Necro Inc.


En novelle af H. Dude

Necro Inc - Del 1

    Sandy vågnede glad og tilfreds med livet, da clockradioen sendte de første blive toner ud i hendes soveværelse. Hun fløj ud af sengen og ind under bruseren.

    Morgentoilettet var overstået på under en halv time. Hun var jo både ung og smuk, så der behøvedes kun en mindre makeup til at gøre udseendet perfekt. Hendes lange lyse lokker var endnu fugtige, så hun lod håret hænge løst. Så kunne det lufttørre på vej til kontoret.

    G-streng, stram bluse over hendes perfekte bryster. LIgeledes stram sort nederdel med løsthængende jakke og sko med høje hæle som fik hendes velformede ben til at tage sig endnu bedre ud.

    Sandy var vant til at mændene kikkede efter hende. Hun ignorerede dem for det meste.

    Sandy arbejdede som sekretær for direktøren i firmaet Necro Inc. der holdt til i den mest fascionable del af byen. Hun havde haft jobbet i næsten 3 måneder. Det betød at hendes prøvetid var næsten slut. Direktøren roste altid hendes arbejde, så hun regnede med at en fastansættelse var indenfor rækkevidde.

    Det var et godt betalt job. Hendes chef, han hed Harry, var tillige en gentlemand. Ingen tilnærmelser, eller famlende hænder. Harry var vel i slutningen af fyrrene. Høj og slank. Egentlig et godt skår havde Sandy tænkt flere gange. Han var gift. Der var billede af en midaldrende lidt kedelig kvinde på hans bord.

    Kontoret var en filial af et sydafrikansk handelsagentur, så direktøren var tit væk nogle dage af gangen på tjenesterejse sydpå. Måske hun en dag ville blive inviteret med på en sådan tur.

    Da hun ankom til kontoret, var der håndværkere. Harry havde fortalt hende det aftenen før. Hans store kontor var ved at blive rigget til med kameraer og lys. Derudover var gulvet blevet dækket med store pressenninger. Det var nok for at beskytte de smukke gulve tænkte hun.

    Håndværkerne blev færdige og forlod kontoret. Lidt senere kom chefen. Han havde 2 gæster med. En mand, jævnaldrende med Harry og en ung negerkvinde, som den fremmede mand havde lagt sin arm omkring.

    Vil du servere os kaffe og lidt morgenmad om 20 minutter sagde Harry og viste sine gæster ind på sit kontor.

    På det aftalte tidspunkt bankede Sandy på døren og gik ind med bakken. Den fremmede mand rejste sig og lukkede og låste døren bag hende. Sandy kikkede spørgende på sin chef.

    "Sæt dig der" sagde han venligt og pegede på en tom stol. Sandy satte sig.

    "John" sagde chefen. "Start lys og kamera". Den fremmede rejste sig, tændte de kraftige projektører og gik om bag kameraet.

    Sandy missede med øjnene da hun pludselig sad badet i lys, men fokuserede så igen på chefen.

    "Hør godt efter" sagde hendes chef. "Jeg vil fortælle dig noget som du vil have svært ved at fatte.". Sandy satte sig frem i stolen og kikkede spørgende på Harry med sine smukke blå øjne.

    "Om lidt ved du noget som ingen af os andre ved noget om" sagde han til hende.

    Han åbnede den ene skrivebordsskuffe og tog en pistol frem. Sandy kikkede måbende på pistolen. "Du skal dø idag, Sandy" sagde han venligt og pegede våbnet mod hende.

    "Nej" gispede Sandy. "Nej... åh gud, nej." Hun mærkede at hun havde svært ved at trække vejret og hendes hjerte hamrede i brystet. "Hvorfor" spurgte hun spagt.

    "Det er min hobby og desuden skæpper filmen godt i firmakassen" sagde han med et smil.

    "Du vil blive overrasket over hvor mange der køber den slags film". "Du bliver helt klart et hit.

    Normalt bruger jeg sorte piger, men en meget rig kunde har bestilt en film med en høj blond pige som hovedperson. Det bliver dig". fortsatte han. "Du må ikke tage det personligt, jeg synes du er en utrolig sød pige og du har passet dit arbejde til min fulde tilfredshed, men jeg kan ikke sige nej til sådan en klient.

    Sandy troede ikke sine egne ører. Hendes hjerne arbejdede på højtryk, alt imens hendes mave snørede sig sammen i angst. Det forklarede pressenningen på gulvet.

    Harry trak stolen ud fra bordet. Sandy så negerpigen lå på knæ foran ham, nøgen, og det var tydeligt hvad hun var igang med. Han sagde noget til pigen på et sprog Sandy ikke forstod. Pigen forsøgte at putte det stive lem tilbage i bukserne, hvilket voldte en smule kvaler.

    Mere lys blev tændt. Harry vinkede den mørke pige over mod væggen. Pigens reaktion da hun så pistolen var heller ikke til at tage fejl af. Hun blev seriøst bange.

    Harry rejste sig. Sandy kunne se hans store stådreng gennem bukserne.

    "Har du nogensinde set et menneske dø, Sandy?" spurte Harry og sigtede på den fremmede pige med pistolen. Sandy rystede på hovedet og så hvordan pigen holdt hænderne op foran sig.

    Harry rakte hånden ned i skuffen igen og tog en lyddæmper frem som han roligt skruede på pistollløbet. "Så støjer det ikke så meget" sagde han henvendt til Sandy hvorefter han igen sigtede på den mørke pige.

    Der lød et puf. Sandy hørte et skrig. Kvinden sank sammen, mens hun pressede begge hænder mod sit underliv. Blod kom til syne mellem hendes fingre. Der var også blod på væggen. Kuglen var gået tværs igennem kroppen.

    Sandy kunne intet sige. Hun stirrede bare på kvinden der nu lå stønnende på gulvet. Det her var en ond drøm.

    Harry trak en junglekniv frem fra skuffen. Han lagde den foran Sandy. "Hun har ondt, Sandy" sagde han. "Tag kniven og gør hende færdig. Du kan udfri hende fra smerten."

    Sandy skubbede stolen hun sad i længere væk fra bordet og den ondt udseende kniv.

    "Tag kniven Sandy"

    Sandy reagerede ikke.

    "Tag kniven Sandy" sagde Harry igen og hævede pistolen mod den rystende pige.

    "Nej .. Nej .. Nej "

    Harry gik om til Sandy. Satte pistolen imod hendes tinning. "Jeg tæller til 3" sagde Harry ...

    "Nej det kan jeg ikke"

    "1 ..."

    "Jamen jeg ..."

    "2 ..."

    Sandy rakte langsomt en rystende hånd ud efter kniven. Harry trak sig lidt væk for ikke at være i vejen for kameraet.

    Uden egentlig at ville det to Sandy kniven i hånden og stod nu ubeslutsom med det store mordvåben.

    "Du har 3 minutter til at slå hende ihjel. Gør du det ikke, så gør jeg det, men til gengæld bliver din død grusom og langsom og jeg bruger kniven du har i hånden, men dræber du hende lover jeg at dræbe dig med et enkelt skud" sagde Harry og satte sig på kanten af sit skrivebord med pistolen klar.

    Sandy var i vildrede. Hun kunne både se og høre at kvinden havde smerter, men bare tanken om at skulle stikke den spidse skarpe kniv i et andet menneske fik hende til at ryste over hele kroppen, men hvis hun selv alligevel skulle dø bagefter, var en kugle i hovedet måske at foretrække.

    "2 minutter " sagde Harry.

    Sandy gik hen til den sårede kvinde. Hun ville sætte sig på knæ men kvinden skreg højt og kikkede forfærdet på dolken. Sandy lagde kniven på gulvet. Kikkede ind i de bange mørke øjne. Sandy kikkede ned af kvindens krop. Hun var ung. Højst 20. Flot krop, lækre bryster, men lige ved siden af navlen var et blødende hul. En hel lille sø havde samlet sig under kvindens krop. Sandy aede kvinden på kinden.

    "1 minut " sagde Harry. Kvinden sagde nu en hel masse som Sandy ikke forstod.

    Sandy tog kniven op. "Hvordan gør jeg?" spurgte hun.

    "30 sekunder" sagde Harry stille.

    "Jamen jeg kan da ikke bare stikke hende"

    "20 sekunder"

    Harry rejste sig. Sigtede mod kvindens pande med pistoen.

    "Tænk på dig selv Sandy ... 10 sekunder"

    Sandy løftede kniven over hovedet, men tøvede så ...

    "8"

    Så huggede hun, kvinden skreg, men kniven ramte et ribben og Sandy kunne ikke trykke dolken i bund.

    "5"

    Hun løftede igen kniven.

    "3"

    "2"

    Sandy huggede af al kraft dolken ned i kvindens hals. Den gled igennem hud og sener, overskar luftrør og pulsåre. Sandy slap dolken og kikkede panisk på det hun havde gjort.

    Kvinden løftede sine hænder. forsøgte at tage fat om dolken. Hun rallede. Blod løb fra såret og fra hendes mund.

    Kameramanden lavede closeup's.

    Kvinden udåndede med en sidste langsom rallen fra det overskårne luftrør.

    Sandy var i chock hun sad på gulvet og kikkede på sine blodige hænder.

    Harry tog hende og førte hende nænsomt over til en stol.

    Kameramanden flyttede kamera og stativ. Harry tog pistolen, satte en speciel patron i kammeret, førte pistolen ind i den døde kvindes mund. Pressede lyddæmpere op i ganen. Han kikkede på kameramanden. Denne nikkede.

    Et splitsekund efter splintredes kraniet da dumdumkuglen skulle ud efter turen igennem kvindens hjerne.

    Harry gik tilbage. Tog et håndklæde og tørrede nogle enkelte blodstænk af tøjet.

    "Det var flot Sandy, den film kommer til at sælge godt. Jeg troede ikke du havde det i dig, men du er jo en vaskeægte dræber".

    Han rejste sig, gik over til kameramanden og de snakkede sagte sammen.

    Sandy kom til sig selv igen. Hendes krop rystede ukontrollabelt. Hendes fingre klistrede. Hun frøs. Hun havde dræbt et andet menneske og nu var det hende ....

    Harry kom tilbage, sigtede på hende. Sandy stirrede på pistolen. Hun sukkede. Lukkede øjnene og ventede på døden.

    "Sandy .." kaldte han ... "åbn øjnene."

    Hun lystrede. Pistolen var lagt på bordet. Vi har et tilbud til dig.

    Du kan blive den nye stjerne i vores film. Så længe du dræber de kvinder vi bringer dig, så længe får du selv lov at leve.

    Sandy nikkede. Hun ville havde sagt ja til hvadsomhelst. Hun skulle nok finde en udvej fra dette helvede.

    Vi har 2 andre mørke piger på lager. Lad os filme dem i eftermiddag. Er det ok med dig Sandy?"

    Sandy nikkede.

    "Jeg er blevet helvedes liderlig af at se dig gøre tøsen færdig" sagde Harry og tog sin pik frem af bukserne. Han gik hen og stillede sig foran Sandy.

    Hun reagerede ikke.

    "Du er ikke i fagforening mere tøs" sagde Harry og greb hårdt fat i hendes lyse hår og pressede sit store lem mod hendes læber. Hun åbnede munden og begyndte at slikke. Hun overvejede seriøst at bide pikken af ham, men vidste at så var livet slut få sekunder senere.

    Hun måtte spille spillet til ende for måske at få en ny chance. Hun slikkede det bedste hun havde lært. Harry løsnede grebet i hendes hår. Han stønnede højt og Sandy mærkede den klæbrige varme salte vædske der fyldte hendes mund.

    Hun afskyede smagen af sperm mere end noget andet, men turde ikke andet end at lade ham sprøjte færdig.

    "Synk det" kommanderede Harry.

    Hun tøvede, men da han rakte ud efter pistolen lystrede hun. Smagen gav hende gåsehud over hele kroppen.

    "Smid kludene" sagde fotografen.

    Hun lystrede og afførte sig nederdel og bluse.

    Buk dig ind over bordet og spred dine ben.

    Hun gjorde igen hvad der blev sagt og kort tid efter mærkede hun fotografens tunge lege i hendes forbudte hul.

    Hun lukkede øjnene og forsøgte at tænke på noget andet. Så mærkede hun at han rejste sig.

    Han tog sin pik og trykkede den mod hende stramme muskel. Smerten blev værre efterhånden som han fik presset sin store pik dybt ind i hendes stramme røv. Hun var blevet taget bagi før, men aldrig uden brug af creme.

    Han blev ved og ved. Først havde hun bidt sin stønnen i sig, men smerten var nu nærmest uudholdelig og hun stønnende nu højt hver gang han gik i bund i hende. Han tog et fast greb i hendes hår. Trak hendes hoved voldsomt bagover og fyldte med et brøl hendes røv med sine safter.

    Hun mærkede han trak sig ud. Tårerne løb fra hendes øjne. Hvad var det for mennesker hun var kommet i kløerne på.

    "Gå ud og vask dig" sagde Harry og pegede på sit private bad. "Så sender jeg bud efter vore 2 næste gæster. Adlyder du os og udfører præcis hvad vi ber om får du lov at tage hjem i aften. Så er du jo medskyldig. Vi har så på film hvordan du helt alene har dræbt 2 kvinder.

    Harry grinede. Sandy græd.

Necro Inc - Del 2

    Sandy var i badet meget længe. Hun havde fået styr på sine tårer og den fysiske smerte. Hun havde vasket sig mindst 5 gange, men følte sig stadig snavset. Hun mærkede vandet begyndte at blive koldt. Varmtvandsbeholderen var ved at være tom. Hun lod det nu iskolde vand løbe over sin krop, ignorerede ubehaget.

    Hun skyllede sin mund igen og igen i det kolde vand, men følte stadig hun havde 1 million uvelkomne sædceller svømmende mellem tænderne.

    Hun lod tankerne vandre tilbage. Hvordan kunne hun have taget så meget fejl. Nok var hun blond, ægte, men havde aldrig betragtet sig som selv som dum, snarere tværtimod. Nu var hun i tvivl.

    Harry havde indtil idag været venligheden selv. Hjælpsom og imødekommende, især når hendes pc'er drillede. Hun havde intet anet om at der skulle foregå lyssky ting i firmaet ... og dog ... Harry havde flere gange bedt hende kopiere og sende nogle cd-rommer til nogle adresser forskellige steder i verden. Adresserne havde skilt sig ud fra den øvrige post hun sendte ved ikke at være addresseret enten lokalt eller til virksomhedens samarbejdspartnere i Afrika. Var det mon de film Harry snakkede om, som hun havde sendt ud i verden.

    Hun var helt væk i sine tanker at hun ikke opdagede at hun rystede af kulde under det kolde vand.

    Hun lukkede for vandet og svøbte sin gennemkolde krop i de tykke håndklæder.

    Hvordan skulle dette ende. Ville hun slippe herfra i live og hvis det lykkedes hende at overleve, ville hun så blive straffet for hvad hun havde gjort.

    Hun kikkede på sit tøj der lå i en bunke på gulvet. Både bluse og nederdel var der blod på. Det kunne hun ikke tage på igen.

    Hun iførte sig sit undertøj og svøbte en stort håndklæde om sig.

    Hun var bange, men fattet, da hun kom ud fra badet. Pressingerne, med indhold, var fjernet og kontoret lignede næsten sig selv igen. Både Harry og fotografen var også væk.

    Hun kikkede i skrivebordsskuffen. Satans, pistolen var væk. Hun checkede hurtigt de øvrige skuffer og skabe. Kun kontorinventar, ikke engang en papirkniv var der. Hun løftede røret til telefonen. Død. Mobilen, den var i hendes taske ved hendes skrivebord. Hun forsøgte at åbne døren til sit kontor, men den var låst. Døren var solid og den åbnede indad, så hun kunne ikke gøre sig håb om at kunne åbne den med magt.

    Angsten bed igen i hendes mave. Hun var fanget som en rotte i en fælde. Kunne hun dræbe igen hvis det gjaldt hendes eget liv. Ja det var hun sikker på. Næste gang måtte hun dog huske ikke at kikke offeret i øjnene. Den rædsel hun havde set i øjnene på sit offer, lige inden kvindens sidste åndedrag, var ubeskrivelig.

    Så hørte hun en nøgle i døren. Harry kom ind. Han gjorde tegn til at Sandy skulle sætte sig i stolen foran hans skrivebord.

    "Godt at se dig frisk igen" sagde han i sit sædvanlige venlig tonefald. "Andy og jeg, altså fotografen.. øh vi vil gerne undskylde vores opførsel over for dig. Hvis du samarbejder vil vi formentlig ikke fremover forulempe dig sexuelt.". Han tog sin mobil, ringede et nummer op. "Andy tag lige noget chickt tøj med til Sandy, hun sidder her i et håndklæde. Det kan vi ikke byde hende... Ja 38 er vist fint."

    Harry fortalte så Sandy om firmaet og om hvordan deres importhandel var skalkeskjul for en ring af meget rige mænd som havde den fælles interesse at de nød at se kvinder blive myrdet. Enten in real life, eller på DVD. Kvinderne kom primært fra Afrika eller Thailand. Som regel prostituerede, som blev lokket med løfte om job i vesten.

    Sandy lyttede målløst. Harry fortalte så levende og engageret, som enhver anden direktør der fortalte om den vare han producerede og var stolt af. Hvad slags mennesker fik et kick ud af at se en fattig luder blive myrdet.

    Harry fortsatte med at fortælle om eftermiddagens sceance. De skulle på landet hvor en kunde gerne ville overvære en piskestraf, som den blev udført i forrige århundrede. Sandys job ville være at svinge pisken. Alt ville naturligvis igen blive filmet af Andy.

    Sandy så for sit indre blik scener fra film hun havde set hvor sorte slaver blev slået halvt fordærvede med pisk. Hun frygtede at halvt fordærvet ikke rakte idag.

    "Rejs dig op og tag hænderne bag ryggen" sagde Harry. Sandy adlød. Harry kom hen og gav hende håndjern på. "Beklager Sandy" sagde han venligt, ".... men jeg må passe godt på firmaets guldfugl". Herefter trak han en sort stofpose ned over Sandys hoved. "Kom min pige" sagde han venligt og tog fat om hendes overarm.

    ------

    De havde kørt i flere timer mente Sandy. Hun sad på gulvet i hvad hun regnede med var varerummet i en mindre lastbil. Transportforment var ikke ligefrem egnet til hendes i forvejen meget ømme røv. Hun følte sig køresyg og havde meget ondt af sig selv. Hun var egentlig ikke bange, for hun følte sig sikker på at så længe hun samarbejdede ville de ikke gøre hende noget. Men kunne hun? Kunne hun virkelig piske et andet menneske ihjel. Hun så Harrys skarpladte pistol for sig. Ja det kunne hun.

    ------

    Scenen var en gammel forladt gård. Sandy var blevet hevet ud af vognen af Andy og en fyr hun ikke kendte. De havde taget hendes håndjern af. og givet hende en lang gammel kjole hun skulle tage på ... og træsko. Hun følte sig ilde til mode da hun krøb i den gamle kjole, den lugtede jordslået.

    Harry kom hen til dem. Der skulle gøres noget ved hendes hår. Det er for rent og pænt. Den fremmede fyr bukkede sig og tog en håndfuld jord og snavs fra gårdspladsen og gned det ind i hendes bløde lyse lokker. Det tog kun få minutter, så lignede hun en beskidt og ildelugtende kvinde fra en anden tid.

    Projektører blev tændt og ud fra stuehuset kom to store fyre i gammelt tøj, men med tørklæder om ansigtet, imellem sig havde de en spinkel ung mørk kvinde som ligeledes var iført datidens gevanter. Kvinden blev ført hen til hvad der engang havde været et stativ til at banke tæpper på. Her blev hun bundet med hænderne til overlæggeren.

    Sandy gyste, da hun så kvinden blev bundet så hun havde ansigtet mod kameraet.

    Andy lavede closeups af kvindens ansigt og krop. Førbilleder tænkte Sandy.

    Harry fortalte hende hvad hun skulle gøre. Hun skævede ned til pistolen som havde siddende i bæltet. OK. sagde hun efter instruktionen.

    Sandy ventede på klarsignal fra Andy. Så tog hun pisken, der lå rullet sammen på bordet. Den var lang. Mindst 3 meter. Hun rullede pisken ud og slog et par slag ud i luften. Hun blev helt forskrækket over lyden fra piskesmældet. Kameraet fangede det hele.

    Sandra gik over mod kvinden på usikre ben. Pisken havde hun over skulderen.

    Hun kikkede på kvinden. Tog fat i hendes kjole og rev den op foran.

    Synet der mødte Sandy fik hende til at gyse. Kvinden var i en elendig tilstand. Hendes bryster var blevet mishandlet. Der var indtørrede blodige bidmærker i dem begge og den ene brystvorte var fuldstændig deformeret, Sandy gættede, udfra tandmærkerne, på den var blevet bidt itu af et par kindtænder.

    Sandy ville stryge noget hår væk fra ansigtet på den bundne kvinde, men denne spyttede Sandy i ansigtet og råbte "Burn in hell ... white whore".

    Sandy drejede om på hælen. Tørrede ansigtet i ærmet. Hun slog igen 3 prøveslag for at lære at styre den lange pisk. Hun kikkede på kameramanden. Han gav ok tegnet.

    Et smertensskrig indikerede at kvinden var blevet ramt, men Sandy vidste hun havde fejlbedømt afstanden. Hun gik 1/2 meter længere væk fra kvinden og slog igen.

    Det virkede bedre. En lang blodig streg tegnedes på kvindens mave, fulgt af endnu et klagesskrig. Sandy slog igen og noterede at slaget lå præcis parallelt med det foregående.

    Sandy sænkede sit sigte lidt og ramte kvinden på låret. Skrigende aftog og blev til en stønnen mens slagene systematisk gled ned af det ene ben og op ad det andet.

    Sveden begyndte at piple frem på Sandys pande. Dels fordi hun stod under den brændende sol, men det var mere end det. Hun holdt inde. Tørrede panden og bad om noget at drikke.

    Sandy mærkede at hun var ved at blive høj. Det forskrækkede hende. Hun mærkede en bølge af vellyst løbe gennem sin krop og fornemmede desuden at hun var meget våd mellem benene. Hun mærkede forventningen da hun igen greb om piskens håndtag. Sigtede efter maveskindet og følte sig stolt da hun ramte sit mål præcist.

    Tøsen havde kaldt Sandy for whore ... luder. Tanken fik vreden til at boble. En lille djævel gik i hende. Hun sigtede på de fyldige læber og slog igennem. Alt hvad hun kunne. Forfejlede lidt og ramte kvindens hals, lige ved struben.

    Kvinden skreg hjerteskærende et kort øjeblik. Så flakkede hendes øjne og hovedet faldt forover og kroppen blev slap. Blod begyndte at løbe ud af hendes mund.

    Sandy mærkede skuffelsen. Hun rakte ud efter spanden med koldt vand, men kameramanden holdt hende tilbage.

    Andy gik helt tæt på. Filmede closeup på ansigtet hvor blod stadig løb fra munden. En hel lille pøl havde samlet sig under den bevidstløse krop.

    Harry kom hen til hende. Tog pisken. "Undskyld" sagde Sandy brødbetynget. "Jeg ramte ved siden af". "Fjols" svarede Harry med et grin. "Vores klient er vildt begejstret. Det var et mesterslag. Jeg tror du knuste hendes strube".

    "Pistolen" forlangte Sandy og rakte armen frem. "Nå ja" sagde Harry. Han gik over til den ene af bilerne og tog en gammel tingest frem. Han fumlede med krudthorn og kugle da han skulle lade. "Jeg ved slet ikke om den virker" sagde han da han gav den til Sandy. Umiddelbart efter tog han sin eget pistol frem, men Sandy registrerede det ikke. Hun fik i stedet øjenkontakt med Andy og kameraet. Hvorefter hun langsomt gik frem mod offeret der nu skulle slagtes helt.

    Alle kunne se forskellen. Væk var usikkerhed og angst, som havde præget hendes skridt første gang hun havde nærmet sig delikventen. Nu var der selvsikkerhed og forventning i hvert skridt hun tog.

    Sandy stoppede lige foran kvinden. Tog et fast greb i hendes krusede hår. Løftede ansigtet op. Tog pulsen. Hun levede stadig. Sandy drejede om på hælen og gik tilbage og hentede spanden med vand. Da hun nåede tilbage til kvinden tømte hun spandens indhold ud over kvindens ansigt.

    Et svagt tegn på liv kom. Sandy slog kvinden på kinderne. "Hallo ... er du der...black whore" ... ordene fik endnu en bølge af vellyst til at skylle gennem Sandys krop. Vidste hun ikke bedre ville hun tro at en orgasme var nær. Hun var stakåndet nu.

    Hun tog fat under kvindens hage med venstre hånd. Løftede hendes ansigt. "Hallo ... er du der". De mørke øjne åbnede lidt og kikkede på hende.Sandy satte pistolen imellem kvindens øjne. "Who do you think goes to hell ..." sagde Sandy til kvinden og trykkede på aftrækkeren.

    Et øresønderrivende brag kom fra den gamle pistol. Blod pulsede ud fra indskudshullet. Kroppen blev slap. Benene spjættede ukontrollabelt et par gange.

    Sandy kikkede på sit værk. Hun var tændt. Hun havde oplevet en verden ikke aldrig havde troet eksisterede og hun tændte vildt på det.

    Hun gik hen mod de øvrige. Krængede den gamle ildelugtende kjole af sig og smed træsko og trusser. Hun bukkede sig ind over bordet med remedier og drikkevarer. "Jeg skal ha pik" råbte hun ... " og det skal være nu". Hendes ene hånd var mellem hendes ben. Hun strejfede sin kilder ... og sukkede dybt.

    Andy fangede situationen. Gav kameraet til Harry. Åbnede sine bukser. Han var bag Sandy på få sekunder. Han bankede sit store lem op i hendes stramme fisse og gled i bund i et stød. Sandy skreg og hylede og kom i en orgasme der slog alt hvad hun endnu havde prøvet. Hun ænsede ikke at Andy trak sig ud og for anden gang denne dag stødte hårdt op bag i hendes stramme røv. Her afleverede han efter kort tid endnu en varm klistret portion sperm.

    Sandy var træt efter orgasmen. Hun lagde sig på græsset og lod solen varme hendes krop. Hun var i sin egen verden. Varm og veltilfreds efter den mest intense udløsning nogensinde.

    Så ikke mændene tage den døde kvinde ned. Så ikke klienten forhandle med Harry og Andy, men vågnede med et spjæt da stærke hænder hjalp hende op. Hun kikkede forundret på mændene. "Beklager Sandy" sagde Harry da de førte hende hen til det gamle træstativ. Sandy mærkede hun trådte i noget klistret. Blodpølen fra hendes offer.

    "Nej" skreg Sandy da det gik op for hende hvad der var ved at skre. "DU LOVEDE ...". mere nåede hun ikke at sige før et smæld knaldede igennem luften. Sandy drejede hovedet og så en gammel gråhåret tynd mandsperson stå med elefantpisken i hånden.

    "Du lovede at hvis jeg samarbejdede ville der ikke ske mig noget" råbte hun desperat mens de bandt hendet til stativet. Hun stod nu på samme sted og på samme måde som ...

    "Beklager min pige " sagde Harry og strøg hende kærligt over håret. "Buisness. Klienten har altid ret. Du tændte ham og nu vil han se om du selv kan tåle mosten. Og han betalte godt"

    Endnu et smæld lød fra den lange pisk. Sandy så den gamle mand forsøge at ramme nogle tomme flasker der var sat på en sten. Det mislykkedes et par gange, men pludselig knustes en af flaskerne. Den gamle havde fundet fidusen.

    Så vendte den gamle mand sin opmærksomhed mod Sandy. "Unge smukke dame" sagde han med en svag hæs stemme" Du har ingen ide om hvor mange penge jeg har måttet betale for dette. Men jeg er sikker på det er hver en cent værd. Så bukkede han sig frem og tog fat i hendes venstre bryst. Åbnede munden og bed hende. Negerkvindens skamferede bryster stod pludselig i hendes erindring. Åh nej det var ham. Smerten var slem, men kortvarig og heldigvis var det kun brystet ikke selve vorten. Han tog det andet bryst i hånden. Tog med 2 fingre brystvorten og trak den opad i en voldsom bevægelse. Sandy skreg, da mandens negle skrabede noget af huden af den følsomme brystvorte. Hun kikkede ned på sit bryst og så små bloddråber. Den gamle ulækre mand bukkede sig ned. Slikkede blodet i sig. Så tog han fat om den ømme vorte igen. Placerede den mellem sine kindtænder og bed til.

    Sandy brølede af smerte. Hun mærkede strukturen i vorten blive knust imellem det gamle svins tænder. Det var tydeligt at han forsøgte at bide vorten af hende.

    Sandy kunne ikke holde sin krop. Smerten fik det til at sortne for hendes øjne og hun hang i armene. Den gamle åbnede sine tænders jerngreb og lod sin tunge løbe over bidsåret som blødte.

    Så satte den gamle sig på hug. Bukkede sin mund ind mellem Sandys nøgne ben. Sandy mærkede gennem sit smertehelvede at hans tunge ledte efter hendes clit. Heldigvis havde han ikke heldet med sig og efter lidt søgen sugede han hendes ene skamlæbe ind i sin mund og bed igen alt hvad han kunne med sine kindtænder.

    Sandras krop spændtes som en buestreng. Smerten kunne ikke beskrives. Hun skreg. "Stop for satan .. stop stop du ødelægger mig ..." Det var som om han havde bidt stor luns ud af hendes fisse. Tænderne slap igen. Søgte over til den anden skamlæbe. Panisk mærkede Sandy hendes anden skamlæbe forsvinde ind i mandens gab.

    "Stop" råbte Harry. "Få det overstået. Nu er det pisken".

    Manden slap hende. Fattede pisken og stillede sig klar til at slå Sandy.

    Sandy kunne se at den gamle havde stådreng på."Tænk at man kan få stådreng i den alder" tænkte hun og lukkede øjnene. Hun kunne slet ikke forestille sig hvor ondt dette her ville komme til at gøre. Mon hun ville være ligeså sej og hårdfør som den tøs hun selv lige havde dræbt. Hun troede det ikke.

Necro Inc - Del 3

    Smældet fra pisken sønderrev den afventende stilhed på gårdspladsen og blev sekundet senere afløst af Sandys hårrejsende smertensskrig da, huden på hendes stramme maveskind blev flået til blods af piskens snert.

    Gamlingen gjorde pisken klar igen. Hans vejrtrækning var heftig og hans ansigt mørkerødt. Han løftede pisken over hovedet. Sigtede igen.

    Tilskuerne holdt vejret. Pisken susede igen, men uden kraft dennegang. Den gamle mand tog sig til brystet. "Mine piller" stønnede han... 'i ... i jakkelommen'. Det var tydeligt for alle at den gamle havde store smerter.

    Sandy åbnede sine tårefyldte øjne og så den gamle ulækre stodder stå krumrygget med begge hænder presset mod brystkassen. Hun så ned af sin krop for at se hvor den brændende smerte, den værste smerte hun havde oplevet i sit unge liv, kom fra. Hun så hvordan den blodige stribe startede på hendes venstre hofte og fortsatte skråt henover maveskindet. og endte lige under hendes højre bryst.

    Andy havde fundet pillerne i den gamles jakke, men Harry bremsede ham.

    "Lad stodderen dø" sagde Harry og tog pilleæsken og puttede den i lommen.

    Den gamle mand var sunket på knæ. Han kunne ikke længere tale. Smerten i brystet tog til, da blodproppen lukkede hans kranspulsåre helt. Han faldt om på jorden, stønnede indtil bevidstløshedens nåde befriede ham for smerterne.

    "Tag Sandy ned fra stativet og sørg for at hun får ordnet sine sår. Hun er meget mere værd for os levende." sagde Harry til Andy.

    Sandy opfattede knap at hun blev løst fra stativet. Hendes ben kunne ikke bære hende. Andy støttede hende og nærmest trak hende over til varevognen. Hun blev lagt på et groft tæppe på bilens gulv.

    Andy så på hendes mishandlede krop. Begge hendes tidligere så smukke bryster havde store blodunderløbne bidmærker og den ene brystvorte var næsten skjult af størknet blod.

    Værst var dog hendes ene skamlæbe. Den var mørkeblå og voldsomt hævet op.

    Andy dækkede kvinden med endnu et tæppe han fandt i bilen varerum. Gav hende en pille. "Den tar smerterne" sagde han venligt. Så tog han telefonen og ringede et nummer op.

    Sandy lå omtåget på det ukomfortable leje. Hun havde svære smerter, men ingen overgik dem der kom hver gang hun forsøgte at samle sine ben. Hun forsøgte at fokusere på Andy der talte i sin mobiltelefon. Hun hørte kun brudstykker af samtalen. 'Lappes sammen .... sædvanlige sted ... vigtigt".

    Varedøren blev smækket. Sandy stønnede da bilen begyndte at køre af den ujævne vej mod et for hende ukendt bestemmelsessted. Hun mærkede hun blev træt og havde svært ved at fokusere. Så gled hun over i søvnen.

    ------

    Hun vågnede ved det skarpe lys og missede med øjnene. "Godmorgen" lød en kvindestemme. Sandy kikkede efter lyset og så en kvinde stå ved siden af hende.

    "Jeg har lovet Harry en tjeneste" sagde kvinden. "Jeg skal nok få dig lappet sammen og fit for fight igen" sagde hun venligt og gav Sandys hånd et klem. "Du har for øvrigt fået et skud morfin. Det er derfor du er omtumlet, til gengæld håber jeg dine smerter er væk" fortsatte kvinden.

    Sandy forsøgte at bevæge sig lidt og havde intet ubehag, følte sig bare lidt fjern.

    "Vi skal lige have ordnet dig" sagde kvinden. "Jeg hedder for øvrigt Dina og bare rolig jeg er læge, men engang imellem hjælper jeg Harry med lidt uautoriseret lægehjælp."

    "Skal vi starte med maven" fortsatte Dina og begyndte at rense det lange sår for størknet blod. Sandy følte kun et svagt ubehag da den desinficerende væske kom på.

    "Du har da vist været til S/M for viderekommende, hvad min pige" konstaterede Dina. Hun dækkede piskesåret med et langt plaster. "Lad det sidde et par dage" sagde hun til Sandy.

    Så rensede Dina den skadede brystvorte for blod. Dina kunne ikke lide synet der mødte hende. Hun tænkte på hvad der kunne gøres. En del af vorten var bidt løs fra brystet. Egentlilg burde hun fjerne hele vorten, men Harry ville nok hellere have det syet og når alt kom til alt betød det vil ikke så meget. Det skulle jo nok ikke holde så længe. Hun kendte Harry og hans forretning.

    Sandy gav sig lidt da Dina begyndte at sy vorten på plads. 12 sting måtte der til før det flænsede kød var sat sådan nogenlunde på plads. "Stakkels pige" tænkte Dina og gøs ved tanken om Sandys skader. Hun undersøgte det andet bryst. Tandaftrykket sås stadig tydeligt. Sandy pev lidt da hun trykkede på brystet. " Det bliver ikke det her der slår dig ihjel" sagde hun med et smil.

    "Lad mig så lige se dig forneden." sagde Dina. Sandy spedte sine lår. "Av den er godtnok slem" sagde Dina da hun så den opsvulmede skamlæbe. " Den er helt fuld af blod , så jeg bliver nødt til at lave et lille snit. Sandy gyste da hun så Dina finde en skalpel.

    En skarp smerte jog gennem hendes krop, da Dina lavede et lille snit i huden. Mørkt blod løb ud og hævelsen fortog sig en smule. Dina installerede et lille dræn, blod ikke igen skulle samle sig under huden.

    "Så min pige... nu holder du helt sikkert din tid ud". Nu skal du bare have masser af søvn og en penicilinkur så du ikke får infektion i sårene.

    I det sammen kom Harry ind. "Kan du fixe hende?" sagde han til Dina.

    "Hun er lappet sammen" sagde Dina smilende til Harry. "... men hun er da ikke sort. Hvad har du gang i?"

    "Bestillingsarbejde" svarede Harry, "men hun har talent, stort talent. Du skulle se en film vi skød med hende i eftermiddag". Dina pegede spørgende på Sandys brystvorte.

    "Nej ikke det. Det var Johnsons værk" svarede Harry. "Ingen overlever Johnson, det gamle lede stodder" svarede Dina.

    "Johnson er død. Helt død. Mens han var igang med hende" sagde Harry og pegede på Sandy. "Hjertet. Han havde glemt pillerne" forklarede han videre.

    "May he rot and burn in hell" svarede Dina med et stort smil.

    "Hvad med hende? " hviskede Dina til Harry. "... skal hun afsted snart. Jeg er nemlig lidt bekymret for den syning jeg lavede af hendes bryst. Skal vi kalde den er temporær".

    "Jeg har store planer for hende" svarede Harry. "Jeg regner med at sende hende i ringen om 6 dage."

    "Hun har da ikke en chance" svarede Dina. "Hun er for spinkel og desuden svækket af Jonsons svineri ... og så en hvid. Hvad tænker du på. Har der overhovedet været hvide i ringen før ?"

    "Der er en første gang for alting" sagde Harry " Vi doper hende med noget spændende, benylperon, hun vil være en rasende løvinde om 6 dage ... og vinder hun". Harry fløjtede. " ... så bliver hun stjerne".

    "Du er syg i dit lille hoved" sagde Dina kærligt og prikkede Harry i panden.

    ------

    Sandy blev et par dage holdt under opservation af Dina, som flere gange om dagen kom og rensede hendes sår. Desuden fik hun vitaminindsprøjtninger flere gange daglig.

    Fysisk følte hun sig rimeligt ok. Hun gik oppe og fik rigelig med mad og drikke.

    Den 3. dag af hendes ufrivillige fangenskab fik hun pludselig selskab af en anden pige. Hun var ung og lysebrun i huden. Pigen kikkede tomt på Sandy og sank sammen i et hjørne.

    Sandy sagde ikke noget og efter en times tid begyndte den anden pige at fortælle. Hun kom fra Zimbabwe, var 19 år og hed Haba. Hun var blevet lovet arbejde som danser på en natklub.

    Hun havde så optrådt 1 aften, men var blevet fyret fordi hun ikke dansede godt nok. Nu skyldte hun en masse penge til de folk der havde betalt hendes billet. De havde sagt til hende at nu måtte hun arbejde som luder til gælden var betalt. Derfor sad hun nu her.

    Haba spurgte nu Sandy om hun arbejdede som ..., men hendes stemme knækkede over og hun begyndte at græde. Sandy gik over til Haba, hun humpede stadig lidt grundet såret mellem benene. Hun satte sig ved siden af Haba og lagde en trøstende arm om pigens skuldre.

    "Der sker forfærdelige ting her" fortalte Sandy og fortalte uden at komme med nærmere detaljer hvad hun havde oplevet.

    "Film? Jeg forstår ikke?" spurgte Haba.

    "De optager tortur og mord på unge piger på film og sælger til perverse rige mænd. Det er rent held jeg stadig lever" sagde Sandy og begyndte selv at græde.

    Sådan sad pigerne en stund med hver deres egne tanker og tårer.

    ------

    De næste 2 dage gik for Sandy og Haba med at snakke sammen og spise den mad som blev bragt til dem af 2 bevæbnede vagter. De havde både toilet og bad, så udover den låste dør og mangelen på vinduer havde de det ok. De blev rigtig gode venner og trøstede hinanden når angsten for fremtiden tog over.

    ------

    Så kom Harry på besøg, flankeret af de 2 bevæbnede vagter. "I skal gøre jer smukke til i aften" sagde han og lagde en pose med diverse makeup til pigerne. I det samme kom der to andre mænd med kameraer og lys. "Sandy blev iskold indvendig". Harry så hendes skræk. "Rolig min pige. Vi skal bare filme jer 2 sammen " sagde han.

    Kameraet var håndbåret. Andy var igen fotografen. Han filmede de 2 piger mens Harrry begyndte at instruere. "Kys hinanden" sagde han.

    Sandy havde før dyrket pigesex og kendte Harrys overtalelsesevner, så hun gik over til Haba og kyssede hende på munden. Hun lod sin tunge berøre Habas læber. Andy filmede closeup. Haba var blevet helt stiv og vidste ikke hvad hun skulle gøre.

    "Kys" snerrede Harry til Haba. Pigen blev forskrækket og turde ikke andet. Det var dog ikke det mindste ubehageligt at kysse Sandy.

    De næste 3 timer blev der optaget lesbisk film. Pigerne måtte igennem hele registeret før Harry var tilfreds. Især Sandys skamferede bryster fik megen opmærksomhed fra kameraet.

    Pigerne fandt det dog ikke svært at lave den slags film sammen.

    Bagefter meddelte Harry at de hellere måtte få et par timers søvn for de skulle på tur.

    ------

    Turen gik til en gammel fabrikshal i et snusket kvarter af byen. Her var samlet ca 50 mennesker omkring en intermistisk boksering.

    Pigerne blev gennet ind i et uhumsk omklædningsrum. Harry fortalte dem om dagens opgave. Om lidt ville de blive ført ind i ringen sammen. Her skulle de kæmpe mod hinanden ... til døden.

    Pigerne kikkede skræmt på hinanden. "Nej" sagde Sandy "... det gør jeg ikke".

    "Jo I gør. Husk een af jer overlever, men hvis I nægter bliver I udleveret til fri brug blandt pøpelen derinden" forklarede Harry og fortsatte " ... og tro mig det vil Ingen af jer ikke slippe levende fra".

    "Jamen vi er venner" indvente Haba. "Ikke når I står derinde" sagde Harry og pegede mod den lille intermistiske arena.

    "Regler" sagde Harry. "Der er ingen. I kæmper til en af jer er døde. Først med de bare næver. Kommer der ingen afgørelse får i våben undervejs".

    I det samme lød der et brøl af begejstring fra publikum. "Så er det vist snart jeres tur" sagde Harry og gennede pigerne ud af døren til hallen. Her stod publikum op og skreg 'kill .. kill .. kill".

    Sandy så ned i ringen. Den ene af de 2 kombattanter lå sammensunket på knæ, med en sabel stukket igennem maven. Hendes hænder holdt på den skarpe klinge, som ville hun trække sablen ud igen. Hun havde tabt sit eget våben. Den anden kæmper, en høj helt sort kvinde samlede sin modstanders våben op.

    Publikum skreg endnu højere kill .. kill .. kill .

    Hun viste våbnet frem for publikum. Stillede sig på siden af sin modstander. Løftede sablen og halshuggede sin besejrede modstander med et langt glidende hug. Hovedet trillede hen ad gulvet og røg fra ringen og ud blandt publikum. Blodet stod i 2 stråler fra pulsårerne i halsen, mens kroppen kollapsede helt.

    Den sejrende kæmper blev hyldet af det højrøstede publikum.

    Den døde krop blev uden ceremonier fjernet og ringen spulet med en vandslange.

    "Vil I kæmpe eller kastes for løverne" spurgte Harry.

    Sandy gav Haba et knus. Gik et skridt væk og sagde "Kæmpe".

    "Så kan du enten lade dig slagte af Sandy eller kæmpe din chance." sagde Harry til Haba.

    Haba græd sagte, mens hun langsomt tog sit tøj af.

    Sandy derimod, vidste hun ville slås for sit liv uanset hvilken udfordring og modstander.

    Hun krængede kjolen af. Rev sig ud af Harrys tag i hendes arm og entrede ringen.

    Da publikum så den hvide kvinde brød et nyt bifald løs. Hama derimod måtte nærmest skubbes ind i ringen og publikum booede af den skræmte kvinde. Så lød et gonggong slag.

    Pigerne kikkede på hinanden. Haba så at enhver form for venskab var forsvundet fra Sandys øjne. Nu lynede de ondt. Haba gøs.

    Pigerne gik lidt rundt om hinanden, afventende. Haba forsøgte et par udfald, men Sandy gled væk.

    Sandy forsøgte en finte med foden. Det lykkedes. Hun fik fat i Habas lange krusede hår og trak Habas hoved nedad. Et sekund så det ud til at Haba ville tabe balancen, men hun kæmpede tilbage ved at lade sit knæ tordne mod Sandys skamben. Det sortnede for Sandys øjne et øjeblik. Haba forsøgte at gribe ud efter Sandys bryster, men det mislykkedes.

    Det lykkedes Sandy at få fat i Habas hår med begge hænder og fik revet hende omkuld.

    Haba endte på maven og Sandy satte sig på hendes ryg og trak hendes hoved bagover.

    Salen gik igen amok da Sandy bankede Habas hoved mod kanvassen et par gange, men Haba brugte sine stærke lårmuskler til at smide Sandy af.

    I det samme blev 2 appelsinstore kampesten kastet ind til pigerne. Sandy samlede den ene op og var kun få cm fra også at få den 2. sten., men Haba nåede den først.

    De kredsede igen omkring hinanden. Begge bange for at blotte sig. Sandy slog ud efter Hamas arm med stenen, forfejlede og røg forbi Hama blot for at få et voldsomt slag over sit eget skulderblad, der næsten lammede Sandys parerarm. Straks greb Hama fat i Sandys hår og slog igen med stenen næsten samme sted. Panik væltede op i Sandy da hun tabte sin sten. Hun slog sin frie hånd bagover. Mærkede Habas ansigt. Slagede havnede imens ned over Sandys ryg.

    Sandys fingre søgte videre selvom smerter i rygges og Hamas træk i hendes hår truede med at vælte hende. Der var det. øjet. Sandy pressede 1 finger hårdt mod det bløde synsorgan. Fingeren gled uden besvær ind i øjenhulen. Sandy bukkede sin finger og trak fingeren til sig. Hun hørte skriget og mærkede øjet smutte ud. Hama skreg højt og løsnede sit greb.

    Sandy benyttede Hamas chocktilstand til at komme fri. Hun huggede omgående ud efter Hamas 2. øje og havde nu blindet sin modstander.

    Publikum gik amok. En begyndte at råbe "Snowwhite" og det spredte sig som en steppeild.

    Hama ragede rundt i ringen med sin sten i hånden. Sandy undgik hende behændigt og slog ud efter Hama efter behag. Sandy gik et skridt væk. Løftede stenen og slog af fuld kraft Hama midt i ansigtet. Hama sank på knæ ... Sandy fældede hende helt med et spark i ryggen.

    Hurtigt satte Sandy sig på Hamas ryg lagde sin højre arm om Hamas hals. Knæet blev sat lige under Hamas hals for at holde hendes krop nede.

    Publikum havde lugtet blod .. "kill ... kill ... kill " gjaldede da Hamas hoved blev trukket bagover med en kraft hendes halshvirvler ikke kunne modstå.

    Sandra kunne høre det knage, så hun lagde sine sidste kræfter i og fik sekunder senere valuta for pengene, da Hamas hals brækkede. Sandra mærkede hendes modstanders krop blive helt slap og lagde herefter varsomt den bevidstløse krop ned på kanvassen. Hovedet sad i en helt unaturlig stilling nu.

    Sandy rejste sig og modtog folkets hyldest og gik herefter ned til Harry der stod og klappede.

    I det samme fik hun øjenkontakt med et par ondt udseende, næsten helt sorte øjne, der stirrede på hende i blindt had. Det var kvinden der havde halshugget sin modstander i den forrige kamp.

Necro Inc - Del 4

    Sandy gøs. Hun vidste straks med sig selv at de onde sorte øjnes ejer var hendes næste modstander.

    "Hende klarer sig aldrig. Hun er jo næsten halvanden hoved højere end mig." sagde hun til Harry.

    "Selvfølgelig gør du det, min pige" svarede Harry.

    "Jamen hun ligner jo en steroide-bombe..." blev Sandy ved.

    "Publikum vil bakke dig op. Og vinder du kampen kan du blive optaget i vores kreds som fuldgyldigt medlem af NECRO INC."

    "Jeg vil ikke være medlem af noget som helst, bare have mit kedelige liv tilbage" sagde Sandy vredt.

    "Så må du hellere bare tabe den næste kamp. Det vil være det letteste for alle parter" sagde Harry og smilede sit charmerende smil og fortsatte ".. med det du har bedrevet de sidste 2 uger er der ingen vej tilbage. Enten er du 100% med os eller også venter den meget lange afspadsering."

    "Jamen hvem er I egentlig" spurgty Sandy og tog sig til sin ømme skylder.

    "Den viden vil tilflyde dig når du har dræbt steroide-bomben, for nu at bruge dit eget ordvalg"

    "For fanden ... jeg kan dårligt løfte min ene arm. Jeg er chanceløs. Det er ikke fair".

    "Fair er ikke et ord vi bruger i denne branche. Se på tilskuerne her. De betaler hvad der svarer til en halv årsløn for almindelige mennesker for at se en sådan turnering som du deltager i her. Det er buisness. Cool buisness. Dør du i den næste kamp, tjener vi alligevel penge på dig. Herude bagved vil du blive filmet mens du bliver 'obduceret'. Disse film er der også masser af penge i. Dine jordiske rester vil ende som dyrefoder".

    "Kan vi så ikke i det mindste lave kampen med våben? Jeg så da Miss Steriode slogen med sabel. Det vil give mig en bedre chance".

    "Det har jeg ingen afgørelse på. Det afgøres pr lodtrækning. 1/3 af kampene foregår helt uden våben. 1/3 med primitive våben, som din egen kamp og den sidste 1/3 med blankvåben, altså knive, daggerter, sabel etc" sagde Harry og fortsatte "vi må have fat i Dina. Hun har et hemmeligt våben".

    "Hvad mener du" spurgte Sandy.

    "Det er et stof udviklet til militæret. Det er et adrenalinprodukt. Det gør dig i stand til at udholde extrem smerte,øger din muskelstyrke med ca 75%. Sidst men ikke mindst, det gør dig meget meget aggressiv. Du bliver en ren løvinde at gå i ringen imod".

    "Jamen jeg vil ikke ..."

    "Du gør som der bliver sagt. Desuden gør det et eventuelt nederlag meget nemmere at udholde. Du vil ikke mærke smerte, om så din arm bliver revet af, vil det ikke gøre ondt."

    Deres diskussion blev afbrudt da Dina sluttede sig til dem.

    "Til lykke med sejren" sagde hun til Sandy, hvorefter hun kikkede på Harry. "Skal hun have lidt hjælp?"

    Harry nikkede og Dina tog en lille ampul frem, sugede nogle få ml op i en sprøjte. "Kom med din arm" sagde hun til Sandy.

    Sandy rakte tøvende sin arm frem mod Dina. Dina kom et gummibånd om overarmen, så venerne blev mere synlige. "Det skal normalt gives i ballen, men det har vi ikke tid til, så du får det direkte i blodbanen." Dina stak og med øvede fingre fandt hun venen og tømte sprøjtens indhold.

    "Du bliver nu iskold i hele kroppen, men det er helt normalt og varer kun et par minutter. Herefter opnås fuld styrke og smerteimmunitet inden for 10 minutter."

    Sandy mærkede det som om hendes arm var blevet nedsunket i isfyldt vand. Fornemmelsen spredte sig til brystet, ansigtet, den anden arm og sekunder senere ben og fødder. Hun havde aldrig frosset så meget. Hele hendes krop rystede ukontrolleret og hun måtte have støtte for overhovedet at kunne holde sig oprejst.

    Kulden fortog sig som Dina havde lovet. "Prøv at bevæge din dårlige arm." sagde Harry.

    Sandy var overrasket. Smerten var væk. Hendes arm kunne bevæges helt uden problemer.

    Dina kikkede Sandy ind i øjnene og sagde med tonløs stemme. "Din fjende er den sorte kvinde du skal i ringen med. Hun vil slå dig ihjel. Du må forsvare dig med alle midler. Dræb hende, før hun dræber dig".

    Sandy mærkede hvordan et voldsomt udbrud af had og vrede startede i hendes krop.

    Harry stillede sig foran Sandy."Mærk din styrke. Prøv at løfte mig".

    Sandy kikkede vantro på de godt 100 kg der stod foran hende. Hun lagde armene om Harrys talje og løftede ham uden besvær 30 cm op fra gulvet.

    En mand annoncerede den næste kamp og Harry skubbede Sandy foran sig mod ringen.

    "Pøj pøj min tøs" sagde han og gav hende et kærligt klap bagi.

    Fra den modsatte side kom Sandys modstander. Sandy var ikke nogen lille kvinde med sine 1.70, men hendes modstander var omkring 1.90, meget muskuløs og helt kortklippet.

    Sandy mærkede hvordan hun bare havde lyst til at flå indvoldene ud af dette afskyelige eksemplar af en kvinde der bare stirrede på hende med kulsorte øjne.

    Der var helt stille blandt det forventningsfulde publikum. Så lød gong-gongen.

    Sandy fløj lige på sin modstander, der blev slået ud af balance. Sandy begravede sine tænder i den underarm hendes modstander brugte til at værge for sig. Hun bed så kæbemusklerne værkede og smagen af blod er mærkedes i hendes mund gjorde hende endnu vildere.

    Sandy måtte dog slippe grebet da hun nærmest blev kasten væk fra sin modstander.

    Der lød et par bump da våben blev kastet ind i ringen. Det var en pistol og en sabel.

    Sandy så hun ingen chance havde for at nå pistolen, men kun skulle dreje kroppen en smule for at få sablen raget til sig. Hendes modstander rakte ud efter pistolen, rullede rundt, væk fra Sandy, hvorefter hun elegant rejste sig på det ene knæ og sigtede, mens Sandy stadig var igang med at få kontrol over sablen.

    Sandy kikkede direkte ind i det sorte løb. "Slut" tænkte hun, da hun så den sorte pegefinger stramme om aftrækkeren. "Klik" sagde pistolen. Det tog kun Sandy en brøkdel af et sekund at komme til sig selv igen. Nu var odds pludselig mere i hendes favør.

    "Snowwhite ... Snowwhite" skreg publikum, efter at de også et øjeblik havde troet at deres nye darling var fortabt.

    Sandy trak sig tilbage. Bekæmpede trangen til bare at hugge til. Gik langsomt rundt om sin modstander med sabelen hævet over hovedet. Hele hendes krop var som en fjeder. En cobra klar til hug. Hun ville være helt sikker inden hun slog til.

    I det samme skete noget uventet idet en håndfuld patroner blev kastet ind i ringen. Sandy slog til, men den sorte kvinde bukkede sig lynhurtigt. Undgik den skarpe klinge og samlede i samme bevægelse en patron op fra gulvet. Sabelen slog mod gulvet, flænsede kanvassen. Sandy havde aldrig tumlet et sådan slagvåben og kom ud af balance. Det betød hun nu stod med siden til sin modstander hvor det var akavet at hugge med sablen.

    Sandy så hvordan hendes modstander tog ladegreb på pistolen. Fumlede et splitsekund med at få patronen sat i. Sandy slog skråt opad mod pistolarmen som var ved at blive strakt. Hun ramte sit mål og slog pistolen ud af den fremstrakte hånd. I den efterfølgende nedadgåede bevægelse lod Sandy hugget gå mod kvindens blottede højre side.

    Æggen åd sig ind lige under ribbenene. Den sorte kvinde skreg af smerte og havde svært ved at holde sig på benene. Hun vaklede et par skridt til siden på usikre ben.

    Publikum hujede da de så det store blødende sår som Sandys hug havde efterladt.

    "kill .. kill .. kill .." forlangte publikum.

    Den sorte kæmper pressede begge hænder mod sit blødende sår, hun havde svært ved at holde sig på benene.

    Sandy huggede nu til mod den anden ubeskyttede side af modstanderens krop. Igen åd sablens æg sig ind i det blottede kød. Kvinden skreg igen og sank sammen på knæ. Hendes sorte øjne flakkede. Hun stønnede, vidste døden ventede nådeløst.

    Sandy gik om bag sin modstander. Satte spidsen af sablen lige under ribbensfæstet. Med den anden hånd tyssede hun på publikum. Få sekunder efter var der stille i rummet. Hun sigtede mod sit offers hjerte. Tog fat om skæftet med begge hænder og trykkede til. Den skarpe sabelspids gled igennem ryggens tynde hud. Videre igennem det nedersted af lungen og videre skråt opad mod det bankende hjerte.

    Offerets ansigt fordrejedes til en grum maske og et dyrisk skrig undslap hendes læber.

    Sandy lagde de sidste kræfter i sit stød og bankede skæftet mod kvindens ryg . Stålet var gledet igennem hjertet og videre gennem ribbene og ud igennem det venstre bryst.

    Sandy mærkede kroppen blev slap. Hun havde sejret. Hendes fjende var død.

    Publikum gik amok i blodrusen og ordet 'Snowwhite" gjaldede igen og igen.

    Sandy var så høj som ingensinde før. Adrenalinet pumpede i hendes krop. Hun vendte sig mod Harry der stod i hendes ringhjørne med Dina. Harry gik ind i ringen. Tog Sandys arm og løftede den som tegn på sejr. Dette afledte Sandys opmærksom fra Dina der i samme øjeblik begravede en kanyle i Sandys ene balde.

    "Godnat min pige" sagde hun med et smil da hun trak nålen ud igen.

    Sandy følte stikket. Mærkede at alting begyndte at dreje rundt. Så sank hun sammen i sit ringhjørne.

Necro Inc - Del 5

    Sandy kom langsomt til sig selv. Hun registrerede at hun befandt sig i en lækker blød seng, i hvad der lignede et hotelværelse. Hun forsøgte at rejse sig fra sengen, men måtte opgive. Alle hendes muskler værkede ved den pludselige bevægelse. Næsten som i krampe.

    Hun prøvede at løfte sin venstre arm. Smerten var der straks men armen reagerede. Hun tænkte tilbage. Hvad var der sket. Hun huskede arenaen. Det hujende publikum. Den skrækkelige kamp mod hendes veninde ... og en insprøjtning i armen. Herefter var tavlen blank. Uanset hvor meget hun gjorde sig umage kunne hun intet huske herefter.

    Hun vendte sine tanker til nuet. Sengen var blød og lækker, sengetøjet duftede nyvasket. Der var måske stadig håb for hende. Hun ville ihvertfald nyde at hun ikke havde sovet på gulvet eller en tilfældig sofa, som de forrige nætter.

    Hun løftede igen armen, for at fjerne håret fra ansigtet. Armen føltes som var den af bly. Hun prøvede nu at løfte det ene ben. Det lykkedes lige akkurat, men både ben og mavemuskler fortalte hende at hun nok burde lade være.

    Hun blev liggende, kikkede mere grundigt rundt i værelset. Det eneste der adskilte rummet fra et normalt hotelværelse, var 2 videokameraer. Et over sengen og et ved indgangsdøren. Hun blev overvåget. Hun løftede igen armen og vinkede til kameraet.

    Lidt efter hørte hun en nøgle blive sat i døren. Dina kom ind med en bakke.

    "Godmorgen min skat og til lykke med livet" sagde Dina med et stort smil.

    "Hvad skete der igår. Jeg husker intet efter du gav mig en sprøjte" spurte Sandy.

    "Igår !!". "Du har været væk i .." Dina kikkede på sit ur. "... 43 timer, så du har sovet næsten 2 døgn. Bare rolig det er helt normalt. Sådan et adrenalinskud som du fik, er det kun de sejeste der vågner fra. Egentlig var du skrevet på tabslisten, for hende du besejrede i den kamp du formentlig ikke husker, havde vundet 15 kampe før den mod dig og vi gav dig egentlig ikke en kinamands chance. Så du fik en sprøjte så stor at du ikke ville føle smerte når hun gjorde det af med dig.

    "Jeg kan intet huske" sukkede Sandy.

    "Du fik salen til at gå amok. Det var en kort, men fantastisk flot kamp, men nok om det. Lad mig behandle dine sår, nu dine gladiatordage er ovre" sagde Dina.

    Dina trak dynen væk fra Sandys nøgne krop. Hun var ikke glad ved synet af den syede brystvorte. Sårkanterne var mørkerøde og betændte og Sandy gav sig da hun trykkede på huden rundt om såret.

    "Jeg er formentlig nødt til at have dig i narkose, hvis dit bryst skal reddes" sagde Dina bekymret. "Vi prøver lige noget andet antibiotika idag, som en sidste chance".

    Sandy gøs ved tanken om den gamle mands tænder, som næsten havde bidt hendes brystvorte af. "Hvad får folk til at blive sådan?" spurgte Sandy.

    Dina læste hendes tanker. "Johnson var en stinkende rig mand. Han kunne kun finde sexuel tilfredsstillelse ved at lemlæste unge kvinder. Jeg tror han har mindst 100 liv på samvittigheden, men han havde kassen og har man den kan alt skaffes."

    "... og det er Harry der skaffer ??" spurgte Sandy.

    "Ikke kun Harry. Necro Inc er en loge. Harry er bare en af 4 regionsmestre i logen. Stormesteren vil du måske møde ved din optagelsesceremoni."

    "Loge ??" sagde Sandy forvirret.

    "Ja, du vil blive overrasket over hvor mange vi er. Der er 2 kategorier. Første kategori er de stinkende rige, som Johnson, de køber sig ind for et beløb med rigtig mange nuller på den rigtige side af kommaet. Anden kategori er dem som har gjort sig fortjent til optagelse, som fx. dig." forklarede Dina.

    "Hvad så med dig? Er du stinkende rig" spurgte Sandy.

    "Nej jeg var kæreste med Harry en gang og som uddannet læge bad han mig hjælpe. Siden har jeg lavet mange tjenester for Necro Inc. Til sidst blev jeg optaget som medlem."

    "Hvordan kan sådan en loge eksistere?" spurgte Sandy.

    "Vi sværger troskab og loyalitet og den ed skal tages MEGET seriøst. Er man først involveret i Necro Inc. er der ingen vej tilbage, men bare rolig vi har et frafald på under 1 promille. Næsten alle medlemmer lever i bedste velgående, eller er død en naturlig død."

    "Derudover har alle logebrødre mindst et andet menneske og udåden er foreviget på film. Vi er dermed alle i samme båd. Desuden har vi logebrødre i både politi, retsvæsen og regering" fortsatte Dina.

    "Jamen dig !! Du er jo læge" udbørd Sandy.

    "Jeg hjælper de frafaldne herfra. Nålen kan være mere kraftfuld end sværdet".

    "Så hvis jeg siger nej tak til optagelse, så er dig dig der skal dræbe mig" spurgte Sandy.

    "Måske, men det er ikke sikkert du ville slippe så let, men nok om det. Selvfølgelig siger du ja, alt andet ville da være dumt." smilede Dina.

    Sandy havde affundet sig med at hendes liv ville være væsentligt anderledes fremover, men hun var opsat på at få det bedste ud af det så hun nikkede bare til Dina.

    Dina spredte Sandys ben. Sandys ene skamlæbe var stadig mørkeblå efter biddet, men hævelsen var næsten væk. "Vend dig om. Lad mig undersøge din ryg".

    Sandy havde voldsomt besvær med at vende sig. Hele hendes krop var stadig underligt tung.

    Ryggen var også mærket af de mange slag som Habas sten havde tilføjet hende, men ribben og skuldre så ok ud. "Det er bare et kæmpe blåt mærke. Det forsvinder i løbet af en måneds tid. Du får lige en indsprøjtning med antibiotika. Las os se om det kan redde din brystvorte. Hvis ikke må jeg fjerne den i morgen. Ellers går der koldbrand i."

    Sandy mærkede stikket. Dina hjalp hende med at rulle tilbage på ryggen. "Om lidt sover du, det er den bedste medicin for din ømme krop. Vi giver dig et drop med væske og næring. Sweet dreams, princess " sagde Dina og lagde dynen henover Sandy igen.

    -----------

    Sandy sov mere end et døgn og hun følte sig meget bedre tilpas nu. Hun kunne løfte armene uden følelsen af at de var af bly. Hun havde stadig sin venflon siddende i hånden, hvor droppet havde været sluttet til. Hun trængte til et bad. Hendes hår var filtret og fedtet.

    Resolut svingede hun benene ud af sengen og rejste sig. Hun måtte støtte sig til sengen da svimmelheden ramte hende. Hun fortsatte dog ufortrødent, hen mod døren til hvad hun anså måtte være badet.

    Sandy smilede glad da hun så badekarret. Hun åbnede for vandet. Kom noget af de velduftende sæber i som stod på karrets kant og mens vandet langsomt fyldte karret fik hun klaret tandbørstningen.

    Hun kikkede på sit spejlbillede. Det var første gang hun så sin krop i spejlet efter mødet med Johnson. Arret efter pisken var næsten helet, men et ar ville der blive. Sandy skød det til næsten 40 cm. Tværs over maven. Goodbye bikini. Venstre bryst var mørkeblåt og violet på ud mod kavalergangen. Højre bryst stak der stadig sutur ud syningerne. Sårkanterne var ikke længere mørkerøde. Hun lukkede øjnene og bad til de højere magter at hun kunne beholde sine attributter.

    Så gik hun over til badekarret og lagde sig langsomt ned i det varme vand. Måske skete der spændene ting i Necro Inc. Hun havde ikke glemt hvordan hendes krop havde reageret på at piske og senere skyde negerslavinden ude på gården.

    Tankerne om hvad hun havde gjort på gårdspladsen fik ubevidst hendes fingre til at søge hendes skød. Hendes clitoris besvarede berøringen ved at sende varme bølger af velvære gennem hendes krop.

    Mens hun lå og nød det varme vand kom Dina ind til hende.

    "Nå vi nyder livet" sagde hun smilende. "Er der også plads til mig?"

    Det var egentlig ikke et spørgsmål for Dina krøb hurtigt ud af bluse og bukser.

    Sandy kikkede med store øjne. Hun havde egentlig ikke tænkt på Dina som andet end lægen. Nu stod hun nøgen foran Sandy.

    Dinas krop var veltrænet. Brysterne var ikke store, men sad perfekt. Hun var piercet i vorterne og havde isat guldringe. Dina satte sig i benenden af det store kar, men de måtte flette benene før de begge sad komfortabelt. Dina trykkede på en knap på karret og straks begyndte millioner af luftbobler at massere deres kroppe.

    "Du vidste ikke du kunne lide at dræbe,vel ? " spurgte Dina efter de havde siddet i tavshed et par minutter og bare nydt boblerne.

    Sandy rystede på hovedet. "Det gjorde mig så liderlig ... altså ude på gårdspladsen. Jeg har aldrig følt mig så vild før i mit liv."

    "Har du lyst til at prøve det igen" spurgte Dina og lod sine fingre glide op ad Sandys lår.

    "Mmmm" sagde Sandy og lukkede sine øjne.

    "Skal vi ordne en sammen" hviskede Dina og lod sine fingerspidser berøre Sandys mest intime sted.

    "Mmmm... ja .. åh det er godt... fortæl mere" stønnede Sandy.

    "En asiat, thaipige måske, det er de sejeste. Jeg kan vise dig hvad jeg kan udrette med mine instrumenter" fortsatte Dina, mens hendes blide fingre bearbejdede Sandys clitoris.

    "Åh ... Åh ja .... lad mig hjælpe dig med at ordne hende ... " stønnede Sandy.

    Dina fortsatte, mens Sandys krop spændtes da hun nærmede sig klimax.

    Hendes orgasme var en befrielse. Hun nød velværen i kroppen. Hun nød Dinas nærhed. Hun nød tanken om at de sammen skulle berede vejen til en bedre verden for en ung thaikvinde.

Necro Inc - Del 6

    4 dage senere var det tid.

    Sandy var blevet iført flot selskabskjole og var shinet op efter alle kunstens regler.

    Hun blev hentet af Dina og Harry.

    "Du ser jo blændende ud" sagde Harry. "... men for sidste gang skal du have bind for øjnene."

    Et bredt sort silketørklæde dækkede hendes øjne. "Kom " sagde Harry og tog fat om hendes arm.

    -------

    Køreturen var lang. Godt 1 timer. Sandy sad i et blødt lædersæde. Hun gættede på at det var en limosine de kørte i. Sandy var spændt, men også nervøs. Harry havde før snydt hende.

    Hun havde den skræktanke at det måske skulle være hende der var mejet flot ud for herefter at blive aftenens offer.

    Dina sad ved siden af hende og lagde af og til hånden beroligende på Sandys lår.

    De havde haft to vidunderligt erotiske eftermiddage sammen de seneste dage. Sandy havde aldrig mødt en person med så guddommelige fingre end Dina.

    Så stoppede bilen. Chaufføren steg ud og åbnede til passagerkabinen. Sandy mærkede Harry og Dina stå ud og følte så en hånd i sin. Hun rejste sig og lod sig lede ud af køretøjet. De gik et kort stykke vej. Harry havde sin arm under hendes.

    "25 trin op" hviskede Harry. Sandy løftede prøvende benet. Fandt trinhøjden og gik uden problemer turen op af trinnene. De gik ind i et rum, et stort rum efter ekkoene fra stilethælene at bedømme.

    "Nu forlader vi dig" sagde Harry og kyssede Sandy på kinden. Dina kyssede hende på den anden kind og gav hendes hånd et kærligt klap. Hun hørte deres trin forsvinde og til sidst en dør lukke tungt.

    Sandy stod lidt. Hvad skulle der nu ske. Intet skete. Hun mærkede pulsen steg. Hun svedte.

    Hendes nye højhælede sko klemte. Hun følte det som da hun havde stået bundet og bare ventede på elefantpiskens snert.

    Minutterne gik. Der var dødstille i rummet. Sandy turde ikke røre sig, stod bare som naglet til gulvet.

    "Sandy!! Er du klar til de 3 prøvelser" spurgte en dyb mandsstemme fra et sted i rummet.

    "Ja" sagde Sandy spagt. Sandheden var hun ikke var klar til noget som helst. Nu rystede hendes ben under hende som espeløv.

    "Gå fremad" befalede stemmen. Hun lagde mærke til ekkoet. Rummet måtte være enormt.

    Sandy begyndte at gå. Hun hørte igen ekkoet fra sine skohæle. Hun talte tavst sine skridt. "... 35 .. 36 ..37".

    "Stop" lød det fra den dybe basstemme.

    Pludselig rørte hænder ved hende. Hun for sammen, men beherskede sig og fandt sig i sin skæbne. Ferme fingre lynede hendes kjole ned. og afførte hende klædningen. Hun stod nu nøgen bortset fra skoene og bindet for øjnene.

    Hendes arme blev ført frem foran hende og hun mærkede metal blive spændt om hendes håndled. Sekundet efter mærkede hun også metalbøjler blive låst om hendes ankler.

    Da hænderne slap hende forsøgte hun at løfte armene, men forgæves. Hun mærkede at arme og ben var lænket sammen.

    "Gå fremad lød stemmen". Sandy flyttede sin ene fod og var nær faldet omkuld. Kæden var så kort at hun kun kunne tage bittesmå skridt. Hun opgav sin skridttælling og fortsatte bare med de ubehageligt små skridt.

    "Stop" sagde stemmen. "Her starter udfordring nummer 1. Når jeg giver signal begynder du at gå igen. Du må ikke stoppe herefter. Bag dig står to bueskytter. Hvis du standser din gang vil du blive ramt af 2 pile i ryggen. ........ Er du klar"

    'Ja' svarede Sandy og nikkede med hovedet.

    'Gå' sagde stemmen.

    Sandy tog straks det første skridt og det næste. Så mærkede hun det. Gulvet begyndte at skråne svagt nedad. Hun tvang sig selv til at fortsætte. Hun mærkede panikken sætte ind da gulvet skrånede endnu mere. Hun måtte læne kroppen bagover for ikke at falde. Med bind for øjnene var det meget svært. Hun tog endnu 3 skridt. Nu følte hun benene kunne skride under hende hvert øjeblik.

    Det krævede al hendes viljestyrke at fortsætte sin gang. Hvis gulvet skrånede yderligere ville hun helt sikkert styrte ned. Men ned i hvad.

    Endnu to skridt tog hun og så skete det uundgåelige. Sandy mærkede venstre fod smutte på det voldsomt skrånende gulv. Højre fod gjorde den følgeskab. Hun mærkede balderne ramme gulvet. Blot for at kure videre nedad. Hænderne søgte efter noget at holde fast i.

    Så mærkede hun en kant forsvinde under hende og hun bare faldt, hurtigere og hurtigere.

    Sandy skreg af sines lungers fulde kraft. Slut, tænkte hun, nu dør jeg.

Necro Inc - Del 7

    Sekundet efter ramte hun vandet, som, inden Sandy nåede at reagere, lukkede sig om hende. Rent refleksmæssigt forsøgte hun at tage armene til hjælp til at komme op til overfladen, men lænkerne om håndled og ankler gjorde at hun hjælpeløst fortsatte nedad i dybet.

    Hun mærkede at luften i hendes lunger var ved at være brugt op. Desperat forsøgte hun at sparke med benene for at komme opad. Tørklædet var blevet revet af hendes ansigt. Hun kunne se. Hun åndede lidt luft ud, så retningen boblerne steg og fik justeret sin opstigning.

    Hendes lunger brændte, men hun måtte holde ud, kunne ikke bare give op.

    Vandet var iskoldt, men adrenalinet i hendes krop fik hende til at fortsætte sin kamp.

    Hun kunne se et svagt lys for oven. Håbet fik hendes ben til at arbejde yderligere.

    Netop som hun gav op og åndede den sidste luft ud, brød hendes hoved gennem vandoverfladen. Hun fyldte lungerne med luft inden hendes ansigt igen gled under vandet.

    Hun var en meget habil svømmer, men det var svært at træde vande med hænder og ben lænket. Hun sparkede igen opad. Fyldte lungerne og lod sig synke under vandoverfladen.

    Hun var mere rolig nu. Der måtte være en mening med dette. Hun skulle ikke drukne her. Dette måtte være prøvelsen.

    Hun fandt en rytme hvor hun 2-3 gange i minuttet brød overfladen og trak vejret på ny.

    Hun kikkede rundt. Hun var i et svømmebasin, men der var meget lidt lys. Hun kunne se den ene bassinvæg. Langsomt fik hun bevæget sig mod væggen. Det var svært, for bøjlerne omkring håndledene gnavede og rev hendes hud.

    2 meter tilbage. Op efter luft. Sandy kæmpede desperat på at holde hovedet koldt og ikke gå i panik. 1 meter. Det kolde vand begyndte at have sin effekt. Hun kunne ikke længere mærke sine fødder og fingrene var også begyndt at prikke underligt.

    Så var hun ved væggen. Hun mærkede de glatte kakler.

    Pludselig tændte en lampe et stykke væk. Hun kunne nu se en forkromet bassinstige, men den var mindst 25 meter væk. "Den når jeg aldrig" tænkte hun, men hendes hjerne arbejdede stadig på højtryk.

    "Rygsvøming. Yes ... Det var løsningen. Det kan gøres ved at benene bevæger sig synkront og uden arme" Hun fik sig vendt i vandet og brugte mindre end 2 minutter til at tilbagelægge turen til stigen.

    Lettelsen var ubeskrivelig da hendes hænder kunne fatte om stigen. Hun var nu kun 3 trin fra livet. Hun bukkede sine ben op under sig. Herved kunne armene også hæves 40 cm højere.

    Hun fik fat om det næstøverste trin med hænderne og det nederste med fødderne. Trinnet under fødderne gav en vidunderlig følelse af sikkerhed.

    Næste trin. Hun måtte først flytte fødderne, men havde godt fat med hænderne, så operationen lykkedes. Så var det hænderne. Hun måtte slippe med begge hænder samtidig.

    Første forsøg endte med at hun havnede i bassinet endnu en gang og måtte starte forfra. Andet forsøg gik bedre og hun kunne bukke overkroppen ind over bassinkanten. Få sekunder senere lå hun fladt på ryggen på de kolde fliser og forsøgte at få åndedrættet under kontrol.

    "Til lykke Sandy. Du har bestået 1. prøvelse." lød den dybe herrestemme".

    Hun frøs gudsjammerligt nu. Hele hendes krop rystede. Hun rejste sig og begyndte at gå så hurtigt hendes kæder tillod for herved at forsøge at få varme tilbage i kroppen.

    "Er du klar til prøvelse nummer 2?" spurgte stemmen.

    Sandy nikkede.

    I det samme tændte et lys over en dør i den modsatte ende af rummet.

    "Gå mod lyset Sandy. Instruktionen til prøvelse nummer 2 står på døren"

    Sandy gik med sin krabbende gang mod døren. En solid egetræsdør. Hun så instruktionen der var sat fast på døren og begyndte at læse.

    ------

    Du går ind af denne dør om lidt og lukker den efter dig.

    Fra du går ind af denne dør har du 15 minutter til at løse din opgave.

    Har du ikke løst den indenfor tidsrammen dør du.

    Du skal finde 2 nøgler i det rum du træder ind i. Nøglerne er skjult, men tag værktøjet der ligger for dine fødder. Det er det eneste hjælpemiddel du har.

    Den ene nøgle er grøn. Denne nøgle skal findes indenfor tidsfristen. Elles dør du.

    Den anden nøgle er ikke så stor. Den er forkromet og passer til låsene i dine lænker.

    Den lille nøgle er dog lige så vigtig som den grønne. Idet du nok ikke overlever 3. prøvelse med lænkede hænder.

    Når du finder den grønne nøgle sætter du den i låsen ved gulvet til venstre for døren.

    Herefter drejes nøjlen mod uret en hel omgang. Herved åbnes døren igen. Drejer du den forkerte vej, dør du.

    Du skal være ude af rummet når de 15 minutter er gået. Ellers dør du.

    ------

    Sandy læste instruktionen 3 gange. Hun havde en knude af frygt i maven.

    Hun samlede sit værktøj op. En hobbykniv af billigste slags med skydeblad som kan knækkes af efterhånden som kniven bliver sløv.

    Sandy skubbede knivsbladet frem så kniven var klar.ned. Døren åbnede indad kunne hun se.

    Så snart hun tog i håndtaget gik alt lys ud. Hun åbnede døren. Den knirkede ildevarslende. Inde fra rummet hørtes lyden af åndedrag. Hun holdt kniven foran sig, gik et skridt frem og smækkede døren bag sig.

    Lyset blev tændt. Hun var i et rum 1 meter på den ene led og 1 1/2 m på den anden. Hun kunne kun lige stå oprejst i rummet. På bagvæggen stod en kvinde spændt op. Hun var nøgen, asiat, omkring de 30, lille og lidt buttet. Hænderne var fastgjort i loftet og fødderne i gulvet. Hun stod spændt helt ud. Hendes mund var tapet til med gafffertape. Ellers var rummet tomt.

    Sandy så låsen ved gulvet ved siden af døren. Hun afsøgte hurtigt rummets gulv. Det var belagt med en slags marmorfliser, men der var ingen sprækker som kunne gemme en nøgle.

    Kvinden kikkede med store bange øjne op på Sandy.

    Sandy ignorerede det bedende blik og gik igang med at lede. Hun måtte lægge sig på gulvet for at kunne se om nøglen var under kvindens fødder eller mellem hendes tæer. Herefter måtte hun op på knæ. Hendes hænder søgte ind mellem kvindens ben. Sandy måtte komme spyt på fingrene for at få dem ind i kvindens skede. Der var intet, men Sandy var sig meget bevidst om at hendes fingre ikke kunne nå helt op omkring livmoderhalsen. Det måtte komme senere. Kvindens anus fik samme tur. Heller ikke her var der gevinst.

    Sandy rejste sig op. Hendes lænkede hænder kunne ikke nå kvindens ansigt og dermed ikke fjerne gaffertapen.

    I det samme knagede og bragede det fra bygningen. Sandy mærkede pludselig loftet mod sit hoved. Hun måtte gå lidt ned i knæ. "Åh gud" røg ud af hendes mund, da det gik op for hende at loftet sænkede sig.

    "14 minutter annoncerede stemmen"

    Hun tænkte, hjernen var på overarbejde. Hun kunne stadig ikke nå kvindens mund. Loftet skulle mindst 40 cm længere ned. Det ville betyde kostbart tab af tid.

    Hun kikkede på kvinden. Pegede på låsen ved gulvet. Mimede at hun låste låsen op med en nøgle. Herefter mimede hun at hun slugte nøglen.

    "13 minutter" . Loftet sank endnu nogle cm.

    Det tog nogle forsøg før kvinden fattede hvad hun mente. Det hjalp da hun mimede at kvinden slugte nøglerne. Så nikkede den lænkede kvinde og forsøgte at sige noget.

    "12 minutter" Loftet sank igen.

    Sandy tog hobbykniven og jog den i kvinden så højt oppe på hendes mave som hun kunne nå. Hun skar helt ned til kvindens skamben. På trods af gaffertapen var kvindens skrig så højt at Sandy var lige ved at opgive sit forehavende.

    Hun hævede dog i stedet kniven og lavede et vandret snit tværs over kvindens mave. Et nyt skrig rungede i det lille rum.

    "11 minutter." Igen en loftsæntning.

    Sandy måtte nu ned på knæ for at kunne holde kroppen oprejst.

    Hun tog fat i kvindens maveskind og krængede det ud til siderne. Hun måtte skære et par gange mere for at komme igennem kvindens mavemuskulatur. Hun kikkede på kvindens blottede indvolde. Sandy gøs. Hold kæft det var ulækkert det her.

    Hun tog en dyb indånding og tog fat i kvindens tarme. Trak dem ud. Det føltes som let lunet medisterpølse. Hun forsøgte at mærke på tarmene, efte noget der føltes som en nøgle.

    "10 minutter" og endnu en loftsænkning.

    Kvinden skreg stadig og forsøgte desperat at komme fri af sine lænker. Sandy trak og trak tarm ud af kvinden. Indtil hun kom dertil hvor tarmen sad fast i mavesækken. Hun snittede hurtigt tarmen fri og begyndte at lede efter den anden ende af den lange tarm. "Røven" tænkte hun. "Den må slutte ved røven. Hun trak meter efter meter af tarm ud. Kvinden hylede stadig fuldstændig dyrisk.

    Der havde efterhånden samlet sig en anseelig mængde blod og tarm på gulvet og Sandy havde svært ved at holde balancen på det glatte gulv.

    "9 minutter" og en ny knirken.

    Sandy kunne nu nå kvindens mund. Hun fandt enden på gaffertapen og rev den i et hurtigt ryk af kvindens mund. Kvinden skreg igen da huden blev revet af hendes læber. Sandy havde ingen problemer med at se at nøglerne ikke var gemt i kvindens mund. Hun hylede nemlig så højt at munden stod helt åben.

    "8 minutter" Lofthøjden var nu højst 1 meter.

    Sandy måtte nu bøje sig selvom hun lå på knæ. Hendes offer hang i en underlig bue.

    Hun tog hobbykniven og begyndte at skære tarmen op. Gulligbrun ildelugtende væske flød ud på gulvet. Hun fortsatte ufortrødent og efter godt 1 1/2 meter var der gevinst. En lille forkromet nøgle viste sig mellem det afskyeligt ulækre feces.

    "7 minutter " annoncerede speakeren netop som Sandy fik lukket den sidste lænke op. Fornemmelsen af at kunne bevæge arme og ben frit, selv i dette lille rum var befriende.

    Sandy fortsatte ufortrødent. Kvinden skreg stadig og sagde ind imellem noget på et sprog hun ikke forstod.

    "Tænk Sandy" sagde hun til sig selv. "Hun har ikke slugt nøglerne samtidig".

    Sandy slap tarmen.

    "6 minutter" og endnu en knirken.

    Kvinden sad nu nærmest i spænd mellem gulv og loft. Hun rallede. Trak kun vejret stødvis.

    Sandy tog fat om kvindens mavesæt og med et lille snit lavede hun en åbning så hun kunne få hånden derind. Hun rodede rundt i en ulækker substans, nærmest som grød eller varm tapetklister. Ingen nøgle dukkede op.

    "5 minutter"

    Kvinden tav brat, da hendes nakke gav efter for trykket.

    Sandy måtte nu ned og ligge for at kunne få plads til at bevæge sig. Kvinden hang efterhånden nedover hende. Sandy rodede stadig rundt i kvindens ulære mavesækindhold.

    "4 minutter"

    Sandy gik næsten i panik, da hun mærkede hun blev klemt fast under den døde kvinde og hun måtte virkelig kæmpe for at komme fri igen. Kostbar tid blev tabt.

    "3 minutter.

    Sandy måtte nu ligge fladt på maven. Kvindens mavesyre begyndte at ætse Sandys fingre. Hun tog hånden ud af mavesækken igen. Pludselig slog det hende. Brysterne. Hun havde ikke checket under kvindens bryster. Det var vel derfor de havde valgt en lidt velhængt model.

    "2 minutter"

    Sandy måtte mave sig rundt for at komme i position til at nå kvindens bryster. Det var en nitte under det første bryst, men der var gevinst under det andet. Sandy følte en usigelig lettelse. Hun flåede nøglen af og vendte sig mod døren.

    "1 minut"

    Sandy kunne nu kun med besvær bevæge sig over gulvet. Hun mærkede loftet mod sin ryg. Nøglen strøg i låsen men Sandys tavle var blank. Var det med eller mod uret. Hun tænkte som en gal. Hun var blank.

    Hun trak vejret dybt. Drejede nøglen og ventede hvert øjeblik at blive knust under loftet.

    Hun skreg da hun mærkede trykket mod sin ryg tage til, men det var kun et øjeblik, så begyndte loftet at løfte sig under knirken og jamren.

    Sandy blev liggende til der blev stille. Så rejste hun sig og stirrede på det svineri hun havde lavet. Den døde kvinde hang i en helt unaturlig stilling. Det var tydeligt at både hendes ryg og hals var brækket. Hovedet hang i en underlig skæv vinkel og blod dryppede fra hendes mund.

    Gulvet var et ubeskriveligt syn, dækket af indvolde, blod og feces.

    Hun så selv forfærdelig ud efter at have kravlet rundt i den ulækre suppedas.

    Hun åbnede døren. Gik ud. Strakte kroppen og sprang på hovedet ned i det kolde vand. Hun svømmede lidt. Vaskede så sin krop og hår. Herefter tog hun en tur i hele bassinets længde, inden hun svømmede tilbage til trappen og kravlede op.

Necro Inc - Del 8

    "Til lykke. Du klarede også prøvelse nummer 2". lød stemmen igen.

    "En lampe tændtes over en anden dør."

    "Gå ind ad døren, tag et bad, spis dig noget mad og få noget hvile"

    Sandy gik mod døren og åbnede den og gik ind. Hun stod nu i et lækkert baderum.

    Et spabad stod klar. På kanten stod et udvalg af sodavand og ved siden af lå en stak lækre tykke håndklæder. Sandy følte sig dog for ulækker til at gå ned i spa badet. Hun gik i stedet over under bruseren. Hun tog shampooen der stod klar til hende og sæbede lokkerne ind. Herefter fik hele kroppen en grundig indsæbning inden hun skyllede sig grundigt.

    Sandy gik op i spabadet. Vandet var meget varmt, men hun tvang sig selv ned og efter et øjeblik var det bare herligt. Hun tog en cola og drak den i en lang slurk.

    Hun lænede sig tilbage. Lukkede øjnene og nød hun stadig var i live. Hendes tanker gik mod den sidste prøvelse, men hun tvang sig selv til at tænke på nuet. Hun fornemmede hvordan hendes krop blev varmet igennem.

    Hun lå nu og halvdøsede, tankerne søgte tilbage til hendes oplevelser den seneste uge. Hun havde oplevet ting som var både mere forfærdende, men også mere spændende og ophidsende, end hun nogensinde havde forestillet sig.

    Hun tænkte på sine ofre. Hvor mange var det. Hun havde allerede mistet overblikket. Hun tvang sig til at tælle. Den første var hende Harry havde skudt, så var der hende på gårdspladsen, gladiatorkampen ... og den hun ikke kunne huske og så hende med sænkeloftet. 5 stk. Hun havde dræbt 5 mennesker ... eller var det 6. Hun var ikke sikker, men hun følte ingen moralske skrubler. Hun havde selv risikeret livet ved alle drabene. Hun havde været nødt til at dræbe for at redde sit eget liv.

    Var det mon det der havde tændt hende tænkte hun. Det at hun selv var i fare, men kunne redde situationen ved at dræbe andre. Nej hun havde ingen glæde følt under den 2. prøvelse. Kun panik, skrækken om at blive klemt fast og knust under loftet, var den eneste følelse hun havde fra den oplevelse.

    Oplevelsen med elefantpisken derimod, tanken om hvordan hun havde styret slagene op og ned af kvindens krop, fik varme bølger til at strømme i hendes underliv. Hun brugte sine fingre effektivt mens hun gennemlevede oplevelsen igen i fantasien.

    En vidunderlig træthed bredte sig i hendes krop. Hun stod op.Frotterede sit hår og bandt et lækkert stort håndklæde om livet.

    Så gik hun hen til bordet med mad. Hun valgte noget frugt og en sanwich med ost, som hun spiste med glubende appetit. Så gik hun hen mod den hvilestol der stod ved siden af spa'en.

    Hun arrangerede håndklæderne og lagde sig ned. Et andet håndklæde tog hun over sig.

    To minutter senere faldt hun i en dyb drømmeløs søvn.

    ------

    Da hun vågnede følte hun sig frisk og udvilet. Hun rejste sig og efter et toiletbesøg og en tur med kam og tandbørste var hun rigtig i topform. Hun spiste lidt morgenmad.

    Så fik hun øje på den gulekonvolut. Hun tog den op. På forsiden stod "Sandy - 3. prøvelse".

    Hun hev i snoren og åbnede den store konvolut. Indeni var endnu en konvolut og et brev.

    Hun begyndte at læse.

€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€

    Necro Inc.

    Sandys 3. prøvelse.

    Kære Sandy,

    Du skal nu løse den sidste opgave i din serie af prøvelser.

    Du vil få en opgaveliste med 100 ting, som du skal gøre ved en given person.

    Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge tingene udføres.

    Du må selv vælge de 6 stykker værktøj du skal bruge til at løse opgaven.

    Hvis dit offer mister bevidstheden før 25 ting er udført, klipper vi dine tommelfingre af.

    Hvis dit offer dør før 25 ting er udført, vil du være offeret ved næste ceremoni.

    Dør dit offer før 35 ting bliver du skudt.

    Overlever dit offer 35 ting bliver du er betinget medlem af Necro Inc.

    Overlever dit offer 50 ting er du fuldgyldigt medlem af Necro Inc.

    Der er ingen tidsgrænse på 3. prøvelse.

    Luk nu den næste konvolut op og læs opgavelisten.

€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€

    Sandy lagde brevet fra sig og åbnede den næste konvolut. Her var endnu en konvolut og et brev i.

€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€

    Hej Sandy,

    I konvolutten ligger billeder og beskrivelse af dit offer.

    Her er opgavelisten som du kan vælge dine 50 opgaver udfrafra. Husk rækkefølgen vælger du selv.

    Du har nu 1 time til at vælge dine redskaber og 2 timer til den 3. prøvelse starter for alvor.

    Pinsler:

01 stik øje ud
02 salt i øje
03 slå i mellemgulv med knyttet hånd
04 Slå skridt med værktøj
05 slå i solarplexus med knyttet hånd
06 syre i skede
07 Salt i åbne sår
08 Kip en lilletå af
09 klip mellemkød
10 brænd 5 gange med cigaret på bryst
11 syre i mund
12 skær navlen ud
13 peber i mund
14 brænd clitoris med cigaret
15 skær brystvorte igennem
16 slå hårdt i ansigtet med knyttet hånd
17 fistfuck skede
18 skær rygrad over
19 skamfer maveskind ( 5 snit )
20 åben luftrør
21 spark i underlivet
22 bræk næsen
23 skamfer underliv ( 5 snit )
24 bid hul i bryst
25 skær hals over
26 hæld 5 ml saltsyre på sår
27 chilli i mund
28 bid øre af
30 sæt fod i kogende vand i 5 sek
31 brænd 5 sek med lighter
33 fistfuck mund
32 bræk underarm
33 perforer blære
34 Knus skamben
35 nyrestik
36 spark i hovedet
37 skær 1 cm af tunge
38 Slå begge fortænder ud
39 Maskinolie i mund
40 slag med værktøj over hånden
41 leverstik
42 skær øre af
43 bid finger af
44 slag med værktøj mod munden
45 benstik
46 hælp 100 ml kogende vand på
47 Slå hoved mod væg
48 slag mod fod med værktøj
49 skær brystvorte af
50 klip ringmusklen
51 slag mod ryg med værktøj
52 skamfer 1 balle
53 bræk finger
54 brænd 1 balle
55 spræng trommehinde
56 fistfuck anus
57 Træk en kindtand ud
58 bid i fod
69 bræk midtertå
60 klip tommelfinger af
61 bræk et ribben
62 skalper kønsbehåring
63 lussing i ansigtet
64 drik skoldhed te
65 Slå i tinding med knyttet hånd
66 riv fingernegl af
67 knus knæ
68 bræk hals
69 knus fod
70 bræk ryg
71 fjern 1 bryst
72 bræk overarm
73 stik i maven
74 stik i ryggen
75 skær overarmsmusklerne over
76 spis tungespids
77 bræk bækken
78 stik i munden
79 stik anden øje ud
80 drik 100 ml benzin
81 bræk krageben
82 træk tungen ud
83 bræk hofte
84 Riv en tot hår af
85 stik i lunge
86 Skær en skamlæbe af
87 stik i tarm
88 Brændemærk dit navn
89 opskær mavesæk
90 brænd hår
91 brænd øjenbryn
92 spis øje
93 fjern knæskal
94 fjern tatovering
95 riv tånegl af
96 fjern ståretånegl
97 skær venstre fod af
98 skær venstre hånd af
99 spis afskåret brystvorte
100 stik i hjertet

    Du annoncerer opgavenummeret før udførelse. Grøn lampe betyder opgavens udførelse er godkendt. Rød lampe og øv horn betyder der er sjusket. Udførelsen er ikke godkendt. Tingen falder herved væk og kan ikke laves om.

€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€

    Sandy blev svimmel efterhånden som hun læste brevet. Hun måtte sætte sig. Hun ville ikke åbne konvolutten med offeret endnu.

    Hun kikkede i stedet på værktøjslisten.

    Lighter og cigaret var vigtigt. Hobbykniv og pappegøjetang. Lægtehammer og loddekolbe.

    Hun krydsede tingene af på bestillingslisten.

    Med bævende hænder åbnede hun den sidste konvolut. Hun kikkede derned og tog brevet ud, billederne lod hun indtil videre ligge.

    "Dagmar, 31 år, fejlede 3. prøvelse. Offer døde efter 23. opgave."

    Sandy måtte trække vejret dybt flere gange inden hun tog billederne op. Der var 4. De forestillede alle en smuk slank hvid kvinde, med skulderlangt tykt brunt hår. Hun havde meget smukke blå øjne og et perfekt smil.

    Billede 2 viste hende i bikini. En meget veldrejet kvinde som mænd ville dreje hovedet af led for at kikke efter.

    Billede 3 viste Dagmar nøgen. Hun var guf for både mænd og kvinder. Sikke et spild tænkte Sandy og smilede for sig selv.

    Billede 4 viste hende liggende på knæ, grædende, foran en ophængt, mishandlet og blødende asiatisk kvinde der hang slapt som en kludedukke i sine lænker.

    Sandy forestillede sig selv i samme situation. Hvordan ville hun selv reagere hvis Dagmar besluttede at slå sin sidste prut alt for tidligt.

    Hun lagde billederne tilbage i konvolutten. Nu måtte der arbejdes. Hun skulle lægge en slagplan for den opgave hun skulle løse. Smuk lækker hvid kvinde eller ej.

    Hun tænkte så det knagede. Det gjaldt om at forhindre for store blødninger. Derfor havde hun valgt loddekolben. Den kunne brænde blodende blodkar. Den lille hobbykniv lavede desuden kun små sår og snit.

    En ung negerkvinde kom ind og bad om hendes bestillingsliste. Sandy gav hende den.

    "Ønsker du at tale med Dagmar" spurgte kvinden Sandy.

    "Ja tak" sagde Sandy.

    "Kom med mig" sagde kvinden og gjorde tegn til at Sandy skulle afføre sig sine håndklæder."

    Så gik de ud af Sandys værelse og ned af en bred gang. Kvinden stoppede ud for en anden dør. Der stod en mand udenfor, formentlig en vagt. Han åbnede døren for Sandy og hun gik ind i rummet.

    Værelset var identisk med det hun selv opholdt sig i. På hvilebriksen lå Dagmar. Hun kikkede med apatiske øjne på Sandy. "Fejlede du også 3. prøvelse" sagde hun tonløst. Kvinden var lige så smuk som på billederne, men hendes øjne virkede dopede.

    "Nej. Jeg skal først igang med prøvelsen om en times tid". Der kom liv i Dagmars øjne. "Det er løgn .... sig det er løgn" råbte hun. "Ikke nu ... Ikke idag ... jeg .. jeg er ikke klar" tårer fyldte Dagmars øjne efterhånden som det gik op for hende at sandhedens time var ved at oprinde.

    Dagmar faldt på knæ foran Sandy. "Lad mig leve .... for guds skyld lad mig leve. Jeg vil være din lydige slave resten af mit liv, men gør mig ikke fortræd".

    "Du kender spillet" sagde Sandy og fortsatte "Hvorfor døde hun?"

    "Jeg tror hun forblødte" sagde Dagmar lavmælt og så op på Sandy. "Det blødte af helvede til hver gang jeg skar hende."

    Sandy fik igen den følelse af vellyst ved synet af den tryglende kvinde. Dagmar vidste hun skulle dø en meget smertefuld død. Hun havde bare ikke accepteret det endnu.

    "Skreg hun meget?" spurgte Sandy. Spørgsmålet fik Dagmar til at bryde totalt sammen. Hun sank sammen på gulvet. Græd uhæmmet og sagde "Jeg vil ikke dø .." igen og igen.

    Sandy bukkede sig ind over Dagmar. Tog fat i hendes lækre tykke har og trak hendes ansigt op mod sig. "Dit ynkelige skvat. Tag dig dog sammen. Nyd den sidste smertefrie time i dit liv i stedet for at flæbe som et barn." Sandy tog hendes arm og trak hende op fra gulve. Hun førte hende hen på hvilebriksen. "Glem fremtiden, nyd nutiden" sagde Sandy og spredte Dagmars ben. Dagmar gjorde ikke modstand da Sandy lagde sig ned mellem hendes ben og begyndte at lade sin tunge gå på opdagelse.

    Dagmar reagerede ikke i starten men til sidst gav hun efter og begyndte at stønne.

    Sandy vendte sig om og satte et ben på hver side af Dagmars hoved inden hun igen dykkede.

    Dagmars orgasme var afmålt og straks efter begyndte hun igen at græde. Sandy lagde sig ved siden af hende og holdt om hende. "Du må ikke være ond ved mig" klynkede hun.

    Sandy kyssede hende på munden. Lidenskabeligt og længe. Dagmar svarede igen.

    "Jeg vil aldrig være ond ved dig" sagde Sandy og rejste sig, men jeg vil løse min opgave, men de ting jeg gør, er ikke gjort for at være ond ved dig. Det er for at redde mit eget liv.

    "Vi ses, søde" sagde hun og gik ud af døren.

Necro Inc - Del 9

    Sandy satte sig og studerede listen. Hun begyndte at kategorisere opgaverne i grupper. Ubehag, slag, sex, brænding, brud, stik.

    Hun måtte sikre sig at alle de blidere opgaver blev løst først. Hun ville ikke gentage Dagmars fejl ved straks at begynde at snitte. Hun brugte sin tid godt.

    Pludselig gik døren op. Sandy blev glædeligt overrasket da hun så Dina komme ind.

    "Er du klar min ven" spurgte Dina.

    "Ja" svarede Sandy og rejste sig. Hun ville give Dina et kram, men Dina stoppede hende med en håndbevægelse. "Bagefter" sagde hun med et smil.

    Sandy fik besked på at smide håndklædet. Hun skulle igen være nøgen under sin sidste prøvelse.

    "Kom" sagde Dina og tog blidt fat i Sandys hånd.

    Dina førte Sandy ud fra baderummet og ud i en lang lys korridor.

    Sandy mærkede nervøsiteten komme snigende. Hun havde været udsat for så meget, det ville alt sammen være spildt hvis hun kvajede sig her. Hun glædede sig over at hendes offer var i god fysisk stand. Det værste var at hun fandt Dagmar utroligt attraktiv. Smuk og velskabt. Hvilket spild at ødelægge hende.

    For enden af gangen var en stor dobbeltdør. Dina åbnede døren og ledte Sandy igennem og ind i et stort rum. Sandy lagde straks mærke til kameraerne og batteriet af projektører i loftet.

    Gulvet var dækket af en tyk sort plastikpressing. På et bord ved den ene væg lå de ting Sandy havde bestilt. Lighter, cigaret, hobbykniv, pappegøjetang, lægtehammer og loddekolbe.

    Dina førte Sandy hen ved siden af bordet. "Stå her til du får besked på andet. ... held og lykke." sagde Dina og forlod igen rummet.

    Sandy lod sit blik glide rundt i rummet. Der var en briks med fastspændingsmuligheder. Der var et stativ til opspænding. Der var en gynekologstol ligeledes med fastspæningsmulighed.

    Kort efter blev en dør i modsatte side åbnet. Dagmar blev ført ind af 2 mænd. Hun var lænket på hænder og fødder, som Sandy havde været det under 1. prøvelse.

    Dagmar var ligbleg. Hendes hænder rystede.Hendes lange mørke hår var samlet i en hestehale. Hendes bryster var smukke og spænstige. Hendes mave stram. Mellem hendes ben var en veltrimmet behåring.

    "Hvor vil du have hende?" spurgte den ene af vagterne. Sandy pegede på gynekologlejet.

    Vagterne løsnede Dagmar fra hendes lænker. Placerede hende på gynekologlejet. og spændte igen arme og ben fast. Herefter fik Dagmar 2 elektroniske dimser spændt på brystet og et øjeblik efter kunne Sandy aflæse at Dagmars puls lige nu var omkring 160.

    Den ene vagt forlod lokalet. Den anden henvendte sig til Sandy.

    "Du kender reglerne. Du skal annoncere for mig hvilken opgave du skal til at løse. Herefter bedømmer jeg om opgaven er udført korrekt. Har du spørgsmål?"

    "Nej" sagde Sandy med klar stemme.

    "Din tredie prøvelse er nu igang" annoncerede vagten.

    Sandy gik over til den fastspænde Dagmar. "Hej igen" sagde hun og lod et par bløde fingre løbe over Dagmars krop.

    "Jeg starter med nummer 17" sagde Sandy henvendt til vagten.

    Sandy satte sig på knæ mellem Dagmars ben og begyndte at slikke hende. Der var jo ingen tidsfrist, så hvorfor ikke gøre sig umage tænkte hun.

    I starten reagerede Dagmar ikke, men hun kunne ikke blive ved med at undertrykke de små elektriske stød der kom, når Sandys tunge berørte hendes følsomme punkt. Sandy skilte hendes skamlæber og lod en finger glide indenfor. Hun fingerkneppede Dagmar blidt.

    Dagmars vejrtrækning blev heftigere. Sandy lod endnu en finger glide ind. Dagmar lød som om hun nød behandlingen. Sandy mærkede at det ikke kun var hendes spyt der smurte Dagmars indre. Endnu en figer gled ind i den stramme skede. Sandy fingerkneppede nu af fuld kraft. Da den 4. finger gled ind ømmede Dagmar sig lidt, men kun et øjeblik. Sandy intensiverede sit slikkeri og inden længe mærkede hun at Dagmars skedemuskler trak sig rytmisk sammen da orgasmen bølgede igennem hende.

    Da orgasmen ebbede ud puttede Sandy tommelfingeren med indenfor og trykkede til. Det var svært og Dagmar skreg da hun lagde alle kræfter i og mærkede hånden gled indenfor i Dagmars skede. Hun kørte nu hånden frem og tilbage 10 gange, hvorefter hun trak hånden ud.

    Dommeren nikkede. Opgaven var løst.

    "56" sagde hun til dommeren.

    Sandy skiftede nu fokus og begyndte at slikke Dagmars anus. Så tog hun sin hånd som stadig var slimet og glat efter første opgave. 3 fingre gled uden problem ind i det stramme hul, men den 4. var svær. Tommelfingeren var ved at brække da Sandy presse den med ind. Dagmar hylede højt. Sandy puttede alle kræfter i og mærkede at ringmusklen udvidede sig til sit absolutte bristepunkt. Hånden gled ind. Dagmars krop var spændt. Hun skreg igen. Sandy havde svært ved at bevæge hånden frem og tilbage, men gjorde det bedste hun havde lært og det blev til 3-4 cms bevægelse frem og tilbage.

    Sandy kikkede på dommeren. Han nikkede. Den 2. opgave var løst. Hun trak hånden til sig. Det var svært, for Dagmars krop var spændt som en fjeder, men det lykkedes. Det var ikke kun spyt der var på hånden da Sandy endelig fik den ud.

    '33' sagde hun til dommeren.

    Hun gik op til Dagmars hoved. Tog sin hånd og førte den mod Dagmars mund. "Åbn munden" sagde Sandy. Dagmar rystede på hovedet da hun så den slimede hånd.

    Sandy smilede og førte i stedet den rene venstre hånd mod Dagmars mund. Dagmar åbnede munden og Sandy kørte sine fingre ind mellem Dagmars læber.

    Det gik fint, men da hun knyttede hånden og pressede den nedad i Dagmars hals, begyndte offeret at gøre modstand. Sandy mærkede tænderne bide sig fast i hendes håndled.

    Sandy beherskede sig. "Slap af" sagde hun stille. "Du gør det bare værre for dig selv".

    Dagmars bid løsnedes og Sandy trykkede til. Hun mærkede Dagmars opkastrefleks. Så kørte hun hånden ud og ind af Dagmars mund 5 gange og hver gang var Dagmars halsrefleks tydelig. Dommeren nikkede og Sandy stoppede.

    Sandy checkede pulsen. Den var nu næsten 190. Ikke forhaste mig tænkte hun. Tørrede slim og feces af sin arm og gik tilbage til Dagmar. "Slap bare af min pige. Nu holder vi en lille pause, så du lige kan få vejret igen" sagde Sandy.

    Dagmar så op på hende med store bedende øjne. "Du må ikke gøre det" sagde hun stille. "Jeg vil ikke dø, please, please"

    "Stop det der" sagde Sandy brysk, ellers fortsætter jeg med det sammen.

    Dagmar græd stille, men tav. Tårerne løb stille fra øjnene nedover hendes tindinger og endte som våde områder i Dagmars hår.

    "2" sagde Sandy og tog en saltbøsse der stod klar ved siden af Dagmars leje.. Hun tog fat i Dagmars ansigt. Holdt fast i det ene øjenlåg og dryssede det fine hvide pulver ned i Dagmars venstre øje. Dagmar skreg og da Sandy slap hendes øjenlåg begyndte hun febrilsk at blinke med øjet, men saltet sugede al fugt. Øjet blev på et øjeblik ildrødt og linsen blev ætset af saltet.

    Dommeren nikkede.

    "13" sagde Sandy og tog peberbøssen. Hun brugte papegøjetangen til at presse Dagmars læber fra hinanden. Så hældte hun det fine mørke peber ned i Dagmars mund. Hun fjernede tangen og sig selv, før Dagmars hosteudbrug startede.

    Dommeren nikkede igen.

    Sandy stod lidt væk og kikkede bekymret på pulsen som nærmede sig de 200.

    "Vand" stønnede Dagmar.

    Sandy tænkte som en gal. Dommeren havde nikket. Opgaven var løst. Så kunne hun da godt lindre. Hun tog et glas og fyldte det. Løftede forsigtig Dagmars hoved og gav hende vand.

    Herefter tog hun mere vand og skyllede Dagmars dybrøde øje. Det ville aldrig se igen, det var helt sikkert.

    "63" sagde Sandy. Løftede hånden og gav Dagmar en svidende lussing på den venstre kind. 5 fingre i rødt dukkede frem. Dommeren nikkede.

    "58" sagde Sandy og bukkede sig over Dagmars fastspændte fod. Så bed hun til. Dagmar skreg højt. Dommeren nikkede. Pulsen var faldet til 160.

    "84" sagde Sandy. Hun gik hen og løftede Dagmars hoved. Løsnede hendes hestehale. Tog en mindre tot hår i sin hånd. Kikkede på dommeren. Han rystede på hovedet. Sandy tog lidt mere hår. Dommeren nikkede. Så hev hun til af fuld kraft. Hun måtte rive til 3 gange før al håret var revet fri af Dagmars hovedbund. Dagmar lød nu som et såret dyr. Dommeren nikkede.

    "3" sagde Sandy, hævede hånden og slog hårdt imod Dagmars bløde mellemgulv. Offeret hev efter vejret et par gange, men skrigeriet stoppede. Dommeren nikkede.

    "65" sagde Sandy og drejede Dagmars hoved så det lå på siden. Herefter løftede hun hånden og slog sin knyttede næve ned i Dagmars tinding. Sandy ømmede sig uden lyd da hendes knoer ramte Dagmars tinding. Dommeren nikkede. "10 opgaver løst" annoncerede han.

    "27" sagde Sandy. Tog glasset med knust chilli. Hun åbnede igen munden med papegøjetangen og tømte chilliglasset. Det varede lidt før virkningen kom. Sandy fjernede værktøjet og Dagmar spyttede de brændende krydderristykker ud, men chillien havde gjort sin virkning. Dagmar stønnede om vand. Dommeren nikkede.

    "39" sagde Sandy. Tog en kop. Fyldte den med motorolie og bukkede sig over den stønnende kvinde. "Drik det her" sagde Sandy. Dagmar var så desperat at hun tog en ordentlig slurk af olien". Hun spruttede og spyttede olie ud til alle sider. Dommeren nikkede.

    "24" sagde Sandy. Bukkede sig ned over Dagmar. Tog hendes venstre bryst i sine hænder. Lavede en fold på hunden og tog så brystet i munden. Hun tog huden mellem kindtænderne og bed til. Dagmar skreg igen. Sandy fornemmede den salte smag af blod. Hun slap sit bid. Holdt brystet frem for dommeren, så han kunne se flængen og blodet. Dommeren nikkede.

    "4" sagde Sandy. Tog papegøjetangen. Løftede armen og lod slaget ramme Dagmars kønsåbning. Det begyndte at bløde fra en flænge ved den ene skamlæbe. Dommeren nikkede.

    "7" sagde Sandy. Tog igen saltbøssen og hældte salt ned i bidsåret i brystet. Dommeren nikkede. Dagmar græd bare stille. Pulsen var 180.

    "14" sagde Sandy. Tog smøgen og lighteren. Hun tændte cigaretten og nød røgen der fyldte hendes lunger. Hun gik hen til Dagmar. Tog fat i hendes skamlæber, spredte dem, tog fat om clitoris med 2 fingre og pressede den forsigtig frem fra gemmestedet. Den lille lyserøde ært så indbydende ud, så Sandy bukkede sig og slikkede forsigtigt på det følsomme sted. Dagmar reagerede ikke. Hun lå bare apatisk hen.

    Det gøs i Sandy da hun tog et sug fra cigaretten og førte gløden mod clitoris. Dagmars skrig var ubeskriveligt. Sandy fjernede cigaretten . Dommeren nikkede. Pulsen var 205.

    "5" sagde Sandy og satte smøgen mellem læberne.

    Hun løftede sin knyttede hånd og slog Dagmar præcis i solar plexus. "Dommeren nikkede".

    "10". Hun tog et dybt hvæs fra smøgen. Tog fat om Dagmars højre bryst og satte cigaretten 2 sekunder lige over brystvorten. Igen et skrig der gik gennem marv og ben. Sandy flyttetde cigaretten til under vorten og brændte igen. Det sammen gentog sig på hver side af vorten. Dagmar skreg nu igen som et såret dyr. Sandy lod gløden ramme præcis på vorten. Holdt gløden imod den strittende vorte i 5 sekunder. Dommeren nikkede.

    Sandy så pulsen var 210. "Gud, hun dør." tænkte hun og fyldte glasset med vand og hældte vandet ud over der forbrændte bryst. Dagmars skrig aftog lidt.

    Sandy gav tegn til at hun ville have flyttet Dagmar fra briksen til stativet. Vagten trykkede på en knap og hans kollega kom og assisterede. De måtte bære den klynkende Dagmar fra briksen til stativet hvor hun igen blev fastspændt.

    Pulsen var faldet til 180.

    "21" sagde Sandy. Stillede sig foran Dagmar og gav hende et spark i underlivet. Dagmar tabte vejret og hostede. Dommeren nikkede.

    "91". Hun tog lighteren. Tændte den og lod den køre hen langs Dagmars øjenbryn. Lugten af brændt hår fyldte rummet, da hårene forkulledes. Dagmar stønnede bare. Henden puls var faldet til 150. Dommeren nikkede og annoncerede at 20 opgaver nu var klaret.

    Sandy kikkede grundigt på Dagmar. Hun var urolig over den faldende puls. Dagmar hang slapt i sine arme. benene berørte jorden, men de støttede ikke. Hun tog fat i Dagmars hoved.

    Dagmars raske øje kikkede apatisk på Sandy. "Hun kan ikke klare mosten" tænkte Sandy med et gys. "Jeg mangler mindst 5 ting, før jeg i det mindste kan dø en anstændig død.

    Det var heromkring det var kikset for Dagmar, da hun var til den store prøve, tænkte Sandy.

    "22" sagde Sandy og tog papegøjetangen. Hun klemte den om Sandys næse og vred til. Næsebenet knækkede. Dagmar skreg igen. Dommeren nikkede.

    Dagmar bad igen tryglende for sit liv, men Sandy ignorerede det.

    "47" sagde hun og tog godt fat i Dagmars manke. Hun trak hovedet til sig og slog det bagefter med stor kraft mod væggen. Dagmars øjne rullede, men hun var tavs. Dommeren nikkede. Pulsen var nu 115.

    "54" sagde Sandy og tog lighteren, tændte den og lod den hvile under den ene balde. Dagmar skreg igen højt og hjerteskærende. Dommeren nikkede.

    "48". Sandy to hammeren. Hævede den og slog den mod Dagmars ene fod, lige midt på vristen. Endnu et dyrisk skrig kom fra den lidende kvinde. Også godkendt. Pulsen 110.

    Nu skulle der bare eksekveres een ting, så risikerede hun kun en kugle. Hun tog tangen.

    "66". Hun tog fat i Dagmars hånd. Tog fat i tommelfingerneglen med tangen og trak til. Neglen løsnede sig. Dagmar hylede. Sandy måtte rive en gang til før neglen slap fingere.

    Dommeren nikkede. "Sandy du har klaret den første skærsild i 3. prøvelse. Du vil du ikke længere risikere at blive offer ved en fremtidig ceremoni, men dit liv er stadig i fare. Du skal mindst klare 10 opgaver mere."

    Sandy checkede pulsen. Den svingede lige omkring 100. "Jeg klarer det ikke" tænkte hun. "Hvordan mon de ville skyde hende. Hun håbede det ville være gennem hovedet. Det var nemt. Hun huskede da hun selv havde aflivet negerslaven på gårdspladsen. Hun gøs".

    Dagmars jamren rev hende ud af drømmene.

    "36" Hun stillede sig igen foran Dagmar, sigtede og sparkede efter hendes hoved. Slaget ramte, men ikke med nogen ordentlig kraft. "Gælder ikke" annoncerede dommeren.

    "40." Hun tog hammeren og slog Dagmar over håndroden. Hun stønnede, men så tav hun og hovedet gled forover. Hun var bevidsløs. Pulsen var nu på 85.

    "Satans møjsæk" tænkte Sandy. Pludselig slog det hende dog at mennesker i chock ikke må have hovedet opad. Hun gjorde tegn til vagten at hun igen ville have Dagmar i gynekologleje.

    Vagten tilkaldte igen kollegaen og sammen flyttede de den bevidstløse Dagmar.

    Sandy tog et glas med vand og tømte det udover Dagmar. Hun reagerede lidt. Sandy slog hende på begge kinder. "Come on. Wake up" sagde hun. Dagmars ene øje kikkede sløvt på Sandy. Det var med tilfredshed at Sandy så at pulsen nu var lige omkring de 100. Nu var der kun de grove ting tilbage og Sandy måtte kæmpe for sit eget liv.

    Hun tænkte på de ting der gav hurtige point og sagde "37"

    Hun tog kniv og tang. Tvang Dagmars mund op. Klemte tangen fast midt på tungen og trak til. Så tog hun hobbykniven og med et enkelt snit fra den skarpe klinge skar hun det yderste stykke af Dagmars tunge. Dommeren nikkede.

    Sandy skyndte sig at sige "76", hvorefter hun slugte den afskårne tungespids. En kulderysten gik gennem hendes krop da hun havde sunket den afskårne tunge.

    Dagmar var stadig ved bevidsthed. Hun blødte voldsomt fra munden. Sandy tog loddekolben og tog igen fat i tungen med tangen. Hun holdt den glohede kolbe mod det åbne sår og det lykkedes hende at lukke en den af de overskårne blodkar, så blødningen aftog.

    "15" sagde hun og tog kniven. Tog det raske bryst og snittede brystvorden i 2 dele. Igen blødte det voldsomt og dommeren nikkede.

    "49" sagde hun og klemte den blødende vorte sammen og trak den opad. Et hurtigt snit fjernede vorten helt fra brystet. Dommeren nikkede. "30 opgaver fuldført."

    "99" sagde hun hurtigt og tog den blodige vorte i munden. Med opbydningen af al sin viljestyrke lykkedes det hende at synke den varme legemsdel, men smagen af blod hang tilbage i hendes mund. Dommeren gjorde tegn til at hun skulle åbne munden. Han checkede at vorten var slugt og godkendte opgaven.

    Hun checkede pulsen. Den var stadig omkring 100 og hendes offer stønnede stadig svagt.

    "1" sagde hun. Tog sin pegefinger og trykkede den ned i Dagmars raske øje. Hun tvang fingeren om bag øjet og tvang det ud af øjenhulen. Øjet hang ny i nervetrådene og Sandy måtte hive til før øjet var fri. "Godkendt" sagde dommeren.

    "92" sagde hun og tog øjet mellem fingrene. Det var større end hun havde forestillet sig. Hun tog det i munden. Det var for stort til at sluge. Hun tyggede på det. Det var lidt hårdt. Hun tyggede til. En klam salt smag bredte sig i hendes mund da øjen sprang. Hun måtte spytte det ud, men smagen blev der og hun kunne ikke kontrollere sin mave. Hun kastede op på gulvet.

    "Opgave ikke godkendt" annoncerede dommeren tørt. Så bukkede han sig ned og kikkede på det ildelugtende maveindhold på gulvet. "Opgave nummer 99 og 76 er heller ikke godkendt"

    Sandy kom til sig selv. Hun var nu tilbage på 30 opgaver løst. Hendes liv hang stadig i en snor.

    "44" sagde hun og tog tangen og slog den mod kvindens mund. Underlæben sprang og begyndte at bløde voldsomt. Dommeren godkendte.

    "16" sagde hun og bankede sin knyttede næve mod den blødende mund. Mere blod og endnu en godkendt opgave. Dagmar gav nu bare små grynt fra sig. Hun var semibevidstløs og pulsen var ca 100.

    "38" sagde hun og tog hammeren. Hun svingede den med stor kraft mod Dagmars fortænder. Begge tænder knækkede ved det voldsomme slag og blødningen fra munden tog til. Dagmar gryntede igen og spyttede blod ud af den ødelagte mund. Dommeren godkendte.

    Hun var nu kun 2 opgaver fra livet. Pulsen var lige under 100.

    "6" sagde hun og tog ampullen med sekstallet på. Hun åbnede Dagmars skamlæber og tømte den ætsende væske i Dagmars skede. "Godkendt" sagde dommeren.

    Dagmar stønnede svagt, men hendes lyde tog til efterhånden som hendes slimhinder blev ødelagt at syren. Pulsen steg lidt. Sandy vejrede morgenluft. Hun skulle leve.

    "9" sagde hun og tog kniven. Satte sig på hug og skar kødet mellem skede og anus op.

    "Godkendt" sagde dommeren. "Du har reddet dit liv".

    Sandy følte en dyb lettelse. Hun havde klaret det. Hendes plan havde virket. Nu var målet fuldgyldigt medlemsskab. Hun manglede 15 opgaver.

    "94" Sandy tog kniven. Bukkede sig og kørte klingen rundt om den sommerfugl Dagmar havde over det ene bryst. Så tog hun tangen og trak huden med tato'en af. Dommeren godkendte og Dagmar skreg.

    Det virkede som om Dagmar var kommet lidt til sig selv. Sandy holdt et glas med vand hen imod hendes mund. Hun forsøgte at drikke, men det meste løb ved siden af. Sandy gøs da hun kikkede nærmere på Dagmars mund.

    "95" sagde hun og tog igen tangen. Dagmars skrig var igen hjerteskærende da hendes ene tånegl blev revet af. Denne gang lykkedes det dog med et træk. Dommeren godkendte.

    "96" sagde hun og flyttede tangen til storetåen. Den sad godt fast og startede med at revne så kun en lille flig blev revet af. Sandy tog kniven og skar op under neglen. Nu kunne hun uden problemer rive neglen af. Dagmar hylede igen.

    "Slå mig ihjel" bad Dagmar. Sandy vidste hun slet ikke kunne fatte hvilke smerte Dagmar måtte have. Sandy ville gerne hjælpe Dagmar, men ville også gerne løse opgaven.

    "Hold ud" sagde hun og aede Dagmar over håret. Pulsen var på 120.

    "53" Sandy tog Dagmars ene hånd. Tog fat i langfingeren. Trak den fremad og brækkede den ud af ledet så den pegede den helt forkerte retning. "Godkendt" sagde dommeren.

    "42" Sandy tog fat i Dagmars venstre øre og snittede ned langs med hovedet. Brusken var træg at skære i og samtidig brølede offeret af sine lungers fulde kraft. Dog lykkedes det efter en smule filen frem og tilbage med kniven og dommeren godkendte."40 opgaver løst".

    "23" sagde hun og tog kniven Hun skar 5 parallelle ridser ned igennem kønsbehåringen" Offeret stønnede. Pulsen var 110 og dommeren godkendte.

    "19" hun gentog de 5 striber, men denne gang på maveskindet. Dagmar jamrede sig hver gang kniven skar igennem hendes hud.

    "33" Hun ændrede vinklen på kniven. Gjorde bladet lidt længere og skar så et kort men dybt snit lige over skambenet. En gullig væske piblede frem. Dommeren godkendte.

    "Jeg kan ikke mere" stønnede Dagmar. Sandy besluttede at sætte tempoet op. Der manglede 7 ting. Pulsen var 100. Hun måtte bruge kniven hurtigt.

    "12" sagde hun og lavede et snit rundt om navlen. Dagmar stønnede da hun trak kødstykket fri. "Godkendt" sagde dommeren.

    "62" sagde hun og snittede rundt om Dagmars kønsbehåring. Hun tog tangen og trak huden med kønsbehåringen af. Dagmar var næsten tavs nu. Hendes mund stod vidt åben og hun trak vejret anstrengt.

    "52" Hun lavede 5 dybe ridser i Dagmars faste balle. Dommeren godkendte.

    Pulsen var nu 90 og kun en rallen hørtes fra Dagmars læber.

    "34" Sandy tog hammeren og slog hårdt med det blodige blottede venusbjerg. Dagmar gav kun et lille grynt fra sig, da dommeren følte efter og mærkede at venusbjerget var knust. Han godkendte.

    "35" Sandy gjorde knivsbladet langt og jog det ind i Dagmars nyre. Kniven gled let i lige til skæftet. Dommeren godkendte.

    Nu var der kun 2 ting tilbage, så havde hun bestået. Hun mærkede den kildrende følelse i underlivet. Pulsen var faldet til 75. Hun måtte skynde sig.

    "90" sagde Sandy og tog lighteren. Hun satte den mod Dagmars hår, som straks blussede. Hun trak sig lidt tilbage mens flammerne slog op om Dagmars hoved. Hun kikkede på dommeren og på pulsmeteret. Flammerne døde ud, men en del af håret var så indsmurt i blod at det ikke kunne brænde. "Opgaven ikke løst" meddelte han.

    Satans, tænkte Sandy. pulsen var nu kun 60 og vejrtrækninge langsom og rallende.

    "73" sagde Sandy og jog kniven ned igennem Dagmars maveskind. Godkendt sagde dommeren.

    "Hvor mange mangler jeg?" spurgte Sandy. "Du har 49, mangler kun 1." sagde dommeren.

    Sandy kikkede på den nu bevidstløse kvinde. Hendes puls var nu næsten nede på 50.

    "25" sagde Sandy. Dette skulle være enden for Dagmar. Hun havde lidt uhyggelig meget under sceancen, så nu måtte det slutte. Alligevel var det svært for Sandy da hun løftede Dagmars ansigt bagover så hendes hals blev stram. Sandy lod tårerne få frit løb, da hun lod klingen skære dybt i sit offers hals. Dagmars svage hjerteslag fik blodet til at strømme fra de overskårne årer.

    Sandy ænsede ikke blodet, så ikke dommeren godkendte hendes opgave, hørte ikke han lykønskede hende med optagelsen i NECRO INC, mærkede kun en isnende kulde forplante sig i sin unge krop.

    Hun sank hulkende sammen på gulvet ved siden af Dagmars leje, netop som Dagmars hjerte slog sit sidste slag og pulsmåleren gik på 0.

    Dommeren bukkede sig ned og tog den blodige kniv fra Sandys hånd. Klappede hende anerkendende på skulderen og forlod rummet.

Necro Inc - Del 10

    Hun var et lille nips, som hun stod der nøgen foran Sandy. Godt halvanden meter, slank, langt tykt kulsort hår og store mørkebrune øjne. Philipiner eller noget i den retning tænkte Sandy.

    Kvinden var lænket på hænder og fødder. Sandy tænkte et kort øjeblik på hvordan hun selv havde følt det da hun gennemgik de første prøvelser, lænket på samme måde.

    Sandy stod her på sin sin første opgave i NECRO Inc. Hun skulle være dommer under en tredie prøvelse. Hun skulle sikre at alt gik rigtigt til.

    Det var ikke en opgave Sandy havde bedt om. Hun var blevet det pålagt af sin overordnede.

    Sandy havde efter sin prøvelse erfaret hvordan NECRO Inc. var opbygget. Strukturen var nærmest som i militæret. Der var en 5 officersgrader for fuldgyldige medlemmer og 3 supporter-grader, for medlemmer der endnu ikke var fuldgyldige medlemmer.

    Sandy havde, grundet hun havde bestået tredie prøvelse, fået laveste officersgrad. Hun var en ener, altså officer med een stjerne. Til Sandys store glæde havde hun fået Dina, som var toer, som nærmeste overordnede. Dina rapporterede videre til Harry, Sandys tidligere chef, som var treer.

    Sandy var blevet fortalt at alle officerer på de 3 nederste niveauer havde 2 underordnede. Dette gav mulighed for en stram kontrol, som var essentiel for at holde et foretagende som NECRO Inc. kørende.

    Dina havde forklaret Sandy at hendes første opgave som etter ville være som hoveddommer ved en tredie prøvelse. Sandy havde modtaget en 10 siders manual med alle de regler som skulle overholdes under prøvelsen. Hun fæstnede sig ved beskrivelsen af, at hendes rolle som dommer blev bedømt af 6 andre officerer.

    Sandy vidste at der kun var 2 karakterer for en bedømmelse i NECRO Inc. BESTÅET eller DUMPET. Hun var ligeledes blevet bekendtgjort med at 8 beståede opgaver betød forfremmelse og dermed en ekstra stjerne. Hun var nu også klar over at dumpet betød, at hun ville ende som grisefoder indenfor 48 timer.

    Sandy var dog meget fortrøstningsfuld. Hvor svært kunne det være at være dommer. Hun kendte gamet. Havde prøvet det selv. Måske det ligefrem ville være ophidsende at være tilskuer.

    Sandy kikkede igen på den lille philipinerkvinde. Hun så tiltalende ud. Frække små bryster med strittende brune vorter. Gud ved hvad hun var blevet lovet af guld og grønne skove, for så i stedet at skulle ende sine dage som offerlam her, tænkte Sandy.

    Kvinden så skræmt ud og kikkede afventende op på Sandy.

    Sandy smilede beroligende, alt imens hun betragtede kvindens ansigt indgående.

    "Højst 20. Så ung og så smuk, hvilket spild", tænkte hun.

    Sandy tog et skridt frem mod kvinden og tog fat om hendes arm. "Come" sagde Sandy.

    Kvinden lod sig lydigt føre. Ud fra det rum hun havde været holdt fanget i. Her ventede Sandys kollega. En fyr der hed Carl. Sammen førte de kvinden den lange lyse gang og til sidst igennem døren til lokalet der stod klar til prøvelsen.

    Indenfor, i den modsatte ende af rummet, ventede en nøgen fyr. Høj lyshåret, kortklippet, muskuløs og veludrustet. Sandy mærkede en sitren gå gennem kvinden, da hun fik øje på den store fyr. Han var omtrent en halv meter højere og vejede med sine godt 100 kg mere end dobbelt så meget som den lille asiat.

    "Hvor vil du have hende?" spurgte Sandy den nøgne fyr.

    "Korset. Front herud" svarede fyren. Sandy bemærkede han havde en sexet dyb og lidt hæs stemme.

    Kvinden blev ført mod korset. Carl lukkede hendes lænker op. Kvinden masserede sine håndled, hvor lænkerne havde sat sine dybe spor i huden.

    Sandy og Carl bukkede sig og spændte manchetterne om kvindens ben, hvorefter manchetterne blev fæstnet til korsets kroge. Sandy kunne ikke dy sig fra at lade sine lange negle løbe forsigtigt op ad kvindens lår og lige strejfe den sparsomme behåring.

    Herefter fik håndledene samme tur og kvinden stod nu lænket og hjælpeløs. Sandy fæstede pulsmåleren på kvinden og checkede på rummets store tavle. 135 stod der. Kvinden kikkede på Sandy og spurgte med lav stemme "What will happen?".

    Sandy bukkede sig ned til kvindens øre og hviskede "He will kill you".

    Det virkede som om al kvindens tilbageholdte angst kom ud på een gang. Hun hev og sled nyttesløst i lænkerne mens hun råbte "No. No, please ... no" samt en masse ting på et sprog Sandy ikke forstod. Pulsmåleren steg med ekspresfart til 170.

    Sandy vendte sig mod fyren. "Er du klar til 3. prøvelse" spurgte hun.

    "Ja helt klar" sagde fyren til Sandy med sin dybe sexede stemme.

    "Har du nogen spørgsmål" fortsatte Sandy.

    "Nej" svarede fyren.

    Sandy vendte sig mod værktøjsbordet, hvor de valgte remedier lå klar. Meget anderledes fra hvad Sandy havde valgt.

    Der var en tung lægtehammer, en stor junglekniv, en rørtang, en lighter, en knivtang og en bredbladet skruetrækker.

    Sandy tog bedømmelsesbladet. Her så hun fyrens navn. Charles. 29 år.

    "Værsgod at gå igang" sagde Sandy.

    Charles gik hen mod kvinden på korset. Sandy så hvordan hans manddom voksede med hvert skridt han tog. Kvinden skreg allerede sin skræk ud i lokalet, mens hun stadig kæmpede med manchetter og kæder. Det virkede som om hendes skrig gik direkte i underlivet på Charles. Hans pik stod nu stenhård ud fra hans muskuløse krop.

    Sandy bemærkede hvordan den spinkle kvinde så på pikken med et blik der afspejlede total afmagt og rædsel.

    Charles tog fat om sin pik og prikkede kvinden i maven med den. Så gik han helt ned i knæ og lod sit lem glide ind mellem offerets ben. Han fumlede lidt med hænderne mens han forsøgte at finde kvindens skedeindgang. Det mislykkedes i første omgang. Han tog i stedet sin hånd, følte sig frem. Fandt clitoris og lod fingrene fortsætte nedad og bagud. Han skilte skamlæberne og lod 2 fingle glide hårdt op i kvindens stramme lille fisse. Kvinden skreg da han brutalt begyndte at fingerkneppe hende. Hans lem stod stadig strunkt. Sandy beundrede størrelsen. Hun havde aldrig set en erigeret penis på den størrelse.

    Charles gik igen ned i knæ. Forsøgte igen at finde indgangen. Denne gang gik det bedre. Et dybt stønnende skrig fortalte at han havde fået pikhovedet indenfor. Han tog fat om kvindens hofter og stødte til. Akkompagneret at kvindens smertensskrig gled hans lem langsomt, i ryk op i den stramme lille fisse.

    Sandy kunne se hvordan hele kvindens krop blev løftet, hver gang Charles stødte til.

    "Nummer 23" sagde Charles. Sandy checkede i sin liste ' Tryk øje ud' stod der.

    Charles blev ved med at kneppe kvinden, men flyttede hænderne fra hofterne. Først lagde ham dem om kvindens hals, hvilket fik hende til at skrige endnu højere. Herefter lod han fingrene glide langsomt opover ansigtet. Han knyttede begge hænder, strakte herefter pegefingrene og holdt dem lige foran kvindens øjne.

    Kvinden skreg igen "No .. no .. please .. not hurt me ..." kvindens tale gik over i et desperat skrig da Charles lod begge fingre hvile direkte på hendes øjne. Langsomt begyndte han at trykke til.Fingrene gled mod øjenkrogene og han lod dem glide dybt ind i øjenhulerne. Så bukkede han begge fingre og trak udaf, hvorved øjnene pressedes ud af deres huler. Han tog fat i de 2 øjenæbler og trak til. Kvindens primalskrig blev endnu voldsommere da synsnerverne blev revet over og totalt mørke sænkede sig.

    Det gøs i Sandy. Under hele den pinefulde proces havde han fortsat med at kneppe kvinden.

    "Godkendt" sagde Sandy med dirrende stemme og satte kryds på sit papir.

    "13" sagde Charles og tog fat om en ordenlig tot sort hår helt oppe ved hovedbunden. Han lod håret glide gennem fingrene og snoede lokken 2 gange om håndledet. Så rev han til. Hårtotten og lidt af kvindens hovedbund blev revet af. Charles holdt totten frem foran Sandy.

    "Godkendt" sagde Sandy og satte det 2. kryds.

    "35" sagde han og tog fat i kvindens hoved. Trak hovedet ud fra korset og slog det så hårdt tilbage mod korset.

    "Godkendt" sagde Sandy igen. Hun havde svært ved at kikke på offeret. Øjenlågene der hang slapt nedover de tomme og blødende øjenhuler gav kvinden et uhyggeligt spøgelsesagtigt udtryk.

    Charles kneppede stadig den stakkels kvinde. Sandy checkede pulsen, den var over 200 og han havde kun 3 krydser.

    '17' sagde han. Tog knivtangen fra arbejdsbordet. Satte den om kvindens lillefingernegl og trak til. Delekventen skreg igen højt og hjerteskærende.

    Sandy godkendte igen.

    Herefter blev kvindes finger brækket og bagefter klippet af med knivtangen.

    Sandy måtte godkende begge dele. Hun undrede sig over hvor meget blod der løb fra såret efter den afskårne finger. Kvindens puls sagde nu 215.

    Charles fortsatte med at pumpe i kvindens underliv. Blod løb fra kvindens hånd, nedaf hendes arm og dryppede ned på lårene af både offer og bøddel.

    Offeret skreg ikke mere. Hang bare i manchetterne og stønnede svagt når Charles gik i bund.

    Sandy tænkte sit. Det der ville helt sikkert blive Charles sidste knald. Hans egen død var umiddelbart forestående. Der var ikke en kinamands chance for at kvinden ville holde sig i live til 25 opgaver var løst. 35 var aldeles umuligt.

    Charles satte tempoet op. Han svedte og stønnede. Med et brøl skød han sin pik endnu dybere i kvindens underliv og afleverede sin sperm i lange varme sprøjt.

    Charles trak sig ud af kvinden og gjorde tegn til at hun skulle flyttes til gynekologbænken.

    Carl og Sandy løsnede kvinden. Sandy så hvor meget blod der stadig løb fra såret efter den afklippede finger. "Hun forbløder" tænkte Sandy for sig selv.

    De måtte nærmest slæbe offeret fra korset til bænken, men efter et par minutter var kvinden igen fixeret og klar til yderligere lidelse.

    "42" sagde Charles. Han satte sig mellem kvindens ben og lod brutalt 3 fingre glide op i hende. Det lykkedes ham også at få lillefingeren med, men forsøget på at få hele hånden op gik mindre godt. Offeret jamrede sig da hendes spinkle skede blev udvidet maximalt af Charles store hånd, men ind kunne hele hånden ikke komme.

    "Ikke godkendt" annoncerede Sandy.

    Charles sendte hende et ondt gennemborende blik. '17' vrissede han. Tog cigaretten og tændte den og pressede den direkte ned på kvindens clitoris. Kvindens krop spændtes som en flitsbue da hendes clit langsomt blev forkullet af den varme cigaretspids.

    "godkendt" sagde Sandy.

    '12' sagde Charles. Tog den store dolk og lod æggen skære tværs igennem brystvorten. Offeret skreg igen ukontrollabelt. Et skrig der fik hårene til at rejse sig på Sandys arme.

    "Stop ... please stop, please " jamrede kvinden med svag stemme.

    "33" sagde Charles og stak sit offer en lussing der fik offerets hoved til at ryge helt ud over kanten på briksen.

    "26". Charles tog fat i den endnu intakte brystvorte og trak til. Dolken klarede på 1 sekund at skære vorten af.

    "14" sagde han og slugte vorten.

    Sandy så hans synkebevægelse og kunne kun godkende.

    "99" Charles tog nu fat i den gennemskårede brystvorte, trak ud i brystet. Han lod dolken køre fra maveskindet og opad. Den barberbladsskarpe æg gled let igennem hud og brystvæv og fjernede det der for kort tid siden var et smukt velformet bryst fra kvindens krop.

    Sandy måtte godkende. Blodet fossede fra såret. Kvinden havde kun reageret svagt og hendes puls var 110 og hastigt nedadgående.

    "23" Charles slog nu kvinden i tindingen med sin knyttede hånd.

    Kvindens hoved gled ud til siden. Pulsmåleren var på 95.

    "Godkendt. Du har nu løst 10 opgaver"

    "32" Charles tog dolken og jog den i kvindens overarm for at skære kvindens biceps muskel over. I det samme fik han overrevet armens pulsåre.

    Sandy godkendte og så samtidig blodet stå ud fra såret i rytmiske stråler. Pulsen var faldet til 80.

    "79" sagde Charles og tog fat i den ene skamlæbe. Dolken gjorde igen kort proces.

    Godkendt sage Sandy.

    "88." Charles tog lægtehammeren og slog det af hele sin kraft mod kvindens venusbjerg.

    Kvinden reagerede slet ikke. Hun var på vej væk fra denne verden. Pulsen var 65.

    "96" Charles lod kniven glide rundt om offerets navle og trak kødstykket fri med knivtangen.

    Sandy godkendte. Pulsen var nu 40. Kvinden var nu kun sekunder fra døden og Charles tæt på at kvalificere sig til at blive næste offer.

    "27" sagde Charles og løftede igen dolken, men inden han nåede at sætte æggen i offeret gik pulsmåleren på 0 og en kraftig hyletone indikerede det samme. Charles havde dræbt sit offer efter kun 16 opgaver.

    Sandy lagde sit ansigt i de officielle folder og vendte sig mod den svedende Charles.

    "Du er dumpet til 3. prøvelse. Du vil selv blive brugt som offer ved næste prøvelse."

    Charles kikkede ondt på hende, men tav. Sandy lod sig ikke mærke med den skræk hun følte indeni, men var alligevel lettet da døren gik op og Carl kom ind i lokalet sammen med 2 andre store fyre hun ikke kendte.

    Hun vendte sig bort fra Charles og gik hen for at lægge sine notater på dommerbordet.

    Pludselig brølede Charles "Lede sæk" og kastede sig over Sandy som faldt sammen indover dommerbordet.

    Sandy mærkede en spids skarp smerte nederst i ryggen. Sekundet efter blev hendes trommehinder nærmest flænset ved lyden af 2 skud.

    Charles kollapsede over hende. Hun kunne ikke bevæge sig, men smerten fra ryggen tog til.

    Det var da blodet begyndte at dryppe hun var klar over at noget var meget galt. Vagterne trak Charles væk fra hendes ryg og lod han falde sammen på gulvet. Indskudshullet i hans nakke varslede at han ikke længere var kandidat til noget som helst.

    Sandy forsøgte rejse sig op, men gav i stedet et skrig fra sig da den brændende smerte med endnu større styrke jog gennem hendes ryg.

    "Du bløder meget, jeg tror han stak dig" sagde Carl. Bliv liggende.

    Selv om Sandy lå helt stille, blev den uudholdelig brændende fornemmelse fra det nederste af hendes ryg bare værre.

    I det samme blev døren nærmest revet op og Dina kom løbende ind.

    "Skat dog. Hvad skete der" sagde hun og strøg Sandy kærligt over håret.

    "Han stak hende" afbrød Carl.

    Dina kikkede på blodplamagen på Sandys t-shirt. Såret sad lige over linningen lidt til venstre for rygraden. Hun trak op i t-shirten, bevægelsen fik endnu en bølge af smerte til at vælte ind over Sandy.

    Dinas så straks at det ikke bare var et lille stik. Charles måtte have jaget knivsbladet skråt opad. Dina lod fingere glide ind i såret. Sandy skreg højt, da Dina forsøgte at finde ud af hvor dybt kniven var gået ind. Dinas finger forsvandt helt i Sandys sår.

    "Det er slemt min ven" sagde Dina. Prøv at trække vejret dybt. Sandy forsøgte, men begyndte at hoste voldsomt. Hosteanfaldet fik det til at sortne for hendes øjne.

    "Jeg tror han fik punkteret din lunge" sagde Dina.

    "Vi skal have hende over på lejet" fortsatte hun rettet mod vagterne. "Fjern det der". Vagterne løsnede den døde philipiner og lagde hende på gulvet. Lejet var helt indsmurt i blod fra offeret, men Dina ænsede det ikke. Hun fik lagt Sandys arm om sin hals og selvom smerten ved at blive flyttet var ubeskrivelig, var det en befrielse at blive lagt rigtigt ned.

    Sandy forsøgte igen at fylde lungerne med luft, men igen begyndte hun at hoste og hun mærkede en stærk smag af blod i munden. Hun begyndte at fryse, sådan en isnende fornemmelse der kom dybt indefra.

    "Dør jeg?" spurgte Sandy inden endnu et hosteanfald afbrød hende. Det føltes som 1000 nåle stak i hendes lunge når hun hostede.

    "Ja" sagde Dina stille og tog Sandys hånd. "De kunne nok redde dig på en moderne operationsstue, men der kan vi jo ikke så godt sende dig. De vil stille spørgsmål".

    Sandys mærkede endnu en bølge af ulidelig smerte da et nyt hostanfald startede. En tynd blodstribe løb ud af hendes mund.

    "Det gør så ondt" stønnede Sandy og klemte Dinas hånd.

    Sandy fik sværere og sværere ved at trække vejret efterhånden som den sårede lunge blev fyldt med blod og hosten bragte nu frisk blod med op.

    "Dina" kaldte Sandy. Dina kikkede på Sandy. Ansigtet var allerede askegråt og læberne blå.

    "Hjælp mig" sagde Sandy og så bedende op på Dina.

    "Ja min skat, jeg vil hjælpe" sagde Dina og så Sandy i øjnene. Hun gav Sandys hånd et sidste klem og slap den så.

    Hendes hænder lukkede sig i stedet om Sandys hals, netop som endnu et hosteanfald var under opsejling. "Farvel min dejlige tøs" sagde hun og klemte hårdt sammen om Sandys hals.

    Sandy troede ikke hun ville være bange, men i det sekund hun mærkede Dinas fingre trykke hendes luftveje sammen gik hun i panik. Hun ville ikke dø. Hun ville leve, få børn og børnebørn, blive gammel. Hun forsøgte at løfte armene, men to af vagterne tog fat om dem. Ikke brutalt, bare fast. Hun forsøgte at ånde den brugte iltfattige luft ud, men til ingen nytte.

    Hun så ind i Dinas smukke øjne, så tårerne der piplede frem. Smerten i brystet tog til. Lungerne skreg på ilt. Hjernen skreg på ilt, men Dinas hænder klemte yderligere til.

    Dina så panikken i Sandys opspilede øjne, så hvordan munden åbnedes på vid gad og tungen blev blålig. "Giv slip." hviskede hun kærligt.

    Sandy forsøgte igen at gøre modstand, men hun følte sig svag nu. Hendes blik blev sløret. Deltaljerne i Dinas ansigt forsvandt. Farverne forsvandt. Kun konturerne kunne hun stadig ane.

    "Giv slip min smukke pige" hviskede Dina igen.

    Og Sandy gav slip. Konturerne forsvandt, men netop som alt blev sort, kom lyset. Uendelig smukt og varmt. Det var der hun skulle hen.

    Smerterne forsvandt. Angsten forsvandt.

    Hun bare svævede og svævede. Mod lyset.

Tilbage til Historier