Klubhuset: Festlege

Del III


En novelle af Vibeke
"Jubii!" Hujede Karina, og sprang op fra bænken, mens hun klappede begejstret i hænderne. Hun var nøgen, på nær et par sorte blondetrusser og et par sorte laksko. Jonas rejste sig også. Han havde knappet sin skjorte på, så man kunne se hans bredde, maskuline, behårede bryst, men ellers var han stadig påklædt. De trådte begge to hen til bordet.

"Hvem af jer vil kaste?" Spurgte jeg.

"Jag lader damen." Sagde Jonas, tog en pil fra bordet og gav den til Karina. Karina tog smilende imod den.

"Hvem skal jeg sigte efter, skat?" Spurgte Karina, mens hun sultent lod blikket glide over de tre nøgne ungpigekroppe. "Selv er jeg mest til Gitte. Hun ser så ung og dejlig ud, og hun har nogle store bryster, som nok skulle smage vidunderligt – og så er de jo også lettere at ramme!"

"Enig." Grinede Jonas. Gitte havde åbenbart fattet hvad der foregik, for hun udstødte et skræmt hyl og begyndte at vride sig, så meget som hendes lænker nu tillod det.

"For pokker, så stå dog stille, kvindemenneske!" Vrissede Karina, mens hun tog sigte med pilen. "Du vrider dig jo værre end en tæve i løbetid!"

Karina førte hånden tilbage – og så for den frem. Pilen fløj gennem luften, men kastet var ikke korrekt afmålt, og pilen dykkede før tid. Gitte udstødte endnu et lille hyl, da satte sig fast i hendes mave, lige over navlen.

"Pokkers!" Udbrød Karina, og slog vredt ud med armen – dog stadig med et smil på læberne. "Det er sgu svære end man lige tror."

"Det var en skam, Karina. Men du ramte da i det mindste en af pigerne, og det var et udsøgt lille hyl du fik fravrist hende." Sagde jeg trøstende. Karina og Jonas satte sig tilbage på deres bænk. Jeg vendt mig mod Linda og Jens. "Så bliver det vidst jeres tur." Sagde jeg, og holdt en pil frem.

Linda og Jens rejste sig, og trådte hen til bordet. Linda havde en stram, blå kjole på, som var lynet op i ryggen, og nu hang om hendes hofter. Jens havde taget sin skjorte af, og livremmen i hans bukser var åbnet, som havde han været i færd med at tage dem af.

"Jeg lader også min kone kaste." Sagde Jens. Linda smilede, og tog en pil fra bordet.

"Nå, hvilket kært, unge væsen skal vi forsøge at dømme til døden?" Fnisede hun, mens hun selv vurderede de tre piger.

"Hvad med den storbarmede blondine der?" Foreslog Jens. "Mette, hed hun vidst."

Jeg nikkede bekræftende.

"Ja, det lyder som et godt valg." Grinede Linda. "Hun er jo en pige med lidt sul på kroppen, så hun er sikkert dejlig saftig."

"Nej!" Hylede Mette, og begyndte at vride sig lige så hysterisk som Gitte før havde gjort det. "Ikke mig!"

"Jo, dig!" Klukkede Linda, og lod pilen flyve. Hendes sigte var noget bedre end Karinas, for pilen gled gennem luften, og ramte Mette i indersiden af hendes venstre bryst. Hun brølede, da pilen ramte hende, og hun begyndte at græde, da det gik op for hende, at hun var blevet ramt i brystet – og dermed havde modtaget en stemme på sin egen død!

"Perfekt!" Jublede Jens, og gav sin kone et langt, dybt kys. "Og kom så tilbage på bænken med mig, så skal du få din belønning!"

"I ar selvfølgeligt alle sammen velkomne til at gå til den, hvis lysten skulle melde sig." Sagde jeg, da jeg så med hvilken iver Jens trak bukserne af og Linda satte sig over skrævs i hans skød. "Men nu vil jeg bede Maja og Rasmus om at komme herop."

"Endeligt!" Udbrød Maja, som ivrigt skyndte sig over til bordet. Rasmus fulgte storsmilende efter. Maja var helt nøgen, og Rasmus var kun iført sine underbukser. Maja tog en pil og gav den til Rasmus. "Min man er noget af en dartekspert, så jeg lader ham kaste."

Rasmus tog pilen og kiggede veltilfreds på de tre dejlige pigekroppe, som ville han ønske han kunne gøre dem alle tre fortræd.

"Ram Gitte! Jeg vil se den unge tæve dø!" Jublede Maja højlydt. Gitte begyndte at vride sig igen, men før Rasmus tog sigte, så jeg Maja hviske noget til ham. Han nikkede lydløst og begyndte at tage sigte. Man kunne godt se på ham, at han havde prøvet det før.

"Bered dig på en pil, Gitte!" Grinede Maja. "Min mand misser aldrig!"

Gittes bevægelser blev endnu mere paniske, og hun klynkede patetisk, mens koldsveden brød ud over hele hendes krop. Rasmus førte pilen frem og tilbage, klar til skud. Så drejede han pludseligt armen en ganske lille smule, og sendte pilen lige i Mettes højre bryst.

"Sådan, min skat! Du er kongen!" Brølede Maja begejstret, mens Mette hulkede af både smerte og overraskelse. Pilen sad lige midt i hendes bryst, under en centimeter fra hendes brystvorte!

"Wow, sikke et skud!" Sagde jeg anerkendende. "Den sidder i det mørke område af hendes bryst, så hvis Mette skal dø, får I lov til at udføre henrettelsen! Men der er stadig fire pile tilbage, så Mettes skæbne er endnu ikke beseglet. Mia og Henrik, så bliver det jeres tur!"

"Jeg vil også lade min mand kaste." Sagde Mia, på vej hen til bordet. "Han har spillet en del dart med Rasmus, og er vidst næsten lige så god."

"Bedre!" Grinede Henrik, og tog en pil fra bordet. Både Mia og Henrik var helt nøgne, og Henriks lem struttede stort og stolt ved synet af de tre hjælpeløse piger. Henrik tog opstilling med pilen."Mia, giv mig lidt opmuntring!"

"Selvfølgeligt, skat." Svarede Mia, og satte sig på hug foran sin mand. Uden yderligere ord tog hun hans lem i munden, og begyndte at slikke ham. Hvordan det skulle hjælpe ham med at koncentrere sig om dartspillet, det kunne jeg ikke lige gennemskue, men det så da ud til, at de begge to nød det.

"Lad mig se... hvem af jer tre dejlige tøsebørn skal jeg forsøge at få dømt til døden?" Sagde Henrik eftertænksomt, mens han vejede pilen i hånden. "Nej, det behøver jeg vel ikke sige højt. Jeg vil lade pilen tale. Så piger, nu vil jeg ser jer alle tre vride jer!"

Pigerne tog øjeblikkeligt imod opfordringen, og de underholdt sågar forsamlingen med nogle bønner for deres unge, uskyldige liv, samt appeller til vores medmenneskelighed og næstekærlighed. Det lod Henrik sig dog ikke påvirke af, for han kastede lige så professionelt som Rasmus, og placerede pilen lige i Gittes højre bryst – midt i brystvorten! 		Gitte brølede i angst og smerte, mens Henrik greb fat i sin kones hård med begge hænder, og førte hendes hoved hurtigt frem og tilbage. Så brølede han også, idet han tømte en ladning sæd ud i Mias mund. Hun lappede begærligt safterne i sig, før de satte sig tilbage på bænken.

"Endnu et flot skud! Og også en herlig belønning Henrik fik sig!" Grinede jeg. "Mona og Peter, I er næste levende billede!"

"Jeg vil lade min kone kaste." Sagde Peter, som kærligt førte Mona hen til bordet. "Jeg har aldrig været den store dartspiller, og jeg syntes hun skal have lov at få denne oplevelse."

"Tak, min skat, du er vidunderlig!" Stønnede Mona, som tydeligvis var særdeles liderlig. Hun var nøgen, og hendes hud var blussende rød af ophidselse. Indersiderne af hendes lår var fugtige, og hendes skamlæber glinsede af saft.

"Mette, du har allerede to sår i brystet, mens Gitte har et og Laila ingen. For at få lidt mere spænding i legen, vil jeg lade dig bestemme, hvem af de to piger jeg skal skyde efter." Mona afsluttede sætningen med en hjertelig kluklatter, og tog så en pil fra bordet. Hun holdt pilen i sin højre hånd, mens den venstre fandt ned mellem hendes ben, hvor hun begærligt gnubbede sig selv.

"Gitte! Sigt efter Gitte!" Udbrød Mette, med et svagt håb i stemmen.

"Du er en klog pige, min skat." Grinede Mona, og begyndte at tage sigte. "Hvis jeg rammer Gitte står i lige, mens et skud mod Laila hverken ville bringe dig nærmere eller fjernere fra døden."

Mona skød, og pilen for gennem luften, før den borede sig ind i Gittes bryst. Hun skreg i smerte, og så begyndte hun at forbande Mette langt ind i helvede.

"Så, så, Gitte, alle får en fair chance." Grinede jeg. "Men nu står Mette og Gitte lige, med to sår hver. Det ser således ud til, at det bliver en af disse to piger som får æren af at blive vores hovedret, mens Laila får lov at leve lidt endnu. Ursula og Lars, så får I den næstsidste pil!"

"Lars skal skyde. Han har trænet med Rasmus og Henrik, så mon ikke han er noget bedre end mig." Sagde Ursula, og rakte en pil over til Lars. Både Ursula og Lars var nøgne, og de duftede begge af ophidselse og sex.

"Lad mig se hvad jeg kan gøre." Sagde Lars beskedent, og vejede pilen i sin hånd. "Jeg vil gerne give min kone mulighed for, at deltage i henrettelsen af en af de dejlige piger. Det har hun fortjent. Ursula, hvem af pigerne vil du helst dræbe?"

"Mette! Jeg vil dræbe Mette sammen med Maja!" Hujede hun begejstret. "Kom så Lars, jeg ved du kan gøre det!"

Uden tøven tog Lars sigte, og sendte pilen direkte i brystet på en skrigende Mette. Hun kiggede rædselsslagent ned af sig selv, og så de tre pile, som nu sad i hendes bløde kød. Lars's pil havde ramt hendes venstre bryst, et par centimeter fra hendes brystvorte, men stadig indenfor det mørke område.

"Den er inde!" Bekræftede jeg. "Hvis Mette skal dø, bliver det altså Ursula og Maja, som får fornøjelsen af at slukke den unge piges liv. Nåja, Lars og Henrik må selvfølgeligt også gerne deltage. Det finder i selv ud af. Men vi mangler stadig den sidste pil, som tilhører Mikkel og mig. Jeg vil selvfølgelig være storsindet, og lade min dejlige mand føre pilen."

"Tak skat." Sagde Mikkel, og kyssede mig på halsen. "Man kan ikke ønske sig en mere vidunderlig kone end dig."

Mikkel tog den sidste pil, og stillede sig med front mod de tre piger.

"Hvis jeg rammer Gitte i brystet, vil det stå lige mellem Gitte og Mette, og så må vi kaste om." Konstaterede han, mens han betragtede de tre piger, en efter en. "Hvis jeg rammer Mette, vil hun være dødsdømt. Hvis jeg rammer Laila, er det stadig Mette som skal dø. Hvis jeg rammer forbi, så er det også Mette som må lade livet. Det ser ikke så god ud for dig, min kæreste pige!"

"Skyd efter Gitte! Jeg beder dig!" Hulkede Mette. Gitte brølede nogle skældsord af Mette.

"Jeg har bestemt mig." Grinede Mikkel, og kastede pilen af fuld kraft i maven på Laila. Den unge pige brølede af både smerte og overraskelse – hun havde tilsyneladende slet ikke forventet angrebet, idet hun havde indset, at kampen stod mellem Gitte og Mette. Mette brølede også, for hun vidste at afgørelsen var faldet.

"Ja, kære piger, så er det endegyldigt afgjort." Sagde jeg, og gik hen foran Laila. Jeg trak den pil ud, som Mikkel havde boret dybt ind i maven på hende. Hun gav et lille gisp fra sig, men så ellers lettet ud. "Laila fik ingen pile i brystet, så hun får lov at leve lidt endnu."

Jeg trådte hen foran Gitte, som tydeligvis var i smerte, men også var lettet over, at hun endnu ikke måtte se døden i øjnene. "Gitte har fået to pile i brystet." Konstaterede jeg, og pilene ud af hendes skælvende krop.

Endeligt trådte jeg hen foran Mette, hvis ansigt var vådt af tårer, og hvis øjne lyste af angst. "Og Mette, du fik hele tre pile i brystet, så du før æren af at blive vores hovedret! Om lidt vil de heldige par, Ursula og Lars, samt Maja og Rasmus, tage livet af dig, så vi kan komme i gang med madlavningen. Du skal ikke græde, Mette. Hele ugen har du jo vidst, at I alle tre skulle dø her i aften. Jeg tror faktisk, at du bør anse dig selv for at være heldig, for dine veninden kommer bestemt ikke til at nyde den ekstra tid de får, i forhold til dig. Desuden er du jo ældre end dem, så det er vel kun rimeligt, at du dør først."

"Men jeg er bare så bange." Snøftede Mette, som virkede nærmest undskyldende over sin kraftige reaktion.

"Det har du også god grund til at være, Mette, for jeg tror din død bliver langsom og smertefuld." Sagde jeg medfølende. "Men selv om det vil føles som en evighed, så vil det reelt kun tage ganske få minutter, og så er det hele forbi. Så vil du aldrig mere føle angst eller smerte."

"Men jeg vil heller aldrig mere føle lyst eller glæde." Snøftede Mette lavmælt.

"Sådan er det jo, skat." Hviskede jeg, og kyssede den kære pige på kinden. Så vendte jeg mig atter om mod forsamlingen. "Nå, har I fundet ud af hvordan hun skal dø?"

"Giv os lige et par minutter." Svarede Lars, som stod sammen med Ursula, Maja og Henrik. "Vi skal lige planlægge detaljerne. Vi skal jo gøre det rigtigt det her!"

"Så sandt. Tag jer endeligt god tid." Grinede jeg. Bag mig hulkede Mette.

Næste afsnit...

Tilbage til Historier