Klubhuset: Rikke oplæres

Del III


En novelle af Vibeke
Det varede ikke længe før Rikke hylede af fryd. Jeg brugte alle kræfterne i min tunge på at slikke hende, så hurtigt og kraftigt, at hun ikke kunne kæmpe imod – snart brølede hun af orgastisk fryd, og hele hendes krop skælvede, da flere voldsomme orgasmer eksploderede i hendes underlig. Jeg blev ved med at slikke, indtil hun ikke kunne udholde mere, og hulkende og klynkende måtte skubbe mig væk.

"Åh Gud, jeg tror aldrig jeg har oplevet noget lignende." Stønnede Rikke, mellem gispende åndedræt.

"Du vil finde, at din nye tilværelse, som medhjælper i vores madklub, vil byde på mange spændende og tilfredsstillende oplevelser." Grinede jeg, og kravlede op i sofaen til hende. Jeg lagde den ene arm om hendes skulder, trak hende ind til mig, og kyssede hende længe og inderligt på læberne. "Jeg er bare så lykkelig for, at du er en af os nu. Jeg elsker dig, Rikke. Det gør jeg virkeligt."

"Jeg syntes også, at du er helt fantastisk. Undskyld at jeg sparkede dig tidligere. Jeg var bange. Jeg troede, at du ville gøre mig fortræd." Sukkede Rikke, og lagde prøvende sin ene hånd på mit venstre lår. Jeg så ned på den og smilede.

"Alt er tilgivet. Vil du gerne udforske min krop, Rikke?" Spurgte jeg, med et forventningsfuldt smil om læberne. Rikke nikkede og gengældte kækt mit smil. Så hørte vi pludseligt Mette stønne ovre fra gabestokken. Jeg kiggede over på hende, og sagde til Rikke. "Du må gerne nyde min krop, Rikke, men først vil jeg se dig tilføje Mette lige så meget smerte, som du mener, at du mener min krop vil give dig af glæde."

"Jamen du har lige givet mig den mest vidunderlige orgasme, og du er en helt fantastisk smuk kvinde, Vibeke." Smigrede Rikke, og jeg labbede det i mig. Hun fortsatte. "Jeg er sikker på, at din dejlige krop vil give mig næsten uendelig nydelse."

"Så må du tilføje Mette næsten uendelig smerte." Sagde jeg, og gestikulerede skødesløst over mod den hjælpeløse pige, hvis højlydte, paniske hulken afslørede, at hun havde hørt mine ord. "Noget for noget, Rikke."

Måske fornemmede hun at det var en prøve, for hun tog en dybindånding, og rejste sig beslutsomt. Hun gik over mod Mette, mens hun kiggede sig omkring i rummet. "På Lørdag... hvordan har I så tænkt jer, at hun skal dø?" Spurgte hun.

"Vi plejer at kvæle vores ofre." Konstaterede jeg. "Så spræller de så vidunderligt, mens de dør."

"Hvad så med, at vi giver det kære væsen, en lille prøve på sin snarlige død?" Spurgte Rikke, med en stemme som var fuld af en sprudlende fascination. Hun stod nu ved siden af Mette. Hun lagde den ene hånd på sin veninden skulder, og kiggede smilende ned på hende. "Hvad siger du, kære Mette, vil du ikke gerne vide hvordan det vil føles, når du skal dø?"

"Jeg kan li' hende." Hviskede jeg til Mikkel, som havde lagt sin ene arm om mig, og kiggede spændt på Rikke, fra hans plads i sofaen. Mikkel nikkede og smilede.

"Hvad kvæler I dem med?" Spurgte Rikke, og kiggede over på os – totalt liglad med Mettes hysteriske grynten og klynken.

"Vi plejer at bruge et stykke reb, eller et bælte, eller et slips. Hvad vi lige har ved hånden." Svarede Mikkel. Så kiggede han ned af sig selv, og greb fat i sit bæltespænde. "Du kan låne mit bælte her, hvis du vil."

"Meget gerne." Klukkede Rikke, og kom i et par lette skridt tilbage til Sofaen, hvor Mikkel i mellemtiden havde flået sit bælte af. Rikke greb det, og skyndte sig ivrigt tilbage til Mette. "Så skal vi lige have vendt dig, min tøs, så den ærede herre og frue kan se dig lide!"

Rikke flåede hårdt i den ene side af det stativ, som gabestokken var fastgjort til. Det drejede langsomt, og Mette havde intet andet valg end at følge med. Snart stod hun halvvejs foroverbøjet, med det opgivende, rædselsslagne ansigt vendt mod os, og de store, tunge patter hængene ud under gabestokken. Det var et vidunderligt syn, og den totale hjælpeløshed og desperation, som det kære unge væsen følte, stod s tydeligt malet i hendes ansigt, som fuldmånen på en klar nattehimmel. Der var så intenst, at det næsten var kunst.

 "Lad os se, hvordan gør jeg mon bedst det her?" Spurgte Rikke retorisk, og i et drilsk og kælent tonefald, idet hun lagde bæltet om den øverste del af Mettes hals, der hvor den stak ud af gabestokken. Mette virrede nyttesløst med hovedet, mens hun gryntede i protest. Plastikkuglen i hendes mund kvalt stadig hvert eneste ord hun prøvede at få frem.

"Sådan, Mette, kan du mærke bæltet om din hals?" Kluklo Rikke, da hun havde lagt bæltet om halsen på Mette, og stod med de to ender i hver sin hånd. "Hvordan mon det vil føles, når jeg trækker i enderne her, og bæltet strammes sammen om din hals? Hvor længe tror du der går, før du går i panik? Og selv om du går i panik, hvad så? Du kan jo intet stille op, min kæreste tøs, du kan intet andet gøre end at bide smerten i dig!"

"Mikkel, jeg vil mærke dig inde i mig!" Hviskede jeg liderligt, og Mikkel reagerede med det samme. Han havde allerede taget bæltet af, så han kunne hurtigt knappe bukserne op og trække dem en smule ned. Jeg kravlede op på ham, så jeg sad på hans skød med ryggen mod ham, og jeg klynkede af fryd, da han gled op i mig. Den måde Rikke havde taget kontrollen med Mette, og den måde hun så tydeligt nød den stakkels piges rædselsslagne afmagt, tændte mig helt vildt. Det var næsten som at se sig selv, tænkte jeg, og huskede tilbage på det vidunderlige øjeblik, hvor jeg havde klemt livet ud af smukke, unge, dejlige Katja. Mon mine venner havde haft det på samme måde, da de så mig slukke for den unge piges liv?

"Tag en dyb indånding, Mette, for nu starter vi lige om et øjeblik." Sagde Rikke, afbrudt af små grin og fnis, som nød hun virkeligt den magt hun havde over veninden. "Jeg tæller ned fra fem, så du kan få alt den luft du vil, før vi starter. Så, træk nu vejret dybt, og smag på den dejlige luft, for snart vil du savne det, min tøs! Fem. Fire. Tre. To..."

Mettes panik voksede, mens Rikke talte ned. Hun trak vejret som en vanvittig – så godt hun kunne, når nu kun hun havde næseborene, som hun kunne få luft igennem – mens hun virrede med hovedet, som om hun håbede, at hun kunne vride sig ud af gabestokken. Det kunne hun selvfølgeligt ikke, og hendes øjne blev store af rædsel, da Rikke hylede "Et!" og trak af fulde kræfter i bæltet.

Rikke var ikke nogen slap pige, og bæltet borede sig straks ind i Mettes hals. Udtrykket i Mettes øjne var uvurderligt! Sikke en grænseløs rædsel! Sikke en panik! Sikke en intensitet! Jeg klynkede, da an voldsom orgasme eksploderede i mit underliv, og fyldte mig med en varm, glødende fornemmelse, som stod i skarp kontrast til den grusomme smerte, som Mette oplevede. Hun kunne ikke få luft! Hendes ansigtsudtryk sagde alt.

"Hov sa sa, lille Mette, det var ikke så godt, hva'?" Klukkede Rikke, og bøjede sig ned over Mette, så hun stirrede ind i den rædselsslagne tøs's store, våde øjne. "Det er forfærdeligt, ikke at kunne trække vejret, er det ikke? Ha! Jeg kan se panikken i dine øjne, min dejlige veninde. Tænk at jeg skal se dig på den måde! Tænk at jeg skal havde den magt over dig, hva' Mette? Du var altid så overlegen, du var altid så pisse smart og selvsikker, med dit lange lyse hår, og dine struttende bryster, som du viste frem ved enhver lejlighed! Kan du huske da du stjal Mikael fra mig? Men nu er det dig som lider, og mig som griner! Og snart skal du dø, din lille blonde luder, og jeg skal leve! Hører du, du skal dø og jeg skal leve!"

Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg hørte hvad Rikke sagde til Mette. Deres forhold havde åbenbart ikke været rosenrødt, og nu benyttede Rikke lejligheden til at få hævn. Det var kosteligt!

Det varede ikke længe, Mettes rædsel og smerte var vokset til helt uudholdelige dimensioner, og hendes unge krop vred sig i afmagt, mens sveden piblede fra hendes ildrøde ansigt. Tungen strittede ud af munden på hende, og hendes øjne var så store, at de så ud som om de ville poppe ud af hovedet på hende. Rikkes fornøjelse voksede i takt med Mettes åbenbare ydmygelse, og jeg havde allerede fået adskillige orgasmer henne i sofaen. Endeligt gav den stakkels pige op, og hendes unge krop hang atter slapt ned fra gabestokken. Rikke gav straks slip på bæltet, så Mette ikke skulle dø af kvælelse.

"Så fik hun en lille forsmag på sin død!" Klukkede Rikke, og kiggede hen på os på sofaen. "Hey, jeg er også stang liderlig. Er det plads til mig derhenne?"

"Kom, Rikke, kom, min dejlige tøs!" Brølede jeg, optændt af liderlighed, og endnu engang tæt på klimaks.

Tilbage til Historier