. Hun ville væk. Hun måtte væk – men hun kunne ikke komme op, hun kunne ikke komme fra! Hun kunne ikke andet end at skrige, og håbe at nogen hørte hende. "Hjælp mig! HJÆÆÆÆÆLP!" "Jeg nyder skam dine skrig, dejligste, smukke Dorte – men jeg er bange for, at du spilder dine kræfter. Væggene, gulvet og loftet her er lydisolerede, med både skum og æggebakker." Forklarede Nikolaj nøgternt. "Jeg kunne holde rockkoncert herinde, uden at mine naboer ville høre den mindste lyd. Ja, ikke for at tage håbet fra dig, men jeg syntes bare du kunne bruge de sidste minutter af dit liv på noget mere konstruktivt." "Hvad? Hvad vil du have af mig?" Hulkede Dorte – hun anede ikke om han talte sandt, men han virkede helt upåvirket af hendes skrig, så det var nok nyttesløst. Hvis hun ville redde livet, måtte hun prøve en anden strategi. "Jeg vil gøre hvad som helst. Hvad som helst! Bare du lader mig leve!" " Hvad vil du dog gøre for mig, lille skat? Jeg har jo allerede kneppet dig." Grinede Nikolaj, begejstret over denne nye udvikling i Dortes opførsel. "Nej du, jeg vil have den ultimative oplevelse af dig, Dorte. Jeg vil opleve dig i en situation, som intet andet menneske nogensinde vil opleve dig i. Jeg vil se hvordan du dør, Dorte. Kan du forestille dig noget mere intenst, noget mere intimt, og noget mere fantastisk end at se hvordan et andet menneske dør?" Hun anede ikke hvad hun skulle sige. Hvordan kunne hun svare på det? Hun anede knapt nok hvad han mente, men han virkede overbevist – som om han havde besluttet sig! Pludseligt vidste hun, at hun ikke havde en chance. Åh Gud, jeg skal dø, tænkte hun, og sank en klump. Hun skulle virkeligt dø! Hun følte det, som om en tung, mørk dyne gled over hende – alt var forbi. Der var intet tilbage for hende! Tanken fyldte hende med en grænseløs angst. Hun skreg. Skreg af sine lungers fulde kraft. Det var alt hun kunne gøre! "Åh ja, Dorte, ja, du kan mærke det, du kan mærke døden!" Stønnede Nikolaj, optændt af den unge kvindes desperate skrig. Han lænede sig ind over hende, pressede sig op i hende, kneppede hendes unge krop, mens angsten og smerten fik den til at skælve voldsomt – hvilket yderligere bidrog til hans nydelse! "Kniven er helt inde i dig, Dorte. Det er for sent at kæmpe imod! Jeg har ødelagt dine indvolde. Din skæbne er beseglet. Ja, du skal snart dø. Det er kun et spørgsmål om tid, Dorte, så er det forbi. Forbi!" Pludseligt var det som om noget bristede inde i hende, som om en ballon var sprunget! Hun mærkede en varm fornemmelse i maven – som virkede næsten behagelig, ovenpå den skærende, brændende smerte. Hun mærkede også kræfterne svinde. Var hun ved at bløde ihjel? Hun anede det ikke – hun kunne blot mærke alle kræfter, al styrke, forsvinde fra sin krop. Hun kunne ikke længere skrige. Hun stønnede. Sukkede. "Åh nej, åh Gud nej..." "Sådan, ja, bare giv slip! Overgiv dig til smerten. Overgiv dig til angsten. Føl det, Dorte, føl dig selv dø!" Stønnede Nikolaj, da han mærkede den unge kvinde give slip på hans hånd. Kniven gled det sidste stykke ind i hendes mave. Han mærkede hendes krop gå i krampe. Han mærkede, at hendes dødskamp var begyndt! Nikolaj var ophidset. Han var så tændt som aldrig før. Han lænede sig ind over Dorte, og pressede sig dybt ind i hendes lidende, spjættende krop. Han kunne mærke hendes kamp forplante sig gennem hans pik. Han kunne mærke hendes muskler spændes og slappe af, mens hun vred sig i smerte. Han kunne mærke et sug i maven, en kildren, som var forårsaget af den monumentale, forfærdelige, ophidsende, grusomme forandring, som Dorte skulle gennemleve – efter hans ønske! Der fandtes ingen ord, som kunne beskrive Dortes smerte. Hun følte det, som var tiden gået i stå, og hvert sekund sneglede sig afsted i slowmotion. Hun havde masser af tid til at tænke, men hun kunne intet stille op. Ligegyldigt hvor meget hun vred sig, og hvor meget hun forsøgte at sparke med benene, hjalp det intet. Hun var ved at blive svagere. Hun kunne faktisk føle kraften sive ud af sin krop! Det fyldte hende med en ubeskrivelig angst – ville det stoppe? Eller ville alting bare forsvinde? Og kniven – kniven, som blev ved med ubarmhjertigt at flænse sig gennem hendes indvolde. Hun kunne mærke hver en bevægelse af det hårde metal. Det var som om den fyldte hende – som om den fyldte hele hendes krop, hele hendes verden. Hun kunne intet stille op. Hun ville bare så gerne.... nej, tænkte hun, nej, det kunne bare ikke være sandt! Hun samlede sine kræfter og skreg "NEEEEEEEEEEEJ!" "Jo, skat, jo!" Stønnede Nikolaj, som nu var så liderlig, at han var lige ved at eksplodere i Dortes stramme, unge, skælvende fisse. "Din mave er ødelagt. Du vil snart dø af chok og indre blødninger. Det er forbi, sødeste, dejligste skat. Jeg er ked af det, men sådan er det." "Du har gjort det her...arrgh... mod mig... jeg... åhhhhh... hader dig!" Lykkedes det hende at få frem, mellem hulken og smeretefulde støn. Hun kunne ikke engang skrige mere! Åh Gud, det var virkeligt ved at ske! Hun var virkeligt ved at dø! Tanken lammede hende, den fyldte hende med en frygt, som hun aldrig før havde kendt magen til. Hun kunne mærke sit hjerte hamre, hun kunne mærke adrenalinet pumpe rundt i kroppen – men hun kunne intet stille op! "Hvorfor... aaaaa.. aaaa... hvorfor har du... aaaarrrr.... gjort det her?" "Og det spørger du om nu, mens jeg nyder din spjættende, skælvende, døende krop? Det spørger du om nu, mens jeg mærker hjertet hamre i dit dødsdømte bryst? Det spørger du om nu, mens jeg deler de sidste smertefulde minutter af dit liv med dig?" Hviskede Nikolaj, idet han lagde hånden på Dortes bryst. Han kunne mærke hendes hjerte. Hendes hjerterytme var hurtig, men slagene var allerede mærkbart svækket. Hun var ved at dø, konstaterede han veltilfreds. "Du har kun kort tid igen, lille skat. Lad os ikke skændes. Nu ved du hvorfor du skal dø, så lad være med at tænke mere på det. Koncentrer dig i stedet om hvordan du dør. Føl det, mærk det, oplev det. Det er den sidste oplevelse, du har tilbage, Dorte. Lad den ikke gå til spilde, på grund af noget så banalt som vrede." Hun ville sådan ønske, at det ikke var sandt. Hun ville sådan ønske, at der var noget hun kunne gøre for at slippe fri, eller for at straffe ham, for det han havde gjort mod hende. Men inderst inde vidste hun det var for sent. Det var alt sammen for sent. Hvor grusomt det end lød, så havde han ret. Hun kunne ikke bruge vreden til noget. Hun kunne mærke det nu. Svagheden var blevet til træthed - og en isnende kulde. Det smertede hende, blot at løfte armen. De eneste bevægelser hun stadig var i stand til, var de små, ufrivillige, krampagtige spjæt, som for gennem hendes krop, hver gang han bevægede kniven inde i hende. Hun kunne intet stille op – og hun havde så kort tid tilbage! Burde hun ikke gøre status? Burde hun ikke nå en eller anden form for konklusion med sit liv? Hun havde altid forestillet sig, at hun skulle færdiggøre sin uddannelse, få et godt job, finde en sød mand og få nogle dejlige børn. Det skulle nu aldrig ske. Hvad havde hun i det hele taget nået? Hun havde trods alt levet 20 år – men nu syntes det som en grusom kort tid. Nej, tænkte hun, det var ikke nok. Det var ikke nok. Hun var ikke klar til at dø! Han kunne se, at hun klemte øjnene sammen – som ville hun lukke hele verden ude. Han kunne mærke, at hendes svage kamp tog til i styrke. Han hørte hende trække vejret med et hvæs – for derefter at sætte i et skrig, som var så fyldt af angst og smerte, at han fik gåsehud på hele kroppe, Det var næsten umenneskeligt! Hele hendes krop dirrede, mens hun skreg. Der skete noget bag de lukkede øjenlåg, tænkte han, der skete noget inde i det smukke, unge hoved – dødens uundgåelighed og grusomhed måtte være gået op for hende! Ja, det var det som skete, han kunne mærke det! Hun mærkede hans liderlighed, hun mærkede den måde hendes krop blev skubbet frem og tilbage, når han bankede sit lem ind i hende. Hun mærkede hans pik i sin skede. Hun mærkede det hele, men det var som en fjern drøm – som et næsten glemt mareridt. Hun var på vej væk nu. Hun var ved at dø. Hvordan kunne det ske for hende? Hvordan kunne verden være så grusom? Hvad havde hun gjort galt? Hvis hun ikke var gået med ham hjem. Hvis hun ikke havde smilet til ham. Hvis hun ikke var taget på Vega. Hvis hun bare var blevet hjemme. Det var så lidt hun skulle have gjort anderledes! Farvel, grusomme verden, tænkte hun. Hvis det ikke kan være anderledes, forbandede skæbne, så lad mig dog endeligt dø! "Ja, Dorte, du kan føle døden, jeg kan mærke det! Du ved du skal dø, ja, du ved det, du kan mærke det! Gå ind i den følelse. Mærk smerten og angsten. Ja, lad dem fylde dig. Så længe du lider, er du i live!" Stønnede han, idet han bankede sit lem hårdere op i hende, end nogensinde før. Hendes smerte tændte ham. Hendes angst ophidsede ham. Hendes svaghed og sårbarhed gjorde ham vildere, mere liderlig, mere opstemt, end noget han før havde oplevet. Han flåede kniven ud, greb fat om hendes ene bryst og hamrede løs. "Ja, dø Dorte, dø dit dejlige unge væsen, dø, dø! Jeg knepper din døende krop, Dorte! Jeg kan mærke din dødskamp! Jeg kan mærke livet forlade din smukke, unge krop! Ja, ja, ja!" Hun kunne høre hans stemme, og mærke hans grådige kærtegn, men det betød intet. Kun smerten og døden fyldte hende. Hun frøs. Ja, det var som om hun lå på en isflage, omgivet af polarluft. Det skulle hun aldrig opleve, tænkte hun drømmende - det, og så meget andet. Langsomt smeltede isen under hende. Hun mærkede den kolde luft brænde sig ind i sin krop, mens hun langsomt gled ned i det isnende kolde og mørke vand. "Åh! Åh! Ja! ÅHHHHH!" Brølede Nikolaj, og trak Dorte op til sig, så han kunne mærke hendes bryster og hendes svage, men stadig mærkbare hjerteslag mod sit bryst. Han var lige ved at komme, og Dorte var lige ved at dø. Det var perfekt! Det var ligesom han havde ønsket sig det! Han mærkede de sidste krampagtige trækninger, gå gennem Dortes hærgede ungpigekrop. Han hamrede løs. "Ja, Dorte, ja, ja, JAAAAAA!" Han mærkede sine nosser trække sig sammen. Han mærkede eksplosionen af glæde, forløsningen, ejakulationen. Han sprøjtede sin sæd dybt ind i Dortes døde krop. Dybt ind i den dejlige, varme, velduftende klump kød, som for få sekunder siden havde været en sprællevende ungpigekrop! Han holdt om den, mens han forsigtigt bevægede sit underliv frem og tilbage, for at lade hendes døde fisse malke de sidste sæddråber ud af sin pik. "Tusind tak, Dorte." Hviskede han. "Tusind tak for en helt fantastisk oplevelse!" |