Klubhuset: PigejagtenDel II En novelle af Vibeke | |
| Min mand og jeg lånte Rasmus's varevogn, op til weekenden, en uge før festen. Min mand havde skaffet et taxa skilt – spørg mig ikke hvorfra – som han limede fast til taget af varevognen. "Nu skal vi ud og jage. Er du klar?" Spurgte Mikkel ivrigt, da han vækkede mig klokken 3 lørdag nat. Jeg var lidt træt, selv om vi var gået tidligt i seng Fredag aften, men tanken om alle de spændende oplevelser, som ventede forude, fyldt mig med energi. Vi kom begge hurtigt ud af sengen, satte kaffe over, kom i tøjet, fyldte en termokande med kaffe, og gik ud til varevognen. "Jeg sætter mig om bagi. Så leger du chauffør." Sagde Mikkel. Jeg nikkede og smilede. Taxachauffør. Det har aldrig været mit drømmejob, men vi måtte jo alle bringe ofre, hvis vi skulle have en god fest, tænkte jeg og grinede. Min mand satte sig ind bag i bilen, hvor der var et stort, tomt rum. Vi havde lagt et tykt tæppe ud på gulvet, og på tæppet lå der diverse rebstumper og klude, som vi skulle bruge til at binde vores ofre med. Jeg trykkede på fjernbetjeningen, garageporten gled op, og vi kørte ud i den mørke nat. Tyve minutter senere var vi inde i midtbyen. Gadelygter og neonlys oplyste natten. Vi kørte over Nørrebro og ned af Gothersgade, hvor Kongens have lå mørk og stille på venstre side, og de mange smalle gyder strakte sig ind på højre hånd, til centrums mange diskoteker, caféer og værtshuse. Selve Gothersgade var næsten øde, men vi kunne se folk ind af sidegaderne. Jeg trak ind til siden, og parkerede ved kantstenen. Nu måtte vi bare vente. Der kom nogle enkeltpersoner, og nogle mindre grupper af mennesker gående ud fra sidegaderne, tydeligvis fulde, og på vej hjem fra en festlig aften. Nogle af dem kom hen til varevognen, og prøvede at få mig til at køre dem hjem, men jeg sagde, at jeg ventede på en kunde. Jeg hold der en halv times tid, og sad og nød en kop varm kaffe, da det pludseligt bankede på ruden. Jeg kiggede op fra min kaffe, og så en smuk, lyshåret pige, med lyserøde striber i håret, stå ved siden af 'taxaen'. Hun var vel først i tyverne, hvis overhovedet så gammel. "Kan du... kan du... køre os... hjem?" Mumlede hun, da jeg rullede vinduet ned. Hun var tydeligt beruset, og stod og svegede en smule, før hun fortsatte. "Mine veninder er blevet godt stive, så vi har brug for et lift." Jeg kiggede i bagspejlet, og så tre andre unde piger stå ved siden af varevognen. To af dem lænede sig op af siden på bilen, mens den tredje klyngede sig til skulderen af en af de andre piger. De var alle på alder med den unge pige som havde banket på ruden, og de var alle slanke, rimeligt kønne og ganske udfordrende påklædt. En rigtig lille gruppe stangstive poptøser, tænkte jeg, og måtte holde latteren tilbage. "Bare hop ind bagi, så finder vi ud af det." Sagde jeg, og smilede varmt til den unge pige. Hun smilede, og gik så tilbage til de andre piger. Jeg kunne høre, at de trak døren op bagi. Jeg kiggede i bagspejlet, gennem ruden til lastrummet. Der var helt mørkt, bortset fra striben af gadelys, som slap ind gennem den åbne dør. Jeg kunne lige ane silhuetten af Mikkel, som sad helt op af væggen, lige ved siden af døren. | "Det er sgu da ikke en taxa." Mumlede en af pigerne. "Der er ingen sæder i." "Kravl nu bare ind, Bente." Skyndte en af de andre piger. "Jeg skal sgu hjem i seng. Nu." "Kan vi ikke få noget lys heromme?" Råbte den lyshårede pige, som havde bedt mig køre dem hjem. "Desværre. Pæren er gået." Sagde jeg undskyldende. "Som I nok kan se, er det ikke en rigtigt taxa. Men I får det billigt." Jeg kunne høre nogle af pigerne kravle ind bagi, men hende den lyshårede blev stående op af døren, og kiggede lidt mistroisk ind gennem døren. Mit hjerte hamrede. Mikkel var bagi med de andre tre piger. Fuld eller ej, det var kun et spørgsmål om tid, før de fik øje på ham. "Kom nu, Mette." Råbte en af pigerne fra lastrummet. Så lød der pludseligt flere skrig deromme fra. Mette sprang tilbage fra døren med et sæt, men ikke hurtigt nok, for i bagspejlet kunne jeg se Mikkels overkrop skyde frem fra døren. Han greb fat om Mette med begge arme og trak hende ind i bilen. "Kør for helvede!" Råbte han, da døren smækkede. Jeg kunne høre alle fire piger skrige fra lastrummet. Jeg kiggede ud af ruden, og i bagspejlet, før jeg hamrede foden ned på speederen. Heldig vis var gaden øde! Med et brøl satte varevognen i gang, og overdøvede for et øjeblik de skrigende piger bagi. Jeg håbede, at Mikkel havde styr på situationen. Selv om de var piger, trætte og fulde, så var de dog stadig fire mod én. Jeg drejede om det første hjørne jeg om til, hen af Kronprinsessegade, for så hurtigt som muligt at komme ud af syne af eventuelle øjenvidner. Her satte jeg farten ned, for ikke at tiltrække mig yderligere opmærksomhed. Jeg kunne nu atter høre skrigene fra lastrummet. Jeg kunne nu kun skelne to stemmer, og den ene af dem lød rimeligt groggy. Da vi drejede om hjørnet til Sølvgade, og begyndte turen ud af byen, forstummede også de to sidste stemmer. "Pyha, sikke en omgang!" Sagde Mikkel, og kiggede ud til mig, gennem ruden mellem kabinen og lastrummet. Han havde en rift på den ene kind, som blødte en smule. Han måtte have set det bekymrede udtryk i mine øjne, for han forklarede hurtigt. "Det var bare en negl. De kæmpede som vilde katte, men de var pløre fulde, og jeg gav dem ingen chancer. Jeg blev nødt til at slå tre af dem bevidstløse. Den sidste fik jeg overmandet og bundet. Jeg har stukket en klud i munden på hende." "Det lyder godt. Lad os så komme ud til klubhuset og se på fangsten!" Sagde jeg, stadig med adrenalinet pumpende rundt i kroppen, men lettet over at det var overstået. Jeg håbede bare, at ingen havde set os samle pigerne op. Næste afsnit... |