Sannes død En novelle af Darker |
| Ak ja, alle gode ting har en ende. Nu er ferien snart forbi og det er tid for mig at komme tilbage til min lejlighed og jobbet, så jeg er ved at pakke kufferterne og rydde lidt op her i sommerhuset, hvor jeg har hygget mig de sidste par dage. Det har været en vidunderlig ferie og det kan jeg takke både det gode vejr og Sanne for. Sanne var den pige jeg samlede op under vejs til Skagen. Hun løb på rulleskøjter langs en af de mindre landeveje, som jeg nyder af køre af, da man der kan nyde naturen. Sanne var sandelig et af naturens små undere. Slank, høj, lyshåret, en stram røv og et par gode bryster. Hun trillede prøvende – det var tydeligt at hun ikke var særlig erfaren på skøjterne - rundt langs vejen, kun iført sine rulleskøjter, samt et par stramme jeans og en mørk top, som lod hendes mave være bar. Så snart jeg så hende vidste jeg at hun lige ville være sagen til et par dages fed underholdning. Jeg kiggede op og ned af vejen, konstaterede at vi var alene på landevejen, trak ind til siden og kørte forbi hende, meget tæt på. Som sagt var hun usikker på rulleskøjterne, så da jeg susede forbi mistede hun balancen, rullede ud i rabatten og skvattede ned i grøften. Jeg stoppede op, bakkede tilbage og hoppede ud af bilen. Hun var forvirret, men troede jeg var kommet tilbage for at hjælpe hende. Jeg gav hende et hårdt slag i hovedet og smed hende om bag i bilen. Et par timer senere ankom vi til sommerhuset. Sanne har været en rigtigt god pige. Selvfølgelig var hun skræmt og græd en hel del, da hun vågnede op i den lille kælder under sommerhuset, men jeg trøstede hende med at hun bare skulle være der et par dage, så ville jeg slippe hende fri. Jeg sagde at jeg havde bortført hende fordi jeg ville nyde hendes unge krop, og det var jo ikke løgn, men så græd hun lidt igen, mens jeg voldtog hende for første gang. Hun var vidunderlig. Jeg brugte lidt creme da jeg trængte ind i hende, for hun var meget stram. Hun havde barberet hårene på sin fisse, for sin fyrs skyld, sagde hun. Hendes bryster var dejlige, hverken for store eller for små, men to dejlige faste og struttende teenage bryster. Jeg holdt hende i kælderen, på en skrap diæt af sæd og saftevand, for jeg ville ikke have at hun skulle skide over det hele, når jeg ikke var hjemme. Hun var god til at holde sig, så hun kunne nøjes med at gå på toilettet og tisse, når jeg alligevel kom ned for at voldtage hende. Det gjorde jeg fire fem gange om dagen, når de lange traveture langs stranden havde givet mig appetit, og jeg var blevet godt liderlig af at se på alle de forårs-påklædte piger. Om aftenen, før jeg gik i seng, blev jeg lidt længere nede ved hende. Vi snakkede lidt, for jeg ville gerne lære hende at kende. Jeg vidste selvfølgelig at jeg ville slå hende ihjel når jeg tog hjem. Jeg ville gerne vide hvad hun var for en pige, så jeg vidste hvad det var for et liv jeg skulle gøre en ende på. Hun hed Sanne Nielsen, fortalte hun. Hun var 19, boede sammen med sin mor i Gerlev og gik i 3g på gymnasiet i Frederikssund. Hun var på ferie med sin mor i Jylland, da jeg havde samlet hende op. Hun skulle være tandlæge når hun var færdig på gymnasiet, ligesom hendes far havde været før han døde af kræft, for et par år siden. Så ville hun flytte til København, hvor hun kunne dele en lejlighed med en veninde. Hun lovede selvfølgeligt at hun ikke ville sige noget om hvad der var sket og hvad jeg havde gjort ved hende, hvis jeg bare lod hende gå. Hun ville sige at hun var stukket af for at have det lidt sjovt, at hun havde festet, drukket og glemt tiden. Hun bedyrede mig dette hver aften, før jeg slukkede lyset. Jeg strøg hende over hendes smukke, lyse hår og kyssede hende godnat, vel vidende at det dejlige unge væsen aldrig igen skulle snakke med sin mor. Nu er tiden så gået, kufferterne er pakkede og jeg mangler kun een ting; Sanne. Heldigvis har jeg en gammel .22, som jeg købte af en ven i København. En lille kaliber, men rettet mod det rette sted og affyret på klods hold, kan den sagtens tage et liv. Jeg pudser pistolen, putter tre kugler i laderen, stikker pistolen ind under sommerjakken og går ned i kælderen. "Nå, Sanne, så er det ved at være tid til at vende næsen hjemad." Siger jeg og smiler til Sanne. Hun smiler tilbage, en smule anstrengt. Jeg kan se at hun er usikker. Sved pibler frem på hendes pande, men hun bliver ved med at smile. Tapper pige! "Slipper du mig så fri nu?" Siger hun med rystende stemme. Det er næsten som om hun ikke rigtigt tror på det. "Jeg siger ikke noget til nogen, jeg gør som vi aftalte, ikke? Det lover jeg." "Ja, ja, skatter. Jeg stoler skam på dig." Siger jeg og låser hendes håndjern op. Jeg havde lænket hendes venstre hånd til jerngærdet på sengen. Hun sætter sig op i sengen og tager sig til håndledet. Hun har en rød ring, der hvor håndjernene havde gnavet lidt. "Må jeg gå nu?" Spørger hun. Hun kigger på mig. Hendes øjne er store og våde og de har et stille, bedende udtryk i dem. "Ja, skat. Du har været en god pige. Tusind tak, Sanne, det har været en fantastisk uge. Du er virkelig en dejlig ung pige." Siger jeg og ager hendes hår. Hun er utryg ved at jeg røre ved hende, men hun finder sig i det. Hendes øjne flakker fra mine hænder og hen mod kældertrappen. Trappen op til friheden, trappen hvor lemmen nu, for første gang siden hun var kommet hertil, står åben. "Jamen, så selv tak da. Jeg siger det vi har aftalt. Jeg lover det!" Siger Sanne, tryglende. Hun rejser sig op og tager et skridt hen mod trappen. "Jeg går nu så. Er det OK?" "Ja, ja, det er helt i orden. Kom godt hjem, Sanne." Siger jeg og smiler. Hun ser det ikke. Hun stirrer kun på trappen. Et skridt. Så et skridt til. Hun går hurtigere. Hun begynder at tro på det. Så løber hun. Hun når trappen. Jeg tager fat om den fjernbetjening jeg har i lommen. Sanne stønner da hun løber, så hurtigt hun kan, op af trappen. Jeg trykker på knappe. Slam. Lemmen smækker i. Sanne udstøder et mistroisk gisp. Hun er kun få meter fra den. "Det er en lille ting jeg fik lavet, hvis jeg nu skulle glemme at lukke lemmen." Siger jeg og griner. Sannes skræmte udbrud ophidser mig. Hun er fanget – igen - og hun ved det. "Den kan også bruges hvis jeg skulle... ombestemme mig." "Ombestemme dig? Hvad mener du? Kan jeg ikke gå nu?" Hulker Sanne. Hun kæmper tydeligvis for at bevare fatningen, men jeg kan fornemme at hun ved den er helt gal. Set fra hendes synspunkt. "Kom her ned, Sanne." Siger jeg og vinker hende ned fra trappen. "Jeg vil bare lige sige farvel. Sådan rigtigt." "Vil du have mig igen?" Siger hun, nu håbefuldt, og går tøvende ned mod mig. Tårene pibler frem af hendes øjenkroge og løber ned over hendes kinder. "Jeg skal nok bolle med dig en sidste gang, men så lover du også at du lader mig gå, ikke?" "Jo, jo... du behøver ikke være bange. Jeg vil bare lege lidt med dig. Stil dig op af muren der!" Kommanderer jeg og peger på en nøgen væg i kælderen. Jeg tænder for loftlyset, for jeg vil kunne se hvad der nu skal ske. "Vend dig om og træk dine bukser ned!" "Ja..." Klynker hun, tøver, men adlyder så. "Fint. Vend dig så om og træk din top op." Griner jeg. "Du har sådan en dejlig, flad mave. Du er virkelig en sild, Sanne." "Tak." Snøfter hun og fremtvinger en lille smil. Så trækker hun op i toppen. "Rør lidt ved dig selv. Mærk hvilken dejlig krop du har." Der er ved at blive trængt i mine bukser. Hendes klynken og hendes smukke krop gør mig liderlig. Jeg stikker hånden ind under jakken og røre ved pistolen. Den er kold og dejlig at røre ved. Sanne har trukket toppen op så jeg kan se underkanten af hendes bryster. Hendes jeans er trukket ned til midt på lårene. Hun røre forsigtigt ved sine egne bryster, lader hænderne glide ned over maven og lader en hånd forsvinde ned i sine trusser. "Ja, sådan. Kan du mærke din fisse?" Siger jeg med et smil. Hun smiler tilbage og nikker. Hun spiller skuespil, til ære for mig, og det virker. "Onaner med dig selv. Sørg for at dine trusser bliver våde." "Ja..." Siger hun og stikker hele hånden ned i trussen. "Jeg stikker en finger op i mig selv, så jeg bliver liderlig. Skal vi så bolle?" "Nu skal du bare gøre som jeg siger, lille skat." Siger jeg og giver pistolen et lille klem. Jeg glæder mig til at tage den frem, glæder mig til at se den frygt i hendes øjne, som jeg ved den ville fremkalde. Snart vil hun stirre ind i pistolmundingen. Snart vil hun opdage at hun aldrig skal forlade dette rum. I hvert tilfælde ikke i live. Bare tanken gør mig så liderlig at jeg bliver nødt til at åbne mit bælte for at skabe plads til min erektion. "Nå for helvede, jeg kan jo lige så godt sige det til dig nu som senere." Grinere jeg og, ude af stand til at modstå fristelsen længere, hiver pistolen frem. Hendes mund åbnes i en forbavset, skræmt gisp. Hendes tårevædede øjne spærres og hendes ansigt forvrænges af rædsel! "Du lovede at lade mig gå! Du lovede det!" Skriger hun. Hendes stemme er skinger og hysterisk. Meget mere end tidligere. Jeg giner. Det skræmmer hende endnu mere. "Du skyder mig ikke, vel? Du lovede at lade mig gå!" "Ja, ja, skat, det lovede jeg jo." Griner jeg. Jeg vil ikke sige det lige ud. Jeg kan se at hendes hjerne arbejder på højtryk. Hun ved godt hvad der skal ske, men hun prøver, prøver alt hvad hun kan, at bilde sig selv ind at der er en udvej. "Og du holder det! Det gør du fandeme!" Hendes angst slår momentant over i vrede, men hun tager sig selv i det. "Nej, undskyld. Jeg har gjort alt hvad du bad mig om! Jeg siger ikke andet til min mor end det vi har aftalt!" "Hov, hov, skat. Har jeg sagt at du skal trække dine bukser op?" Siger jeg og vifter lidt med pistolen. "Nej, undskyld." Snøfter hun. "Jeg vil gøre hvad som helst, forstår du ikke det?" "Jo skat, det forstår jeg. Så smid bukserne og rør lidt mere ved dig selv!" "Ja... jeg skal nok gør alt hvad du siger..." Hun græder mens hun siger det. Hun hulker højlydt mens hun trækker sine jeans og trusser af. Hun ved det nu, tror jeg, hun ved godt inderst inde at hun skal dø, men hun er ikke klar til at se det i øjnene. "Rør ved dig selv." Kommandere jeg. Hun begynder at berøre sin barberede fisse med begge hænder. "Sørg for at du bliver liderlig. Hvis du ikke bliver våd slår jeg dig ihjel, forstår du det?" "Ja!" Klynker hun. Hun er bange og vred, men hun tør ikke gøre andet end at adlyde. Det lykkes hende endog at fremtvinge en lille smil. "Du får tre minutter." Siger jeg og kigger på mit ur. Klokken er 11:43." Hvis du ikke er våd da, så skyder jeg dig. Forstået?" "J.. ja!" Stammer hun og bruger hænderne flittigt. "Og du siger ikke et ord, før jeg giver tegn. Forstået!" Hun nikker. God pige. Jeg lyner mine bukser ned og trækker min jernhårde pik frem. Hun gnubber sig virkeligt ivrigt. Jeg begynder at onanere. Vi onanere sammen i stilhed, som kun bliver forstyrret af hendes snøft, mine støn og lyden fra hendes smaskende fisse. "Så skat, tiden er gået. Lad mig mærke!" Griner jeg da uret viser 11:46. Jeg er lige ved at komme, men jeg vil ikke bruge krudtet før hun er død. "OK, jeg er våd nu. Mærk". Snøfter hun. Hun lyder ikke helt overbevist. Jeg går over til hende og presser pistolmundingen mod hendes mave. Hun gisper. Jeg tager hende i skridtet med venstre hånd. "Det var ikke meget, Sanne." Siger jeg. Hun var faktisk våd, men jeg har jo besluttet mig for at slå hende ihjel. "Jamen jeg er våd! Så!" Råber hun og spreder sine skamlæber med fingrene. Jeg ser at hendes fisse glinser af saft. Hun har været en god pige, men jeg er nødt til at slå hende ihjel. Jeg kan jo ikke vide hvordan hun reagerer når hun bliver fri, kan jeg? Måske fortæller hun det hele. Måske får jeg politiet på nakken. Måske ikke. Jeg vil ikke tage chancen. *BANG* "Arrrrrgh! Av, av for helvede! Du skød mig! Åh gud, du skød mig!" Skriger Sanne, og stirre ned på blodet, som pipler frem fra hendes navle. Det lyder næsten som om hun tror det var et uheld. "Ja, det gjorde jeg, Sanne. Du skal dø nu, forstår du det?" Siger jeg og prøver at lyde som om jeg er ked af det. "Jeg kan ikke lade dig gå. Det forstår du nok." "Neeeej! Jeg vil ikke dø. Du lovede at de ville lade.. lade mig gå! D... du lovede det!" Hun kan knapt nok tale, så ondt gør det i hendes mave. Hun skal lige til at pressen hænderne mod såret men så ombestemmer hun sig. Hun kigge ned på såret med en blanding af væmmelse og mistro. "Åh Gud, jeg bløder!" "Ja lille skat, og om et par minutter dør du." Griner jeg. Jeg har ikke tænkt mig at lade hende bløde ihjel. Så vil hun jo besvime, længe før hun dør. Det vil jeg ikke have. Jeg vil have at hun skal mærke døden i al dens brutalitet. "Men jeg er våd." Snøfter hun og begynder så at stortude. "Jeg har gjort.. alt hvad du ba... bad mig om..." "Ja, skat, det har du. Sig nu farvel til verden." Griner jeg og peger på hende med pistolen igen. Hun skriger. Hvor skal jeg skyde hende? Jeg vil have at hun skal mærke døden, men det skal heller ikke gå for hurtigt. Jeg beslutter mig for at skyde hende i hendes lunger. Så vil hun jo drukne i sit eget blod! "Neeeej!" *BANG* "Åh! Gud, nej!" *BANG* Sannes lunger en punkterede, så hun kan kun udstøde dyriske skrig og uforståelige lyde. Hun hoster lidt blod op imellem hendes anstrengte skrig. Hendes ben kan ikke bære hende. Hun falder tilbage mod vægen, glider ned af den og hendes røv rammer gulvet med et bump. Hun åbner munden og fremtvinger et fortvivlet gisp. Sanne er ikke et menneske mere. Jeg kan se det i hendes øjne. Hun er ude af sig selv af angst. Hun kan mærke at hun bliver svagere. Hun kan mærke blodet i sine lunger. Hun hoster. Tårene strømmer fra hendes skræmte øjne, men hendes hulken lyder ikke menneskelig. "Sådan, skat. Nu er det snart forbi. Jo før du acceptere det, jo lettere og hurtigere vil det være overstået." Griner jeg, lægger pistolen fra mig og begynder at onanere igen. Hun roder rundt på gulvet, næsten som om hun har mistet forstanden, både forstanden og kontrollen med sin krop. Det gør mig liderlig. Jeg kan se smerten og dødsangsten stå malet i hendes øjne. Hun kigger bedende op på mig. "Selv om jeg ville er der intet jeg kan gøre for dig nu. Begge dine lunger er ødelagt. Giv slip, lille skat, giv slip!" Jeg ager hende over håret. Hun hoster lidt blod op. Hun er så ynkelig, hjælpeløs og smuk at jeg ikke kan lade være med at holde af hende. Udtrykket i hendes øjne siger alt. Vrede. Skam. Angst. Fortrydelse. Savn. Smarte. Væmmelse. "Åh Sanne, din dejlige tøs. Du kan ikke forstå hvor vidunderligt det er at se dig dø, men det er lige det det er. Vidunderligt." Siger jeg. Jeg ager hende over håret med venstre hånd, mens jeg onanere med højre. "Men det er forbi nu, så giv bare slip, skat. Det er ikke nogen skam at give op med den behandling du har fået." Det er næsten som om hun adlyder, denne sidste gang, for da jeg havde sagt det, begynder hendes krop at spjætte helt ukontrolleret! Hendes øjne ruller rundt i hendes hoved og hun hostede voldsomt! Blodet strømmer ud over hendes læber, ned over hendes slanke hals og hendes smukke bryster. Hun går i chok! Hun er ved at dø! Jeg er næsten ved at komme da hun spjætter en sidste gang. Hendes krop er spændt som en bue! Så bliver den pludseligt slap og hun falder om på det kolde kældergulv! Afslappet. Afsjælet. Sanne har opgivet den håbløse kamp og overgivet sig til døden... til mig! Jeg er liderlig som aldrig før. Jeg ruller hende om på maven og begraver mit lem i hendes bløde, varme, våde fisse! Åh Gud, tal om at afslutte ferien med maner! |