Klubhuset: Rikke oplæres

Del II


En novelle af Vibeke
"Pyha, det var da vidunderligt!" Klukkede jeg, lænede mig frem og kyssede Rikke på kinden. "Jeg var så bange for, at vi ville blive nødt til at dræbe dig. Du er klart en af de mest interessante piger jeg har mødt, og det ville være et sådan forfærdeligt spild."

"Jeg er også glad for din beslutning, Rikke." Sagde Mikkel og gav Rikke et fortroligt blink. "Jeg er sikker på, at du vil komme til at nyde dit nye liv her i klubhuset. Jeg er også sikker på, at en stærk og intelligent pige som dig, nok skal lære at få både fornøjelse og glæde, af det arbejde du skal udføre."

"Jeg ved ikke, om jeg kan klare det. Jeg har aldrig gjort nogen fortræd før." Trak Rikke i land, næsten som var hun bange for den beslutning hun netop havde truffet.

"Bare rolig, Rikke. Du får rig mulighed for at øve dig, før du skal henrette de tre piger på Lørdag." Sagde jeg, rejste mig, og gik over mod Mette, som klynkede bag den røde plastickugle. "Vi har jo kære Mette lige her, som trænger til at blive afstraffet, som hun aldrig er blevet afstraffet før."

Rikke kiggede en smule skræmt hen mod sin veninde. Så fik hun øje på det stativ med piske, som stod lige ved siden af Mette. Hun stirrede på dem, og så op på mig. Jeg nikkede og smilede.

"Kom så, min pige, vis os hvad du er gjort af." Tilskyndede Mikkel.

Rikke rejste sig tøvende. Da hun var kommet på benene, så hun tilbage på Mikkel, som lev siddende i sofaen. Han nikkede. Med skælvende ben gik hun hen mod stativet, som holdt fem forskellige piske, alle gjort i blankt stål og sort læder. Et par usikre skridt bragte Rikke hen til stativet, så hun stod mellem piskene og sin hulkende veninde. Hun kiggede over på mig.

"Hvilken en skal jeg tage?" Spurgte hun med usikker stemme. Hendes øjne gled ned på Mette, som havde vendt hovedet, så hun lige nøjagtigt kunne sende et stort, bedende dådyrsblik op til sin veninde. Rikke vendte skræmt blikket bort, tilbage mod piskene.

"Hvad syntes du hun har fortjent?" Spurgte jeg, og prøvede at undertrykke den drilske tone, som truede med at snige sig ind i min stemme. "Det var hende som prejede os, da vi legede taxa. Hun mente, at I tre andre var for stive til selv at komme hjem. Hvis det ikke var for hende, ville I aldrig være havnet i denne situation. Det kan man jo vælge at se som enten godt eller skidt, alt efter hvilke syn man anlægger."

Rikke kiggede eftertænksomt ned på piskene. Hendes hånd hang tøvende over håndtaget på en smal ridepisk – den mindste af piskene. Den greb hun om, og vendte sig mod mig og Mette.

"Hun bragte vores liv i fare med sin dumhed." Konstaterede hun koldt. Så bredte der sig et – dog en smule anstrengt - smil sig over hendes læber. "På den anden side, så ville jeg jo ikke have mødt jer, hvis det ikke var for denne 'fejltagelse'."

"Det er godt, Rikke!" Klukkede jeg. "Mærk hvordan det er dig som træffer beslutningerne, og nyd, at Mette intet kan stille op. Nyd at det er hende, som skal bære konsekvensen af dit valg, og ny den frihed og den magt det giver dig! Brug hendes unge, ynkelige, skælvende, hjælpeløse krop!"

Rikke gik langsomt hen med Mette, og om bag hende, mens hun hævede pisken. Mette var ved at vride halsen af led, idet hun desperat forsøgte at få øjenkontakt med Rikke – i håbet om, at hendes store, bedende øjne ville overtale Rikke til at vise hende nåde – men Rikke undgik bevidst den unge tøs's blik, og fokuserede i stedet på hendes blottede, struttende røv.

"Kan du mærke styrken i din arm? Kan du mærke beslutsomheden i dit sind? Kan du mærke den kraft som du besidder?" Hviskede jeg, idet jeg stod under en meter fra Rikke. "Kan du se hvor hjælpeløs Mette er? Kan du mærke magten krible i din mave? Kan du mærke det sus af frihed, som det giver, at vide, at du kan gøre hvad som helst ved det kære, unge væsen?"

"Men hun er en af mine aller bedste venner i hele verden." Hviskede Rikke, uden at bevæge pisken yderligere.

"Hun VAR en af dine bedste veninder, men hun fejlede. Hendes lille flugtforsøg var en fiasko, fordi hun ikke var lige så stærk og beslutsom som dig." Hviskede jeg ophidset. "Og det var hendes dumhed som dømte Gitte og Laila til døden, fordi hun ikke at tjekke, om det var en rigtig taxa hun lokkede jer ind i. Hvis det ikke var fordi, at du er så meget stærkere og smartere end hende, så ville hun også have dømt dig til døden. Du er i din gode ret til at bruge hende. Hun fortjener det."

 Rikke lukkede øjnene og lod pisken suse gennem luften. Der lød et skarpt smæld, da den ramte Mettes røv. Mette gryntede hysterisk bag gaggen, og vred sig så meget som gabestokken tillod.

"Sådan, Rikke!" Klukkede Mikkel ovre fra sofaen.

Rikke åbnede øjnene, og så ned på den røde stribe, som hun havde lavet hen over begge Mettes balder. Hun hævede atter pisken, og denne gang stirrede hun ned på Mettes røv, mens hun slog. Mette brølede igen, og efter at dømme på hendes skrig, tror jeg, at det andet slag var noget kraftigere end det første. Både Mikkel og jeg klappede begejstret, og Rikke hævede atter pisken til slag. Hun smilede djævelsk, da hun lod pisken hvine gennem luften for tredje gang, og Mettes brøl var fuldt af smerte, da den atter sendte sin skarpe smerte gennem hendes balder.

Rikke blev ved med at slå Mette, stadigt hårdere, og stadigt mere ophidset. Det varede ikke længe, før blodet løb ned over Mettes velformede – men nu ildrøde – bagdel. Rikke holdt først op med sine slag, da Mettes smerte blev så voldsomt, at hun besvimede. Først da hun hang slapt ned i gabestokken, lagde Rikke pisken tilbage på stativet. Hun kiggede stolt over på først mig og så Mikkel. Vi smilede begge til hende.

"Smukt, Rikke!" Sagde jeg, gik over til hende, og tog hende i mine arme. Hendes unge krop skælvede af ophidselse, og det føltes vidunderligt. Uden at afvente hendes reaktion, lagde jeg hovedet på skrå, og førte mit ansigt op mod hendes. Hun veg ikke bort, men åbnede villigt sin mund, lod mine læber møde hendes, og lod min grådige tunge finde ind i hendes mund.

"Jeg kan kun være enig med min kone." Sagde Mikkel, som havde rejst sig fra sofaen, og nu stod bag Rikke. Han åbnede også armene, og lagde dem om os begge to i en varm omfavnelse. "Du klarede det virkeligt flot. Du overvandt din angst, og fandt glæden i den magt vi tilbyder dig. Du er i sandhed en af os, Rikke."

Vi manøvrerede hende langsomt over mod sofaen, mens vores hænder udforskede hendes unge, faste krop. Min ene hånd gled op mellem hendes ben, op under hendes nederdel, op til hendes fugtige trusser. Min anden hånd gled ind mellem hende og Mikkel, hvor den greb fat om hendes lille parisernumse. Mikkels hænder nød hendes brysters dejlige kurver, mens hans læber kyssede og kærtegnede hendes skuldre. Jeg overdængede hendes ansigt med kys - hendes hage, hendes kinder, hendes pande, og hendes smukke, søde, velformede læber.

Da vi nåede sofaen, lod vi os alle tre dumpe ned i den, så vi sad med Rikke i midten, og Mikkel og jeg på hver side. Uden et ord lod jeg mig glide ned af sofaen, hvor jeg fandt ned på knæ foran Rikke. Mikkel gren fat om kanten på hendes nederdel, og trak den op, mens mine fingre gled op af hendes lår, indtil de nåede strengene på hendes små trusser.

"Åh... vær god ved mig!" Klynkede Rikke, da jeg forsigtigt tak hendes trusser af. Jeg kyssede hendes ene knæ, og lod kyssene glide op over indersiden af hendes lår, indtil jeg nåede hendes varme skød. Hun brølede af fryd, da mine læber lukkedes om hendes opsvulmede skamlæber, og jeg pressede min tunge ind i hendes lille, varme, fugtige huld.

Mikkel lod hånden glide op over det tynde stof, som dækkede hendes flade mave, og fandt atter frem til hendes store, svulmende byster, som gav hendes tops tynde stof kamp til stregen. Han greb fat om kanten på hendes top og trak den ned. To store, fantastiske kødglober gyngede frem bag stoffet, med små, smukke, piercede, strittende brystvorter. Han gryntede veltilfreds, før han begravede sit ansigt mellem dem.

Rikke lod hovedet falde tilbage mod sofaens ryglæn. En langtrukken, dyb, urrende, veltilfreds lyd undslap hendes strube. Hun lukkede øjnene, og koncentrerede sig om at nyde de mange frydefulde stimulanser, som vi udsatte hendes unge, næsen jomfruelige krop for.

Næste afsnit...

Tilbage til Historier