Det Ægte Par I: Indbrudstyven


En novelle af Darker
    Vi anede ikke det ville blive den mest usædvanlige nat, en nat der totalt ville ændre vores liv, da min kone Lise og jeg gik i seng den aften. For os var det endnu en aften som alle andre. Jeg havde været på kontoret hele dagen, Lisa havde gået hjemme og ordnet haven. Jeg var kommet hjem klokken lidt i seks, vi havde spist, hygget os med en film og var nu gået tidligt i seng for at læse lidt, før vi faldt i søvn.

    Jeg havde lige lagt min bog fra mig, klar til at drive ind i søvnen, da jeg mærkede Lises albue i siden.

    'Hørte du det?' Spurgte hun.

    'Hvad?'

    'Nede fra stuen. Vær stille'

    Vi sad i sengen og lyttede. Jeg kunne ikke høre noget. Vi sad og lyttede i hvad der virkede som flere minutter. Så hørte vi begge en lyd, et lille bump. Det kom nede fra stuen!

    'Lad os ringe efter politiet!' Hviskede Lise. Hun var tydeligt ophidset og klemte min venstre hånd hårdt mellem begge hendes.

    'Nej, rolig nu, Lise. Det kan jo være en af kattene.' Sagde jeg og gav hende et beroligende klem. 'Jeg går lige ned og ser efter.'

    'Pas på!'

    'Ja, ja, Lise, slap bare af. Jeg kommer op med det samme hvis der er nogen dernede.' Sagde jeg, rejste mig og åbnede døren ud til gangen.

    Soveværelset ligger på første sal, så er der en gang med et par døre, før trappen fører ned i gangen nedenunder. Derfra er der åbent ind til stuen. Da jeg trådte ud på gangen hørte jeg igen lyde far første sal. Det løs som nogen gik forsigtigt på gulvtæppet dernede. Jeg tænde ikke lyset, men listede i stedet forsigtigt ned af trappen.

    Da jeg nåde gangen på første sal, kunne jeg se et svagt lys inde fra stuen. Jeg overvejede at liste op igen og ringe efter politiet, som Lise havde foreslået. Jeg ved ikke hvad det var, måske bare mandlig stolthed eller stædighed, men jeg følte mig overbevist om at jeg selv kunne klare det. hvis der da kun var en. Hvis der var flere måtte jeg liste tilbage.

    Jeg fortsatte hen af gangen, hen mod åbningen til stuen. Jeg kunne høre en af lågerne i chatollet blev brækket op. Det er der vi opbevare vores papirer og tegnebøger! Jeg skyndte mig hen til hjørnet og kiggede forsigtigt ind i stuen.

    Henne ved chatollet, med ryggen mod mig, stod en skikkelse. Jeg kunne ikke se andet end en silhuet, for der var mørkt i stuen, på nær en lommelygte som skikkelsen holdt og brugte til at oplyse chatollet foran den. Det var ikke nogen stor silhuet, nærmest som en ung mand, eller en stor dreng. Han havde mørkt tøj og en mørk elefanthue på. Personen tog min sorte læderpung fra chatollet og åbnede den.

    Jeg tog et par dybe indåndinger. Jeg var anspændt og lidt bange, men vreden over at den idiot stod og rodede i min pung gav mig mod. Mens drengen stod og rodede i min pung, listede jeg mig forsigtigt ind på ham.

    Pludseligt snurrede skikkelsen rundt og rettede lommelygten mod mig. Jeg kunne ikke se noget, men jeg var meget tæt på ham. Jeg stod mellem ham og terrassedøren, hvor han formentligt var brudt ind. Han var trængt op i en krog! Jeg skulle lige til at kaste mig over ham, da jeg så en hånd med en kniv i lyset fra lygten. Det eneste jeg kunne se var den mørke jakke og den blanke klinge.

    'Nu flytter du dig, bedstefar!' Lød en stemme bag lygten. Det var en ung, skinger stemme, som en stemme i overgang.

    'Du tør ikke bruge den der!' Sagde jeg bestemt. Kniven for frem. Jeg måtte kaste mig tilbage for at undgå den.

    'Nå, ikke!' Lød stemmen vredt.

    Jeg tog endnu et skridt bagud. Drengen fulgte efter. Jeg trak mig langsomt tilbage mod gangen. Da jeg var kommet tilbage til gangen løb drengen hen mod terrassedøren. Pludseligt lød der et bump, han udstødte et overrasket brøl, lygten fløj gennem rummet.

    Jeg tændte for lyste i stuen. Drengen var snublet over fodskamlen på min lænestol, og lå nu og rodede på gulvet. Både kniven og lommelygten lå på gulvet foran ham. Jeg kastede mig over ham imens han kæmpede for at komme på benene. Jeg ramte ham hårdt i siden. Min fart kastede ham omkuld på sofaen. Jeg landede hådt på ham og han udstødte et smertefuldt grynt.

    'Nu slapper du bare helt af, kammerat!' Råbte jeg og greb hans håndled. Han var ikke ret stærk. Jeg kunne nemt holde ham, selv om han hev og sled for at komme fri.

    'Så sid dog stille, knægt! Det er forbi nu!' Råbte jeg og tvang hans hænder om på hans ryg, pressede ham ned i sofaen og holdt ham nede med en hånd på halsen og et knæ i maven. Med min fri hånd tog jeg fat i elefanthuen og trak til.

    Under mig stirrede to blå øjne, sat i et smukt, blegt ansigt, op på mig. Langt, brunt hår bølgede frem under elefanthuen. Det var ikke en dreng. Det var en ung kvinde!

Afsnit 2

    'Hvad hedder du?' Spurgte jeg.

    'Lone' Snøftede hun. En tåre samledes langsomt i hendes højre øje. Da den slap øjenkrogen trak den en mørk linie af mascara ned over hendes kind. Hendes hud var så stram, så glat. Hun var næppe meget mere end en teenager.

    'Hvad fanden laver du her i min stue?' Sagde jeg vredt. Jeg var stadig rasende over at en fremmed havde trængt ind i mit hjem, havde tilladt sig at gennemrode mine ting, men samtidig overrasket over at det var en kvinde, og tilmed en så smuk en af slagsen.

    'Jeg... jeg...' Snøftede hun. Flere tårer vældede frem fra hendes store, våde øjne. Jeg ved ikke hvorfor, men hendes gråd, hendes tåre og hendes undskyldende attitude virkede påtaget. 'Ringer du efter politiet nu?'

    Jeg nikkede.

    'Vil du ikke nok lade være? Jeg beder dig. Jeg gør aldrig det her igen, jeg er slet ikke den slags pige.' Bedyrede hun.

    'Hvad sker der?' Råbte Lise ude fra gangen.

    'Jeg har overmandet tyven. Bare kom ind!' Råbte jeg, uden at tage øjnene fra den unge kvinde. 'Så du har aldrig begået indbrud før?'

    'Nej, det har jeg ikke.'

    'Og hvis jeg lader dig gå, så gør du det aldrig igen?'

    'Nej, det lover jeg.' Igen et lille snøft.

    Jeg mærkede Lises hånd på min skulder.

    'Jamen herre gud, det er jo bare en pige.' Sagde hun. Jeg nikkede over mod kniven.

    'Hun prøvede sku at slå mig ihjel, så helt uskyldig er hun nu ikke.' Snerrede jeg. Jeg havde på fornemmelse at pigen fyldte mig med løgn. 'Hvis det her er første gang, så er du ret godt udstyret, syntes du ikke?'

    Hun lavede en uvidende grimasse, som om hun ikke vidste hvad jeg snakkede om. Flere tåre trak mørke linier ned over hedes kinder.

    'Lommelygte, elefanthue, kniv.' Sagde jeg og pegede på en bæltetaske hun havde spændt fast over hendes stramme jeans. 'Hvad har du måske der, Lone? Hvis det da er dit navn!'

    'Ikke noget... bare lidt småpenge.' Klynkede hun. Det var tydeligt at hun løj, så jeg lynede tasken op med min frie hånd. Nogle underlige metalredskaber væltede ud på sofaen, og landede mellem hendes ben. Jeg var ikke ekspert på det område, så jeg gættede på tingenes funktion.

    'Et låsesæt, en dirk og en glasskærer, er det ikke?' Sagde jeg vredt og stirrede hende ind i øjnene. 'Det er slet ikke din første gang, er det vel?'

    'Nej, det er det ikke. Åh Gud, jeg beder jer! Jeg er bare en stakkels, forvirret teenager, som er kommet ind på et forkert spor!' Bedyrede hun. 'Ring ikke efter politiet. Så ryger jeg i spjældet og det kan jeg ikke klare!'

    'Jamen dog, min pige... ' Begyndte Lise.

    'Tror du selv det virker, Lone? Du prøvede at så mig ihjel og så lyver du mig op i mit åbne ansigt, så du skal ikke komme her og bede om medlidenhed!' Råbte jeg. Jeg var virkeligt vred. 'Hvad fanden bilder du dig egentligt ind, hva'? Hvad sker der i dit lille hoved?!'

    'Undskyld. Undskyld. Det var ikke med vilje. Jeg blev bare bange.' Klynkede hun. Jeg var efterhånden træt af at høre på hendes forklaringer, men jeg lyttede, nok mest for Lises skyld. 'Jeg ville ikke slå dig ihjel. Jeg ville bare så gerne hjem!'

    'Det er lidt sent nu, Lone. Vi bliver vidst nødt til at ringe efter politiet.' Sagde jeg. 'Lise, kan du ikke ringe, så holder jeg øje med hende.'

    'Nej, I må ikke ringe efter politiet. Jeg har allerede en betinget dom! Hvis de finder ud af det her, så ryger jeg ind i flere år!' Hun var holdt op med at græde, nu hun havde fundet ud af at det ikke virkede. I stedet prøvede hun et andet kneb. 'Er der ikke noget jeg kan gøre for jer? Kan jeg ikke gøre det godt igen?'

    'Hvordan?' Spurgte jeg. Lise var gået over til telefonen og havde løftet røret. Nu lagde hun det ned igen og lyttede.

    'Måske... kunne I bruge mig til noget?' Spurgte hun prøvende. 'Jeg mener, måske har I haft fantasier om at være sammen med en ekstra pige? Måske kan jeg være sammen med en af jer, eller måske jer begge. Altså seksuelt?. I kan bruge mig som I vil, bare I lader mig gå!'

    Bulen i mine bukser afslørede mit eget svar på det tilbud. Men hvordan fik jeg Lise med på idéen?

Afsnit 3

    Tilbuddet hang i luften. Lise stod med den ene hånd på telefonen og stirrede mig ind i øjnene. Jeg nikkede forsigtigt. Jeg ville ikke virke for ivrig, jeg elskede jo Lise, så jeg var bange for at det ville støde hende at jeg tændte på Lone. Lise havde før snakket om at hun godt kunne tænke sig at være sammen med en anden kvinde, men Lone, en pige som var mindst tyve år yngre end hende selv?

    'Vil du gerne?' Spurgte hun. Hun lød ikke nervøs eller usikker, hun spurgte som om hun havde spurgt om jeg ville ha' mere sovs på mine kartofler. Hun smilede endda, måske fordi hun syntes situationen var komisk, eller, måske, fordi hun også havde lyst?

    'Hvad med dig, Lise?' Prøvede jeg. Hun nikkede. 'OK, så er det afgjort' Sagde jeg, lettet og glad, og kiggede tilbage på Lone. Hun smilede også, frækt, som om hun fuldstændig havde glemt at hun havde spillet uskyldig for et par minutter siden.

    'Jeg er virkeligt glad for at vi kan gøre det på den her måde' Grinede Lone og blinkede først til mig, så til Lise. Jeg fjernede knæet fra hendes mave og hun satte sig op i sofaen.

    'Tag tøjet af, Lone.' Kommanderede jeg. Lise kom over til mig og tog min venstre hånd. Hun gav den et hurtigt klem og kyssede mig i nakken.

    'Javel.' Fnisede Lone og trak sin mørke T-shirt af. Hun havde ikke andet end en BH på under den. Den var hvid og smygede sig stramt over hendes sarte, lyse hud. Hun løsnede sit bælte og trak sine jeans af. Hvide trusser, stramme over hendes perfekte ungpige røv.

    Der sad hun så, en ung, bleg, sart skønhed, på vores lædersofa. Gud hvor var hun dog fræk at se på. Bulen i mine bukser blev større, men nu behøvede jeg jo heller ikke at skjule den. Lone grinede da jeg mærkede Lises hånd, først på min hofte, snart på bulen. Hun gav min pik et lille klem gennem bukserne.

    'Vi skal begge to nyde det her, skat.' Hviskede Lise i mit øre og kyssede min nakke igen.

    'Det skal vi, alle tre!' Fnisede Lone. Jeg tog hendes T-shirt, bukser, samlede hendes værktøj sammen, og samlede kniven og lommelygten op.

    'Du får ikke dem her før du har udført din del af aftalen.' Sagde jeg. 'Så med mindre du har lyst til at rende halvnøgen rundt udenfor, midt i vinternatten, så må du hellere gøre som der bliver sagt.'

    'Jeg gør nøjagtigt som I vil.' Sagde hun og grinede igen. 'Bare I ikke blander politiet ind i det her, så er jeg mere end glad! Desuden er det faktisk helt spændende!'

    'Skal vi ikke gå ovenpå?' Spurgte Lise og tog Lones hånd. Lise smilede over hele ansigtet. Hun var tydeligvis ganske tændt af situationen. Jeg syntes det var flot at hun ikke følte sig truet af Lone, altså at hun var ung og smuk. Hun stolede virkeligt på mig, på at jeg elskede hende over alt og at en teenagetøs ikke kunne komme imellem os, selv om hun var ret lækker.

    'Du giver os lige et par kvarters tid, før du kommer op, ikke?' Sagde Lise til mig.

    'Jo, I tøser skal vel lige lære hinanden at kende. Så snupper jeg en aftenbajer imens.' Jeg var lidt jaloux, men jeg vidste at jeg skulle være med senere. Jeg var også blevet helt tørstig af at overmande indbrudstyve, så jeg trængte faktisk til en kold øl.

    De to tøser smuttede grinende op af trappen. Jeg gemte Lones tøj og ting i garderobeskabet, gik ud i køkkenet, fandt en Ceres Royal i køleskabet og satte mig ind i stuen. Jeg sad og nød øllen, samt de lyde jeg kunne ane oppe fra soveværelset. Først snakkede de. Jeg kunne ikke høre om hvad. Så blev der stille et par minutter, før jeg hørte latter og vellystne grynt og skrig. Der var vidst ikke nogen tvivl om at de begge to nød det og at de ville være våde, varme og klar når jeg kom om til dem!

    Imens de legede tænkte jeg på hvad jeg skulle stille op med Lone. Hun havde prøvet at slå mig ihjel. Hvis jeg ikke havde været på vagt havde hun ramt mig med kniven. Jeg havde ikke lyst til at lade hende gå. På den anden side kunne jeg jo ikke først kneppe hende og så ringe til politiet. Så ville hun nok bare skrive voldtægt, og så ville både Lise og jeg få problemer.

    Hvordan skulle jeg så straffe hende? Hendes tøj og udstyr var ikke meget værd, så det var den store straf at tage dem fra hende. Desuden ville hun jo bare lave et nyt indbrud - eller det der var værre - hvis jeg lod hende gå.

    Nej, der var kun et at gøre, det indså jeg mens jeg sad der med min øl. Når Lise og jeg var færdige med at nyde Lone, måtte jeg slå hende ihjel. Det var kun rimeligt.

    'Så kan du godt komme op, skat!' Råbte Lise oppe fra soveværelset.

    'Ja, jeg kommer!' Råbte jeg tilbage, tømte min øl og skyndte mig op af trappen. Mine bukser var ved at eksplodere. Jeg trængte til at kneppe de to dejlige tøser, og hvis det skulle blive rigtigt sjovt blev jeg nok nødt til at vente lidt med at indvie dem i min beslutning.

Afsnit 4

    Da jeg åbnede døren til soveværelset bliver jeg mødt af et vidunderligt syn. Lise, min dejlige kone, stod ved fodenden af sengen, iført den røde latex chemise jeg gav hende til hendes 32 års fødselsdag. Hun så godt ud i den, med hendes lille røv, smalle hofter og lange røde hår. Hun kiggede over på mig med et stort smil på læberne.

    Lone lå på sengen, med armene og benene spændt fast til hvert hjørne af sengen. Det var en anden af mine gaver til konen, et sæt ankel og håndledskæder. Det plejede at være Lise som fik dem på, når vi legede vores små voldtægts og 'lille luder' lege.

    'Skat, det plejer da at være dig som tænder på at blive bundet' Grinede jeg.

    'Ja, det gør det jo, men jeg syntes jeg ville prøve noget nyt. Og jeg kan faktisk godt li' det! Som du kan se har vi fanget en lille tyv her.' Grinede hun tilbage og pegede på Lone. Lone var nøgen. Hendes bryster hævede og sænkede sig når hun åndede og hendes næsten hårløse fisse var blottet for mig.

    Hun var våd. Måske var det hendes egen saft, måske min konen spyt, men hendes skamlæber drev af saft. Lones ansigt var også vådt og hendes læbestift og mascara smurt ud, så jeg gættede på at min kone også havde fået sig en slikker!

    'Ja, det kan jeg se.' Sagde jeg og så alvorligt på Lone. Lise havde åbenbart gang i et rollespil - det tændte hende, så jeg spillede med.

    'Hun har været en meget slem pige, så vi bliver nødt til at straffe hende.' Fortsatte Lise. 'Jeg har undersøgt hendes skede, og den er ren. Den er også meget stram, så jeg er sikker på at hun vil føle stor smerte hvis du tager hende hårdt. Så lad straffen starte der.'

    'Ja.' Sagde jeg og kravlede op på sengen. Lone klynkede skræmt. Hun spillede også med på min kones leg. Hvis bare hun vidste hvad jeg havde planlagt med hende! Men det måtte vente til denne dejlige leg var forbi. Jeg lynede mine bukser ned og hev mit stive lem frem.

    'Åh Gud, hvor er du stor!' Hylede Lone og spærrede øjnene op. 'Det kan jeg ikke klare!'

    'Hold kæft, Lone!' Vrissede Lise og klapsede hende på låret. Lone klynkede igen. Jeg satte mig på knæ mellem hendes ben, lænede mig frem over hende og pressede mit pikhoved mod hendes saftige skamlæber.

    'Tag din straf, lille luder!' Brølede Lise og klaskede mig på balden. Jeg pressede til. Det var en ubeskrivelig vidunderlig fornemmelse da mit pikhoved gled ind i hendes fisse, som nok var stram, men også godt varm og våd. Lone hylede, som om jeg flåede hende i stykker, men jeg kunne høre og mærke at hun nød det.

    'Åh Gud, jeg flækker!' Klynkede Lone. 'Nej, nej, stop, åh!'

    'Nyd det, dine lille luder.' Grinede Lise, nu ude af stand til at holde masken. 'Nyd det og nyd også det her!' Sagde hun, knappede trusserne i chemisen op og satte sig på skrævs hen over Lones ansigt. Lone gik beredvilligt i gang med at slikke Lise.

    Sådan kneppede jeg Lone, hårdt og brutalt, mens min kone sad oven på hendes ansigt. Lise smilede til mig. Jeg smilede tilbage. Vi nød begge Lone. Det tændte mig og det tændte hende, og det tændte mig endnu mere at se hun tændte på det. Det var vidunderligt. Lone var godt stram og hendes unge fissemuskler nærmest sugede sig fast om mit lem. Hendes tunge var åbenbart både smidig og flittig, for det tog ikke mange sekunder før Lise begyndte at klynke og hyle af fryd.

    'Ja, slik mig, slik mig, din lille luder!' Hylede min kone og grinede af fryd. Jeg begyndte at stønne, for det hele var så liderligt og vidunderligt. Min orgasme var ikke langt væk!

    'Du skal ikke komme inde i hende, hun skal ha' det i ansigtet, den lille luder!' Grinede Lise. Hun kravlede lidt tilbage i sengen, så hun nu sad med et knæ på hver side af Lones hoved. Jeg stødte et par gange mere, så trak jeg mig ud af den unge pige. Lise tog fat i hendes hår med begge hænder og holdt hendes hoved fast, med ansigtet opad. Jeg kravlede op til hende, mens jeg onanerede. Jeg satte mig overskrævs på Lone, så jeg kunne mærke hendes faste bryster mod min røv, og onanerede mens hun stirrede op på min pik.

    'Kom så, skat, gi' hende en ordentlig vasker!' Grinede Lise. Jeg rykkede hårdt et par gange og mærkede eksplosionen i mine nosser, presset i min pik og den vidunderlige elektricitet i hele min krop, da sæden sprøjtede ud over Lones ansigt.

    'Slug det, slug det!' Grinede Lise. Lone holdt munden åben. Jeg blev ved med at komme. Sæd stod i stråler ud over den unge piges ansigt, hendes hår, hendes øjne, hendes næse, hendes mund. Ingen af delene gik fri. Jeg blev ved. Det var så liderlige, jeg kunne ikke stoppe! Jeg blev ved med at komme og komme til jeg var helt tom. Så stoppede jeg min pik ind i Lones mund.

    'Slik den ren, din lille luder.' Grinede jeg. Hun suttede. Faktisk ret godt, af så ung en pige. Min kone begyndte at skrabe sæden af Lones ansigt med sine fingre, før hun stoppede dem ind i Lones mund. Det var tydeligt at Lone ikke brød sig om smagen. Hun skar en væmmelsens grimasse, men tvang sig selv til at adlyde.

    'Du skal ha' det hele med, lille ven.' Grinede Lise. Selv de sædguirlander der sad i Lones hår fik hun med. Den stakkels pige blev fodret med hver en dråbe, og min kone var ikke tilfreds før hun havde slikket både min pik og hendes fingre rene for sæd.

    'Sådan!' Sagde Lise endeligt. 'Smagte det godt?'

    Lone nikkede og smilede, som den fremragende skuespiller hun var - jeg huskede kun alt for tydeligt hvordan hun havde løjet for mig tidligere.

    'Men du kan lige gøre mig færdig, før du får lov at gå!' Sagde Lise og satte sig op på Lones ansigt igen. Den unge pige begyndte at slikke min kone igen. Jeg trak mig tilbage og begyndte at lege med Lones bryster. Fuck, de var dejliget at røre ved. Fast, dejlige. Tænk at denne purunge pige bare var dumpet ned i vores hænder ved dette tilfælde!

    'Åh ja, ja, åh ja!' Stønnede Lise og lukkede øjnene. Saften løb ud af hende, ned over Lones kinder. Hun slikkede det bedste hun havde lært og snart kastede Lise sig fem og tilbage oven på hende, mens hun skreg i orgasme. 'Åh Gud, ja, ja, ja, jaaaaaahhh!' Hylede hun. Jeg gik hen og tog hende i mine arme, pressede hende ind til mig og kyssede hende dybt og inderligt.

    'Du er vidunderlig, skat! Hviskede jeg til hende. 'Du ved godt jeg elsker dig, ikke?'

    'Jo. Jeg elsker også dig.' Sagde hun blidt.

    'Vi bliver nødt til at snakke om noget.' Sagde jeg, nu alvorligt.

    'Ja.' Svarede hun. Vi kravlede begge ned af sengen og gik hen mod døren.

    'Hey, skal jeg ikke slippes fri nu?' Råbte Lone efter os. Lise trådte ud i gangen.

    'Nej, det må vente lidt.' Sagde jeg og lukkede døren bag os.

Afsnit 5

    'Hvad er der, skat?' Spurgte Lise, da vi stod alene i gangen. Lone råbte et par gange inde fra værelset, men vi ignorerede hende.

    'Vi kan ikke lade hende gå, Lise.' Sagde jeg alvorligt. 'Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.'

    'Hvorfor ikke?' Spurgte hun, nu også alvorlig. Hun så bekymret på mig. 'Er der noget i vejen? Vi lovede jo at hun kunne gå, hvis hun gjorde som vi sagde. Er du ikke tilfreds? Skal vi hygge os lidt mere med hende?'

    'Nej, det er ikke det, Lise. Jeg er skam ganske godt tilfreds. Det var virkeligt skønt at se hvordan du tændte på det.' Sagde jeg og smilede varmt. 'Og din dominerende side. Jeg vidste ikke du havde det i dig. Det var virkeligt frækt at se hvordan du tog kontrollen over hende.'

    'Tak skat.' Sagde Lise og kyssede mig. Hun klemte sig ind til mig og stirrede ind i mine øjne. 'Men hvad er der så galt?'

    'Men du skulle have set hvad der skete nede i stuen.' Sagde jeg, nu alvorlig igen. 'Hun slog ud efter mig med kniven. Hvis jeg ikke havde kastet mig væk havde hun stukket mig i maven. Hun kunne ha' slået mig ihjel. Hun prøvede, gjorde hun.'

    'Javel. Man nu har vi jo lovet?' Hviskede hun. Hun lød nervøs, som om hun frygtede hvad jeg ville sige.

    'Hvad kan man love en tyv og en løgner?' Spurgte jeg. 'Du var der jo selv, du så at hun løj så det drev af hende. Jeg ved du godt kan li' hende, men hun var jo slet ikke gået med til det her, hvis det ikke var fordi hun var bange for politiet. Måske havde hun slet ikke lyst. Måske var hendes vellystne klynk også bare små løgne.'

    'Måske var de, men gør det noget? Jeg er ligeglad, bare du er tilfreds.'

    'Jeg er ikke tilfreds med at lade hende gå. Hun brød ind i vores hus og prøvede at stjæle vores ting. Gør det dig ikke pisse sur? Og hun kunne have dræbt mig, forstår du det? Syntes du virkeligt det er rimeligt at hun bare får lov at gå herfra? Gud ved hvem hun så bryder in hos, eller overfalder næste gang.' Sagde jeg og klemte Lise ind til mig. Jeg kunne mærke hun var ked af det. Måske denne pludselige alvor havde taget lidt af den sjov hun havde haft?

    'Hvis vi lader hende gå, så er vi jo nærmest medskyldige, hvis hun går ud og laver kriminalitet igen, ikke? Så er det jo også vores skyld, fordi vi ikke stoppede hende. Kan du leve med det, Lise?' Spurgte jeg.

    'Nej, det kan jeg vel ikke.' Svarede Lise. 'OK, så vi lader hende ikke gå. Hvad gør vi så? Ringer til politiet?'

    'Jeg har tænkt på det, men det går ikke. Hun er jo smurt ind i min sæd og din saft. Hun kunne jo påstå at vi kidnappede hende og voldtog hende.' Forklarede jeg. 'Hun har sikkert også mærker på både håndled og ankler, efter de lænker du lagde hende i, så den forklaring vil jo virke sandsynlig, ikke?'

    'Jo, måske. Men hvad med hendes ting? Dem hun brugte til at bryde ind med. De vil da afsløre hende.'

    'Det kan være. Men hvad så? Hun kan alligevel påstå at vi voldtog hende. Hun kan sagsøge os og slæbe os for retten.' Fortsatte jeg. 'Pressen vil måske finde ud af det. Alle vores venner. Min chef. Vores familie. Har du lyst til at gå igennem det, bare for at en lille indbrudstyv og mordforsøger kan få en retfærdig straf?'

    'Nej, selvfølgeligt har jeg ikke det.' Sagde Lise og trykkede sig hårde ind til mig. 'Men hvad skal vi gøre? Vi kan jo ikke undgå at hun fortæller det her til nogen, hvis det er det hun vil. Vel?'

    'Jo vi kan. Jeg kan forhindre det og jeg vil forhindre det, det lover jeg dig, min dejlige skat.' Hviskede jeg og kyssede hendes øre. 'Så længe vi to er sammen er der aldrig nogen eller noget der skal gøre dig fortræd, forstår du det.'

    Hun nikkede og kyssede mig dybt og varmt.

    'Hun prøvede at slå mig ihjel med hendes kniv. Det var hun villig til.' Jeg hviskede ordene ind i Lises øre.' Syntes du så ikke det er retfærdigt at hun lider den skæbne hun havde tiltænkt mig?'

    'Hvad mener du?' Sagde Lise med skælvende stemme. Hun havde gåsehud på halsen, som hun altid får når hun bliver bange eller bekymret.

    'Jeg mener at jeg har besluttet mig for at slå hende ihjel.' Sagde jeg. 'Jeg mener at hun skal dø for hendes egen kniv. Syntes du ikke det er retfærdigt?'

    'Åh G... Gud' Stammede Lise. 'Jo, det er det vel. Det er det vel.'

    'Jeg skal nok ordne det, skat. Du behøver ikke tænke på det.' Sagde jeg, kyssede hende og slap hende, idet jeg ville gå ned og hente kniven. Det kunne jeg dog ikke, for hun blev ved med at holde om mig.

    'Skat, lad os gøre det her sammen.' Sagde hun og kyssede mig igen. 'Det var jo min dejlige mand hun nær havde slået ihjel. Jeg vil være med til at straffe hende.'

    'Det er jeg glad for, Lise.' Sagde jeg, taknemmelig og lettet. ' Du er en fantastisk kvinde. Du ved godt at jeg elsker dig mere end noget som helst i den her verden, ikke?'

    'Jo.' Sagde hun med et smil. 'Kom, lad os gøre det, skat. Sammen!'

Afsnit 6

    Vi hentede Lones kniv, et par viskestykker, et håndklæde, samt den plastic presenning vi havde liggende over vores træbord på terrassen.

    'Det kan godt blive ret voldsomt, det her.' Sagde jeg til Lise da vi gik op af trappen, med alt udstyret. 'Jeg håber du er klar over hvad du går ind til. Hvis du ikke har lyst, så kan jeg godt ordne det alene.'

    'Nej, skat, jeg vil godt være med.' Svarede Lise med et nervøst smil. Hun bed sig i underlæben. 'Jeg ved godt det bliver hårdt, men også, du ved, spændende. Det bliver en helt ny oplevelse og jeg vil dele den med dig.'

    'Tak skat.' Sagde jeg med et smil og kyssede hende. Vi stod foran døren. Jeg tog fat i dørhåndtaget og drejede. 'Så, nu sker det Lise. Klar?'

    'Klar!' Svarede hun med et nik. Jeg åbnede døren.

    'Hey, hvor har i været?' Brummede Lone da vi trådte ind i soveværelset. Hun så på alle de ting vi bar i hænderne. Hun kunne dog ikke se kniven, for den var pakker ind i en viskestykke. 'Hvad skal I med alle de der ting? Slipper I mig ikke fri nu?'

    'Vil du svare den unge dame?' Spurgte jeg og kiggede fra Lone til Lise.

    'Nej, du styre det her.' Sagde hun. 'Jeg kigger bare på. Indtil videre.'

    'OK. Nej, Lone, vi slipper dig ikke fri. Det var det vi lige skulle snakke om.' Sagde jeg, gik over til sengen og lagde alle tingene fra mig ved siden af Lone. 'Vi har besluttet os for ikke at lade dig gå.'

    'Hvad? Hvad mener I?' Spurgte Lone, både vred og tydeligt bekymret.

    'Vi syntes ikke det er rimeligt at lade dig gå, efter det du har gjort.' Sagde jeg og rullede presenningen ud. 'Kan du ikke lige løfte numsen lidt, så jeg kan få den her ind under dig?'

    'Jo.' Svarede hun og skubbede sig lidt op fra sengen. Jeg trak presenningen ind under hende. 'Men vær lige så venlig at fortælle mig hvad det er I har gang i her. I lovede jo at lade mig gå!'

    'Ja, det gjorde vi, men vi har aftalt noget andet.' Sagde jeg og tog det viskestykke som kniven lå indrullet i.

    'Det kan I sku da ikke, når vi blev enige!' Vrissede Lone. 'Syntes I ikke lige I skulle se at holde hvad I lover? Jeg kan ikke ligge her hele natten, vel?'

    'Nej, og det kommer du heller ikke til.' Sagde jeg med et smil og rullede kniven ud. Hendes øjne blev store da hun fik øje på den i mine hænder.

    'Hvad skal du med den?' Sagde hun med rystende stemme.

    'Ja, hvad skal jeg mon med den?' Spurgte jeg drillende. Lise fnisede bag mig. 'Hvad mon man bruger sådan en kniv til, hvis man nu ikke er spejder?'

    'Nej, det gør du ikke!' Råbte Lone. Hun havde åbenbart regnet ud hvad der skulle ske. Jeg satte mig ned på sengen ved siden af hende. Jeg holdt kniven i højre hånd og lagde den venstre hånd mod hendes kind. Den var klam af sæd og kussesaft. Hun svedte også lidt.

    'Du havde ingen skrubler over at stikke ud efter mig med den her kniv, havde du Lone?' Spurgte jeg og hævede kniven over hende. Hendes øjne flakkede frem og tilbage mellem kniven og mit ansigt.

    'Jamen, jamen... ja.. jeg var bange, for pokker!' Stammede hun. Hendes øjne blev blanke, som om hun var ved at græde. Det fyldte mig med en enorm tilfredsstillelse at se hvordan angsten langsomt overmandede hende. Hun havde overfaldt mig og fyldt mig med løgn, men nu var tiden kommet til at hun skulle fortryde hendes skamløse opførsel. Tiden var til at hun skulle betale prisen.

    'Det er ligegyldigt, Lone. Sket er sket. Nu må du tage din straf.' Sagde jeg og smilede.

    'Nej! Åh Gud, nej!' Lone skreg så højt at hendes stemme knækkede over. 'Du kan ikke gøre det her mod mig! Det er jo sindssygt! Så ring dog til politiet, for helvede!'

    'Det er for sent at blande politiet ind i det her.' Sagde jeg og aede hendes kind. Et par tåre lå og lurede på kanten af hendes øjenhuler. De kunne hvert øjeblik løbe ned over hendes kind. Jeg tørrede dem af.

    'Jeg vil stikke kniven i maven på dig, Lone, ligesom du nær havde gjort ved mig nede i stuen.' Forklarede jeg.

    'Nej!' Hulkede Lone. 'Nej, nej, nej!'

    'Jeg tror ikke du dør af det lige med det samme. Måske vil du bløde langsomt ihjel, måske vil du dø af chok, men jeg kan garantere dig for at du skal dø snart.' Sagde jeg og drejede kniven, så spidsen pegede ned mod hendes navne. 'Hvis du har nogle sidste ord, eller nogen du skal bede til, så få det overstået nu.'

    'Gør det ikke! I lovede! Lise, du lovede mig at jeg kunne gå!' Skreg Lone. 'Lad ham ikke gøre det her mod mig. Jeg ved du er en rar og tilgivende kvinde! Du kan ikke lade ham slå mig ihjel! Jeg er jo kun en pige, for Guds skyld!'

    'Jeg ved det godt, Lone.' Sagde Lise, med en medfølende, næsten kærlig stemme. 'Men som han sagde, så fortjener du det her. Jeg nød at have dig som min lille luder. Det var dejligt, men det er også alt der var mellem os to. Nu må du tage din straf.'

Afsnit 7

    Jeg følte mig pludseligt overstrømmet af nye, varme følelser for Lise, min kone gennem nu 12 år. Jeg havde aldrig vidst at hun var så stærk, at en dominerende karakter var så stor en del af hendes person. Hun kunne dømme Lone til døden. Hun havde det i sig.

    Det har altid været mig som var den dominerende i vores forhold, og Lise som underkastede sig. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig – at hun måske virkeligt var underdanig, på en eller anden måde – men nu så jeg noget helt nyt i hende. Hun var en stærk og dominerende person. At hun havde underkastet sig mig var ikke på grund af nogen svaghed ved hende. Hvordan kunne hun acceptere Lones død hvis hun ikke selv var stærk? Den afsky andre menneskers smerte og død vækker i os er, tror jeg, et spejlbillede af vores egen frygt for døden. Det kunne Lise sætte sig ud over.

    'Kom her over, skat.' Sagde jeg og smilede til Lise. Hun stod ved fodenden af sengen, men satte sig nu ned ved siden af mig. 'Vil du prøve at holde kniven?'

    'Ja.' Sagde hun og tog den med begge hænder. Hun vejede den. Vendte den. Så hvordan lyset glimtede i det blanke stål. Hun smilede. Lone fulgte kniven med øjnene som var hun hypnotiseret.

    'Det er så magt. Det som I mænd hidser jer sådan op over.' Grinede hun og førte drillende kniven ned mode Lones anspændte mave. Lone gav et lille hyl fra sig, men Lise stoppede kniven lige før den rørte den unge kvindes sarte hud.

    'Ja, det er det. Hvad syntes du om det?' Spurgte jeg.

    'Berusende.' Sagde hun med et bredt, næsten euforisk smil. Hun lod spidsen af kniven berøre Lones hud, lige midt i solar plexus. Lone gispede. 'Tænk at kunne gøre en ende på en andens liv. Det må være sådan ridderne følte, når de stod klar til at give deres faldne fjender nådesstødet. Åh Gud, det er næsten skræmmende.'

    'Vil I ikke nok holde op, I to?' Græd Lone. 'Jeg er altså ikke noget legetøj, jeg er et menneske af kød og blod!'

    'Ja, kød og blod.' Sagde Lise og grinede. 'Det er jo lige netop hvad du er. Vi har nydt dit unge, faste kød. Lad os nu se lidt på dit blod!'

    'Nej!' Skreg Lone da Lise bevægede kniven ned over hendes mave. Knivspidsen efterlod en tynd, rød stribe på Lones hud. Små perler af blod trængte ud gennem den beskadigede hud.

    'Du må vidst hellere gøre det her, skat.' Sagde Lise og gav mig kniven. 'Jeg er bange for at jeg nyder det lidt for meget.'

    'Hvorfor skulle du ikke nyde det?' Sagde jeg men tog imod kniven. Dette var nyt for Lise og hun havde allerede taget et kæmpe skridt. Det gik nok for hurtigt. Det var jo også en ekstrem situation vi var havnet i. Jeg kunne også mærke sommerfuglene i min mave, det måtte jeg da indrømme.

    'Hvad snakker I om! Nyde det! Hvordan fanden tror I jeg har det!' Skreg Lone. Hendes vrede overvandt et kort øjeblik hendes angst og smerte, men så snart hun havde råbt, begyndte hun igen at hulke opgivende.

    'Kan du lige være stille et øjeblik, Lone.' Sagde jeg og proppede et af viskestykkerne ind i hendes mund – så meget af det som jeg nu kunne proppe derind. Lone blev stille og jeg kiggede igen på Lise. 'Skat, jeg skal nok ordne det, men lad være med at tænke at det du føler er forkert. Hvorfor skulle det være det? Vi er jo blevet enige om at Lone skal dø, uanset hvad. Hvad galt er der så i at nyde det?'

    'Ja men syntes du ikke det er forkert t nyde en andens smarte på den her måde?' Protesterede Lise. 'Jeg mener, når vi to leger er den smerte jeg føler jo frivillig. Du respektere mig og du går aldrig over stregen – selv om du presser den lidt nogle gange. Men det her er jo noget andet. Lone har ikke valgt det her. Jeg syntes ikke det er retfærdigt overfor hende. Jeg mener, et er at hun skal dø, men at vi ligefrem skal finde fornøjelse i det? Er det ikke perverst?'

    'Men lige før syntes du jo det var sjovt?' Sagde jeg og gav hende et knus.

    'Ja, det er det som skræmmer mig. Det er sjovt. Det er berusende. Men det er forkert at nyde sådan noget, er det ikke?'

    'Hvorfor dog det?' Sagde jeg, tog fat om hendes skuldre og kiggede hende ind i øjnene. 'Tror du Lones lidelser bliver større fordi du nyder dem? Tror du ikke hun er fuldt optaget af visheden om at hun skal dø? Tror du hun bekymrer sig om hvordan, når hun nu ved hvornår og hvorfor?'

    'Jeg ved det ikke. Måske.' Sagde Lise og kiggede ned på sine hænder.

    'Og hvad så hvis hun gør?' Fortsatte jeg. Jeg ville ikke have at Lise fik kolde fødder. Jeg var ophidset af at se Lones angst, og endnu mere af at opleve Lise som dominerede. Jeg ville nødigt give slip på det 'Har hun ikke også fortjent det, er det ikke blot en del af hendes straf? Jeg mener, hun ville dræbe mig for penge, for ussel vindings skyld. Hun ville både dræbe og stjæle. Nu vil vi både dræbe og nyde. Er det forkert?'

    'Det føles bare underligt, skat.' Sagde hun og kiggede på mig. Hun så alvorlig ud. 'Jeg kan godt se at vi bliver nødt til at gøre det her, men det er sku ikke noget jeg har prøvet før, vel? Jeg ved ikke hvordan du kan være så afslappet og afklaret med det, men det kan jeg ikke. Du bliver nødt til at hjælpe mig.'

    'Jamen kæreste, det er jo det jeg er her for.' Sagde jeg og kyssede hende igen. 'Det er det jeg har valgt at bruge mit liv på, det er det jeg lovede i kirken. Jeg vil altid være her for dig, skat.'

    'Tak.' Sagde hun med tåre i øjnene. Jeg tog hende i mine arme og knugede hende ind til mig.

    'Vi kan gøre det her. Vi kan gøre lige hvad fanden der passer os, hvis bare vi holder sammen og støtter hinanden. Ikke?' Hviskede jeg.

    'Jo.' Svarede hun.

    'Jeg elsker dig og jeg vil elske dig lige meget om du gør det her eller ej.' Hviskede jeg. 'Du vil altid være min dejlige Lise, uanset hvad der sker.'

    'Tak skat.' Sagde hun med et smil. Jeg kyssede hende på munden, dybt og længe. hendes bryster pressede mod mit bryst. Hendes vare og hendes duft gennemtrængte mig og berusede mig. Jeg løftede hendes numse op fra sengen og førte hendes skød ind mod mit. Jeg knappede hurtigt hendes trusser op og trængte ind i hende.

    'Åh Gud!' Klynkede hun, da jeg lagde hende ned på sengen og stødte hårdt ind i hende. Jeg agede hende kærligt over håret og kyssede hende, alt imens jeg kneppede hende så hårdt jeg kunne.

    'Jeg elsker dig. Jeg vil dele alt med dig.' Hviskede jeg. 'Alt.'

    Lise svarede med et langt, skælvende støn som overdøvede Lones modløse hulken.

Afsnit 8

    'Sådan, lille ven, nu er det din tur igen.' Sagde jeg og kiggede på Lone. Lise sad for fodenden af sengen og legede med sig selv. Hendes fisse var våd af hendes safter og min sæd. Vi havde kneppet som vilde dyr, ved siden af Lone, men nu var tiden kommet til at afslutte det lille eventyr som var begyndt for kun tre timer side, nede i vores dagligstue. Jeg hev viskestykket ud af Lones mund.

    'Hvor blev kniven af?' Spurgte jeg og kiggede rundt i sengen. Lise fandt den og rakte den til mig.

    'I gør ikke det her, vel? I gør mig ikke fortræd, vel? Det er bare en leg, ikke?' Mumlede Lone med svag stemme. Det lød ikke som om hun selv troede på det. Det var bare fromme ønsker.

    'Det har vi været igennem, lille ven.' Sagde jeg og satte mig overskrævs på hendes lår. Hun bevægede benene under mig, men hun var ikke stærk nok til at sparke mig af. Jeg tog kniven og pressede den let mod hendes mave, lige under navlen.

    'Nej!' Klynkede Lone og gispede du hun mærkede det kolde stål.

    Lise kravlede op til mig op lagde hendes hoved på min skulder.

    'Jeg vil også se med.' Sagde hun kælent og tog fat om min brystkasse med den ene arm. Hendes anden hånd fandt frem til mit lem, som nu var ved at blive stift igen. Hun begyndte langsomt og forsigtigt at spille den af på mig. Jeg stak min venstre hånd om på ryggen og fandt hurtigt frem til hendes våde revne. Jeg lod pegefingeren forsvinde ind i hendes fugtige varme. Hun klynkede lystent.

    'Stik hende.' Hviskede Lise i mit øre.

    'Nej!' Skreg Lone da hun mærkede kniven presse hårdere mod hendes mave. Jeg forøgede langsomt presset, meget langsomt.

    'Du skal mærke det her, lille Lone.' Grinede jeg. Huden blev presset ned for spidsen af kniven. Lone skreg da en lille dråbe blod kom til syne. Jeg havde gennemtrængt hendes hun, men kun lige nøjagtigt.

    'Åh Gud, stop!' Skreg Lone. Hendes stemme var hæs af gråd og skrig og hun lød ynkelig. Jeg kunne ikke lade være med at holde af det lille, skræmte, forsvarsløse væsen. Jeg smilede da jeg langsomt lænede mig fremover. Knivens spids gled langsomt ned i Lones mave. Først en millimeter. Så en halv centimeter. der kom mere blod, flere skrig. Så to centimeter. Tre. Lone vred sig og skreg, men både Lise og jeg sad på hende. Hun kunne intet gøre. Det eneste hun kunne var at skrige, mens kniven langsomt gled ind i hendes mave.

    'Åh Gud, det gør ondt! Stop! Så stop dog!' Skreg Lone. Hun skulle ikke dø for hurtigt, så jeg adlød hende. Omkring fem centimeter af knivens spids var inde i hende. Jeg holdt fast i skaftet, men pressede ikke mere.

    'For helvede, hvad er det I gør? Hvad er det I vil med mig?' Hulkede Lone, hendes stemme tyk af smerte og desperation. 'Der må de være noget jeg kan gøre for jer! Jeg vil ikke dø, kan I ikke forstå det, jeg vil bare ikke dø!'

    'Så er det jo bare sur røv at du skal dø, lille Lone.' Grinede Lise og tog lagde hendes hånd over den hånd jeg holdt kniven med.

    'Neej! Stop, jeg hedder slet ikke Lone!' Skreg Lone da Lise trykkede let på min hånd. Kniven flyttede sig ikke, men Lone måtte have kunnet mærke det i hendes mave, for hun skar en smertens grimasse.

    'Skal vi nu høre på flere af dine historier?' Sagde jeg og kiggede den unge kvinde dybt ind i øjnene. Jeg tror hun fortalte sandheden i det øjeblik, for pludseligt havde hun et helt andet udtryk i øjnene. Nøgent. Sårbart. Næsten afvæbnende.

    'Jeg hedder Trine Jensen og jeg er 19 år gammel!' Hulkede hun. 'Mine forældre døde de jag var en lille pige og jeg har boet hos en plejefamilie lige siden.'

    'Hvorfor fortæller du os nu din livshistorie?' Spurgte Lise og pressede lidt håreder på kniven. Yderligere et par millimeter af det blanke stål borede sig ind i pigens mave. Hun skreg igen, før hun fortsatte.

    'I må ikke dræbe mig, jeg beder jer! Min plejefar begyndte at voldtage mig da jeg var 13 år! Jeg kan ikke blive boende! Jeg ville bare have penge så jeg kunne flytte, kan I ikke nok forstå det? Jeg ville bare have lidt penge så jeg kunne komme væk!'

    'En hjerteskærende historie, Trine, men det hjælper dig ikke!' Sagde jeg, på trods af at jeg nu følte en smule ægte sympati for den stakkels pige. 'Hvis du havde fortalt os historien med det samme, og bedt os om penge, så havde vi nok givet dig nogen. Men det gjorde du ikke.'

    'Åh Gud!' Skreg Trine, da både Lise og jeg pressede kniven ind i hende. Hele den 15 centimeter lange klinge gled ind i hendes mave. Hendes skrig gled over i et næsten dyrisk hyl. Der begyndte at løbe blod fra såret, men ikke meget. Det blev fanget af plastic presenningen.

    'Åh ja!' Hviskede Lise i mit øre og spillede den hårdere af på mig. Jeg var lige ved at komme igen, men jeg havde en bedre idé. Jeg skubbede mig op fra Trine og satte mig bag ved Lise. Jeg tog fat i hendes skuldre, bøjede hende forover og løftede hendes røv en smule op. Så pressede jeg mig ind i hende bagfra. Hun stønnede højlydt da jeg hamrede mit lem helt i bund.

    'Så tøser, nu får I begge jern!' Grinede jeg og kneppede Lise. Hun lænede sig fremover, så knivskaftet – der som den eneste del af kniven stod ud af Trines mave – stod op mellem hendes dejlige, svingende bryster. Lise stirrede ned på Trines ansigt.

    'Åh ja, Trine, kan du mærke det? Kan du mærke det?' Stønnede Lise og hoppede frem og tilbage, i takt med at jeg kneppede hende. Nogle gange ramte et af hendes bryster knivskaftet, hvilket gjorde at Trine vred sig og skreg i smerte. Sådan kneppede vi, Lise og jeg, vores vellysten grynt og støn akkompagneret af Trines desperate hulken og lejlighedsvise skrig. Jeg har aldrig været så tændt i mit liv!

Afsnit 9

    'Åh Gud hvor er jeg tørstig!' Brummede Lise da vi begge to var kommet i vidunderlige orgasmer.

    'Vi har en flaske champagne nede i kælderen – du ved, den jeg fik af chefen i 35 års fødselsdag, og som vi havde aftalt at gemme til en særlig begivenhed?' Sagde jeg og kiggede ned på Trine. Hun var stadig ved bevidsthed. Hun lå med lukkede øjne og snøftede for sig selv. 'Og jeg tror at vi alle tre er enige om at dette er en ganske speciel begivenhed, ikke? Trine?'

    'Hvad? Det gør så ondt.' Mumlede Trine og kiggede rundt i rummet, som om hun ikke rigtigt vidste hvor hu var. Så stirrede hun op på mig. 'Vil I ikke nok...'

    'Jeg smutter ned og henter den! Og tre glas.' Grinede Lise og hoppede ned af sengen. Vi kunne høre hendes nøgne fødder mod gulvtæppet i gangen, så på trappen.

    'Hvorfor?' Spurgte Trine med svag, rystende stemme.

    'Kæreste, lille skat.' Sagde jeg, lænede mig fremover og kyssede hende på panden. 'Jeg er ked af det, Trine, tro mig. Du valgte forkert. Du brød ind i det forkerte hus, den forkerte aften. Det er alt. Nu skal du ikke tænke på det mere, høre du? Det hjælper dig ikke. Det eneste som kan hjælpe dig er et acceptere det.'

    'Ja... men...' Trines stemme var svag, anstrengt. 'Jeg vil ikke dø. Jeg vil bare ikke dø!'

    'Tingene går ikke altid som man gerne vil have det, lille skat.' Hviskede jeg til hende, mens jeg kyssede tårene fra hendes kinder. 'Nogle gange sker der ting, ting vi ikke kan lave om på eller forhindre. Den eneste måde vi kan udholde det på er ved at acceptere dem, acceptere at det er vores skæbne. Det er din skæbne at dø her i aften, Trine. Kan du ikke se det? Lige siden du blev født har du været på vej til denne seng, denne aften, denne kniv. Sådan er det bare. Jeg ved godt det er forfærdeligt, men sådan er det.'

    Trine svarede ikke. Hun så bare op på mit ansigt og græd. Jeg kyssede tårene af hendes kinder, blot for at se en ny springe frem. Den kyssede jeg også væk. Sådan lå vi, sammen, jeg kyssende, hende grædende, indtil vi begge hørte Lises trin fra gangen.

    'Så er det vidst tid til en forfriskning.' Sagde Lise og holdt flasken og tre glas frem for sig med et stort smil. 'Hun er vel ikke død endnu? Så kunne jeg jo have nøjes med to glas.'

    'Nej, hun er ikke død endnu.' Sagde jeg og grinede. Det frydede mig at Lise kunne gøre grin med noget så alvorligt som liv og død. Hun var fantastisk. 'Du er fantastisk.'

    'Tak skat. Ordner du den her?' Hun rakte mig champagneflasken. 'Så kan jeg jo snakke lidt med det kommende lig imens.'

    'Du er så ond, skat.' Sagde jeg, tog flasken og begyndte at vikle metaltråden af proppen. Lise satte sig overskrævs på Trine og pegede på kniven.

    'Det der slog dig ikke ihjel, hva'?' Grinede hun. 'Nu skal vi lige have et glas, alle tre, så tager vi kniven ud og giver dig et nyt stik. Hvis du er heldig dør du af det. Ellers kan vi jo blive ved hele natten.'

    Trine skreg et eller andet uforståeligt. Det fik blot Lise til at grine endnu højere.

    'Ja, ja, hyl du bare løs min tøs, for i aften skal du slagtes!' Grinede Lise.

    'Så er vi klar her!' Sagde jeg og satte mig ned på hug på sengen. Lise tog to glas og holdt dem klar. Jeg pressede lidt på proppen og den fløj af med et sprødt pop.

    'Først et glas til min vidunderlige kone.' Sagde jeg, idet jeg skænkede op i det første glas. Lise lod mig fylde det helt op til kanten, før hun trak det til sig og drak i tre store slurke næsten halvdelen af glasset.

    'Mmmmm... en vidunderlig årgang!' Sagde hun med et tilfreds smil. 'Tænk at den er 21 år gammel. Det er ældre end du nogensinde bliver, Trine!'

    'Nu vi taler om solen' Sagde jeg og skænkede op i det andet glas. 'Her er et sidste glas til en meget speciel og dejlig ung kvinde, som desværre kun har få timer tilbage at leve i!'

    'Ja, til Trine, vores ynglings luder!' Sagte Lise, tog det nu fulde glas og vente sig om mod Trine. 'Hvis du vil have noget, så bare åben munden, skat.'

    Trine åbnede munden og Lise hældte forsigtigt et skvat champagne i hende.

    'Smager det godt, ven?' Spurgte Lise. Trine nikkede og fremtvang et lille smil. Jeg tvivler på at hun overhovedet smagte på det, men hun var sikker bare lykkelig for distraktionen. Lise øjede sig ned over Trine, tog en mundfuld af pigens champagneglas og kyssede hende på munden. Imens Lise legede, skænkede jeg et glas til mig selv, satte flasken fra mig og kravlede over til hende.

    'Skål, skat.' Sagde jeg. Hun så op og skålede med mig.

    'Skål skat.' Sagde hun, smilede og tog en dyb slurk. Jeg drak også. Det smagte vidunderligt. Sprødt. Sødt og tørt på en gang, som kun god champagne kan smage. Jeg gav Trine et par slurke af hendes glas. Det lod til at hun var ved at komme til sig selv igen.

    'Pyha, jeg bliver sgu' helt udmattet af al den gode sex.' Sagde jeg og lagde en arm om Lise.

    'Ja, det er da vidst også længe siden vi har bollet så meget.' Sagde hun og fnisede. 'Og det kan vi alt sammen takke Trine for. Nå, skal vi drikke ud og så se at få slået tøsen ihjel?'

    'Ja. Skål!' Sagde jeg og drak til glasset var tomt. Det var måske barbarisk at drikke et så godt glas champagne så hurtigt, men større og endnu mere udsøgte nydelser ventede!

Afsnit 10

nbsp;   'Sådan sødeste Trine, nu skal det ske!' Sagde jeg med et stort smil. Jeg sad over skrævs på Trines lår. Lise lå på hug ved siden af os, med min pik i munden. Den var øm efter den hede aften, men alligevel var den blevet hård igen. Jeg vidste at jeg måtte have flere orgasmer, selv om det nok kom til at gøre lidt ondt.

    'For Guds skyld, lad mig dog leve!' Skreg Trine. Champagnen havde åbenbart givet hende lidt styrke tilbage – men det ville ikke hjælpe hende, for hun var stadig lænket solidt om både håndled og ankler. Hun bevægede sig under mig, flåede i lænkerne. Forgæves.

    'Du kan ikke slippe fri, dit smukke unge væsen. Du er fanget. Din skæbne er besejlet.' Sagde jeg og tog fat om skaftet på kniven – det stak ud fra Trines mave, hvor Lise og jeg havde presset kniven ind i hende. 'Jeg kan godt forstå du er bange, Trine, men husk at det er din egen skyld at du er havnet her i denne situation. Du må bare affinde dig med det og prøve at lade være med at ydmyge dig selv mere end højst nødvendigt.'

    'Nej, det kan ikke være sandt! Det er ikke saaaaandt! Det sker ikke det her!' Skreg hun af hende lungers fulde kraft. Jeg tog fat i kniven og trak den ud af hende. Hun hylede som et dyr og vred sig igen. Jeg holdt kniven i hånden. Den havde efterladt en stor flænge i hendes mave. Nu hvor jeg havde trukket kniven ud begyndte blodet at flyde fra såret.

    'Åh Gud, se hvad I har gjort!' Skreg Trine. Jeg tog et viskestykke og pressede det mod såret. Jeg ville ikke have at hun skulle blive for svag af blodtab. Jeg ville have at hun skulle mærke kniven inden i hende igen, jeg ville have at hun skulle mærke sig selv dø.

    'Så skat, nu er du vidst klar igen!' Grinede Lise og kiggede op. Hun holdt mit stive lem i hendes ene hånd. Det var vådt af hendes spyt.

    'Ja, jeg er klar. Kom her, lad os aflive tøsen sammen.' Sagde jeg og lod hende kravle op. Hun satte sig over Trines hofte, skød numsen op og lod mig glide ind i hende. Vi stønnede begge da vi mærkede hinanden – jeg hård, hende våd og varm.

    'Jeg er altså ikke et stykke legetøj! I har ingen ret til at gøre det her mod mig, hører I!' Brølede Trine.

    'Hold dog op med at klynge dig til håbet o at du kan snakke dig ud af det her!' Sagde Lise og tog kniven fra mig. 'Det er for sent nu, fatter du ikke det, det er alt, alt for sent. Du skal aldrig grine igen. Du skal aldrig kysse igen. Du skal aldrig se solen stå op igen. Du skal dø, så fat det dog, dø!'

    'Nej jeg skal ikke, din dumme sæk! Slip mig fri, slip mig fri nu!' Hylede Trine. Lise gav hende en hård lussing. Jeg koncentrerede mig om det ophidsende spil mellem de to kvinder, alt imens jeg bollede Lise det bedste jeg havde lært. Fuck hvor det hele bare gjorde mig liderlig!'

    'Kan du se den her kniv, luder?' Hvæsede Lise og holdt den op få centimeter fra Trines ansigt. Trine tav og nikkede. 'Den vil jeg nu presse ind i dig, ind i din unge krop, og så dør du altså, hvad enten du har lyst til det eller ej! Forstået?'

    'Undskyld! Vil du ikke nok lade være? Jeg beder dig!' Mumlede Trine, men trods hendes protester lod Lise kniven glide ned over den unge piges bryst, mellem hendes skælvende bryster, til den kom til hvile lige midt i hendes solar plexus.

    'Jeg presser den ind her, skråt op under dit brystben, forstår du?' Forklarede Lise. 'Den vil bore sig ind i dig til den rammer dit hjerte. Men bare roligt, jeg skal nok gøre det langsomt, så du kan mærke nøjagtigt hvad der sker med dig!'

    'Neeeeeej!' Hylede Trine, da Lise pressede kniven gennem hendes unge, stramme hud. Trine vred sig som en sindssyg under os, men hun kunne intet stille op. Hun stirrede ned på kniven, med en blanding af afsindig angst og total mistro. Hun ville ikke tro på at hun skulle dø! Hun kunne simpelthen ikke forstå det!

    'Åh, se, se her!' Stønnede Lise med dirrende stemme. Jeg kunne mærke at musklerne i hendes fisse strammedes til og hun var helt anspændt i kroppen af ophidselse. Safterne løb ud af hende, så liderlig var hun. Min pik blev hårdere end nogensinde og den føltes uendeligt stor inde i min kones stramme fisse.

    'Ja, jeg ser det, det er fantastisk! Fortsæt, gør det færdigt!' Prustede jeg og pumpede hårdere i hende. Det paniske udtryk på Trines ansigt, min kones ophidselse, smerten, nydelsen, døden, den paniske skrig fra den unge kvinde, vores lystige stønnen, det hele dannede et massiv sanseindtryk som næsten truede med at slå benene væk under mig. Det eneste jeg kunne gøre var at holde fast om min kones hofter, pumpe så hårdt jeg kunne, mens jeg fulgte med i hvad der skete mellem Trine og Lise.

    Lise pressede hårdere på kniven. Trine skreg som en stukken gris. Kniven morede sig to centimeter ind i hende. Hun hyperventilerede mellem hendes hysteriske hyl. Hendes ansigtsudtryk ændredes langsomt fra mistro til afgrunds dyb rædsel. Hun var ved at erkende det! Trine var ved at være overbevist om at hun faktisk skulle dø!

    'Neeeeeeeeeeej!' Skreg hun pludseligt, idet hun kastede hoved tilbage i puden og trak læberne væk fra tænderne i en hysteris grimasse. Sved piblede frem på hendes pande. Det var næsten som om sluser var blevet åbnet bag hendes øjne, for tårene fossede ned over hendes kinder. 'Neeeeeej, neeeej, neeeeEEEJ!'

    'Åh Gud, nu sker det, jeg kan mærke det!' Skreg Lise idet kniven arbejdede sig yderligere et par centimeter ind i Trines skælvende, kæmpende krop. Der havde hele tiden løbet en svag strøm af blod fra såret, men nu tog den til. Blodet fossede ud af Trine, ned over hendes mave, ned til navlen, hvorfra det løb ud til siderne og ned på presenningen. Kniven åd sig yderligere en centimeter ind i Trine. Nu gik det hurtigt!

    Trine var grebet af panik. Hun rev og sled i lænkerne, mens hun skreg og skreg. Blodstrømmen fra såret voksede, blodet blev presset ud i pulser, et tegn på at vi havde nået hendes hjerte! Jeg var ved at komme inde i Lise. Lise var vidst kommet, for hun hylede vellystent, som jeg aldrig har hørt hende hyle før. Så tav Trine pludseligt. Hendes krop blev helt stiv, dirrende. Hun løftede hovedet fra puden, tilsyneladende under en stor kraftanstrengelse, og stirrede på Lise med åben mund.

    'Eerrr... eeerrr... eeerrhhhhh!' Prustede Trine, som om hun skulle tvinge lydene frem. Hendes øjne var fulde af angst, had og hjælpeløshed. Hendes ansigt var fortrukket i en vanvittig grimasse. Jeg kom. Jeg sprøjtede min ladning op i Lise, som besvarede den ved at presse sig hård imod mig og hyle endnu højere. Trine spjættede. Hendes øjne rullede op i hovedet på hende. Så sank hun tilbage på puden med at langt, dybt suk, der lød som om det kom fra den aller dybeste afkrog af hendes sjæl!

    Hun var død!

Afsnit 11

    'Hun er død' Hviskede Lise, nærmest drilsk, da vi begge var kommet os oven på vores vidunderlige orgasmer. 'Hun er død. Slukket. Hendes unge liv er forbi.'

    'Ja, skat. Gud hvor var det vidunderligt!' Sagde jeg og kyssede hende i nakken. Vi var begge svedige og udmattede. Lise sad på alle fire over Trines lig. Jeg sad på hug bag hende. 'Det er ved at blive sent. Vi må hellere rydde lidt op, så vi kan komme i seng.'

    Jeg trak mig ud af Lise, kravlede af sengen og så mig omkring. Lise rejste sig og kom over til mig.

    'Vi slog et menneske ihjel. Forstår du det?' Hviskede hun og kyssede mig. 'Jeg førte kniven. Jeg er morder. Nu hader du mig vel ikke?'

    'Hader dig?' Spurgte jeg overrasket og tog hende i mine arme. 'Nej, Lise. Det her var en fantastisk oplevelse, simpelthen vidunderlig. Det tænder mig helt vildt at have set denne side af dig, den dominerende, sadistiske side. Jeg elsker dig mere end nogen siden før. Hvis det overhovedet er muligt!'

    'Det håbede jeg du ville sige, skat.' Sagde hun med et stort smil. 'Men du ved jo altid hvad jeg vil høre. Det dejlige er at jeg altid ved du mener hvad du siger. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig, sødeste, dejlige mand!'

    Så kyssede vi igen. Jeg følte en ny fortrolighed mellem os, et nyt, intenst og stærkt bånd. Vi havde nu en hemmelighed sammen, en hemmelighed som aldrig nogen sinde kunne deles med andre. Vi havde brudt alle regler, vi havde sprængt alle normer, vi havde sammen begivet os ud i en forbudt og ukendt verden. Jeg følte at vores forholde var trådt ind i en ny fase. Det havde fået en helt ny dimension.

    'Hvad stiller vi op med hendes lig?' Spurgte Lise.

    'Jeg har tænkt på det. Det skal jeg nok ordne.' Svarede jeg. 'Nu skal vi bare have tørret blodet op og have hende ned i kælderen, så skal jeg nok ordne det her i weekenden.'

    Vi tog hver et viskestykke og tørrede det værste blod af Trines lig. Lise smuttede ned efter en gulvspand og en klud, mens jeg forsigtigt vippede kanterne af presenningen op, så der ikke løb blod ud i sengen eller på gulvet. Derefter løsnede jeg ankel og håndlænkerne, lagde Trines arme over kors på hendes mave og samlede hendes ben.

    Da Lise kom op hældte vi så meget blod vi kunne fra presenningen over i spanden. Resten tørrede vi op med kluden. Så rullede vi presenningen sammen om Trine og bar hende ned i kælderen, hvor vi lagde hende inde i et af de små, tomme betonrum. Vi låste kælderen efter os. Så smuttede vi i bad.

    'Tror du det var svært for hende at dø?' Spurgte Lise, da vi stod sammen under bruseren.

    'Ja, på det psykiske plan havde hun jo nok.' Svarede jeg og lagde mine arme om hendes varme, våde krop. 'På det fysiske var det jo nemt nok – hun kunne jo ikke andet da du stødte kniven i hendes hjerte.'

    'Tror du hun led meget?' Lise vendte sig i mine arme og kiggede op på mig.

    'Ja, det tror jeg bestemt hun gjorde. Jeg tror hun led forfærdeligt. Hun skreg i smert. Hun var ude af sig selv af angst. Hendes unge krop blev gennemboret af koldt stål. Betyder det noget?'

    'Nej, det gør det vel ikke.' Sagde hun og grinede. Så kiggede hun mig direkte ind i øjnene. 'Men du tændte på det, gjorde du ikke? Du tændte på hendes angst og smerte. På hendes magtesløshed?'

    'Ja, det kan jeg vidst ikke benægte.' Grinede jeg. Jeg kunne mærke at jeg var ved at blive stiv igen. Bare det at Lise nævnte Trines lidelser gjorde mig liderlig. 'Og dig?'

    'Mærk efter, skat.' Fnisede Lise, tog min hånd og pressede den mod hendes skamlæber. De var våde og opsvulmede, så jeg lod en finger glide ind mellem dem, forsigtigt kærtegnende jeg de indre skamlæber og hendes klitoris, før jeg stak den op i hende. Hendes fisse var våd og næsten rødglødende varm. Jeg kærtegnede hende med mine fingre, mens jeg kyssede hendes hals og skuldre. Da hun begyndte at stønne trak jeg hånden til mig og pressede mit nu jern hårde lem op i hende bagfra. Jeg lagde armene om hendes mave og pressede mig ind mod hende.

    'Du kunne li' det?' Hviskede jeg. Hun nikkede. Jeg stødte langsomt og dybt i hende. 'Hvad med det udtryk hun havde i ansigtet da du pressede kniven ind i hende. Kunne du li' det?' Igen nikkede Lise. 'Og hendes sidste, desperate dødskrampe? Hvad med den?'

    'Guddommelig.' Hviskede Lise. 'Jeg fatter ikke at vi faktisk slog hende ihjel, men jeg fortryder det ikke. Gud, jeg har aldrig været så liderlig i mit liv.'

    'Så lad os fortsætte det her ind i sengen.'

    'Ja... lad os.'

    'Jeg elsker dig.'

    'Jeg elsker også dig.'

Tilbage til Historier