Klubhuset: Forbrydelse og straf

Del III


En novelle af Vibeke
Mikkel og jeg fik os en lille eftermiddagslur i hinandens arme, før sulten drev os ud af sengen. Vi spiste aftensmad sammen, mens vi diskuterede hvad der skulle ske med Rikke og Mette. Efter et par gode bøffer, og en flaske rødvin, havde vi både fået kræfterne igen, og fået lagt en detaljeret plan for hvordan de to piger skulle opdrages. Da vi havde skyllet af, og sat bestikket og tallerknerne i opvaskemaskinen, gik jeg ind i det store bollerum, mens Mikkel forsvandt ned gennem lemmen til fangekælderen.

Jeg tændte for lyset, og skruede op for varmen i bollerummet, før jeg begyndte at rette an med det nødvendige udstyr. Jeg trak det store trækors, som var fastgjort med et kugleleje til et rullestativ, sådan at det både kunne drejes rundt, og skubbes rundt med. Jeg fandt at par piske frem, en saks, nogle klemmer, en elektrisk dildo, før jeg gik ind i slagterummet, hvor jeg fyldte en spand med vand. Da jeg kom tilbage til bollerummet, kunne jeg høre kæder der raslede ude fra gangen, og Mettes umiskendelige protesteren og brokken.

"Hvad fanden er det her?" Udbrød hun, da Mikkel trak hende gennem døren ind til bollerummet. "Er det her I dyrker jeres syge lege? Er I en slags vanvittig sex klub, eller hvad sker der lige for jer her?"

"Du må undskylde, at jeg var lidt hårdhændet ved dig før, Mette." Sagde jeg, idet jeg gik hen til de to. Mette fnyste, og forsøgte at flå sig fri, da jeg lænede mig frem og kyssede den bule, som hendes fald på betongulvet havde frembragt på hendes pande. "Men jeg kunne ikke lade dig flygte. Det forstår du nok."

"Tak I lige måde, din psykokælling!" Grinede Mette. "Sikke et flot blåt mærke du har fået dig der på kinden. En skam at Rikke ikke nåede at sparke dig igen!"

"Jeg kan se, at du ikke har mistet din kampgejst, Mette." Sagde Mikkel, og puffede Mette hen mod trækorset. "Desværre vil den ikke hjælpe dig mere. Tværtimod. Jo mere kampgejst du har, jo værre bliver det for dig selv på lørdag."

"Hvad snakker du om? Hvad skal der ske på lørdag?" Sagde Mette, stadig med vredt tonefad, men nu også med en smule bekymring i stemmen.

"Det kunne jeg have fortalt dig i al fred og fordragelighed." Sagde jeg, og greb godt fat om Mettes håndled, mens Mikkel låste hendes håndjern om. "Men du ville ikke lytte, vel? Nej, du ville hellere lave ballade. Jeg kan godt forstå din kampiver. Du har en stræk vilje, og du er ikke bange af dig. Det respekterer jeg, men desværre betyder det også, at du vil få en noget hårdere medfart end Gitte. Hun var meget medgørlig. Det vil du vidst ikke være."

"Hov, hvad fanden laver I?" Hylede Mette, hendes vrede nu i endnu højere grad afløst af bekymring, idet Mikkel tog hendes højre arm, tvang den op til trækorset, hvor han låste den fast med en kraftig metalbøjle.

"Vi vil bare sikre os, at du bliver mere modtagelig overfor sandheden, Mette, så du ikke spilder tiden med unødvendig modstand." Forklarede jeg, mens Mikkel fastgjorde Mettes venstre arm, til den anden side af korset.

"Mette, du skal lige træde op på de to små fodtrin der, så jeg kan få låst dine ankler fast til korset." sagde Mikkel, og bukkede sig ned foran hende. Hun prøvede atter at sparke, men det var nyttesløst med ankelkæderne på.

"I gør mig ikke fortræd, vel?" Nærmest klynkede Mette, da Mikkel greb hårdt fat om hendes ene ankel, og tvang hendes fod op på det ene fodtrin. Han holdt hendes fod fast der, med den ene hånd, mens han brugte den anden hånd, til at lukke metalbøjlen om hendes ankel, lige over den anden ankelkæde.

 "Du har ikke givet os noget valg, Mette." Sagde jeg, og smilede en smule trist til hende. "Vi ville have foretrukket en anden metode, men din opsætsighed giver os desværre ikke andre muligheder."

"Hvad pokker taler I om? Hvad vil I gøre med mig? Og hvad skal der ske på lørdag? Så fortæl mig det dog! Jeg skal nok lytte, det lover jeg!" Insisterede Mette, som nu havde både arme og ben fastgjort til korset. Bare for at være helt sikker, trak Mikkel den store metalbøjle rundt om hendes hals, som sad midtvejs oppe på den øverste del af korset, netop til samme formål. Han låste den fast med en lille hængelås, så Mette nu var 100% fikseret og hjælpeløs.

"Nå, nu er du pludselig både ivrig og lydig, hva'?" Grinede jeg. Jeg var ved at komme i godt humør igen. Legen morede mig, og jeg havde bestemt ikke ondt af Mette. Havde det ikke været fordi hun havde overfaldet mig, og opmuntret Rikke til at sparke mig i hovedet, så ville jeg aldrig kunne have gjort det jeg nu skulle gøre. Det ville have været for ondskabsfuldt og forkert, men med Mette føltes det helt rigtigt. Hun fortjente hver følelse af angst og smerte, som hun var i stand til at opleve. "Jeg kunne fortælle dig hvad der skal ske på Lørdag, ligesom jeg gjorde det med Gitte, men jeg tror ikke du vil være lige så forstående. Hun accepterede sin skæbne. Dit lille flugtforsøg viste, at du ikke er i stand til at acceptere din."

"Min skæbne? Hvad pokker snakker I om?" Klynkede Mette, med en ynkelig, pibende stemme. Jeg kunne se i hedes øjne, at sandheden så småt var ved at gå op for hende. Jeg syntes selv hun skulle have fornøjelsen af at regne det ud.

"Lad os bare sige, at vi skal nyde din dejlige, faste ungpigekrop." Grinede jeg, og tilføjede med at skævt smil. "Og jeg mener ikke bare sex. Vi skal nyde alt hvad du har at byde på, skatter."

"Hvad gør I med mig? Så fortæl mig det dog!" Råbte Mette, med påtaget vrede – hun kunne dog ikke gennemføre sit lille skuespil, for hendes stemme knækkede over, og hendes øjne blev blanke af tårer.

"Nu tager vi bare en ting af gangen, Mette." Sagde jeg, og samlede saksen op, som jeg havde lagt på gulvet. Jeg holdt den op foran ansigtet på Mette. Hun stirrede rædselsslagent på det blanke metal. Jeg klippede at par gange i luften, foran hendes ansigt, og hun skuttede sig på korset. "Bare rolig, lille skat." Klukkede jeg, og greb fat i kanten på hende kjole, midt mellem hendes ben. "Jeg klipper ikke i dig. Ikke endnu, ihvertilfald."

"Åh nej, stop." Hulkede Mette, da jeg langsomt klippede hendes kjole op, helt op til halsen. Det sidste snip, og kjolen gik op foran, og afslørede et par store, fyldige, faste bryster, en nydelig, flad mave, med en piercing i navlen, samt en smuk, glatbarberet fisse, ligledes med en piercing.

"Hvad pokker, Mette, går du i byen uden hverken trusser eller Bh?" Grinede jeg, og smilede til den unge pige, som genert vendte ansigtet bort, mens hun pressede øjnene sammen i skam. "Du er sandelig ikke ked af det, min ven. Men du skal da ikke skamme dig. Du har en smuk krop. Syntes du ikke også, Mikkel?"

"Jo bestemt." Grinede Mikkel, og stillede sig hen ved siden af mig. Han studerede nøgterne den unge piges krop. "Jeg er vild med sin fisse, Mette. Sikke nogle dejlige skamlæber. Store og fyldige. De strutter som kinderne på en moden fersken."

Mette hulkede sammenbidt, da Mikkel rakte hånden frem, og kærtegnede hendes skamlæber med pege- og langefingeren.

"Ydmyg hende. Jeg vil se dig knække hende." Hviskede jeg i Mikkels øre, så lavmælt at Mette ikke kunne høre det over sin egen gråd. Så gik jeg over og satte mig i en af læderstolene, som jeg vendte om mod Mikkel og Mette, så jeg kunne følge med i det show som nu skulle udspille sig.

Næste afsnit...

Tilbage til Historier