Uskyldighedens død


En novelle af Darker
    Rasmus havde følt det gennem snart to uger nu – den følelse han fik, når det var tid til at slå ihjel. Ligesom en slags overnaturlig sult, en uimodståelig lyst til at mærke livet helt ind til benet. Sulten blev kun tilfredsstillet, når han så en ung kvinde gennemleve det ultimative mareridt – når han oplevede hendes angst og smerte, helt tæt på.

    Han vidste, at det bare var et spørgsmål om tid, før han ville dræbe igen, så han var så småt begyndt at forberede det. Han havde fundet en sød pige, som han faktisk syntes ret godt om. Hun var lyshåret, havde et sødt, uskyldigt ansigt, var slank og vidst i rimelig form. Desuden boede hun til leje i en villa, hvis ejere ofte var bortrejst i flere dage af gangen. I disse perioder var hun alene i villaen. Helt alene.

    Han var jævnligt kørt forbi villaen, gennem de sidste par uger, mens han mærkede sulten vokse. Nu måtte han snart gøre noget. Da han var på vej hjem fra arbejde, den eftermiddag, besluttede han sig for at køre forbi villaen igen. Han så familien, som ejede villaen, i fuld gang med at pakke tagbagagebæreren og bagagerummet på deres store Volvo. De skulle væk, tilsyneladende på en længere tur – og det betød, at han skulle have tilfredsstillet sin lyst i aften! Han glædede sig, som et barn til juleaften, da han kørte hjem for at skifte tøj og hente sit 'værktøj'. Nu skulle de endeligt ske!

    Nina nynnede, da hun gjorde sig klar til et bad. Hun var glad, for hendes udlejere var væk hele ugen – så nu havde hun hele huset for sig selv! Hun elskede det, når de var væk. Hun elskede, at have det hele for sig selv. At kunne bruge lige så lang tid i badeværelset, som hun ville. Hun havde netop aflyst en aftale med en veninde, så hun havde tid til at bade hele aftenen. Nu skulle hun rigtigt forkæle sig selv, tænkte hun, og smilede bredt. Hvor var livet dog bare vidunderligt!

    Han sneg sig op af den mørke indkørsel, til han nåede garagedøren. Der var intet lys udenfor, men han kunne se lys i et par af vinduerne – gennem den matterede vindue til badeværelset, kunne han se en brunlig skikkelse. Det måtte være hende! Hans hjerte hamrede som en stortromme, da han sneg sig langs husmuren, hen til hoveddøren. Han tog forsigtigt i håndtaget. Den var ikke låst! Det var sku næsten for nemt, det her, tænkte han, da han forsigtigt åbnede døren og tråde ind.

    Nina satte sig ned i badekarret, og tændte for vandet. Hun ville have et karbad, men hun elskede at tage et lille brusebad først, og bare nyde at føle den varme vand plaske mod sin krop. Da vandet havde nået den rette temperatur, vendte hun bruseren mod sig. Hun sukkede dybt, da hun mærkede det varme vand, mod sin hud. Hun lukkede øjnene, og drømte sig langt væk – til en fremtid, hvor hun var færdig med sin uddannelse, havde et fedt job, og selv havde råd til et stort, dejligt hus.

    Han listede gennem en gang, ned mod badeværelset. Han kunne høre vand plaske, dernede fra. Han smilede. Hvis hun var i bad, ville hun være helt våd, nøgen og frisk. Det ville være perfekt. Han kom hurtigt hen til døren, som stod en smule på klem. Han stillede sig op af vægen, og kiggede forsigtigt igennem sprækken. Der sad hun! Så ung og smuk, at han næsten tabte vejret. Hun sad med lukkede øjne, og nød tilsyneladende situationen. Ja, tænkte han, nyd det så godt du kan, lille skat, for snart starter det værste mareridt i dit liv!

    Da hun tænkte på at eje sit eget hus, kom hun pludseligt til at tænke på, om hoveddøren mon var låst. Hendes udlejere var taget afsted, efter at hun var kommet hjem, så måske havde de ikke lås efter sig. Det var lidt skræmmende at tænke på, at hun var alene i den store villa. Nå, men nu var hun jo våd – det ville være fjollet at tørre sig af, bare for at gå ned og tjekke døren. Hun var nok også bare paranoid. Der ville jo alligevel ikke ske noget, selv om døren ikke var låst. De havde aldrig haft indbrud, ihvertilfald ikke så længe hun havde boet det. Hun slog tanken ud af hovedet, og koncentrerede sig om det dejlige, varme vand.

    Han stod og så på hende i et par minutter. Det tændte ham at vide, at hun skulle dø – uden at hun selv anede det mindste. Stakkels lille tøs, hvis bare du vidste hvad der venter dig, tænkte han og smilede. Han trak kniven ud af sit bælte – det var en ganske almindelig kødkniv, sådan en som alle i landet ejede. Den var så almindeligt, at han ikke regnede med at den kunne spores – og så var den perfekt til at skære i mørt, ungt kød med! Forsigtigt skubbede han døren op og trådte ind i badeværelset. Pigen sad stadig med lukkede øjne, og legede med bruseren. Han sneg sig langsomt hen til hende. Langsomt og forsigtigt.

    Hun sad og nynnede, mens hun nød det varme vand. Hun var nærmest lykkelig, tænkte hun. Det var som om vandet skyllede alle dagligdagens bekymringer væk – lektier, problemerne med hendes forældre, kedelige pligter - det hele forsvandt under vandets lune kærtegn. Pludseligt hørte hun noget, som fik hende til at åbne øjnene. Intet kunne have forberedt hende på det chok, der ramte hende som en hammer! Hun var ikke alene! Der stod en mand lige ved siden af hende – med en kniv i hånden! Hun skreg.

    "Halløjsa, lille skat, jeg er ked af, at jeg forstyrre dit bad, på denne uforskammede måde." Sagde Rasmus, mens pigen bare skreg og skreg – hvilket blot frydede ham. "Jeg kunne se, at du rigtigt sad og nød vandet. Det er desværre forbi nu, for jeg har lige et par ting, du skal gøre for mig. Hører du?"

    "Åh Gud, hvem er du? Hvad laver du her?" Spurgte Nina, da hun havde skreget så meget, at hun følte sig helt hæs. Hun skælvede over hele kroppen. Det kunne ikke være godt, det her! Hvad fanden lavede han i huset, med den kniv? Hun kunne ikke tænke sig til et eneste svar på det spørgsmål, som ikke fyldt hende angst!

    "Jeg hedder Rasmus." Svarede Rasmus og smilede ned til pige. Hun var krøbet sammen i den ene side af badekarret. Han kunne se angsten lyse ud af hendes øjne. Han kunne se hendes krop skælve. Han mærkede en enorm tilfredsstillelse, fylde hele sin krop. Ja, det var det her sulten drejede sig om – og nu skulle den endeligt fodres! "Hvad hedder du?"

    "Nina." Svarede Nina. Hun var stadig skræmt, men den panik, som havde grebet hende da hun så ham, var så småt ved at fortage sig. Han snakkede pænt til hende. Han virkede næsten høflig. Måske ville han ikke gøre hende fortræd, åh Gud, det håbede hun af hele sit hjerte! "Du gør mig ikke noget, vel?"

    "Det er op til dig selv, Nina. Du kan jo nok regne ud, at jeg ikke kommer anstigende her, om aftenen, i et fremmed hus, og med en kniv i hånden, uden at jeg ønsker at opnå et eller andet." Forklarede Rasmus, og nød hvert eneste ord. "Hvis du gør som jeg siger, skal du nok komme uskadt gennem det her – men hvis du ikke gør som jeg siger, skal du dø i aften. Forstået?"

    Han ville voldtage hende, det vidste hun pludseligt – og visheden samlede sig til en hård, kold knude i hendes hals og mave. "Du må ikke voldtage mig. Jeg beder dig! Det vil jeg ikke kunne klare!"

    "Du vil måske hellere dø? Nåja, dit valg!" Grinede Rasmus, og hævede kniven.

    "Nej, nej! Jeg skal nok gøre som du siger!" Skreg hun, da hun så han gjorde klar til, at støde kniven i hende.

    "Så kan du starte med at slikke min pik, Nina." Grinede han, og lynede bukserne op. Hans stive lem sprang frem, så det pegede lige imod Ninas mund. "Kom, lad min mærke dine smukke, bløde læber mod min pik. Og prøv ikke på noget, Nina, med mindre du gerne vil mærke hvordan det føles, at få stødt en stålklinge i maven."

    "Åh Gud nej, kan jeg ikke gøre noget andet for dig?" Klynkede Nina, ved tanken om at hun skulle slikke hans pik – og smage på den! Tanken var så væmmelig, at hun var lige ved at kaste op. "Du kan få penge! Der er både et fjernsyn og et stereoanlæg nede i stuen! Du kan tage hvad du vil, bare du ikke voldtager mig. Vil du ikke nok lade være? Jeg beder dig!"

    "Hov, hov, det er ikke pænt at forære andre folks ting væk, Nina." Grinede Rasmus, og trak hendes hoved over mod sit dunkende lem. "Desuden er jeg ikke kommet her for at stjæle. Jeg er kommet her for at nyde dig, forstår du det? Jeg er kommet for din skyld."

    "Nej, nej, nej!" Snøftede hun, da hun hørte de nedslående ord. Hvad skulle hun stille op? Hun ville ikke voldtages! Hun kunne simpelthen ikke udstå tanken!

    "Kom her, lille skat. Slik nu min pik, og få det overstået." Sagde Rasmus, med en blød, trøstende stemme. "Hvis du bare gør som jeg siger, vil du snart være alene igen – og så kan du nyde dit bad, som om intet var hændt."

    Hun overvejede det – måske måtte hun hellere spille med. Nok virkede han underligt høflig, af en voldtægtsforbryder at være, men også bestemt. Hun tvivlede ikke på, at han ville bruge kniven, hvis han syntes det blev nødvendigt. Hun sank en klump, og lod sit hoved føre over med hans pik, af den hånd han havde begravet i hendes hår. Hun krympede sig, da hun mærkede pikhovedet mod sine læber.

    "Åben op, skat, og lad mig mærke dine læber og din tunge." Kommanderede Rasmus. "Hvis jeg mærker dine tænder, er det forbi med dig. Kom så, slik."

    Selv om hver en celle i hendes krop, og hver en tanke i hendes sind, strittede imod, åbnede hun alligevel munden. Hendes mave vendte sig, da hun mærkede pikken trænge ind i sin mund. Den var i det mindste re. Den smagte ikke af noget. Hun slugte sin sidste stolthed, og begyndte at slikke den. Kære Gud, bad hun, lad det snart være overstået!

    Rasmus var så liderlig, at han næsten øjeblikkeligt eksploderede i munden på hende. "Åh ja, Nina!" Skreg han, da han sprøjtede en ordentlig ladning sæd i munden på hende. Hun prøvede at trække hovedet væk fra hans pik, men han holdt fast i hendes hår. "Slik det i dig, Nina, eller jeg sværger, jeg dræber dig!"

    Et øjeblik var hun sikker på, at hun skulle brække sig. Hendes mund var fyldt af hans salte, klæbrige sæd. Det smagte forfærdeligt! Hun ville spytte det ud, men hun kunne ikke – han pressede pikken helt ned i halsen på hende!

    "Åh ja, sådan, skat!" Brølede Rasmus, da han sprøjtede den sidste ladning i munden på hende. Han kunne ikke mere. Han var tilfredsstillet – i det mindste lige nu. "Nu trækker jeg mig ud af din mund, Nina. Hvis du spytter sæd ud, bare så meget som en dråbe, skærer jeg hovedet af dig. Forstået?!"

    Nina nikkede. Endeligt mærkede hun, hans pik trække sig tilbage. Hun snappede efter vejret. Hendes mund var stadig fuld af hans sæd. Hun stirrede op på kniven, med et bedende udtryk i ansigtet. Han rystede på hovedet, og hævede kniven igen. Hun sank det – hun sank alt hans sæd. Det var forfærdeligt! Hun havde aldrig følt sig så ydmyget i sit liv! Hvorfor skulle det her ske for hende? Hun lukkede øjnene igen og tudbrølede.

    Rasmus kunne ikke huske, hvornår han sidst havde moret sig så godt. Han nød at se den unge piges ansigtsudtryk forvrænget af angst og ydmygelse. Han nød den magt han havde over hende, og han nød hendes smukke, unge krop. Hendes mund havde være dejlig, men han var slet, slet ikke færdig med hende.

    "Sådan. Jeg har gjort det." Hulkede Nina. Hun følte en stor tomhed indeni. Hun var lette over at det var overstået, men det var en lettelse uden glæde. Hvordan kunne hun nogensinde glæde sig over noget igen, når hun vidste, at der fandtes så grusomme mennesker i verden? Men det måtte hun finde ud af senere – u handlede det bare om, at få ham ud. "Jeg har gjort som du bad mig om. Lad mig nu være i fred."

    "Nåja, jeg sagde jo, at jeg ville gå, når du havde slikket min pik." Grinede Rasmus fornøjet. Han glædede sig til at sige de næste ord – glædede sig til at opleve Ninas reaktion. "Men det var bare en lille hvid løgn, smukke. Jeg blev jo ligesom nødt til, at lade dig tro du havde en chance, så længe du havde min pik i munden. Hvis du vidste hvad der skulle ske med dig, ville du nok have bidt min, for så ville du vide, at det var din eneste chance."

    "Hvad mener du? Du lovede!" Skreg Nina, næsten afsindig af angst, da det gik op for hende hvad han sagde. Det var ikke forbi! Hun havde ydmyget sig forgæves – og det var ikke forbi!

    "Jeg ar dig hvor jeg vil have dig, Nina, og jeg er slet ikke færdig med dig." Grinede Rasmus og greb den unge piges hår. Hun hylede fortvivlet. "Jeg har lyst til dig, Nina. Jeg har brug for dig. Selv om jeg ville, kunne jeg slet ikke lade dig være. Jeg må have dig, høre du? Jeg må have din unge, stramme krop!"

    "Nej!" Brølede Nina, da hun mærkede en arm om sit liv, som rykkede hende brutalt baglæns, mens hånden i hendes hår pressede hende ned, så hun ufrivilligt blev bukket forover, med måsen op mod den forfærdelige mand. Hun ønskede, at hun ville besvime. Hun vidste hvad der skulle ske, og det fyldte hende med an angst og sorg, som hun aldrig før havde kende. Han ville voldtage hende, hun vidste det. Han ville kneppe hende som et dyr! Hvorfor skulle det ske? Hvorfor skulle hendes første gang, blive så totalt grusom?

    "Sådan, skatter. Sikke en dejlig røv!" Grinede Rasmus, da Nina stod foroverbøjet foran ham, med numsen struttende inviterede op mod ham. "Fuck, jeg har sku aldrig været så liderlig i mit liv, Nina. Er du klar?"

    "Nej!" Hylede Nina igen – hvad skulle hun sige? Hvad skulle hun gøre? Ville det betyde noget, hvis hun fortalte ham det? Ville han få ondt af hende? Sikkert ikke – han virkede som en rigtig skid, som en der blot nød andre menneskers smerte. Men hvad kunne hun ellers gøre? Hun kunne ikke finde på andet! Det var hendes lille hemmelighed – ikke at hun skammede sig over det, men hun sagde det bare ikke til alle og enhver. Hun græd af ydmygelse, da hun sagde ordene: "Stop vil du ikke nok lade være? Jeg er jomfru, hører du? Jeg vil ikke have, at min første gang skal være på den her måde!"

    "Jamen, Nina, lille skat, hvorfor sagde du ikke det med det samme?" Sagde Rasmus, med en påtaget medfølende stemme. Han var lige ved at bryde ud i sang, jubel og latter på en gang – det var simpelthen for fedt! Tænk at han skulle blive både den først og den sidste mand, som skulle mærke dette dejlige unge væsens varme fisse! Han havde aldrig kneppet en jomfru før – det ville bare gøre det hele mere interessant!

    "Åh Rasmus, du er ikke et ondt menneske, vel? Du kan godt føle medfølelse, ikke?" Snøftede Nina. "Jeg kan godt slikke dig igen, bare du ikke... du ved..."

    "Jamen det gør jeg sku!" Grinede Rasmus, og trak hende hårdt tilbage mod sig. Hun hylede skingert, da han hamrede sit lem op i hende. Han mærkede hendes stramme, varme fisse om hans pik – han trængte kun et par centimeter ind i hende, før han mærkede et svagt pres mod sit pikhoved. Med endnu et hårdt pres trængte han igennem, og dybt ind i hendes varme indre.

    Hun kunne mærke, at noget gik i stykker inden i hende. Det føltes som om hun blev flået fra hinanden. Hun skreg. Hun kunne ikke tænke mere – ville ikke. Hun skreg af smerte. Hun skreg af ydmygelse. Hun skreg for at holde det hele væk.

    "Ja, skrig du bare, min tøs!" Stønnede Rasmus, og nød den måde hendes krampagtige bevægelser masserede hans pik, mens han dunkede den ind i hende. Igen. Igen. Dybere. Hårdere. Hvert stød resulterede i et nyt skrig. Hvert stød resulterede i endnu en krampagtig bevægelse. "Åh ja, du er vidunderlig!"

    Hun skreg af sine lungers fulde kraft, men det var ikke nok. Hun kunne ikke holde smerten og tankerne væk. Hvornår ville det slutte? Skulle hun overleve? Hvis hun gjorde, kunne hun så nogensinde få et normalt liv igen? Åh Gud, tænkte hun, hvorfor mig? Hvorfor mig?!

    "Jeg har sku ondt af dig, Nina." Prustede Rasmus. "Tænk at du mister din mødom på den her måde. Det er sku grusomt, det syntes jeg sku. Jeg ved godt, du syntes jeg er et røvhuld, men jeg føler faktisk med dig. Jeg ville nok ikke gøre det her, hvis ikke lige du var så vidunderlig at kneppe, hvis ikke lige dine skrig var så skønne, din fisse så dejlig, og din angst så fuldstændig berusende!"

    Hun var lige ved at kaste op, da en forfærdelig tanke pludseligt ramte hende, med samme kraft som et fragttog. Havde hun selv været ude om det? Havde hun underbevidst ønsket det? Hun havde ikke låst døren! Måske ville hun voldtages? Måske var hun inders inde træt af at være jomfru? Nej, det var ikke sandt – det var bare chokket som havde gjort hende sindssyg! Det kunne ikke være sandt. Det kunne det ikke! Hvorfor skulle hun ellers opleve noget så forfærdeligt? Var det en slags straf? Hun skreg igen. "Nej, nej, NEEEEJ!"

    "Jo, jo, jo, lille skat!" Gispede Rasmus, så tæt på orgasme, at han knapt kunne få vejret! Gud, det var fantastisk! Hans nydelse var total! Hendes skrig og angst kildrede hans sadistiske lyst, mens hendes stramme, unge fisse, og hendes panisk kæmpende krop, masserede hans pik som den aldrig var blevet masseret før! "Fuck, du knepper godt! Man skulle sku ikke tro du var jomfru, din skønne tøs!"

    Hun ville ikke leve mere. Hvorfor kunne hun ikke slukke for alle sanser? Bare flygte ind i sin egen verden? Hvorfor mistede hun ikke forstanden? Gjorde man ikke det, når man blev misbrugt og ydmyget på den måde? Var der noget galt med hende, siden hun kunne mærke hvert et smertefuldt stød, hans pik udsatte hendes ømme skede for? Ville hun opleve det? Var det derfor? Nej, det kunne det ikke være. Det kunne det ikke!

    "Fuck, jeg kommer! Ja, bare blive ved, lille luder! Skrig og vrid dig, din liderlige kælling!" Stønnede Rasmus, da han mærkede de første orgastiske ryk, forplante sig gennem hans pik og ned i nosserne. Har var ved at komme!

    "Jeg er ikke nogen luder! Jeg er ikke liderlig!" Brølede hun, af sine lungers fulde kraft. "Det gør ondt! Jeg hader dig! Gud, jeg hader dig, dit klamme svin!"

    "Og jeg elsker din dejlige, unge krop! Ja! Den er vidunderlig!" Hujede Rasmus, idet han trak sig ud af Ninas fisse, og sprøjtede sin sæd ud over hendes velformede røv. "Kan du mærke det? Kan du mærke min sæd på din krop?"

    Hun kunne mærke den, hans sæd. Hun kunne stadig smage den sæd, han havde fyldt hendes mund med. Hun følte sig dækket og opfyldt af hans vamle, klistrede stads. Hun havde aldrig følt sig så ulækker, så besudlet. Hendes skede brændte, som havde nogen stukket en rødglødende jernstang op i hende, og en kold, smertefuld klump fyldte hendes mave og bryst. Hun måtte kæmpe hårdt, for ikke at kaste op. Kære Gud, bad hun stille, kære Gud, lad det være forbi nu. Lad det være forbi!

    "Sådan, lille skat, nu har jeg brugt dig så grundigt, at jeg er helt øm i pikken." Grinede Rasmus, da han igen fik vejret – hans orgasme havde været så voldsom, at han næsten ikke kunne ånde. "Du har virkeligt været rigtigt dejlig, at være sammen med, Nina."

    "Nej. Nej." Snøftede Nina. Hun hørte knapt hans ord. Hun havde en underlig følelse i kroppen, som om hun var ved at gå helt i opløsning. Hvis bare hun ville, tænkte hun, hvis bare hun ville falde helt fra hinanden, og løbe ud i afløbet. Så ville hun måske kunne glemme.

    "Nu går jeg snart, skatter." Sagde Rasmus, og tog igen fat i Ninas hår. Han løftede kniven. Hun spjættede i badekarret, da hun fik øje på den. "Ja, lille skat, du har gættet det. Der er lige en sidste ting jeg må gøre, før jeg forlader dig."

    "Nej!" Hylede hun, næsten uden at vide hvorfor. Hun ønskede at dø. Hun ønskede at forlade denne grusomme verden, som havde gjort hende så meget ondt – hun ville blot ikke dø for hans hånd. Han var et monster. Han ville sikkert nyde at dræbe hende, og blot tanken om at tilfredsstille ham på denne sidste, forfærdelige måde, fyldte hende med en voldsom afsky.

    "Jo, lille skat. Det er forbi nu. Du skal dø, Nina. Forstår du det?" Grinede Rasmus, og førte langsomt kniven nærmere Ninas hals. Han kunne se, at hun rystede voldsommere, for hver centimeter kniven nærmede sig hende. Hun stirrede på kniven. Han grinede så voldsomt, at han skulle anstrenge sig for at tale. "Ja, kan du se den skarpe klinge? Det er næsten ikke til at forstå, er det vel? Tænk, at det stykke metal, snart skal skære sig ind i din hals. Tænk at det skal flå din pulsåre over, og slukke ned for alt hvad du er, Nina. Alle dine tanker og minder. Alle dine drømme og håb. Det hele er snart væk. Forstår du det?"

    "Nej!" Snøftede hun igen, denne gang forvirret. Nej, hun ønskede ikke at dø! Hun ville overleve det her. Hun ville kæmpe sig igennem det, gå til psykolog, komme over det. Hun ville ikke lade sig knække af ham! Hun skulle vise ham! Hun ville leve! "Jeg skal ikke dø nu. Jeg skal ikke dø nu!"

    "Åh, sødeste Nina, jeg kan se et glimt af håb i dine forpinte øjne. Men det er for sent nu. Det er alt sammen for sent." Hviskede han, idet han mærkede ophidselsen strømme gennem sin krop. Nu skulle det ske, det han havde ventet på så længe, det han havde drømt i alle disse uger. Nu skulle han igen tage et liv! "Nu kommer kniven, Nina! Nu kommer kniven og stopper alt!"

    "NEEEEEEEJ!" Vrælede hun, ude af sig selv af angst, da hun mærkede det kolde metal mod sin strube. Det kunne ikke passe! Det kunne ikke ende sådan her! Efter alt hvad hun havde været igennem – det var ikke retfærdigt! "NEJ! NEJ! NEEEEEEEEEEEEEEEJ!"

    Hendes paniske skrig, sendte elektriske bølger gennem hans krop. Han stirrede ned på hendes ansigt, som igen var forvredet i angst – men denne gang var det tusinde gange mere intenst. Denne gang kunne han se den ultimative angst – dødsangsten – lyse ud af hendes krop. Han mærkede sit hjerte hamrer i brystet. Han kunne se hendes bryst vibrere i to takter – en hurtig, i takt med hendes galoperende hjerteslag, en lidt langsommere, i takt med hendes ophidsede åndedræt. "Ja, det er nu det sker, Nina! Farvel, din dejlige tøs, farvel for evigt!"

    Hun skreg. Så mærkede hun pludseligt klingen bevæge sig i et skarpt ryk. Det var som om nogen havde hevet stikket ud til hendes stemmebånd. Så mærkede hun det – blodet – det væltede ned af hendes hals, både udvendigt og indvendigt! Det var som om hun druknede! Hun mærkede en metallisk smag i munden! Det var blodet! Hun var ved at drukne i sit eget blod! Åh Gud, nu skete det – hun var virkeligt ved at dø! Hun fattede simpelthen ikke at det skete! Hvordan? Hvordan kunne det hele pludseligt være forbi? Nej, det kunne ikke være sandt. Det kunne ikke være sandt!

    "Åh ja, er der ikke bare det mest ophidsende, du nogensinde har oplevet?!" Hujede Rasmus, da han så blodet fosse ud af Ninas mund. Hun var ved at dø, det vidste han, hun var ved at miste livet, lige her foran ham! "Ja, nu sker det, nu sker det, Nina! Giv slip! Giv slip på dit liv!"

    Smagen var forfærdelig. Smagen af hendes eget blod. Det kunne mærke det fylde sin mund og sine lunger. Det var over alt. Hun kunne mærke det fosse ned over sin hals, ned mellem sine bryster. Hvor længe kunne det blive ved? Hun ville skrige, men hun kunne ikke få en lyd frem. Pludseligt mærkede hun en voldsom kulde, brede sig i hele sin krop. Var det mon døden? Hun følte sig så svag. Så svag og så kold. Det var som om det hele gled bort, som om hendes krop langsomt blev følelsesløs af kulden. Hun kunne ikke mærke den mere. Hun kunne ikke mærke noget mere. Åh Gud, nu dør jeg sku, tænkte hun. Så var også den tanke borte...

    Han så hendes krop synke langsomt sammen. Han så hende skælve, da dødens kulde overmandede hende. Han så det anstrengte udtryk på hendes ansigt bløde op, da dødens glemsel skyllede hendes angst væk. Han så hendes mund åbne sig, så luftbobler komme ud af hendes mund, da hun udåndede. Han så hende falde slapt tilbage mod badekarets kant. Han så hende dø. Dø!

    "Ja, lille skat, nu er det forbi." Hviskede han, og kyssede hendes pande. Så rejste han sig op, tog fat i hendes hår med den ene hånd, og sin pik med den anden. Hen pressede pikhovedet mod hendes døde læber, og mærkede blodets klistrede varme. Hendes livsblod. "Jeg skal kneppe dit døde hoved, Nina. Ja, nu vil du ikke længere føle afsky. Nu vil dine unge, døde læber og tunge kærtegne mig uden nogen forbehold!"

    Han greb hendes kæbe, og tvang den åben. Han stønnede, da han pressede sin pik ind i hendes mund. Den var varm, og våd af blod. Det føltes vidunderligt. Han mærkede hendes tunge mod sin pik. Han pressede sig længere ind. Han mærkede hendes drøbel og mandler. Han pressede hårdere. Blodet virkede som smøremiddel, og snart gled hans pikhoved forbi hendes mandler og ned i hendes døde hals. Han stønnede af nydelse. Han havde aldrig følt noget lignende!

    Han lukkede øjnene, mens han kneppede hendes mund og hals, som han aldrig ville kunne have gjort med en levende pige. Havde han prøvet, ville hu være blevet kvalt i hans pik. Det var skønt. Hendes hals strammede om hans, og hendes mandler og drøbel kildede bagsiden af hans pikhoved, lige der hvor det var aller mest vidunderligt.

    "Åh ja, skønt!" Sukkede han, mens han tænkte på hvad hun mon ville have udrette med sit liv, hvis han ikke havde taget det fra hende. Hun havde virket ret sød, og rimeligt intelligent. Siden hun boede til leje i huset her, var hun nok studerende. Nåja, hun skulle så aldrig få afsluttet hendes uddannelse, tænkte han. Faktisk skulle det sidste, hun nogensinde brugte hovedet til, være at give ham en skøn seksuel oplevelse!

    Han kom pludseligt, og med en ekstrem kraft. Det første sprøjt sendte han dybt ned i hendes hals. Så gav han slip på hendes hoved, og hun faldt om i badekarret, som en sæk kartofler. Han sprøjtede sin sæd ud over hendes døde krop. Han blev ved med at onanere, til hans aller sidste sæddråbe var sendt ud over Ninas lig. Ja, han var helt tom nu. Helt tom og tilfreds. Stakkels tøs, tænkte han, da han begyndte at tage tøjet på. Ja, hun havde virkeligt ikke fået en nem død, den unge tøs – men fuck, hvor havde det dog været skønt, at aflive hende!

Tilbage til Historier