Hvordan det hele startede

Del IV


En novelle af Vibeke
Signe lå død på sofaen. Hendes afsjælede legeme glinsede af sved og andre kropsvæsker, ligesom kroppene på alle os, der havde været vidne til hendes intense dødskamp.

"Pyha, det var sgu da spændende, hva'?" Grinede Peter. "Så har man sgu set det med!"

"Hvad stiller vi op med hende?" Spurgte Maja. "Jeg mener, hvad gør vi med liget?"

"Vi kan begrave hende ude i haven, ikke Mia?" Lød Henriks bud. "Vi er ved at grave ud til en lille sø, nede ved de store egetrær. Der kan hun ryge ned."

"OK, så er det på plads." Konstaterede Mia, og vendte sig om mod forsamlingen. "Vi er enige om, at vi var sammen om det her, ikke? Der er ikke nogen som snakker med politiet, eller nogen som helst andre undefor gruppen, kan vi give hånd på det?"

Alle nikkede bifaldende, og gav hinanden hånd på det. Henrik og Mikkel tog fat i Signes arme og ben, og begyndte at bugsere hende ned af sofaen.

"Vi behøver vel ikke skaffe os af med hende lige nu?" Sagde Peter, da Henrik og Mikkel var på ved ud gennem havedøren med den døde krop.

"Hvorfor ikke?" Spurgte Henrik, og så tilbage i stuen.

"Jeg mener bare... vi kan jo lige så godt bruge hende til noget fornuftigt, ikke?" Grinede Peter fjoget. Mona gav ham en albue i siden, men han lod sig ikke mærke med det. "Jeg mener, hun løber sgu ingen steder, vel?"

"Vil du kneppe hendes lig, er det det du siger?" Sagde Mona skarpt.

"Nej. Jeg mener bare vi har en unik chance her." Fortsatte Peter. "Vi kunne jo, I ved, smage på hende?"

"Smage på hende?" Lød det i ekko fra stuen. Lars stillede sig hev ved siden af Peter.

"Ja, I hørte jo hvad vi snakkede om tidligere på aftenen. Hvordan menneskekød smager. Nu kan vi faktisk få det afgjort!" Grinede Lars. "Og vi fik jo ikke ret meget at spise. Jeg er sgu ved ar dø af sult."

"Ej, det er simpelthen for ulækkert." Brød Maja ind. "Henrik og Mikkel, få den døde sæk kartofler ud herfra!"

"Hey, hvorfor egentligt ikke? Vi kan jo bare prøve, og så smide hende ud, hvis det ikke smager godt." Spurgte Karina. Alle pigerne kiggede chokeret på hende. Vi havde forventet sådan noget fra Peter og Lars, men ikke fra hende.

"Hvis der er nogen der vil smage på hende, så lad dem dog gøre det." Skar Mai igennem. "Bare jeg kan blive fri!"

Vi skiftedes alle til at tage et bad på første sal, så vi kunne få safterne og sveden skyllet af vores kroppe, og komme tilbage i vores tøj. Tre kvarter senere sad vi atter nede i spisestuen. En liflig duft havde bredt sig i hele huset, mens vi andre havde været ovenpå. Peter og Lars kom ind fra køkkenet, med brede smil på deres ansigter.

"Kan I dufte det?" Klukkede Lars. "Dufter det ikke fortryllende?"

Jeg snusede til luften. Det duftede faktisk slet ikke dårligt. "Hvad har i fyre lavet derude?" Spurgte jeg.

"Vi er ved at tilberede Signe, og vi kan godt fortælle jer at det bliver himmels." Forklarede Peter. "Nu håer jeg bare, at I husker hvad jeres mødre sagde dengang I var små, og alle tør smage en bid."

"Jeg skal ihvertilfald ikke." Grinede Maja. "Tænk at spise et andet menneske. Det er da for ulækkert."

"Hold nu op. I så selv hvor slank og muskuløs hun var." Lokkede Peter. "Og vi gjorde hende grundigt ren, før vi begyndte at tilberede hende."

"Hvad vil I servere?" Spurgte jeg nysgerrigt. Det duftede faktisk rigtigt lækkert, og selv om tanken om at det var menneskekød fik mig til at væmmes, så var jeg så sulten at jeg kunne have ædt hvad som helst.

Der lød et 'pling' ude fra køkkenet, og Lars skyndte sig derud.

"Sæt jeg ind i spisestuen, så skal I bare se!" Klukkede Peter, og fulgte efter Lars. Vi kiggede alle sammen på hinanden i stuen. Karina rejste sig først.

"Hold nu op med det pjat. Vi kan da i det mindste smage." Sagde hun. og gik ud i hallen. Resten af forsamlingen fulgte lidt nølende efter.

Da vi kom ind i stuen, var der blevet ryddet af efter rejecoctailen, store middagstallerkner stod på bordet, sammen med fire nye flasker rødvin. Vi satte os alle ned på de pladser, vi havde haft da vi spiste forretten. 		Lars kom ind, og tændte de levende lys igen. Han satte noget dæmpet musik på, og stillede sig hen til døren, i det øjeblik Peter kom til syne i døråbningen, med et stort sølvfad i favnen. Vi kunne ikke se hvad der lå i det, for der var et højt låg på fadet.

"Mine damer og herre." Klukkede Lars, og slog ud med armene mod Peter. "Her har vi aftenens hovedret! Til de virkeligt sultne, har vi stegt koteletter af de bedste af Signes rygstykker, som serveres med ovenstegte kartoffelbåde og whiskysovs. Til den virkelige gourmet, har vi anrettet Signes struttende ungpigebryster, som vi har glaseret med en marinade af olivenolie og ingefær. De serveres på en bund af hakkede trøfler, og med en rand af den fineste ribsgele."

Mens Lars snakkede, havde Peter stillet fadet midt på bordet. Da Lars var færdig, fjernede han låget, så vi kunne se herlighederne. Det var et næsten surrealistisk syn. I den ene ende af fadet, lå fjorten koteletter, stablet op i en cirkel, så de nærmest dannede en stor blomst. I midten af blomsten lå de ovenstegte kartofler. Det kunne lige så godt have været svinekoteletter, så normalt så det ud. Det stod dig i skærende kontrast til den anden ende af fadet, hvor Signes to bryster lå. De var brune, og huden så sprød ud. De hakkede trøfler dannede en sort kant under dem, og rundt om den begge to var trukket to røde cirkler af ribsgele.

Maja og Mia vendte sig bort fra fadet i væmmelse, men de andre kiggede nysgerrigt på det. Det duftede simpelthen himmelsk.

"Hvad lyder kokkenes anbefaling?" Spurgte jeg.

"Som I kan se er koteletterne helt møre og magre, med kun den fineste fedtmarmorering. De vil utvivlsomt smage. På den anden side er brysterne helt brune og sprøde, men meget fedtholdige. Jeg vil derfor anbefale en hel kotelet, og en tynd skive bryst." Forklarede Peter.

"Det lyder godt!" Sagde Karina, og rakte sin tallerken frem. Peter lagde en kotelet og en skefuld kartoffelbåde op på hendes tallerken, før han greb den store kniv, og skar en skive af det ene bryst. Maja gispede, og Mia spænede ud af spisestuen, med kurs mod toilettet. Vi andre kiggede spændt på, da kniven skar gennem det fine kød, som var det smør, for til sidst at vippe det lyserøde kødstykke, med det flotte brune skind, op på tallerkenen.

Karina trak tallerkenen til sig. Vi stirrede alle sammen på hende. Hun stak gaflen ned i koteletten, og skar et lille stykke ud. Hun rystede en smule på hænderne, da hun førte det op til munden. Jeg tror vi alle sammen holdt vejret. Hun åbnede munden. Stak gaflen med kødstykket ind. Lukkede munden. Trak gaflen ud og tyggede.

"Vidunderligt. Simpelthen vidunderligt!" Udbrød hun, da hun langt om længe havde tygget af munden. "Det MÅ I simpelthen prøve!"

Snart havde vi alle en fuld tallerken. Selv Mia og Maja. Vi spiste alle med stor appetit, og jeg må indrømme, at det smagte fortræffeligt. Det var næsten som en mellemting mellem kylling og svinekød. Med svinekødets styrke, og kyllingekødets finhed og lethed. Det var ganske fremragende, og whiskysovsen, trøffelgratinen og ribsgelen passede perfekt til. Det hele blev skyllet ned med dem fremragende rødvin, som var dejlig frisk og frugtig - perfekt afstemt til det lette kød.

"Jamen det smagte jo faktisk udemærket." Indrømmede Mia, da hun både havde sat en kotelet og en skive bryst til livs.

"Ja, ikke?" Grinede Rasmus.

"Det var sgu godt vi smagte på det, ikke?" Sagde Peter. "Jeg mener, man sår jo heller ikke et dyr ihjel, hvis man ikke har tænkt sig at spise kødet, vel? Vi er jo ikke barbarer."

Da vi var færdig med at spise, gik Lars, Peter og Henrik ud i køkkenet, for at skære de sidste gode kødstykker af Signe. De skulle i fryseren. Da de var færdige med hende, var der stort set kun et skelet og indvoldene tilbage. De havde taget kædet af ryggen, rumpen, hendes lår og lægge, samt hendes arme og bryst. Femten kilo skært kød var det blevet til, ud over det vi allerede havde spist.

"Vi har jo rigeligt med kød." Strålede Mia, da Henrik og Mikkel havde skaffet sig af med det afpillede lig. "Så I skal endeligt alle sammen være velkomne her på lørdag kl syv, så vi kan komme af med resterne. Vi nikkede alle, før vi forlod Mia og Henriks hus, udmattede, seksuelt tilfredsstillede, en smule berusede, og ikke mindst dejligt mætte.

Tilbage til Historier