En strippers død


En novelle af Darker
    Søren og Peter hang tit ud sammen, og denne dag var heller ikke nogen undtagelse. De var begge tømmerer, og efter arbejdet havde de fået sig en fyraftensbajer, på det lokale værtshus. Over de kolde øl, havde de snakket om, hvad de skulle få aftenen til at gå med. De plejede at se video sammen, mens de drak øl, men i aften havde de lyst til noget anderledes – noget spændende.

    "Vi ringer sku efter en stripper." Grinede Peter, hen over kanten af glasset.

    "Det har vi sku ikke råd til, når alle vores penge går til øl." Sagde Søren og hævede glasset.

    "Lad du bare mig om det, lille ven." Svarede Peter, med et bredt smil. "Jeg giver."

    "Jamen så er det sku i orden!"

    Inden længe sad de hjemme hos Peter, med et Ekstra Bladet liggende mellem dem. De bladrede hurtigt om til de bagerste sider og kiggede på de mange annoncer.

    "Den her lyder sku OK." Sagde Peter og pegede på en annonce. "Absolut hot rødtop stripper for dig – jeg er nystartet, så jeg giver 50% i rabat."

    "Lyder fint. Jeg har altid syntes om rødhårede piger." Svarede Søren, tog mobilen og ringede til det nummer, som stod i annoncen. Han fik fat på en 'Lise' – det var åbenbart hendes navn – og aftalte at hun skulle komme med det samme.

    "Hej, jeg hedder Lise og jeg er 22 år." Fnisede Lise, som stod foran de to fyre. De åd hende med øjnene, bemærkede hun med en vis tilfredsstillelse. Hun havde sommerfugle i maven. Hun havde kun strippet to gange før, siden hun var startet. Ville de mon syntes om hende?

    Hun var ganske nuttet, tænkte Peter, men hun ville have 1000 kr. for at danse for dem – og han var sku ikke sikker på, at hun var så meget værd. Nå, det ville tiden vise.

    "Du er meget smuk, Lise." Sagde Søren og smilede til hende. Han kunne godt li' hende. Hun var sku en frækkert. "Hvornår begynder du at tage tøjet af?"

    "Jeg kan starte med det samme, slemme dreng." Sagde hun, med dyb og kælen stemme. Hun smilede bredt, da hun så bulerne i de to mænds bukser. Hun havde vidst allerede tændt dem. "Kunne I tænke jer at jeg knappede mine bukser op?"

    "Ja for helvede da!" Skraldgrinede Søren, som allerede morede sig fremragende. Han skulle se den unge tøs tage tøjet af – og han glædede sig! "Det var sku en kanon idé, det her!" Sagde han og gav Peters skulder et venskabeligt slag.

    "Ja, det er ikke tosset." Sagde Peter, med et skævt smil. "Kom så. Knap op, skatter."

    "Ups, jeg tror jeg er ved at tabe bukserne." Grinede Lise, da hun skubbede kanten af sine jeans ned over balderne. "Hvad siger I til det, drenge? Det kan vi ikke have, vel?"

    "Jo, for satan!" Hujede Søren. "Af med dem, din smukke, dejlige tøs!"

    "Ja, kom frisk, Lise." Grinede Peter, som nu var ved at varme op. Han bekymrede sig ikke længere for pengene. Han havde fundet en løsning, som ophidsede ham endnu mere end det at skulle se hende nøgen. "Lad os se lidt mere af din røv og dine slanke ben!"

    "Mener I sådan her?" Fnisede Lise og skubbede bukserne ned til knæene. Hun lænede sig frem, struttede med røven, mens hun skubbede barmen op med den ene arm. Hun morede sig – og hun frydede sig over fyrenes liderlige tilråb. Hun havde gjort det igen! Ja, hun skulle sku nok blive til noget!

    "Wow! Lækkert!" Råbte Søren, som var ved at blive godt liderlig, af at se den unge pige vride sig. Han trængte sku til en kvinde. Mon hun var med på noget, bagefter? Han håbede det virkeligt. "Tag dem af, så er du en skat!"

    "Ja, gør som min ven siger, Lise." Tilføjede Peter. "Så skal du nok få dine penge."

    "Tak drenge. Så, nu sker det! Der røg de!" Grinede Lise, da hun flåede sine bukser af, og løftede dem op over hovedet. "Hvad siger I så? Kan I li' tøsens ben?"

    "Ja. Smukt!" Grinede Søren og lagde diskret en hånd i skødet – han var så hård, at han begyndte at skamme sig over den gigantiske bule i sine bukser. Mon man kunne betale hende lidt ekstra – og så få lidt ekstra? Han var sku så liderlig, han trængte virkeligt til at mærke noget varmt og vådt om sit lem.

    Peter sagde ikke noget. Hans tanker var fuldt optaget af det han havde besluttet sig for at gøre. Han var spændt. En smule nervøs. Men først og fremmest ophidset. Hvordan ville hun mon reagerer? Tanken tændte ham – men hvad med Søren, ville han være med på den?

    "Hvad så, drenge? Vil I se tøsens patter?" Fnisede Lise og gik udfordrende over mod sengen, hvor de to mænd sad. Hun morede sig. Hun nød det virkeligt. De åd hende med øjnene!

    "Ja, ja, ja!" Gryntede Søren, mens han vred sig på sengen. Fuck, han var liderlig! "Lad os se dine dejlige ungpigebryster, tøs!"

    "Ja, af med toppen, Lise. Lad os se hvad du har at byde på." Tilskyndede Peter. Han var glad for at Søren var så liderlig – han skulle nok kunne overtales til at hjælpe ham med... hmmm... at 'behandle' Lise, når hun var færdig med sit lille show.

    "Sådan! Hvad siger I så, drenge? Kan I se noget I kan li'?" Grinede Lise, da hun flåede toppen ned over sine bryster. De to mænd stirrede, næsten hypnotiserede, på hendes faste bryster, som nærmest sprang op af toppen. Hun vrikkede lidt med hofterne, og nød at se de to fyre følge hendes bryster med øjnene, som var de klæbet fast til dem!

    "Wow! Fuck, de er sku gode!" Hujede Søren begejstret, da han åd de to faste, velformede kødbjerge med øjnene. "Et skønt syn! Simpelthen et skønt syn!"

    "Ja, slet ikke tosset, Lise." Konstaterede Peter. Han var også ved at blive godt liderlig. Han glædede sig til at det skulle ske, det han ville gøre ved det dejlige pigebarn. Jo mere han så af Lise, jo mere fik han lyst til at se hende lide. Jo mere han så af hendes unge, livlige krop, jo mere fik han lyst til at dræbe hende. Ja, de skulle dræbe den unge pige! Han var lige ved at grine – der stod hun og fnisede og dansede, og hun anede slet ikke, at hun kun havde få minutter tilbage af sit unge liv!

    Lise var helt oppe at køre – hun kunne mærke at de to fyre var tændt, og det ophidsede hende. Hun elskede at blive set på, hun elskede at blive beundret, og hun vidste hvad der skulle til, for at få fyrenes opmærksomhed. "Vupti – der røg toppen!" Grinede hun, og løftede sin lille, sort top op over hovedet, så de kunne få et godt og grundigt kig på hendes bryster.

    "Yea!" Brølede Søren, fuld af liderlighed, og beundring for den unge piges smukke, velformede bryster. "Det er fandeme nogle gode lygter du har der, skatter!"

    "Tak, frækkert!" Grinede Lise og dansede hen mod sengen. "I drenge har vel ikke noget imod, at jeg sætter mig ned og slapper lidt af, vel?"

    "Overhovedet ikke – bare du gør det her ovre ved mig!" Sagde Søren, og gav hende et af de helt store smil. "Du er simpelthen for fræk, Lise. Kom her over, så jeg kan se lidt nærmere på dig!"

    "Ja, sæt du dig bare ned, Lise." Sagde Peter, og rejste sig fra sengen. "Så smutter jeg lige ud og henter pengene."

    Søren forstod det ikke – Peters havde altid sin pung i bukselommen, og han havde set ham stikke den i lommen, da de sad inde på værtshuset – men han tænkte ikke nærmere over det, for pludseligt dumpede Lise ned på sengen foran ham. "Hej smukke!" Grinede han, og håbede at det ikke lød alt for fjoget. "Ej, undskyld – men jeg blev sku helt liderlig af at se det show!"

    "Tak, Søren. Det betyder meget for mig, at høre at I nød det." Sagde Lise og smilede. Hun syntes godt om Søren. Han virkede virkeligt begejstret - ikke så kold og reserveret som Peter. "Jeg er jo ret ny i branchen, så jeg bliver lidt nervøs, når jeg skal ud og optræde."

    "Det har du slet ingen grund til. Lise. Du var sku fantastisk." Sagde Søren, og stirrede ind i Lises smukke, blågrønne øjne. Hun var helt tæt på nu. Han kunne dufte hende – hun duftede helt friskt og vidunderligt. "Jeg blev sku tændt. Jeg ved godt det lyder plat, men jeg fik sku lyst til at kneppe dig for vildt."

    "Det er da også meningen – altså at du skal blive ophidset." Hviskede Lise, og lænede sig frem mod Søren. "Det betyder jo at jeg gør mit job godt. Desværre kan jeg ikke gøre mere end danse – det forstår du nok. Jeg er jo ikke prostitueret."

    "Nej. OK." Svarede Søren, nu pludseligt forvirret – for han kunne se Peter komme gående med et stykke kraftigt, klart plastic i hænderne. Hvad skulle han dog med det?

    "Her har du din betaling, tøs!" Grinede Peter, idet han trak det kraftige dækplastik ned over Lises ansigt og strammede til. Hun gav et lille spjæt fra sig, men hun havde ikke tid til at gøre noget, før han havde trukket det stramt over hendes unge ansigt – hun havde ikke anet at han kom, tænkte han, hun havde ikke anet noget som helst!

    Lise gav et gisp fra sig, af forskrækkelse, da hun mærkede plastikken mod sit ansigt – hvad skete der? Det måtte være Peter – det var ham som trak plastik ned over hendes ansigt. Ville han kvæle hende? Hun prøvede at skrige, men plastikken dækkede allerede hendes ansigt. Åh Gud nej, tænkte hun, nu sker det sku, det jeg frygtede allermest da jeg startede som stripper!

   "Fuck, Peter, hvad helvede laver du?" Brølede Søren, idet han mærkede hjertet hamre voldsomt i sit bryst – han fattede ikke hvad der skete. Hvorfor overfaldt Peter den søde pige? Var han blevet sindssyg?

    "Vil du kneppe hende, eller vil du ikke?" Spurgte Peter – han prøvede at lyde afslappet, selv om han var både ophidset og nervøs. Han var ophidset, fordi han skulle opleve en unge pige blive kvalt, og det elskede han – men han var nervøs, fordi han ikke anede hvordan Søren ville reagere. Peter havde slået to piger ihjel før, uden at Søren vidst det – han havde nydt at dræbe dem, og han ville gerne dele dem oplevelse med sin bedste ven.

    "Det vil jeg sku gerne. Men... du kan da ikke bare dræbe hende?" Protesterede Søren – han anede snart ikke hvad han skulle sig. Det virkede helt surrealists! Han havde sku aldrig oplevet noget lignende. Han havde aldrig troet at Peter kunne gøre sådan noget!

    "Vi behøver ikke slå hende ihjel. Jeg kan bare kvæle hende, til hun besvimer. Så kan du lege med hende, lige så tosset du vil." Forklarede Peter. "Er du med på den?"

    "Ja, for helvede!" Svarede Søren – han troede næsten ikke de ord, han hørte komme fra sin egen mund! Ville han virkeligt lade Lise blive kvalt, til hun var bevidstløs? Ja, det ville han – hvis det betød at han fik lov at kneppe hende. Åh ja, hvor ville han dog bare gerne bolle den lækre tøs!

    Hun kunne høre dem tale, men hun fik ikke fat i hvad de sagde. Snakkede de mon om at dræbe hende? Hun kunne ikke trække vejret! Hun prøvede at flå huld i plastikken, men den var får hård. Hun prøvede at rive den ud af hånden på Peter, men han var for stærk. Hun mærkede en tung, kold kugle i maven, da det gik op for hende at hun intet kunne stille op – de kunne dræbe hende, hvis de ville! Åh kæreste, kæreste Gud, bad hun, lad mig ikke dø! Ikke nu! Ikke sådan her! Jeg er alt for ung! Så red mig dog, kære Gud, red mig!

    "Kan du se hende kæmpe? Kan du se smerten på hendes unge ansigt?" Grinede Peter – han blev ophidset af Lises lidelser, og han ønskede at Søren også skulle blive det. "Hun kan ikke trække vejret. Hendes lunger begynder at brænde. Hun ved at hun dør, hvis hun ikke snart for luft. Kan du forestille dig, hvad der sker bag de blå øjne? Kan du forestille dig, hvilken total angst og smerte hun må opleve lige nu?"

    "Det er sku lidt klamt." Sagde Søren nervøst. Han var ved at blive bange – hvad nu hvis hun døde? Så var de skyldige i mord! Hvad nu hvis hun ikke døde – men meldte dem til politiet? Han kunne se angsten i hendes øjne, og den fik hans hjerte til at hamre endnu voldsommere. "Besvimer hun ikke snart?"

    "Jo, bare rolig. Jeg kan allerede mærke at hun er ved at blive svagere." Grinede Peter, idet han konstaterede at hendes kamp blev noget mere sporadisk, noget mindre kraftfuld. "Se på hendes dejlige, unge krop, Søren. Når hun besvimer, kan vi gøre med hende, lige hvad det passer os!"

    Smerten var så voldsom, at hun knapt nok kunne bevæge sig! Den lammede hende totalt! Hendes lunger føltes som om der var ild i dem – hver en celle i hendes krop skreg efter luft! Hun så sorte og lilla pletter danse for sine øjne. Er det virkeligt sådan her det hele skal ende, tænkte hun. Hvor tåbeligt! Hvor uretfærdigt! Hun var alt for ung til at dø! Der var så meget hun aldrig havde oplevet – så meget hun gerne ville prøve. Nej, det kunne ikke være sandt. Det måtte ikke være sandt!

    "Sådan der. Slap nu af, Søren. Jeg har sku styr på lortet!" Sagde Peter, da Lise vred sig de sidste par gange, og faldt slapt om på sengen. "Så er der ellers serveret! Vær'så'god at tage for dig af retterne!"

    "Du ser sku lidt bleg ud, Søren." Grinede Peter og rejste sig fra sengen. Lises bevidstløse krop, lå slap og udstrakt ved siden af ham. "Vil du ikke have hende? Nu har du sku chancen, du!"

    Søren kiggede ned på Lise. Han var glad for at se at hun trak vejret – ganske svagt og langsomt, men hun trak vejret. Han havde været bange for at hun var død. Alligevel var han forvirret. Hvad havde de gjort? De havde kvalt en ung pige, så hun var besvimet. Det var sku ikke lovligt! Hvad hvis de blev opdaget? Hvad hvis hun gik til politiet? Han var virkeligt liderlig, han havde virkeligt lyst til Lise, men han anede ikke hvad han skulle gøre!

    "Jeg ved hvad du tænker, Søren." Sagde Peter, og gik over til sin kammerat. "Men bare roligt, vi skal nok finde en løsning på det. I mellemtiden syntes jeg du skulle prøve at slappe af, og nyde situationen så godt du kan. Hey, hvor tit får man lige chancen for at kneppe sådan en god filet, hva'?"

    "Du har sku ret, Peter. Jeg kan lige så godt nyde hende, nu jeg har chancen. Så må vi finde ud af hvad vi gør, bagefter." Sagde Søren, lige så meget til sig selv, som til Peter. Han gik over til sengen og lagde ne hånd på Lises ben. Hun bevægede sig ikke en centimeter, men hendes hud var dejlig, glat og varm.

    "Sådan, ja, brug den unge krop, Søren." Grinede Peter, da han så et smil brede sig over kammeratens ansigt. "Bliver du aldrig træt af at spørge om lov? Får du aldrig lyst til bare at tage for dig, af alle de unge, dejlige kvindekroppe, som findes i denne smukke verden?"

    "Er det det du gør? Du har gjort det her før, ikke?" Sagde Søren, nu mere nysgerrig end bekymret – nysgerrig både for at udforske Lises smukke krop, og høre Peters mærkværdige historie. Det var en helt ny side af Peter, han så i aften.

    "Ja, jeg har gjort det før. Flere gange." Forklarede Peter, mens han betragtede Søren, som var godt i gang med at nyde Lises unge krop. "Når jeg møder en tøs, som bare er for lækker, men som ikke er interesseret i mig, så kan jeg sku godt finde på bare at tage hende."

    "Vildt nok. Er det ikke farligt?" Spurgte Søren, mens han kæmpede trusserne af Lise. Han havde vendt hende om på ryggen, så han kunne nyde hendes struttende, faste ungpigebryster – men det han virkeligt ville have, var hendes fisse!

    "Jo, for helvede da." Svarede Peter. "Man må sku være forsigtig, men politiet har ikke taget mig endnu, vel?"

    "Wow, hun har barberet fissen. Og se den skønne røv!" Udbrød Søren, da han først trak Lises trusser ned til anklerne, før han greb fat om hendes ankler, og trak hendes mås op fra sengen.

    "Ja, nemlig." Svarede Peter. "Jeg bliver sku nok knaldet en dag, men så har jeg også kneppet nogle rigtigt dejlige kællinger, ikke? Desuden så du udtrykket i Lises ansigt før – var det ikke det mest intense, og det mest ophidsende du nogensinde har set?"

    "Det var sku intenst, det må jeg indrømme." Svarede Søren. "Men jeg ved sku ikke om det var ophidsende. Det var underligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før."

    "Du har ikke oplevet noget lignende før? Nej, vel? Det er ikke en oplevelse, ret mange mennesker får i deres liv. Men nu du har prøvet det, vil du så ikke sige at det var spændende?" Spurgte Peter. Han ville gerne have, at Søren kunne se tingene fra hans synsvinkel – han ville gerne overbevise ham, så han ikke behøvede frygte at Søren sladrede.

    "Jo, det var sku spændende, jeg blev bare så overrasket." Forklarede Søren, idet han trak sine shorts ned. Hans pik sprang frem – hård, dunkende. Hvor han dog glædede sig til at begrave den i Lises unge fisse! Ja, nu skulle det ske! "Nå, men nu må jeg lige tage mig at tøsen her!" Grinede han, idet han lænede sig ind over Lises bevidstløse krop og pressede pikken mod hendes fisse. Han gled uden besvær ind i hendes varme, stramme og våde fisse. "Fuck, hvor er det skønt! Hun er helt våd og varm! Åh Gud, det er fantastisk!"

    Peter forstyrrede ikke Søren yderligere. Han kunne både se og høre, at Søren nød det. Nu håbede han bare, at Søren også ville være med til at afslutte det – at han ville indse, at de blev nødt til at dræbe Lise.

    "Åh ja, ja!" Gryntede Søren, idet han hamrede sin pik ind i Lises vidunderlige fisse. Dybt. Hårdt. Hurtigt. Ligesom han ønskede det! Det var sku fedt bare at kneppe hende, uden at skulle tænke på hvad hun syntes, og om hun fik noget ud af det. Han kunne gøre som han ville. Han kunne kneppe hende på hans måde! "Fuck, det er godt det her! Ja, ja ja!"

    Lise sad på sin elskede, gamle hest, som hun havde haft da hun var barn. Hun kunne mærke den stærke krop, mellem sine ben. Hun kunne mærke at hun hoppede op og ned, i takt med dens kraftfulde skridt. Men det kunne ikke passe. Bianka var for længst død – hun måtte drømme. Pludseligt mærkede hun at hun lå på noget blødt. En seng. Hvad skete der? Hun følte sig så svag. Hun havde ikke engang kræfter til at åbne øjnene. Hun kunne mærke at hun blev skubbet frem og tilbage, i en rytmisk bevægelse. Hun kunne mærke noget mellem sine ben. Hvad skete der? Hvor var hun? Hun kunne intet huske!

    "Åh, åh, åh, ja!" Brølede Søren, som kunne mærke orgasmen nærme sig. "Jeg kommer, fuck, jeg kommer! Ja, JA, JAAAAAAA!"

    Peter syntes han så Lise røre på sig. Måske var hun ved at vågne op. Han ville ikke forstyrre Peter, så han gik uden et ord over til sengen, og stillede sig et par skridt fra sengen, bag Lise, så han kunne hjælpe Søren, hvis han fik brug for det.

    Hun mærkede en isnende fornemmelse i maven, og gåsehud som krøb op af ryggen på hende, da hun langsomt kom i tanke om hvad der var sket. Hun havde danset. To fyre. De havde været vilde med hende. Pludseligt var hun blevet overfaldet. Hun var blevet kvalt! Åh Gud, nu huskede hun alt! Hun måtte stadig være i deres lejlighed!

    Adrenalinet pumpede gennem hendes krop, og hun mærkede kræfterne vende tilbage. Hun kunne høre den ene fyr pruste og stønne. Det var hans pik, hun kunne mærke i sin skede! Pludseligt mærkede hun en eksplosion af væske, som fyldte hendes skede. Han var kommet inde i hende! Hun slog øjnene op. Over hende, kunne hun se den ene fyr, med et ekstatisk udtryk i ansigtet. Han havde voldtaget hende! Han havde taget hende, mod hendes vilje!

    "Dit svin!" Brølede hun og stirrede vredt op på ham – stadig for svag til at bevæge sig. "Hvad fanden bilder du dig ind, dit lede møgsvin! Hjælp! Politi! HJÆLP!!!"

    Selv om hun skreg, blev han bare ved med at dunke i hende. Det var som om han var helt opslugt af ekstase, for han havde det der fjollede udtryk i ansigtet, som mænd har når de kommer. Hun kunne mærke, at han stadig pumpede mere sæd ind i hendes skede. Det var forfærdeligt!

    "Så stop, for helvede!" Skreg hun igen, men han hørte hende tilsyneladende slet ikke.

    "Så kravl dog af mig, dit møgsvin!" Hylede hun, knyttede næven og hamrede den mod hans ansigt, i vildt raseri. Endeligt noget der virkede! Hun mærkede hans krop skælve, han trak sig ud af hende og væltede ned af sengen.

    "Så kan du fandeme lære det, din forbandede stodder! Nu skrider jeg!" Råbte hun, og skubbede sig op fra sengen, så hun kunne rejse sig op.

    "Har du glemt mig, lille luder?" Grinede Peter, idet han greb hårdt fat i Lises hår, og flåede hende tilbage. Hun gav et vræl fra sig – et vræl som han kunne høre ikke kun var smerte. Nej, det skælvede af voldsom angst! "Ja, du tror vel ikke du bare kan slå min bedste ven, og så bare gå din vej, vel?"

    Fuck, tænkte hun, da hun mærkede hånden i sit hår – hun havde glemt den anden fyr. han havde stået på lur bag hende, og nu havde han fat i hende! Hun kunne ikke rykke sig fri! "Hvad fanden vil du have jeg skal gøre? Han voldtog mig!" Hylede hun.

    "Han kneppede dig bare, luder. Du var jo alligevel bevidstløs, ikke? Hvordan skulle han vide at du ville vågne op, midt i det aller sjoveste?" Vrissede Peter. Han mærkede en bølge af forventning og glæde skylle gennem sig. Det var ved at være tid – og hun havde givet ham den perfekte 'undskyldning'! Nu måtte selv Søren kunne forstå, at de blev nødt til at dræbe hende!

    "Nej, I må ikke gøre mig noget, jeg beder jer!" Skreg hun, da hun mærkede to kraftige hænder om sin hals. "Jeg siger ikke noget til nogen, jeg sværger! Hvis I bare lader mig gå, så bliver det her mellem os. Aftale?"

    "Hvad siger du, Søren. Er det en aftale?" Grinede Peter, og kiggede over på Søren, som stadig sad og ømmede sig på gulvet. "Skal vi bare lade hende gå, efter hun lige har pandet dig en, og så stole på at hun holder sit ord? Skal vi være så flinke – og naive?"

    "Fandeme nej!" Vrissede Søren, som var godt vred – men han anede heller ikke hvad de skulle gøre. Hvad kunne de gøre? Uanset hvad, så ville hun sku nok sladre til politiet. Han havde jo selv både hørt og følt, hvor arrig hun var blevet, da han voldtog hende.

    "Du hørte ham, Lise." Grine Peter – han havde aldrig været så ophidset som nu! Nu skulle det ske – han skulle gøre det igen! "Vi kan desværre ikke lade dig gå, så jeg er bange for at vi ikke har det store valg. Vi bliver nødt til at slå dig ihjel. Ikke, Søren?"

    "Nej! Det kan I ikke!" Brølede Lise, da hun mærkede panikken brede sig i sin krop. Skulle hun slå ham? Skulle hun prøve at flå sig løs? Eller ville det bare gøre det hele endnu værre? Hun kunne ikke bevæge sig. Hun var lammet af frygt!

    "Ja, det er vi vel." Svarede Søren tøvende, og sank en klump. Peter havde jo ret, tænkte han. Det var den eneste måde, de kunne være sikre på, at hun holdt kæft.

    "Så sig farvel, Lise. Nu begynder vi." Stønnede Peter, og klemte til. Lises krop vred sig i hans greb - men hun kunne ikke komme fri! "Du slipper aldrig levende fra denne seng, Lise. Ja, du skal dø nu!"

    Hun kunne simpelthen ikke fatte det. Hun havde lige modtaget sin dødsdom! Hendes hals gjorde ondt, og hun kunne ikke trække vejret – så dommen var allerede ved at blive eksekveret! Det kunne ikke være sandt. De kunne da ikke bare sådan beslutte sig for at dræbe hende, og så gøre det. Det gav ingen mening! Det var uretfærdigt! Åh Gud, hun måtte komme væk – ellers var det ude med hende!

    "Ja, spræl du bare, min tøs, men det hjælper dig ikke en skid!" Grinede Peter, og trak Lise tilbage mod sig, så han kunne se angsten og smerten på hendes ansigt. Han var lige ved at komme i bukserne, da han så hendes ansigtsudtryk! "Fuck, Søren, tjek lige det her! Har du nogensinde set sådan et intenst udtryk før?"

    "Øh, nej." Svarede Søren, som ikke vidste om han skulle have ondt af Lise, eller ej. Hun havde slået ham, og hun kunne sladre til politiet, så de havde ikke noget valg – men det virke nu alligevel så voldsomt at dræbe hende. "Hun er sku nok også skræmt fra vid og sans, den stakkels pige. Ville du ikke også være det, hvis du lige havde fået at vide at du skulle dø, og du ikke kunne trække vejret?"

    "Jo, gu' fanden ville jeg så. Fra vid og sans!" Stønnede Peter, så ophidset over alle de følelser og tanker, han forestillede sig fløj igennem hovedet på den døende pige, at han næsten ikke kunne koncentrere sig om at tale.

    Hun var for svag – hun kunne ikke slippe fri! Hendes mave føltes som en stor klump is, og hele hendes krop sitrede og skælvede af angst. Kunne det virkeligt være sandt, at alting var forbi? Kunne det virkeligt være sandt, at hun aldrig skulle se sine venner og sin familie igen? Hvorfor, tænkte hun, du kæreste Gud, hvorfor?

    "Hvordan er det?" Spurgte Søren. Han var så småt kommet sig over chokket over, at de blev nødt til at dræbe Lise. Han var ved at acceptere det – han havde jo ikke andet valg alligevel. Nu mærkede han en ny følelse – nysgerrighed. "Hvordan er det at klemme livet ud af en pige, på den måde? At vide at du tager alt fra hende?"

    "Det er sku det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet." Grinede Peter – glad for at høre at den bekymrede tone var forsvundet fra Sørens stemme. "Det er simpelthen vidunderligt. Det er som om at jeg føler mere glæde, jo mere hun lider. Hver gang jeg ser angsten og frygten i hendes øjne, mærker jeg en bølge af fryd gennem hele min krop. Ja, jeg ved godt at det er forkert, og jeg ved godt at jeg er en slem dreng – men det gøre bare det hele så meget mere ophidsende!"

    "Det lyder sku ret vildt, sådan et blive ophidset over andres lidelser." Sagde Søren. Han forstod ikke helt hvad Peter havde gang i, men han ville gerne finde ud af det – selv om han syntes det lød sygt, så var Peter trods alt hans bedste ven. "Har du altid tændt på det?"

    "Ja, så længe jeg kan huske. Men kun når der er en kvinde, som lider. Og hun er smuk." Forklarede Peter. "Der er sku noget enormt seksuelt over smerten. Se udtrykket i hendes ansigt. Se hvordan hendes krop spjætter og vrider sig. Det er sku næsten ligesom sex – bare tusind gange mere intenst! Men hvis du virkeligt vil vide hvordan det er at slå ihjel, hvorfor kommer du så ikke herover, og giver en hånd med?"

    Skulle han gøre det? Skulle han hjælpe Peter med at dræbe Lise? Søren var som delt i to. På den ene side havde han sku ondt af Lise, og var ked af at det var nødvendigt at slå hende ihjel. På den anden side var han nysgerrig, både for at se hvad der skete med Lise, og for at se hvad det var Peter fandt så ophidsende ved det. Han havde aldrig tænkt på sig selv, som et menneske der var i stand til at slå ihjel – det var simpelthen ikke noget man gjorde. Men nu? Lise skulle jo dø under alle omstændigheder! Og han var jo selv indblandet, hvad enten hen hjalp Peter eller ej. Hans hjerte hamrede og hans håndflader blev klamme, da han mærkede afgørelsen nærme sig.

    "Kom herover, Søren." Grinede Peter – han ville så gerne have at Søren skulle være med. Både for at Søren ikke skulle sladre senere, men også fordi han ville dele den oplevelse med sin kammerat. "Tag plastikken med, så kan vi kvæle hende med den. Jeg er sku ved at blive træt i fingrene af det her."

    "Jeg gør det sku! Fuck mand, jeg gør det!" Råbte Søren opstemt. Han var både nervøs og ophidset. Han skulle gøre det. Han skulle være med til at dræbe et menneske! Det var fuldstændigt sindssygt, tænkte han, men det var sku også ret spændende! Han gik over mod sengen, tog det stykke plastik, Peter tidligere havde brugt til at overfalde Lise med, og gik hen til hende.

    "Så, lille Lise, nu kommer Søren, og hjælper mig med at tage livet fra dig!" Grinede Peter, idet Søren lagde plastikken ned over Lises ansigt. Han mærkede en enorm glæde, næsten som en elektrisk strøm, gå igennem sin krop, da han så fornyet panik i Lises øjne. Han kunne ikke holde op med at grine. "Ja, for helvede, Lise – du har kun få minutter tilbage, så er det alt sammen forbi!"

    Da hun så den anden fyr - Søren hed han vidst - komme over mod sengen, havde hun et kort øjeblik håbet, at han havde fortrudt - at han ville stoppe Peter. Da hun så ham sætte sig ned på sengen, med plastikken i hånden, blev hun grebet af panik. Da hun mærkede plastikken dække sit ansigt, og så begge fyrene grine ned til hende, gennem den tynde hinde, vidste hun at det var forbi. Hun kunne ikke engang kæmpe mod en af dem. Hun havde ikke ne chance mod dem begge to. Så var det virkeligt forbi, tænkte hun. Nu vidste hun det, nu vidste hun, at hun skulle dø – og den vished fyldte hende med en angst, hun aldrig nogensinde før havde følt magen til!

    "Åh Gud!" Udbrød Søren, da han så ned på Lise. Han havde aldrig set noget lignende! Han kunne næsten føle hendes angst og smerte, så udtryksfuld var den forfærdelige grimasse, som totalt havde forvredet hendes ellers kønne ansigt. "Fuck mand, hvor hun lider, den stakkels tøs! Hvor længe tror du hun kan blive ved – før hun dør?"

    "Jeg tror ikke hun har langt igen." Sagde Peter, og smilede til Søren. "Det er sku fedt, at du er med på den! Det er sku kanon, at vi kan gøre det her sammen!"

    "Jeg må sku indrømme, at jeg også kan li' det." Sagde Søren, og følte en enorm lettelse – endeligt havde han indrømmet det for sig selv! Ja, han kunne li' det. Han mærkede en ekstrem følelse af magt, når han så panikken i Lises øjne, og den hjerteskærende smerte, som stod malet i hele hendes ansigt. Det var ham, der gjorde det. Det var ham, som påførte hende den angst og smerte, det var ham som skulle slukke hendes liv!. Ham og Peter. "Vi er Gud for hende. Herre over hendes liv og død! Det er sku et sus!"

    Lise kunne høre, at de talte om hende. De morede sig over hendes smerte! Åh Gud, hvor var det forfærdeligt! Så uretfærdigt! Hun var blevet vodtaget og ydmyget - nu skulle hun dø, og de to svin nød det bare! Hvad havde hun dog gjort, siden hun havde fortjent så grusom en skæbne? Det gav ingen mening. Det gav simpelthen ingen mening!

    "Hvad tror du hun tænker på, det stakkels væsen?" Spurgte Søren, da han pludseligt kom til at tænke på det – tanken ophidsede ham enormt. "Hvad tror du der sker, bag de smukke øjne?"

    "Ja, jeg ved det sku ikke, men jeg bliver vanvittigt ophidset af at tænke på det." Svarede Peter, og smilede. Søren var sku ved at lære det, kunne han mærke – han var ved at lære at tænde på mord, lige som han selv gjorde det! "Måske tænker hun på, at hun aldrig skal se sine venner og familie igen. Måske tænker hun på alle de ting, hun nu aldrig skal opleve. Måske er smerten så voldsom, at hun slet ikke kan tænke på andet."

    "Fuck mand, jeg er ved at blive liderlig igen!" Grinede Søren, da han mærkede at hans pik igen blev stiv. "Skal vi ikke kneppe hende, når hun er død?"

    "Jo klart!" Grinede Peter, som nu vidste, at Søren var helt og aldeles på hans side.

    Rummet drejede rundt over hende. De to fyres stemmer svandt langsomt til en fjerne brummen. Hold fast, tænkte hun, jeg må holde fast for enhver pris! Men nej – hendes lunger brændte, og hver en celle i hendes krop skreg på luft. Hun gled bort et øjeblik, og mærkede at smerten blev mindre. Hun kunne ikke klare det mere. Hun kunne ikke blive ved med at kæmpe. Lad mig dø, kære Gud, tænkte hun - og gav op.

    "Se på hende! Åh mand, hun dør nu! Hun dør sku lige nu!" Stønnede Søren, da Lises krop pludseligt begyndt at spjætte helt ukontrolleret, som var den i voldsom krampe. Hendes øjne spærredes op på vid gab, og han kunne se døden stirre op på ham! Hun spjættede en sidste gang. Så lå hun stille.

    "Ja! Damn, det var smukt!" Grinede Peter. "Nok den smukkeste død, jeg endnu har oplevet!"

    Søren blev ved med at presse plastikken mod Lises ansigt, selv efter at hun var holdt op med at spjætte. Han ville ikke have, at hun kom tilbage, som hun havde gjort det første gang de kvalte hende. Først da han var helt sikker på, at hun var død, fjernede han plastikken. Lises øjne stirrede tomt op i loftet.

    "Nu er hun helt væk. For altid." Hviskede Søren, og bøjede sig ned over Lise. Han kiggede ned i de tomme øjne. Der var ikke noget liv tilbage. De havde gjort det – de havde slået Lise ihjel! Der var noget fredfyldt ved hendes ansigt, en rolig skønhed, som fik hende til at se endnu smukkere ud, en hun havde gjort, da hun var i live. Han følte pludseligt en voldsom trang, til at trænge ind i det – at invadere det smukke hoved. "Jeg vil kneppe hendes mund."

    "Helt i orden med mig. Så knepper jeg hende i røven." Grinede Peter. "Du har jo pumpet hendes fisse helt fuld af sæd, så den er sku lidt for nasty nu."

    Det næste kvarter snakkede de ikke sammen. De koncentrerede sig begge om, at få så meget nydelse fra Lises døde krop, som de overhovedet kunne.

    "Det var fandeme det vildeste, Peter." Sagde Søren, da de bar Lises lig ud mor garagen. De havde aftalt at smide det bag i hendes bil, som holdt parkeret ude foran. De ville ligge det ude i garagen, indtil det blev mørkt, og de kunne bære det ud i bilen, uden at naboerne så noget.

    "Ja, det var ret fedt." Sagde Peter. "Jeg er sku glad for, at du også kunne se det fede i det. Det er skønt, at have nogen man kan dele sine interesser med."

    "Vi må sku snart finde en til." Grinede Søren.

    "Rolig nu." Grinede Peter. "Vi må sku lige tage en ting af gangen. Men bare rolig, vi skal nok finde flere unge, smukke kvinder, vi kan dræbe sammen!"

Tilbage til Historier